Jeg vil gerne starte med at takke for modtagelsen af forslaget.
Nu står der her i mit talepapir også »og den spændende debat«, selv om det godt nok står i det, der hedder en kantet parentes.
Det kan man ikke ligefrem sige det har været, men der har været en udmærket politisk drøftelse af forslaget, og en del af de bemærkninger, som ordførerne er kommet med, vil jeg lige gentage.
I Danmark har vi et sundt og stærkt erhvervsliv, som det er vigtigt at værne om.
Regeringen har et ønske om at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, og vi har fokus på at sikre virksomhederne mere enkle og administrerbare regler, selv om det ikke altid er det, der kommer ud af politiske aftaler.
Men det er jo, fordi politik handler om at indgå kompromiser.
Vi vil forbedre vilkårene for erhvervslivet, så danske virksomheder kan håndtere de udfordringer og muligheder, de møder i en verden, der i stadig højere grad er under forandring.
Bedre vilkår for erhvervslivet er også det, vi har skabt med den aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti og De Radikale på baggrund af regeringens erhvervs- og iværksætterudspil.
I forhold til lovforslaget vil jeg sige, at når erhvervslivet påpeger, at gældende regler giver unødigt bøvl og besvær, tager vi det i regeringen seriøst.
Det her lovforslag er et eksempel på det.
Som nogle ordførere var inde på, er der faldet nogle domme, som har givet anledning til lovforslaget.
Forud for fremsættelsen har der været en god proces, hvor vi har lyttet til erhvervslivets bekymringer og behov, og derfor tilkendegav regeringen allerede i foråret, at vi var indstillet på at sikre virksomhedernes fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter.
Efter Højesterets to principielle domme fra den 30.
juni i år om to bankers fradrag for lønudgifter foreslår regeringen med det her lovforslag at sikre virksomhedernes fradragsret for helt almindelige erhvervsmæssige lønudgifter.
Det giver også virksomhederne sikkerhed for at vide, hvad der er gældende ret på området.
Fremover slipper virksomhederne dermed for den opgave og den betydelige administrative byrde at skulle opdele medarbejderes lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikkefradragsberettiget del, alt efter hvad medarbejderne har beskæftiget sig med i virksomheden.
Før de her sager blev rejst af SKAT for mange år siden og med det, der har været og er domspraksis og gældende retstilstand, indtil det her lovforslag ligesom er vedtaget, er det sådan, at hvis du vækster din virksomhed via organisk vækst, så har du fradrag for omkostningerne ved den organiske vækst, men hvis du gør det via opkøb, så har du ikke fradrag.
Det er lidt svært og i hvert fald lidt gammeldags i den verden, vi befinder os i, at skelne mellem, om en virksomhed vækster via organisk vækst eller via opkøb.
Derfor giver det ikke meget mening at acceptere den retstilstand, der gælder i dag.
Hvis man accepterede den, ville der komme ca.
500 mio.
kr.
mere i statskassen.
Det ville svare til en de facto-forøgelse af den betalte selskabsskat, ikke af satsen, men altså af den effektive selskabsskat, som er lavere.
Den effektive selskabsskat er jo selskabsskattesatsen fraregnet de fradrag, som virksomheden kan bruge, altså de udgifter, der er fradragsberettiget i selskabsskatten.
Derfor er den effektive selskabsskat lavere end den nominelle selskabsskat.
Hvis det her lovforslag ikke blev vedtaget, ville den effektive selskabsskat stige.
Så er der flere, der har været inde på finansieringen i forslaget.
Altså, det er sådan, at fordi vi har været bevidst om de her domme og om, hvad der kunne blive udfaldet af dem, så har regeringen i finansloven ikke budgetteret med de her indtægter.
Man har haft en note på finansloven, hvoraf det er fremgået, at det ville give en merindtægt.
Det er så den note – eller bemærkning eller anmærkning – på finansloven, man bruger til at finansiere det med.
I realiteten er det jo altså som sagt provenuneutralt, men hvis den retstilstand, der gælder i dag, fortsat vil gælde, så kommer der nogle merindtægter ind.
Hvis man vedtager lovforslaget, kommer de merindtægter så ikke ind, og det er ligesom det, man skal forholde sig til.
Der har regeringen ikke et ønske om at få en merindtægt på 0,5 mia.
kr.
fra de her virksomheder, ud over at det vil give en væsentlig administrativ byrde at opgøre nogle ting, der i dag måske er svære at opgøre.
Jeg er glad for den dialog, der har været med organisationerne undervejs i forløbet, og vi har på baggrund af de modtagne høringssvar valgt at justere lovforslaget på nogle punkter.
Bl.a.
har vi valgt, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes til den 1.
januar 2018, således at virksomhederne har mulighed for at udarbejde årsrapport i overensstemmelse med de foreslåede lempelige regler.
Endvidere fastsættes, at udvidelsen af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter også gælder i koncernforhold, hvis selskaberne er sambeskattet.
Som afslutning vil jeg kvittere for de bemærkninger, der er faldet.
Til SF's ordfører kan jeg sige, at det ikke er regeringens politik at øge selskabsskatten.
Det har vi ikke noget ønske om.
Vi bakker varmt og helhjertet op om den selskabsskattelettelse, som den tidligere regering gennemførte med støtte fra en række partier.
Den skat, der ikke skal betales som selskabsskat, er jo ikke penge, der bliver trukket ud til virksomhedsejerne – så skal de beskattes.
Det er penge, der kan blive i virksomhederne og arbejde der, så man kan investere i den teknologi, der også sikrer, at der er jobs til medarbejderne, ikke bare i morgen og i overmorgen, men også for de kommende generationer.
Derfor er det ikke vores dagsorden at hæve selskabsskatten, men jeg respekterer naturligvis, at andre partier mener noget andet end regeringen.
Så vil jeg gerne svare på de spørgsmål, der måtte være her foranlediget af mit ministerindlæg, og i den udvalgsbehandling, som følger efter forslaget.