L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 104 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 84610 -- BILAG 1 -- [ DB-Høringssvar-fradrag-sep17 ] --

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK-1402 København K

Pr. mail til:

[email protected]

29. september 2017

J-nr.: 2017-3321

Høring vedr. fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter

Dansk Byggeri takker for muligheden for at afgive høringssvar i denne sag. Vi kvitterer for

regeringens lovforslag, der udvider og moderniserer fradragsretten for erhvervsmæssige

lønudgifter.

En af de længst overlevende regler i dansk skattelovgivning, er bestemmelsen om fradrag for

driftsomkostninger tilbage fra statsskatteloven i 1903. Regelsættet indeholder dog den re-

striktive - og incitamentsmæssige ganske uheldige - begrænsning, at det kun er udgifter til at

holde bedriften i gang, der er fradragsberettigede, mens udgifter til etablering og udvidelse af

bedriften ikke er fradragsberettigede.

Dansk Byggeri finder, at den logiske og let administrerebare løsning ville være, at der lovgiv-

ningsmæssigt gives fradragsret for alle erhvervsmæssige udgifter, så der reelt er tale om

nettobeskatning af erhvervsindkomst.

Generelle bemærkninger

Efter de to principielle højesteretsdomme fra 30. juni, ville der tegne sig en uholdbar rets-

praksis. Derfor er det afgørende, at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, så virksomhederne

og SKAT ikke skal genoptage tidligere indkomstår. Ligeledes bør der også bagud i tid være

mulighed for at få genoptaget sager, hvor virksomhederne ikke har taget fradrag for interne

lønudgifter.

Selvom lovforslaget er en forbedring for erhvervslivet, afhjælper det ikke alle problemerne på

området

–

og skaber desværre samtidig enkelte nye afgrænsningsproblemer, som ellers

kunne løses, hvis man i lovforslaget havde valgt én gang for alle at gøre op med sondringen

mellem driftsomkostning og anlægs- og etableringsomkostninger.

Dansk Byggeri anbefaler således, at man følger den anbefaling, der allerede lå tilbage i 1991

fra Skattelovrådet, som anbefalede at give fuldt fradrag også for alle erhvervsmæssige an-

lægs- og etableringsomkostninger.

Specifikke bemærkninger.

Man har med lovforslaget valgt at give fradrag for alle interne lønudgifter, mens eksterne

udgifter vedr. anlægs- og etableringsomkostninger som udgangspunkt ikke er fradragsberet-

tigede. Denne opdeling skaber indirekte en skattemæssig fordel for store virksomheder, som

SMV´ere ikke får. Store virksomheder har nemlig typisk akkvisitionsafdelinger eller lignende

”in-house”,

hvorimod mindre virksomheder

–

som der ikke mindst i byggeriet er en stor over-

vægt af

–

typisk må tilkøbe ekstern hjælp til anlægs- og etableringsopgaver.

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Opdelingen skaber desuden en uhensigtsmæssig samfundsmæssig forvridning, idet virk-

somhederne i en række tilfælde vil afholde sig fra at benytte ekstern bistand fra fx revisorer,

selv i de tilfælde, hvor dette måtte være den mest rationelle før-skattebeslutning.

Der lægges i lovforslaget op til, at det kun er

”rette

omkostningsbærer”, der har adgang til

fradrag og derfor skal det fx indenfor en koncern vurderes hvilket firma, der har retten til fra-

drag. Dette giver en uheldig retstilstand, da begrebet

”rette

omkostningsbærer” ikke er et fast

defineret juridisk begreb, men vil skulle fortolkes fra gang til gang og fra sag til sag. Det kan

derfor forudses, at indførelsen af dette element i lovgivningen vil føre til mange tvister og

skattesager.

Dansk Byggeri anerkender, at den foreslåede ikrafttrædelse 1. juli 2018 afspejler både et

forsøg på så hurtig ikrafttrædelse som muligt, ligeså vel som de nye regler om fælles ikraft-

trædelsesdatoer

–

men når det er sagt, kan det godt give nogle udfordringer i forhold til selv-

angivelser, regnskab og revision mv., at reglerne ændres midtvejs i kalenderåret. Ideelt set

så vi derfor gerne ikrafttrædelse allerede 1. januar 2018.

Venlig hilsen

Dansk Byggeri

Bo Sandberg

Cheføkonom

Side 2 af 2

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 2 -- [ høringssvar om fradrag for lønudgifter - Dansk Erhverv ] --

Skatteministeriet

Att.: Mogens Jonas Rasander

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

28. september 2017

Fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter

Dansk Erhverv har den 31. august 2017 modtaget et udkast til lovforslag om udvidelse af fradrags-

retten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. i høring.

Dansk Erhverv vil gerne kvittere for, at skatteministeren ønsker at udvide fradragsretten for er-

hvervsmæssige lønudgifter. Højesteretsdommen fra juni måned vil give et fuldstændigt uaccepta-

belt resultat for alle de danske virksomheder, der har indrettet sig i den tro, at interne lønudgifter

altid er fradragsberettigede.

Det er derfor også alt afgørende, at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, således at virksomhe-

derne og SKAT ikke skal genoptage tidligere indkomstår for virksomhederne. Ligeledes bør der

også bagud i tid være mulighed for at få genoptaget sager, hvor virksomhederne ikke har taget fra-

drag for interne lønudgifter.

Nærværende lovforslag er positivt for virksomhederne, men afhjælper desværre ikke alle de pro-

blemer, der er på området, og samtidig skaber det en række nye afgrænsningsproblemer.

Alle disse afgrænsningsproblemer kunne løses, hvis man havde valgt en gang for alle at gøre op

med sondringen mellem driftsomkostning og anlægs- og etableringsomkostninger i lovforslaget.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at man med en forholdsvis lille ekstraomkostning kunne sikre

komplet enkelthed for alle danske virksomheder og desuden kunne undgå de samfundsmæssige

tab, der ligger i, at skatten også fremadrettet har betydning for, hvordan virksomhederne indret-

ter deres forretning.

Dansk Erhverv vil på den baggrund anbefale, at man følger den anbefaling, der allerede lå tilbage

i 1991 fra Skattelovrådets driftsomkostningsbetænkning nr. 1221, hvor man anbefalede at give

fuldt fradrag også for alle erhvervsmæssige anlægs- og etableringsomkostninger. Som det bliver

beskrevet i lovforslaget, så er driftsomkostningsbegrebet ikke statisk, hvilket også er en af årsa-

gerne, at man hele tiden ser afgrænsningsproblemer for virksomhederne og skattesagerne mellem

virksomheder og SKAT.

JAR

[email protected]

Side 1/2

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

En ensretning vil således også fremadrettet skabe stor værdi for både SKAT og virksomhederne.

Specielle bemærkninger

Man har med lovforslaget valgt at give fradrag for alle interne lønudgifter, mens eksterne udgifter

vedr. anlægs- og etableringsomkostninger som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede. Denne

opdeling skaber umiddelbart en enkelthed for virksomhederne, som ikke skal lave en opdeling af

deres lønudgifter. Til gengæld ligger der også en fordel for store virksomhed, som kan have egent-

lig M&A-afdelinger in-house, hvorimod mindre virksomheder altid vil skulle tilkøbe ekstern hjælp

til anlægs- og etableringsopgaver. Store virksomheder får dermed en skattemæssig fordel, som

mindre virksomheder ikke har.

Opdelingen skaber desuden ikke-hensigtsmæssig samfundsmæssig forvridning, eftersom virk-

somhederne i en lang række tilfælde vil afholde sig fra at benytte ekstern bistand fra eksempelvis

revisorer og advokater, selvom dette vil den mest rationelle før-skattebeslutning. Skatten forvri-

der derfor virksomhedernes beslutninger og medfører samfunds- og virksomhedsmæssige mer-

omkostninger.

Der lægges i lovforslaget op til, at det kun er rette omkostningsbærer, der har adgang til fradrag,

og derfor skal det eksempelvis inden for en koncern vurderes hvilket firma, der har retten til fra-

drag. Dette giver en uhensigtsmæssig retstilstand, da begrebet

”rette

omkostningsbærer” ikke er

et fast defineret juridisk begreb, men vil skulle fortolkes fra situation til situation. Det kan derfor

forudses, at indførelsen af dette element i lovgivningen vil føre til mange tvister og skattesager.

For det andet vil det være administrativt tungt, hvis en ren dansk koncern

–

som jo er sambeskat-

tet

–

vil skulle kompensere hinanden som følge af, hvem der står for købet, og hvem der har nyt-

ten. Danske koncerner tænker ikke som opdelte enheder, men som en samlet koncern, hvor det

vil være naturligt at have samlet kompetencer vedrørende M&A ét sted. Det er derfor uheldigt,

hvis organiseringen af en koncern skal have betydning for fradragsretten i en virksomhed.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 2/2

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 3 -- [ DI høringssvar - lovforslag om udvidelse af fradragsretten for lønomkostninger mv ] --

27. september 2017

SUHB

DI-2017-12304

Skatteministeriets j.nr.: 2017-3321

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Høringssvar - udkast til lovforslag om udvidelse af fradragsretten for

erhvervsmæssige lønudgifter mv.

Den 11. april 2017 bebudede skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse ef-

ter to domme i landsretten, at virksomheder skal kunne trække lønudgifter fra i skatte-

regnskabet efter enkle regler. DI kvitterer for det politiske tilsagn og for udkastet til lov-

forslag, som i vidt omfang imødekommer erhvervslivets stærke ønske om at sikre fra-

drag for erhvervsmæssige lønudgifter generelt.

Fradrag for lønudgifter er vigtig for, at jobs fastholdes og etableres i Danmark.

De følgende bemærkninger knytter sig især til afgrænsningen af lovforslaget, der på en-

kelte punkter er uklar eller uhensigtsmæssig snæver.

Afgrænsningen i udkastet indebærer således, at der kun sikres fradrag, når medarbejde-

ren udfører arbejde vedrørende virksomheden i selskabet, hvor medarbejderen er ansat.

Denne afgrænsning vil stå i vejen for, at koncerner har specialistfunktioner mv. i nogle

selskaber, og lader de ansatte dér udføre arbejde vedrørende de øvrige koncernselskaber.

Store virksomheder vil i vidt omfang kunne indrette de formelle ansættelsesforhold, så

der sikres fradrag, men det vil indebære øgede omkostninger og administration. Især

mindre virksomheder kan miste fradrag for lønudgifter på grund af afgrænsningen. Af-

grænsningen i udkastet går imod intentionen med lovforslaget, og bør derfor ændres så

der sikres fradrag for lønudgifter generelt, når arbejdet vedrører virksomheden, uanset

om den er organiseret i flere koncernselskaber. Dette vil være stemmende med, at der

som generelt princip bør tilstræbes skatteneutralitet indenfor koncerner, således at det

så vidt muligt ikke har skattemæssig betydning, om en virksomhed organiserer sig i ét

eller flere koncernforbundne selskaber.

En anden afgrænsning i udkastet kan betyde, at der ikke sikres fradrag for vederlagt til

bestyrelsesmedlemmer. DI skal opfordre til, at det præciseres i lovforslaget, at vederlagt

til bestyrelsesmedlemmer og dertil knyttede udgifter er omfattet, uanset om bestyrel-

sesmedlemmerne i skattemæssig henseende anses for ansatte.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne indebærer afgrænsningsproblemer både bagudrettet og

*SAG*

*SAGDI-2017-12304*

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

fremadrettet. Som det er Skatteministeriet bekendt, kan ikrafttræden pr. 1. juli 2018 ef-

ter udkastets § 2, stk. 1, betyde alvorlige udfordringer i forhold til om regnskaber for den

forudgående periode kan udarbejdes efter de nye regler, herunder om revisor kan god-

kende regnskabet. Ikrafttrædelsesdatoen bør derfor rykkes til et tidligere tidspunkt.

Bagudrettet følger det af den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, at reg-

lerne får virkning fra indkomståret 2012, jf. dog stk. 3. Af § 2, stk. 3 følger, at loven un-

der visse betingelser dog har virkning for tidligere indkomstår, hvis den skattepligtige

har anmodet om genoptagelse inden 1. maj 2017 og at sagen ikke er færdigbehandlet af

Told- og skatteforvaltningen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller hvor Told- og

skatteforvaltningen har rejst genoptagelsessag, og hvor sagen ikke er færdigbehandlet på

tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen synes efter sin formulering og reference til skatteforvalt-

ningsloven § 26, alene at være anvendelig for situationer, hvor der er anmodet om gen-

optagelse inden den nævnte frist. Dermed synes reglen ikke at være anvendelig for ver-

serende skattesager ved Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller domstolene vedrø-

rende indkomstår før 2012. Det synes at være en uhensigtsmæssig forskelsbehandling i

tilfælde, hvor virksomheden klart har tilkendegivet at være uenig i skattemyndigheder-

nes afgørelse.

Eksempelvis kan nævnes en virksomhed der har modtaget en forhøjelse vedrørende ind-

komståret 2011 og alle efterfølgende indkomstår. Med det nuværende udkast til lov-

forslag vil der være fradrag for omkostningerne for indkomstårene fra 2012, mens om-

kostningerne i indkomståret 2011 fortsat skal bedømmes efter statsskattelovens § 6.

Udover en klar forskelsbehandling, som rejser spørgsmål om retssikkerhed, så er det ik-

ke hensigtsmæssigt, hvis der vedtages regler, som indebærer, at virksomhederne og

Skatteankestyrelsen mv. fortsat skal bruge tid på at sagsbehandle disse (gamle) sager,

hvor der fra politisk side er udtrykt ønske om at sikre fradragsret. DI skal derfor opfor-

dre til, at lovforslaget udstrækkes til at omfatte sager, hvor skattemyndighederne inden

for de seneste år har nægtet fradrag for lønudgifter, så sagerne kan genoptages og korri-

geres indenfor den 10-årige forældelse.

Endelig skal DI opfordre til, at det politisk genovervejes også at sikre fradrag for udgifter

til

eksterne

rådgivere og konsulenter mv. Dette vil især være af væsentlig betydning for

mindre virksomheder, der ikke har de samme mulighed for at ansætte specialister, som

store virksomheder har. Fradrag for udgifter til eksterne rådgivere og konsulenter mv.

vil desuden gøre reglerne mere robuste, så sager om denne grænsedragning undgås. Et

generelt fradrag kan også gøre det unødvendigt at medtage de ovennævnte regler for

koncerner.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Seniorchefkonsulent, advokat

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 4 -- [ 170928 Danske Rederier (Ændring af ligningsloven) ] --

Høring af Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (udvidelse af

fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)

22. september 2017

under henvisning til

j.nr.: 2017-3321

Danske Rederier takker for muligheden for at kommentere forslaget til

lov om ændring af ligningsloven. Danske Rederier har noteret sig, at

Skatteministeriet foreslår at ændre ligningsloven, således at der genop-

rettes en retstilstand, hvor virksomheder kan fradrage erhvervsmæssige

lønudgifter, i tilfælde af at ansatte har været beskæftiget med etablering

af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed.

Danske Rederier bakker op om retningen på skatteministerens lov-

forslag, som dermed vil genskabe stabilitet omkring mulighederne for

fradrag for lønomkostninger ved udvidelsen af forretningen. Ligeledes

bakker Danske Rederier op om, at lovforslaget får virkning med tilbage-

virkende kraft. Danske Rederier foreslår dog at give lovforslaget tilbage-

virkende kraft tilbage til 2008 frem for, som i lovforslaget, til 2012, da der

Danske Rederier bekendt foreligger eksempler på sager helt tilbage til

2008.

Danske Rederier kan konstatere, at forslaget blandt andet i lovbemærk-

ningernes § 2.2.2 indeholder en række områder, hvor mulighederne for

fradrag for lønomkostninger ikke genetableres i nødvendig grad. Danske

selskaber har ofte gode grunde til at etablere ansættelsesselskaber af

helt legitime grunde - fx for at forenkle administration af pensioner og

lønninger.

Derfor foreslår Danske Rederier at udvide fradragsretten yderligere, så-

ledes at fradragsretten til lønomkostninger også udvides til refusioner af

lønomkostninger til koncerninterne og sambeskattede selskaber. Det står

endvidere ikke helt klart i det foreliggende lovforslag, hvorvidt bestyrel-

sesmedlemmer er omfattet af fradragsmuligheden, men Danske Rederi-

er antager ud fra lovforslaget, at bestyrelsesmedlemmer behandles lige-

værdigt med medarbejdere i dette spørgsmål. Skatteministeriet bedes

bekræfte, at dette er tilfældet.

Vi står, som altid, til rådighed for yderligere spørgsmål.

1/2

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Johan Moesgaard Andersen

Erhvervspolitisk konsulent

Politik, Analyse og Kommunikation

M: +45 6060 0606

[email protected]

Twitter: @JohanMoesgaard

Amaliegade 33

DK 1256 København K

2/2

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 5 -- [ Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvid… --

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Til:

Fra:

1 - ERST Høring ([email protected])

Titel:

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for

erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) j.nr.: 2017-3321.(ERST Sagsnr: 2017 - 9422)

Sendt:

29-09-2017 08:41:42

Kære Skatteministeriet,

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af

fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) j.nr.: 2017-3321.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret

yderligere.

Med venlig hilsen

Andreas Oscar Arenfeldt

Stud.jur.

ERHVERVSSTYRELSEN

Direktionssekretariatet - Team Jura

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291090

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar Finans Danmark ] --

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK-1402 København K

til

[email protected]

[email protected], [email protected]

J. nr. 2017-3321

Finans Danmarks bemærkninger til for-

slag om ændring af ligningslovens (Ud-

videlse af fradragsretten

for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)

Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på forslag om æn-

dring af ligningslovens (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgif-

ter m.v.)

Lovforslaget giver anledning til såvel overordnede bemærkninger som nogle

tekniske kommentarer.

Høringssvar

29. september 2017

Dok. nr. 573919-v1

Overordnede bemærkninger

Finans Danmark skal udtrykke stor tilfredshed med dette lovforslag, som afhjæl-

per en meget skadelig reststilling for dansk erhvervsliv og erhvervsklimaet i Dan-

mark generelt. Det er et udtryk for rettidig omhu, at gennemføre denne lovgiv-

ning med tilbagevirkende kraft og dermed sikre, at danske virksomheder ikke,

med meget store administrative byrder til følge, skal genoptage tidligere ind-

komstår for at opdele udgifter til medarbejdere baseret på deres konkrete op-

gaver fra dag til dag.

Finans Danmark bifalder endvidere hensigten med at udvide fradragsretten for

virksomhedernes erhvervsmæssige lønudgifter. Det understøtter danske virksom-

heders vækst, uanset om væksten sker organisk eller gennem opkøb.

Det forekommer dog ikke rimeligt, at visse typer af erhvervsmæssige lønudgifter i

større danske koncerner udelades af forslaget og dermed ikke gives fradragsret.

Dette bør justeres således, at fradragsretten afspejler virkeligheden, hvor danske

koncerner forsøger at udnytte deres arbejdskraft og ressourcer på bedste vis for

at bevare dansk konkurrenceevne og skabe vækst. Finans Danmark skal derfor

kraftigt opfordre til at dette justeres.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Tekniske kommentarer

Ikrafttræden

”Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning

om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten

den 1. januar eller den 1. juli.”

Ikrafttræden den 1. juli 2018 betyder i praksis, at selvangivelsen for 2017 vil ikke

være omfattet af reglerne, idet indleveringsfristen er dagen før og altså

30.06.2018. Dette betyder, at man for 2017 skal selvangive efter Højesterets prak-

sis og herefter søge om genoptagelse på ikrafttrædelsestidspunktet. Loven kan

vel træde i kraft fra fremsættelsesdatoen, da den har virkning bag ud i tid.

29. september 2017

Dok. nr. 573919-v1

Høringssvar

Tilbagevirkende kraft

”Det foreslås i stk. 3, at loven også skal have virkning for indkomstår forud for

2012, for hvilke der senest den 1. maj 2017 er indsendt genoptagelsesanmodning,

jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Dette vil indebære, at skattepligtige, der har indleveret en genoptagelsesan-

modning, og hvor anmodningen ikke er færdigbehandlet af SKAT, får behandlet

genoptagelsesanmodningen i overensstemmelse med de foreslåede regler. Lo-

ven har også virkning for sager, hvor SKAT har rejst genoptagelsessag, men hvor

sagen ikke er færdigbehandlet af SKAT.” Det synes derimod uklart,

om loven vil

omfatte genoptagelsesanmodninger, der verserer for landsskatteretten og dom-

stolene.

Det afgørende bør være om sagen eller indkomståret, der er søgt genoptaget

senest 1. maj 2017, er verserende hos SKAT, landsskatteretten eller domstolene. Er

det en verserende sag, skal den naturligvis være omfattet af loven. Dette bør

præciseres.

Fradrag for udgifter i koncernforhold

I afsnit 2.2.2. Udgifter som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradrags-

retten er der på side 10 anført følgende:

”Hvis koncernstrukturen er opbygget således, at der i et selskab afholdes omkost-

ninger, herunder lønudgifter for udførelse af funktioner, som har nytteværdi for

andre selskaber i koncernen, skal de selskaber, der drager nytte af de udførte

funktioner, fortsat foretage en korresponderende betaling på armslængdevilkår

til det selskab, der har afholdt udgifterne. Dette følger af de almindelige transfer

pricing principper og indebærer, at det selskab, der har afholdt lønudgifterne

m.v. i de andre selskabers interesse, ganske vist vil have fradragsret for udgifter-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ne, men samtidig skal beskattes af den korresponderende betaling fra de øvrige

koncernselskaber.”

”For de øvrige koncernselskaber vil den kompenserende betaling ikke være en

lønudgift, men en ekstern udgift til et koncernselskab på samme måde, som hvis

udgiften var afholdt over for en ekstern konsulent. De øvrige koncernselskaber vil

derfor kun have fradrag for den kompenserende betaling, hvis betalingen kan

anses for en driftsomkostning. Hvis ydelsen f.eks. vedrører køb af virksomhed, vil

udgiften ikke være fradragsberettiget.”

Den beskrevne koncernstruktur er helt almindelig for større danske koncerner, da

det giver en effektiv udnyttelse af koncernens ressourcer og samtidig opbygger

og koncentrerer kompetencerne til fordel for hele koncernen. De beskrevne be-

grænsninger for fradragsretten der følger alene af det faktum, at koncernen er

struktureret som anført, er efter vores opfattelse stærkt uhensigtsmæssigt og vil

betyde, at forslaget, for større danske koncerner, ikke vil have den tilsigtede ef-

fekt.

Vi vil derfor opfordre til, at lovforslaget ændres således, at der også er fradragsret

for lønudgifter i tilfælde, hvor udgiften oprindeligt er afholdt i andet koncernfor-

bundet selskab, men i overensstemmelse med transfer pricing principperne er

videre faktureret til et andet koncernselskab eller filial. At filialer er ligestillet med

koncernselskaber kan med fordel fremgå af bemærkningerne.

29. september 2017

Dok. nr. 573919-v1

Høringssvar

For en finansiel virksomhed i en sambeskattet koncern og tillige med mulighed for

moms- og lønsumsafgiftsmæssig fællesregistreringen er det en helt uholdbar situ-

ation, hvis lønomkostningsbegrebet ikke ses samlet.

Eksempel

En finansiel virksomhed har etableret en koncernkreditafdeling, som har til formål

at sikre, at der sker den fornødne ensartede kredithåndtering på tværs i koncer-

nen b.la. som følge af en række skærpede lovkrav til kreditgivning. Disse kredit-

medarbejdere er lønmæssigt tilknyttet selskab A, men har som så mange andre

ansatte en dobbelt eller trippel ansættelse, således at de kan håndtere kunde-

forhold i flere selskaber. Den skattemæssige ansættelse er dog i selskab A. Der

foretages som følge af transfer pricing regler en udfaktureringen af kreditafdelin-

gens omkostninger i overensstemmelse med reglerne herom.

Disse kreditmedarbejdere vil typisk blive brugt til koncernens evt. opkøb af en

virksomhed, f.eks. en bankfilial. Den bankfilial vil naturligt blive købt af koncer-

nens Bankselskab (B), og lønomkostningerne til kreditafdelingen for deltagelse i

processen vil derfor blive faktureret fra A til B.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Men ifølge lovforslaget vil der alligevel ikke være fradragsret for disse omkostnin-

ger, idet de vil blive betragtet som en konsulentomkostning. Hvis filialen var købt

af selskab A havde det været uproblematisk, men hvis selskab A f.eks. er et real-

kreditinstitut, så må dette selskab ikke købe filialen og dermed afskæres fradrags-

retten.

Der er ikke tale om en vilkårlig placering af f.eks. kreditmedarbejderne, men der-

imod en velovervejet beslutning, der balancerer en række hensyn til effektivitet,

udnyttelse af ressourcer og en stigende mængde regulatoriske krav.

Dette er et ganske konkret eksempel, og for danske koncerner generelt findes

der utallige andre eksempler.

Høringssvar

Det bør skattemæssigt accepteres, at flere koncernselskaber godt kan dele en

lønomkostning, uanset om den pågældende person er ansat i et eller flere kon-

cernselskaber.

29. september 2017

Dok. nr. 573919-v1

Med venlig hilsen

Kasper Svendsen

Direkte: +45 3370 1007

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 7 -- [ H258-17 (FSR) ] --

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

27. september 2017

Lovudkast om udvidelse af fradragsretten for

erhvervsmæssige lønudgifter m.v.

Skatteministeriet har den 31. august 2017 fremsendt ovennævnte udkast til FSR

- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

FSR har gennemgået det tilsendte udkast og har følgende kommentarer hertil:

Generelle bemærkninger

Det er meget positivt, at regeringen prøver at komme virksomhederne i møde

efter at Skatteministeriet, med de rejste sager om fradrag for lønomkostninger,

har skabt en retstilling, der giver virksomhederne betydelige administrative

problemer.

Forslaget sigter mod at sikre fradragsret for interne lønudgifter, der vedrører

etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Men

dermed løses kun en del af udfordringerne for virksomhederne.

Efter FSRs opfattelse bør der helt generelt være fradrag for klart

erhvervsmæssige udgifter, hvilket også var anbefalingen fra Skattelovrådet i

driftsomkostningsbetænkningen fra 1991.

At der i dag ikke er fradrag for ellers klart erhvervsmæssige udgifter kommer

ofte som en overraskelse for virksomhederne og betyder enten væsentlige

administrative opgaver med at adskille fradragsberettigede fra ikke-

fradragsberettigede udgifter eller at nogle virksomheder blot medtager alt som

fradragsberettiget. Begge dele er selvfølgelig beklageligt.

Der er derfor behov for, at der igennem klar lovgivning sikres en fradragsret,

således at det adm. besvær begrænses og virksomhederne får nogle gode og

forståelige regler, der tillader vækst.

Ministeriet lægger i bemærkninger op til, at mange koncerner ikke skal have

fradrag efter den foreslåede bestemmelse, fordi de skal viderefaktureres efter,

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

hvem der har ”nytteværdien”. Og den lønudgiften viderefaktureres til, har efter

ministeriets opfattelse ikke fradrag. Dette er en meget væsentlig begrænsning af

lovudkastets rækkevidde og vil bestemt ikke gøre det nemmere rent

administrativt for de berørte virksomheder. Den administrative byrde, som

Regeringen gerne vil fjerne fra virksomhederne, flyttes blot til datterselskaberne,

fordi det så bare er dem, der skal vurdere, om de udgifter de har fået

viderefaktureret kan fradrages eller ej. Dette er meget uhensigtsmæssigt og kan

næppe være meningen. Vi henviser til yderligere bemærkninger nedenfor.

Herudover lægger Skatteministeriet op til, at ikke alle virksomheder skal stilles

ens ift. at få fradrag i tidligere år. Forslaget indebærer en forskelsbehandling,

idet de virksomheder, der allerede har været så uheldige at få en afgørelse fra

SKAT inden man satte sagerne i bero, må leve med manglende fradrag, mens

andre hvor SKAT ikke nåede at afslutte sagen, nu får fradrag. De virksomheder,

der har fået en afgørelse, må klage til Landsskatteretten, der dog må støtte sig

til Højesterets dom og nægte fradrag.

FSR finder denne forskelsbehandling retssikkerhedsmæssigt betænkelig.

Side 2

Forskel mellem store og små virksomheder

Større virksomheder, vil typisk have egne ansatte, der kan håndtere etableringen

og/eller udvidelsen, hvorimod mindre virksomheder typisk vil være henvist til at

købe assistance eksternt. Hermed skaber lovforslaget en forvridning i

fradragsretten for de virksomheder, der har egne ansatte til at håndtere

eksempelvis et opkøb over for de virksomheder, der er tvunget til at købe en

sådan assistance fra en professionel rådgiver - eksempelvis en advokat eller

revisor. FSR finder denne skævvridning betænkelig og skal opfordre til, at der

skabes ensartede rammevilkår for de to typer af virksomheder. Dette kunne evt.

ske ved genindførelse af den gamle fradragsret for sådanne udgifter, jf. den

tidligere formulering i ligningslovens § 8 J.

Specifikke bemærkninger

Der opstår efter FSRs opfattelse en del spørgsmål omkring skæringen ml. de

forskellige hjemler for fradrag. FSR hører derfor gerne ministeriets vurdering på

følgende:

Skal den foreslåede bestemmelse i LL § 8 N fremadrettet være hjemlen for alle

lønudgifter, eller vil nogle lønomkostninger skulle fradrages efter SL § 6 og andre

efter LL § 8 N? Hvis LL § 8 N alene skal gælde for lønudgifter, der ikke er

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

fradragsberettiget efter SL § 6, bør det overvejes at tydeliggøre dette i

bestemmelsen. Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den i princippet

omfatte alle lønudgifter for så vidt de er erhvervsmæssige.

Skatteministeriet bedes give eksempler på, hvad der udgør en ”ikke-

erhvervsmæssig”

lønudgift? Menes der hermed kun, at der skal afgrænses i

forhold til udgifter, der må anses for afholdt i aktionærens interesse eller gælder

der andre krav til udgiftens karakter?

Det angives i bemærkningerne, at bestemmelsen skal gælde uanset om

etableringen eller udvidelsen af virksomheden sker ved erhvervelse af en

aktivitet eller ved køb af aktierne i et selskab. FSR synes at der i praksis er visse

tegn på, at de oprindelige lovforarbejder med tiden taber deres kraft, og vil

derfor foreslå, at det i formuleringen af LL § 8 N medtages, at den gælder uanset

hvordan udvidelse af virksomheden sker. Det samme gælder i relation til, at

bestemmelsen også skal gælde for forgæves afholdte udgifter og udgifter til

indskrænkning af/rationalisering af virksomheden.

Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at bestemmelsen gælder uanset

hvor mange aktier, der anskaffes, uanset hvor stor en ejerandel, der er tale om.

Eller gælder den kun ved anskaffelse af et datterselskab, og defineres

datterselskab da som aktiebesiddelse på 10% og derover? Hvis der erhverves en

aktieandel, der udgør mindre end 10%, men som sammen med selskabets

eksisterende aktiebesiddelser, bringer aktieandelen over 10%, vil der så kunne

tages fradrag efter den foreslåede LL § 8 N?

Endelig bedes Skatteministeriet også bekræfte, at den foreslåede bestemmelse

berettiger til fradrag, selvom det som anskaffes eller det som afhændes ikke kan

anses for en udvidelse henholdsvis indskrænkning af virksomheden, men blot

overdragelse af et aktiv?

Side 3

Personer i ansættelsesforhold

Fradraget er ifølge bestemmelsens formulering betinget af, at personen er i et

ansættelsesforhold. Skatteministeriet bedes uddybe om der er særlige krav til,

hvilken form for ansættelsesforhold, der skal være tale om.

Rette omkostningsbærer

Om den nye regel anfører ministeriet, at der søges indført en enkelt og

administrerbar løsning. FSR antager, at der hermed også menes en ordning, der

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

rejser så få fremtidige tvivlsspørgsmål som muligt. Efter FSR’s opfattelse er dette

mål imidlertid ikke fuldt opnået, når reglen stiller krav om, at det kun er den

rette omkostningsbærer, der kan få fradraget. Der er særligt to problemstillinger,

der er aktuelle:

Den første problemstilling er, at kravet om rette omkostningsbærer for de fleste

koncerner vil betyde, at de ikke får nytte af LL § 8 N, og at der derfor fortsat vil

være betydelige administrative byrder forbundet med at opdele lønudgifterne. I

koncerner vil medarbejderne med de kompetencer, der er relevante i forhold til

den nye LL § 8 N, nemlig typisk sidde samlet i et selskab for at der opnås det

tilstrækkelige faglige miljø, men de skal operere til gode for hele koncernen. Det

medfører, at lønudgifterne til medarbejderne typisk skal faktureres ud til

koncernselskaber, og ifølge bemærkningerne til LL § 8 N betyder det i realiteten,

at koncernerne mister fradragsretten. Fradraget udlignes nemlig af betalingen fra

de koncernselskaber, der har nytten af medarbejdernes ydelse, og disse

selskaber har ikke ret til fradrag efter LL § 8 N.

Nogle koncerner vil kunne deltidsansætte folk i de enkelte selskaber, således at i

hvert en del af udgifterne kan fradrages, men dette vil også være administrativt

besværligt, samtidigt med at der vil være udgifter, der ikke direkte kan henføres

til de enkelte selskaber, men som alligevel skal fordeles mellem selskaberne.

Det burde være muligt at give disse koncerner fradragsret

–

også selvom

omkostningen stammer fra en viderefakturering internt i en koncern.

At omkostningen skal allokeres, men ikke den tilhørende fradragsret til det

selskab inden for en koncern, der har nytte af omkostningen, medfører efter

FSR’s opfattelse, at der igen opstår en uholdbar situation, hvor spørgsmålet om,

hvem der har nytten af en udgift bliver et diskussionspunkt mellem myndigheder

og skatteydere, der i sidste ende kan eliminere fradragsretten. Hertil kommer at

der på internationalt plan hele tiden pågår udvikling af armslængde-begrebet

m.v., hvorved internationale retningslinjer også influerer på, hvorvidt et dansk

selskab har fradrag eller ej.

Visse koncerner indgår såkaldte cost sharing aftaler

(omkostningsfordelingsaftaler), hvor deltagerne (koncernselskaberne) for at

opnå stordriftsfordele bliver enige om for fælles regning og risiko at drive

eksempelvis visse stabsfunktioner. De ansatte i stabsfunktionen har typisk et

ansættelsesforhold med et af koncernselskaberne, men arbejder sådan set for

Side 4

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

alle deltagerne i omkostningsfordelingsaftalen. Koncernselskaberne, der deltager

i omkostningsfordelingen, betaler herfor, svarende til deres forventede fordele

ved at deltage i omkostningsfordelingen (normalt som en ren omkostningsdeling

uden tillæg af markup eller lignende). Er Skatteministeriet enig i, at hvis et

koncernselskab betaler for at deltage i en omkostningsfordeling og derigennem

betaler for lønudgifter, der formelt er afholdt over den ansatte i et andet

koncernselskab, så ændrer omkostningen ikke karakter, og kan derfor anses for

en fradragsberettiget lønudgift for det betalende selskab i

omkostningsfordelingen?

FSR vil bede Skatteministeriet overveje at udvide den foreslåede regel i § 8 N,

således at fradragsretten ikke fortabes, når lønomkostningerne faktureres (med

eller uden markup) ud til et selskab, der er eller kan sambeskattes med

arbejdsgiverselskabet. Hvis et andet selskab end arbejdsgiverselskabet skal

anses for rette omkostningsbærer, bør lønomkostningerne således kunne

faktureres ud til dette selskab med den følge, at dette selskab har ret til fradrag

efter LL § 8 N. I og med at fradraget holdes inden for en sambeskattet kreds, bør

situationen ikke sidestilles med betaling til eksterne konsulenter.

For det andet er afgrænsningen af, hvilket skattesubjekt, der er rette

omkostningsbærer,

ikke klart i praksis. Begrebet ”rette omkostningsbærer” er et

velkendt begreb i skatteretten, men desværre ikke et begreb, der altid er

veldefineret. Dette skyldes sandsynligvis det samme forhold, som i

bemærkningerne er anført om driftsomkostningsbegrebet, nemlig at begrebet

ikke er statisk, men derimod udvikler sig over tid.

Det angives i forarbejderne, at når et moderselskab køber aktier, da er der tale

om udvidelse af moderselskabets virksomhed. Det må således være

moderselskabet, der er rette omkostningsbærer og dermed berettiget til fradrag

efter den foreslåede LL § 8 N.

Hvis nu moderselskabet køber aktierne gennem et til lejligheden købt/stiftet

holdingselskab, bedes det bekræftet, at moderselskabet fortsat vil skulle anses

for rette omkostningsbærer. FSR skal i den forbindelse henlede ministeriets

opmærksomhed på afgørelsen SKM2012.70.HR, hvor et udenlandsk

moderselskab ansås for rette omkostningsbærer, selvom moderselskabet havde

overdraget sine rettigheder og forpligtelser til et holdingselskab.

Side 5

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR vil derfor anmode Skatteministeriet om at angive, hvilket selskab, der i

eksemplerne nedenfor, må anses for at være rette omkostningsbærer og dermed

berettiget til fradrag efter den foreslåede LL § 8 N:

Eksempel 1:

Side 6

Selskaberne A og B ønskes fusioneret pr. 1. januar, og medarbejderne i begge

selskaber er beskæftiget med at få fusionen til at lykkes. Ved fusionen ophører

selskab B. Da selskaberne er uafhængige, kan fusionen også skattemæssigt ske

pr. 1. januar, selvom den først vedtages den 1. november samme år. Begge

selskaber har afholdt medarbejderomkostninger vedr. fusionen i året før

fusionsåret og i tiden fra den 1. januar og indtil vedtagelsen. Efter vedtagelsen

har der også været visse opgaver forårsaget af fusionen, som medarbejderne har

måttet varetages.

Er Skatteministeriet enig i, at hvert selskab er rette omkostningsbærer for

omkostninger afholdt frem til fusionsdagen 1. januar, og at selskabet AB er rette

omkostningsbærer vedrørende omkostninger for medarbejdere i begge selskaber

fra den 1. januar og indtil der ikke længere er omkostninger vedrørende

fusionen?

Eksempel 2:

Aktierne i selskab B ønskes ombyttet med aktier i selskab C. Da B er det eneste

eksisterende selskab indtil aktieombytningen er gennemført, er det

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

medarbejderne i B, som står for ombytningens gennemførelse, og det er således

B, der afholder alle omkostninger til ombytningen.

Kan B anses for rette omkostningsbærer i denne situation, hvorved der opnås

fradrag efter den foreslåede LL § 8 N? Hvis ikke B kan anses for rette

omkostningsbærer, hvem er da rette omkostningsbærer? Hvis B ikke er rette

omkostningsbærer, vil Skatteministeriet da bekræfte, at den foreslåede LL § 8 N

er uanvendelig i forhold til aktieombytninger, idet allokering af omkostningen til

rette omkostningsbærer medfører, at fradraget elimineres?

Eksempel 3:

Side 7

En gren af A’s virksomhed bestående af en fast ejendom ønskes overført til et

nyt selskab, B, efter reglerne om skattefri tilførsel af aktiver. Det er

medarbejdere i selskab A, der står for gennemførelsen af tilførslen. Tilførslen

omfatter ingen medarbejdere. Efter tilførslen er gennemført anmelder en

medarbejder i A på vegne af B adkomstændring vedrørende ejendommen til

tinglysning, og der betales tinglysningsgebyr.

Kan A anses for rette omkostningsbærer af samtlige omkostninger

–

dvs.

samtlige medarbejderomkostninger til tilførslen og til anmeldelse af

adkomstændringen samt tinglysningsgebyret? Alternativt skal A anses for rette

omkostningsbærer af alle medarbejderomkostninger med undtagelse af den

medarbejderomkostning, der er medgået til at anmode om tinglysning af

adkomstændringen på ejendommen samt tinglysningsgebyret? Kan B aktivere

disse omkostninger som en del af anskaffelsessummen for ejendommen?

Er Skatteministeriet i øvrigt enig i, at såfremt det som overdrages udgør en gren

ifølge fusionsskatteloven, så udgør det også en udvidelse henholdsvis

indskrænkning af virksomheden, der berettiger til fradrag for lønomkostninger

efter den foreslåede LL § 8 N?

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel 4:

Side 8

Selskab A ønsker at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af datterselskabet

B. Ved ophørsspaltningen fordeles B’s to aktiviteter til to modtagende selskaber,

C og D. Det er medarbejderne i selskab A, der står for gennemførslen af

spaltningen. Det angives i bemærkningerne til lovforslaget, at når et selskab

anskaffer aktier, anses selskabet for rette omkostningsbærer. Det bedes derfor

bekræftet, at selskab A anses for rette omkostningsbærer og derfor har fradrag

for afholdte lønomkostninger efter den foreslåede LL § 8 N?

Vil besvarelsen af spørgsmålet om rette omkostningsbærer være et andet, hvis

aktiver og passiver i B ved ophørsspaltningen fordeles vilkårligt på selskaberne C

og D, idet det eneste afgørende for spaltningen er, at der skabes to nogenlunde

lige værdifulde selskaber ved spaltningen?

Eksempel 5:

Personen A ejer selskab B. En gren af selskab B’s virksomhed ønskes udspaltet til

et nystiftet selskab, C. Det er medarbejderne i selskab B, som står for

gennemførelsen af spaltningen. Ingen af medarbejderne overføres til selskab C.

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det ønskes bekræftet, at selskab B kan anses for rette omkostningsbærer, da

dette selskabs virksomhed indskrænkes, og at selskab B derfor kan fratrække

alle lønomkostninger vedrørende spaltningen efter den foreslåede LL § 8 N?

Eksempel 6:

Side 9

Selskab A er moderselskab i en koncern, der har aktiviteter inden for et bestemt

forretningsområde. Aktiviteterne er organiseret sådan, at alle danske

datterselskaber er organiseret under et dansk mellemholdingselskab B, mens alle

udenlandske datterselskaber er organiseret under et dansk mellemholdingselskab

C. A vil nu tilkøbe en nyt og anderledes forretningsområde, og ønsker i den

forbindelse, at det på samme måde som de hidtidige aktiviteter organiseres

under et mellemholdingselskab for danske datterselskaber (D) og et

mellemholdingselskab for udenlandske datterselskaber (E). Medarbejderne i

selskab A tager derfor først initiativ til at købe to skuffeselskaber, der bliver de

nye mellemholdingselskaber D og E. Derefter står medarbejderne i A for at

forhandle vilkårene for de lån, som selskab D og E skal optage for at finansiere

opkøbet. Endelig forhandler medarbejderne i A med sælgerne af det nye

forretningsområde og der indgås til sidste en aftale om, at 3 driftsaktive danske

selskaber købes af D, mens andre 3 driftsaktive udenlandske selskaber købes af

E. Kontrakten med sælgeren kan ifølge kontrakten ”efter ordre” overføres til

selskaber ejet af A.

Hvilket selskab er rette omkostningsbærer for de afholdte

medarbejderomkostninger?

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 10

Eksempel 7:

Ligesom i eksempel 6 sørger medarbejdere ansat i A for køb af to

skuffeselskaber, D og E, med henblik på, at tilkøb af datterselskaber skal ske

gennem disse selskaber. Til forskel fra eksempel 6 indgås der imidlertid i dette

eksempel en aftale mellem A og D, samt mellem A og E, hvorefter medarbejdere

fra A bliver udlånt til de to selskaber. Efter udlånet sørger de medarbejdere, der

nu er udlånt til D og E, for dels at D og E får optaget de nødvendige banklån og

dels på vegne af hvert selskab at forhandle aftalerne om køb af datterselskaber

på plads med den eksterne sælger. D og E står for udbetalingen af lønnen til de

udlånte medarbejdere. Når tilkøbet af datterselskaber er blevet bragt på plads,

ophører udlånet af medarbejderne, og disse er tilknyttes derfor igen selskab A.

Vil fradrag efter den foreslåede LL § 8 N i dette eksempel kunne tages i

selskaberne D og E? Ændrer det besvarelse, hvis selskab D og E i stedet for selv

at udbetale lønnen til medarbejderne hyrer selskab A til at foretage det

administrative i forbindelse med lønudbetalingen?

Eksempel 8:

Under beskrivelsen af gældende ret i forarbejderne til LL § 8 N nævnes SKM

2009.271.H, hvor to direktører opnåede en salgsbonus ved et succesfuldt salg af

det selskab, de arbejdede i. Fradrag for denne lønomkostning i form af en

salgsbonus blev nægtet med henvisning til, at udgiften måtte anses for afholdt i

aktionærernes interesse og ikke vedrørte selskabets drift. Under beskrivelsen af

lovforslaget angives det, at forslaget ikke sigter på at udvide omfanget af

udgiftstyperne, som efter gældende ret er fradragsberettiget. Når dette holdes i

mente, er Skatteministeriet da enig i, at en bonus for salg af et datterselskab,

som moderselskaber tildeler de af sine medarbejdere, der har medvirket hertil,

vil være fradragsberettiget for moderselskabet?

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 11

Børsnoteringer

Det nævnes i bemærkningerne, at den nye LL § 8 N også skal gælde for

lønudgifter til ””Investor Relations” aktiviteter og at lønudgifter afholdt i

forbindelse med selskabets børsintroduktion som udgangspunkt også skal være

omfattet. Skatteministeriet bedes uddybe, hvilke begrænsninger der ligger i

forbeholdet ”som udgangspunkt”.

Når et selskab skal børsnoteres er det ikke ualmindeligt, at medarbejderne i

selskabet i forbindelse hermed loves forskellige former for bonusser. Bonusserne

er betinget af, at børsnoteringen lykkes, men vil typisk også være betinget af

andre forhold vedr. medarbejderens ansættelse m.v. Bonusserne kan bestå af et

kontant beløb, men vil ofte bestå af en andel af de børsnoterede aktier.

Er Skatteministeriet enig i, at udgifterne til sådanne bonusser vil være

fradragsberettigede efter den nye regel? Hvis Skatteministeriet ikke er enig,

bedes grunden hertil uddybet ligesom der ønskes nogle operationelle

retningslinjer, der kan anvendes til at afgrænse, hvornår der er fradrag og

hvornår det ikke er tilfældet.

Når det angives, at lønudgifter til ”investor relations” er omfattet, er

Skatteministeriet

da også enig i, at lønomkostninger til en eventuel ”fairness

opinion”, dvs. en vurdering af de oplysninger, som aktionærerne tidligere har

fået, tillige er omfattet af LL § 8 N?

Andre lønomkostninger

I SKM2014.731.LSR blev et selskabet nægtet fradrag for lønudgifter, der var

afholdt i forbindelse med en voldgiftssag om køb af aktier og køb af varemærker.

Er Skatteministeriet enig i, at sådanne lønomkostninger vil være

fradragsberettiget efter den foreslåede LL § 8 N?

Er Skatteministeriet enig i, at lønomkostninger til medarbejdere, der varetager

formuepleje på vegne af arbejdsgiverselskabet, er fradragsberettiget efter den

nye LL § 8 N, uanset hvad formueplejen går ud på?

Afgrænsning i forhold til LL § 8 J

Det fremgår af bemærkningerne til den nugældende regel i LL § 8 J, at formålet

med bestemmelsen var at fjerne ventureselskabers fradragsret for

formueudgifter i forbindelse med køb af aktier, for derved at ligestille disse med

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”industrielle koncerner” hvis tilsvarende udgifter var ikke-fradragsberettigede

etableringsomkostninger.

Når industrielle-koncerner nu får fradragsret for lønomkostninger og

erhvervsmæssige udgifter knyttet til lønomkostningerne efter LL § 8 N, bør

bestemmelsen i LL § 8 J da ikke ophæves, således at industrielle-koncerner og

ventureselskaber igen sidestilles?

Side 12

Erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet

Det nævnes i bemærkningerne, at med erhvervsmæssige udgifter menes

udgifter afholdt i selskabets interesse i naturlig forbindelse med

ansættelsesforholdet.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at der her tænkes på omkostninger til

medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsomkostning jf. SL § 6, og som

ikke efter de gældende regler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven,

eller ikke skal aktiveres og tillægges anskaffelsessummen for et aktiv eller ikke

kan fradrages efter en anden specialregel?

For de tilfælde hvor der er adgang til at straksafskrive aktiver bedes det

bekræftet, at samtlige lønomkostninger knyttet hertil kan fradrages efter den

foreslåede LL § 8 N? Det bedes endvidere bekræftet, at dette gælder uanset om

omkostningen til aktivet vælges straksafskrevet eller ej?

Der har verseret flere sager, hvor spørgsmålet er, om et holdingselskab kan

anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatteministeriet bedes

bekræfte, at et holdingselskab har fradragsret efter den foreslåede LL § 8N for

lønomkostninger til medarbejdere, der som de eneste ansatte i et holdingselskab

medvirker til at sælge eller købe nye datterselskaber, selvom holdingselskabet

ikke har øvrige aktiviteter?

Er Skatteministeriet i øvrigt også enig i, at alle gebyrer til Erhvervsstyrelsen, der

afholdes som følge af medarbejdernes funktioner, også er fradragsberettiget

efter LL § 8 N?

Er Skatteministeriet også enig i, at alle gebyrer, der udløses, når en medarbejder

sikre registrering af IP, vil kunne fradrages efter LL § 8 N?

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Etablering i udlandet

Skatteministeriet bedes bekræfte, at et dansk selskab har fradrag efter LL § 8 N,

selvom lønomkostningerne anvendes til at anskaffe aktier i udenlandske

selskaber eller aktiviteter i udlandet? Dvs. at det kun er i de tilfælde, hvor et

dansk selskab i forvejen har et PE i udlandet, at lønomkostninger vedr.

etablering m.v. i udlandet evt. skal allokeres til det udenlandske faste driftssted

afhængig af, om de vedrører dette?

Side 13

Ikrafttræden

Den nye regel skal ifølge udkastet først træde i kraft 1. juli 2018. Dermed vil

bl.a. de, som skal selvangive for kalenderåret 2017 enten ikke kunne tage

fradrag, og derfor efterfølgende være henvist til at søge om genoptagelse, eller

også er de henvist til at tage et fradrag, der på selvangivelsestidspunktet ikke er

i overensstemmelse med reglerne. Dette forekommer meget uhensigtsmæssigt

og unødigt administrativt besværligt.

Ikrafttrædelsestidspunktet bør således i det mindste rykkes - gerne til en gang i

2017, men allersenest til den 1. januar 2018.

Med hensyn til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 3, bedes

Skatteministeriet uddybe, hvilke situationer, der tænkes på. Kravet om, at der er

indsendt genoptagelsesanmodning senest den 1. maj 2017 udelukker jo, at

virksomheder, der ikke har taget fradrag i indkomstår før 2012, kan opnå fradrag

efter den foreslåede regel. Tilsvarende synes kravet om, at sager, som SKAT har

genoptaget, ikke omfattes af den nye regel, hvis de er færdigbehandlet på

tidspunktet for lovens ikrafttræden

–

dvs. den 1. juli 2018

–

at skabe en

uhensigtsmæssig situation, da SKAT kun kan afslutte dem ved at nægte fradrag

efter Højesterets dom.

Herudover er det uholdbart, at nogle virksomheder, som af SKAT er blevet

nægtet fradrag i tidligere indkomstår, vil blive stillet dårligere end de

virksomheder, hvor SKAT ikke har nået at færdigbehandle sagen inden alle

sagerne blev stillet i bero.

Efter FSR’s opfattelse bør virksomheder have adgang til fradraget uanset

hvilket

indkomstår, der er tale om, så længe det er indenfor den ultimative forældelse

på kravet (10 år).

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR skal derfor opfordre til, at der gives fradrag for alle år indenfor den

ultimative forældelse

–

ligegyldigt om SKAT har truffet afgørelse, sagen i øvrigt

er påklaget mv.

Side 14

FSR står gerne til rådighed for en drøftelse af ovenstående.

Med venlig hilsen

Arne Larsen

Viceformand for Skatteudvalget

Mette Bøgh Larsen

Skattechef

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 8 -- [ J.nr. 2017-3321 - Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer ] --

Dato

Side

28. september 2017

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Jens William Grav

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven, j.nr. 2017-3321

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af ligningsloven, som er sendt i høring den 31. august 2017.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske bemærkninger fra vores

rådgivningscenter, SEGES.

Generelt ser Landbrug & Fødevarer meget positivt på, at der nu skabes et sikkert og forudsigeligt

grundlag for fradrag for lønudgifter. Det er vigtigt for virksomhedernes mulighed for at administrere

deres økonomiske forhold og er samtidig med til at forbedre retssikkerheden.

Et generelt fradrag for lønudgifter vil desuden fremme virksomhedernes strategiske arbejde, hvilket

igen vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og bidrage til væksten i erhvervslivet.

Der er således tale om et meget positivt tiltag. Landbrug & Fødevarer mener dog, der er behov for

et generelt opgør med sondringen mellem fradragsberettigede driftsomkostninger og ikke-

fradragsberettigede omkostninger til etablering og udvidelse.

Alle typer forretningsmæssigt begrundede omkostninger gavner virksomhedens udvikling og

vækstpotentiale, uanset om omkostningerne i snæver forstand vedrører den eksisterende drift eller

ej. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at man fra politisk side overvejer at indføre en generel

fradragsret, så der ikke løbende opstår forvridende effekter i forhold til virksomhedernes arbejde

med henholdsvis drift og strategisk udvidelse.

I forhold til det konkrete lovforslag om lønudgifter kunne man i første omgang gå skridtet videre og

tillade fradrag for omkostninger til eksterne konsulenter og rådgivere. I lovforslagets nuværende

form opstår der en forskelsbehandling mellem virksomheder, der ansætter medarbejdere til

arbejdet med opkøb, og virksomheder, der benytter eksterne konsulenter.

Landbrug & Fødevarer foreslår ligeledes, at man generelt ophæver konceptet med aktivering af

udgifter og i stedet indfører en generel og umiddelbar fradragsret.

Alle udgifter, der kan trækkes fra i virksomhedens skattepligtige indkomst, burde kunne fradrages i

det år, hvor omkostningen afholdes, frem for at virksomheden skal vente flere år på at få afskrevet

omkostningen. Sondringen mellem udgifter, der skal aktiveres, og udgifter, der kan fradrages, er

kun med til at opretholde administrative vanskeligheder i virksomhederne, som lovforslaget ellers

har som udtrykkeligt formål at afhjælpe.

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

I lovforslaget foreslås det, at loven træder i kraft 1. juli 2018, men med virkning fra indkomståret

2012. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at man i stedet lader loven træde i kraft allerede 1. januar

2018, så lovændringen er gældende på tidspunktet for virksomhedernes selvangivelse.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Frederik Waaben

Seniorkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 9 -- [ J.nr. 2017-3321 - Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer SEGES ] --

Skatteministeriet

[email protected]

14. september 2017

SEGES høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af ligningslo-

ven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter mv.)

Ministeriets journalnummer 2017 - 3321

SEGES har beklageligvis ikke modtaget udkastet til forslag i høring, men takker for ministeriets

beklagelse heraf.

Overordnet om lovforslaget

SEGES finder det såvel juridisk og praktisk begrundet, at lovgivningen ændres. Grundlæggende

burde man dog justere og opdatere statsskattelovens § 6 i stedet for at indsætte en bestemmelse

i ligningsloven.

SEGES kan tilslutte sig begrundelserne for at indføre fradragsret for udgifterne. Herunder det

angivne om de praktiske udfordringer der er med en opdeling af lønudgifterne.

Det bemærkes, at der med fradragsretten for interne lønomkostninger mv. vil ske en skattemæs-

sig forfordeling af udgifter til egne ansatte ift. ekstern rådgivning ved fx advokat, revisor, konsu-

lent mv. Det ses, at der er opmærksomhed herpå.

”Erhvervsmæssige

udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet”

SEGES skal opfordre til, at der angives flere eksempler på, hvilke udgifter der eksempelvis falder

ind under

”erhvervsmæssige

udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet”

Udgifter, der efter praksis skal aktiveres

Forslaget lægger op til, at der gælder en undtagelse til fradragsretten, hvor udgiften skal aktive-

res.

For det første bemærkes, at dette findes helt ubegrundet i relation til begrundelserne for forslaget.

Forslaget begrundes bl.a. i enkelhed, administrerbarhed, vækst, og iværksætteri. Og det angives,

at det

”overordnede

formål med lovforslaget er at sikre en enkel og administrerbar løsning for

virksomhederne”. Disse begrundelser findes entydig at burde medføre, at der ikke laves en und-

tagelse, hvor der efter hidtidig praksis har været krav om aktivering. For hvorfor skal virksomhe-

derne i denne relation opleve at det ikke er enkelt, at det er vanskeligt administrerbart, at det hin-

drer vækst og iværksætteri ift. at medarbejderne fx bygger erhvervsbygninger?

SEGES skal derfor opfordre til, at denne undtagelse ikke indlægges.

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Såfremt den fastholdes bør lovteksten ændres, så det af denne fremgår, at der gælder denne

væsentlige undtagelse. Som forslaget er formuleret, kan man ikke ved læsning af denne udlede,

at der gælder denne væsentlige undtagelse. En ordlydsfortolkning vil føre til, at der er fradrag.

Der er i disse situationer tale om erhvervsmæssige lønudgifter.

Der kan ikke lovgives med 4 linjer i bemærkningerne.

Endvidere bør man beskrive denne praksis, og afgrænsningen over til andre lønudgifter nærme-

re, hvis sondringen fastholdes.

Afgrænsning overfor LL § 8 B

Afgrænsning overfor LL § 8 B, bør ligeledes beskrives. LL § 8 B omfatter andet end lønudgifter og

udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Men der er brug for en beskrivelse af afgræsningen. Her-

under bl.a. på følgende områder:

1) Kan virksomheden frit vælge at fradrage efter § 8 N eller behandle udgiften efter LL § 8

B, hvis udgiften falder indenfor begge bestemmelser?

2) Kan det bekræftes, at hvor LL § 8 N kun omhandler udgifter til egne ansatte, så omhand-

ler LL § 8 B også udgifter til eksterne leverandører, indkøb af materialer mv.?

3) Kan det bekræftes, at der både i relation til LL § 8 N og LL § 8 B ikke er et krav om, at

fradrag for udgiftsafholdelsen forudsætter, at der rent faktisk erhverves en udvidelse af

virksomheden henholdsvis et forskningsresultat?

SEGES ser frem til, at lovudkastet forhåbentligt justeres. I er velkomne til at rette spørgsmål til

undertegnede.

Venlig hilsen

Jens Jul Jacobsen

Specialkonsulent

Jura & Skat

+45 8740 5129

+45 3092 1759

[email protected]

2/2

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar - LSR og SANST - ændring af ligningsloven - udvidelse af fradragsretten … --

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar - Udvidelse af fradragsretten for lønudgifter - SRF ] --

Skattefaglig Forening

Skatteudvalget

Formand:

Jesper Kiholm

Skattecenter Tønder

Pioner Allé 1

6270 Tønder

Telefon: 72 38 94 68

E-mail: [email protected]

Tønder, den 27. september 2017

Til Skatteministeriet

Høring

–

forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for

erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).

SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og har følgende bemærknin-

ger:

Det fremgår af pkt. 2.2.1 i bemærkningerne til lovforslaget, at udvidelsen af fradragsretten

omfatter

”udgifter,

der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte, såsom

løn, bonus og lønaccessorier”. Det fremgår videre, at der er tale om en generel udvidelse

af fradragsretten, der ikke kun gælder lønudgifter mv. i forbindelse med udvidelse af virk-

somheden, men også lønudgifter til omstrukturering og salg af dele af virksomheden.

Imidlertid fremgår det af pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget ikke har til

formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, jf.

praksis som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557.ØLR. Disse situationer kan ikke an-

tages at være i virksomhedens interesse, men derimod ejernes.

SRF finder, at der er uklarheder omkring den fremtidige retstilstand med hensyn til fra-

dragsretten for løn og bonus til medarbejderne, der udfører salgsforberedende arbejde for

virksomheden. Det vil umiddelbart være vanskeligt at afgrænse, hvornår arbejdet i forbin-

delse med for eksempel salg af en del af virksomheden sker i virksomhedens interesse, og

hvornår arbejdet sker i ejernes interesse.

Efter SRF´s opfattelse er der derfor behov for præciseringer i lovbemærkningerne og i

selve lovteksten.

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skattefaglig Forening

SRF bemærker endvidere, at når udgifter til eksterne konsulenter til eksempelvis køb eller

salg af en virksomhed fortsat ikke kan fratrækkes, må det have som konsekvens, at disse

konsulenter fremover vil blive ansat i virksomhederne på korttidskontrakter, således at

virksomhederne fratrækker udgifterne som lønudgifter.

SRF finder, at det bør derfor overvejes, hvordan dette undgås med afsæt i lovforslagets

bemærkninger i afsnit 2.2.2. om, at lovforslaget ikke har til formål at udvide fradragsretten

for virksomhedernes udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 84610 -- BILAG 12 -- [ Tommy V. Christiansen om lovforslaget om udvidelse af fradragsretten ] --

Fra:

Tommy V. Christiansen [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. september 2017 22:43

Til:

JP-Lovgivning og Økonomi <[email protected]>

Cc:

Mogens Jonas Rasander <[email protected]>; Henrik Louv <[email protected]>; Bodil Christiansen

<[email protected]>; Tommy V. Christiansen <[email protected]>

Emne:

j.nr.: 2017-3321 Høring

–

Forslag til Lov om ændring af ligningslovens (Udvidelse af fradragsretten

Vedrørende udkast til ligningslovens § 8 N skal jeg tillade mig at pege på 2 forhold, som nok bør

overvejes:

For det første, at bestyrelseshonorarer ikke er omfattet af bestemmelsen, idet bestyrelseshonorar ikke er

lønindkomst men honorarindtægter (uanset der er tale om A-indkomst), hvilket er fastslået ved

adskillige afgørelser. Dette må, så vidt jeg kan bedømme, medføre, at udgifter til honorarer til

bestyrelsen skal opdeles i en fradragsberettiget henholdsvis ikke fradragsberettiget del, alt afhængigt af,

hvad bestyrelsen beskæftiger sig med. (udvidelse af virksomheden eller den løbende drift) Dernæst må

der foretages en fordeling af, hvad der i lovudkastet betegnes som

”.. erhvervsmæssige udgifter

tilknyttet ansættelsesforholdet. ”

men nu efter en fordelingsnøgle, der knytter sig til bestyrelsens

arbejde.

Den mest hensigtsmæssige løsning må her være, at ordinære honorarer til bestyrelsen bliver omfattet af

samme princip som virksomhedens lønudgifter.

_______

Dernæst kan det måske give anledning til kritik, at der med det foreliggende udkast til ligningslovens §

8 N indrømmes fradragsret for etableringsudgifter henholdsvis udvidelse af virksomheden i videre

omfang end hidtil, hvis udgiften er knyttet til en lønansat, jf. ordene:

”.. erhvervsmæssige udgifter

tilknyttet ansættelsesforholdet.. ”

Derved stilles en virksomhed, hvor en lønansat udfører arbejde knyttet til etablering eller udvidelse af

en virksomhed, bedre, end hvis det er ejeren af virksomheden, der udfører samme arbejde. Ejeren af en

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

personlig drevet virksomhed vil efter udkastet til ligningslovens § 8 N ikke opnå fradrag for udgifter til

eksempelvis rejser m. v. i tilknytning til etablering eller udvidelse af virksomheden.

Problemet kompliceres måske yderligere af, at har såvel en ejer samt en lønansat begge deltaget i en

aktivitet knyttet til etablering eller udvidelse af virksomheden, skal der, som jeg forstår det, ske en

fordeling af disse følgeudgifter, jf.

”.. erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet..

”

mellem den del, der vedrører den lønansatte, henholdsvis den del, der vedrører indehaveren af den

personlige drevne virksomhed.

Med venlig hilsen

Tommy V. Christiansen,

Advokat (H), Cand. Merc. (R)

[email protected]

www.V.dk

Telefon +45 70 150 800

Mobil +45 40 100 800

Tåstrupvej 102

8462 Harlev

Denne e-mail kan indeholde fortroligt materiale, som kun er beregnet for adressaten, og som ikke må udleveres eller kopieres til nogen anden. Har De ved en

fejltagelse modtaget denne e-mail, beder jeg Dem venligst omgående meddele mig dette samt destruere e-mailen.