Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslaget her er at udvide virksomhedernes fradragsret for lønudgifter m.v., som virksomhederne har afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomheden. Udvidelsen af virksomhedernes fradragsret sker på baggrund af to domme fra Højesteret, hvor det blev fastslået, at virksomhederne efter gældende ret ikke har fradrag for løn til medarbejdere, der har beskæftiget sig med etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Derfor må der så laves om på loven, eftersom der er politisk opbakning til – sådan som jeg kan læse det, i hvert fald – at der faktisk skal være den fradragsret, som virksomhederne også i praksis har benyttet sig af.

Det ville altså ramme erhvervslivet på forskellig vis – både dem, der vil etablere sig i Danmark, og dem, der vil udvide deres virksomhed i Danmark og andre steder – hvis man ikke havde fradrag for de her lønomkostninger. Det er blevet påpeget af mange forskellige virksomheder, at det her ville være stort problem, hvis højesteretsdommen faldt ud, som den gjorde, og derfor mener vi, at der er behov for at lave den lovændring, som der nu lægges op til her.

Det har faktisk også været en del af det udspil til en vækstreform, som Socialdemokratiet er kommet med, og som har været foreslået flere gange tidligere af vores parti. Så vi har presset på længe, for at det her skulle ske, og jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at der skulle gå så længe, inden der kunne skabes den klarhed over for virksomhederne, at det var sådan her, loven fremadrettet skulle være. Men det bliver det altså nu. Det er en prioritering for os at give de bedst mulige betingelser for virksomheder, der ønsker enten at etablere sig eller udvide her i landet. Og på den baggrund stemmer Socialdemokratiet for forslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Historikken bag det her lovforslag er jo, at virksomheder tidligere har kunnet fratrække lønudgifter, lige meget om det var for at opkøbe en virksomhed eller det var for at lade sin virksomhed vækste organisk, altså udvide den. Det fungerede egentlig ganske fint, og der var også nogle rimelige regler.

Der sker så det, at SKAT vælger at ændre praksis. De vælger at udfordre reglerne, og det ender ud i, at der kommer en højesteretsdom, som slår fast, at man ikke længere kan få fradrag for omkostningerne, hvis det er ved opkøb af en virksomhed. Og det har så medført, at man skulle til at opdele sine lønudgifter og finde ud af, hvor meget man egentlig har brugt på bare at drive virksomheden, og hvor meget man har brugt på f.eks. at opkøbe en virksomhed. Det er ikke nemt at håndtere for en virksomhed, og derfor synes vi jo, det er ganske fornuftigt, at man med det her lovforslag kommer tilbage til den gamle praksis.

Eller sagt på en anden måde: Nu får vi rettet op på den situation, som SKAT selv har skabt ved at udfordre reglerne, og det er sådan set ganske udmærket. Det støtter vi fuldt ud, for det skal selvfølgelig være sådan, at man får fradrag for sine omkostninger, lige meget om man udvider organisk eller man gør det via et opkøb.

Jeg synes egentlig, at det, der er interessant i det her, ikke så meget er lovforslaget, men mere det principielle i, hvornår man fra SKATs side begynder at udfordre lovgivningen. For det er jo fair nok, hvis man synes, lovgivningen er uklar, men ikke ved, hvordan man skal håndtere det, men i stedet for at man går via domstolene, burde der nok være en praksis, hvor man går via skatteministeren, som så kan vurdere, om det lovgivningsmæssigt er tydeligt nok, og om det fungerer efter hensigten. Og hvis det nu ikke gør det, jamen så kan man jo komme med et lovforslag som det her og tage det på forhånd i stedet for at skabe en stor utryghed i erhvervslivet.

Jeg synes egentlig, det ville være en god idé, hvis vi som Skatteudvalg, eventuelt sammen med ministeren, fik diskuteret, hvordan det egentlig skal være, når SKAT skal udfordre praksis. Skal man gå til domstolene, eller skal man gå til en minister og bede om at få det lavet om? For det her er en sag, som er ret tydelig, men det sker sådan set ret jævnligt, at SKAT udfordrer gældende praksis. Det synes jeg egentlig vi skal prøve at se om vi kan håndtere, ved at man i stedet for går til sin minister, og at ministeren så kan gå til Folketinget. Det ville være langt bedre.

Men overordnet set støtter vi, at vi nu får løst de problemer, som SKAT selv har skabt. Så Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Som flere andre har sagt, er det, der ligger til grund for det her, at SKAT har ændret praksis, og det har sådan set betydet, at virksomhederne har oplevet, at de er blevet hårdere beskattet. Og det er jo stik imod de ønsker, vi har haft, om at sikre gode vækstvilkår for danske virksomheder, gode muligheder for, at de kan udvikle sig og skabe vækst til Danmark. Så da højesteretdommen faldt og gav SKAT ret i, at de godt må ændre praksis, jamen så måtte vi jo ændre loven, så den stemmer overens med, hvad vi synes er det rigtige.

Det er det, vi gør her. Vi fører loven tilbage til det, der har været praksis tidligere, sådan at vi kan videreføre det, vi har gjort tidligere, og ikke skaber unødig meget administration og gør det dyrere at være virksomhed i Danmark. Så det her skal sikre imod, at det bliver dårligere at være virksomhed i Danmark. Vi ønsker derimod, at det bliver bedre at være virksomhed i Danmark. Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Baggrunden for det her lovforslag er jo, at Højesteret i to principielle domme har fastslået, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at fradrage lønudgifter, når man enten etablerer en virksomhed eller udvider sin virksomhed. Og lovforslaget vil gøre op med denne sondring mellem lønudgifter, man kan fradrage, og lønudgifter, man ikke kan fradrage. Der står endvidere i lovforslaget, at man også skal kunne fradrage lønudgifter, hvis man blot undersøger muligheden for f.eks. at udvide sin virksomhed. Det vil sige, at udgifter til blot at sondere terrænet også skal kunne fradrages.

Hvorfor er der overhovedet den her skelnen i dag? Jo, det er der jo, fordi der helt naturligt kun kan fradrages udgifter, når der tilsvarende er skattepligtige indtægter. Og grunden til, at Højesteret har truffet denne afgørelse, er netop, at de indtægter, man har i form af udbytter og aktieavancer fra selskaber, som dannes, når man udvider virksomheden – f.eks. ved at lave et datterselskab, som er sambeskattet med moderselskabet – jo i udgangspunktet er skattefri. Og fordi der skal være symmetri i skattelovgivningen, kan man selvfølgelig heller ikke få et fradrag for en skattepligtig indkomst, som ikke er der. Derudover vil man også med lovforslaget give et tilsvarende fradrag for bestyrelseshonorarer.

Lovforslagets ambition er klar; der står i bemærkningerne:

»Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virksomheden.«

Det er altså, fordi man helt generelt vil give virksomhederne flere fradrag, og det er jo en ærlig sag. Vi i Enhedslisten er bare uenige. Vi synes ikke, at man for 127. gang skal give en skattelettelse til virksomhederne – en skattelettelse, en rabat, der beløber sig til knap ½ mia. kr. Så både i forhold til det rent indholdsmæssige, nemlig at der nu igen er tale om en skatterabat, men også i forhold til det rent skattetekniske, hvor vi er enige i, at der bør være den sondring, som Højesteret jo også har anlagt i to principielle domme, kan Enhedslisten ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo. Nej – det er, fordi der står det andet navn på listen. Der stod faktisk hr. Joachim B. Olsen, men det er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg beklager selvfølgelig, at det ikke er blevet rettet i tide.

Baggrunden for det her lovforslag er jo, som tidligere ordførere fra bl.a. Dansk Folkeparti og Venstre meget fint har gjort rede for, to højesteretsdomme, som afgjorde, at virksomheder ikke længere kan fradrage lønudgifter til medarbejdere, der arbejder med opkøb af virksomheder, og det har helt naturligt givet anledning til en hel del furore og brok fra erhvervslivets side.

Det er selvfølgelig også uhensigtsmæssigt og bøvlet, hvis virksomhederne skal sidde og vurdere, om hver enkelt medarbejders løn er fradragsberettiget eller ej. Udgangspunktet bør selvfølgelig være, at en virksomhed betaler selskabsskat af sit overskud, og de lønkroner, man giver medarbejderne, er altså ikke en del af overskuddet. Lønudgifter i en virksomhed, som bruges på etablering af ny drift eller udvidelse af eksisterende drift, bør betragtes helt på linje med de lønudgifter, man bruger på den almindelige drift, og derfor er det selvfølgelig også klart, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

På det overordnede plan er vi i Alternativet meget positive over for forslaget. Det bliver bureaukratisk mindre besværligt at starte virksomhed, og det bliver også billigere. Der er dog en slagside, og vi skal i udvalgsarbejdet have fundet ud af, om det, at det nok giver en fordel til de større virksomheder i forhold til de mindre virksomheder, som er lidt skæv, er noget, vi kan stå på mål for. Med de gode ting, der ellers er i lovforslaget, ser det ud til at være fint for os, så vi er positive.

Tak for det. Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Som jeg forstår lovforslaget, er det hensigten at indføre en lov, der passer med det, man egentlig troede der var lov allerede på nuværende tidspunkt. Højesteret har tilsyneladende afsagt nogle domme, der betyder, at det fradrag, virksomheder kunne få for opstartsudgifter, kan de ikke længere få, fordi loven åbenbart er blevet tolket på en anden måde, end regeringen troede. Derfor er hensigten med lovforslaget at sørge for, at det, virksomhederne har troet, rent faktisk også er gældende. Det synes vi i Radikale Venstre er en god idé. Vi synes, at det er en god idé, at det bliver nemt og også lidt billigere for virksomheder at starte op og udvide, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Vi har også spurgt i Skatteministeriet, om der vil være nogle provenumæssige effekter – altså, koster det penge? – og det er sådan, at regeringen har svaret, at det er regnet ind i finanspolitikken, så derfor vil der ikke være yderligere udgifter forbundet med loven end det, man troede der ville have været i forvejen. Med de ord kan vi støtte lovforslaget i Radikale Venstre.

Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Fra SF's side synes vi egentlig, at det er meget fornuftigt, at lønudgifter til udvidelse og etablering af virksomhed bliver fradragsberettigede. Det er jo meget godt, at Højesteret er kommet med to domme, så der er blevet klarhed over, at det, der er foregået indtil videre, faktisk ikke har været lovligt. Men vi støtter altså, at vi får rettet op på det med den her lovændring.

Det store problem for os, og der er jeg jo i klar modsætning til min radikale kollega, er, at jeg ikke kan se, at det på nogen måde er gratis. Altså, der står i bemærkningerne til lovforslaget, at det efter tilbageløb vil koste 430 mio. kr. om året. Så står der omtalt en lang række eksempler på dynamiske effekter osv. , og det er sådan en løbende diskussion om, hvad vi har, og hvad der bliver regnet med, også når vi ønsker flere kontrolmedarbejdere i SKAT – jamen har det ikke også en effekt? Det er altså på ingen måde en passus, hvor vi kan se, at det ikke får nogen som helst økonomiske konsekvenser; tværtimod, det er ret mange penge.

Udover det kommer kommunerne til at tabe 70 millioner på det her. Det er også en slat penge, og efter gældende praksis bliver kommunerne jo ikke DUT'et, altså de får ikke kompensation for det tab som følge af ændringer i skattelovgivningen, og derfor – nu må skatteministeren gerne høre efter – kunne man jo overveje at sætte selskabsskatten minimalt op for at kompensere for de her øgede udgifter. For det er altså 430 mio. kr. efter tilbageløb; det er 70 mio. kr. for kommunerne; og det ville være en minimal, minimal stigning i selskabsskatten, der skal til for at sikre en mere rimelig lovgivning.

Så vi vil meget gerne af indholdsmæssige årsager støtte forslaget, men vi kan ikke give en blankocheck på ½ mia. kr. om året. Så vi bliver nødt til at finde en løsning i forhold til finansieringen af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Anders Johansson.

Tak for det. Lovforslaget har til formål at ændre ligningsloven, sådan at virksomheder igen kan fradrage lønudgifter til medarbejdere, som arbejder med at udvide virksomhedens forretningsområde, på samme måde som hvis de havde udført arbejde i den almindelige drift. Det kan Det Konservative Folkeparti naturligvis bakke op om.

Det er et godt lovforslag, og vi er jo selvfølgelig tilhængere af generelt at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, for når det går godt for virksomhederne, jamen så går det også godt for Danmark. Derfor skal vi naturligvis altid være på vagt over for at justere lovgivningen, når der er områder, hvor den er uhensigtsmæssig og sågar måske har incitamenter, som peger i den gale retning.

Så har der været nogle højesteretsdomme, som er gået virksomhederne imod, og derfor er det selvfølgelig også helt naturligt, at vi nu kigger på at få rettet op på det, så vi kan få genskabt den praksis, som alle troede var gældende. Derudover har lovforslaget selvfølgelig også noget om helt praktisk administrative byrder, som bliver lettet, idet man undgår at skulle dele arbejdstid op i udvikling og drift, og det er selvfølgelig fornuftigt. Det er en administrativ lettelse, som gør det nemmere at udvikle sine forretningsområder i virksomheden, i modsætning til det, som der var lagt op til efter højesteretsdommene.

Så på den baggrund kan vi bakke lovforslaget op.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for modtagelsen af forslaget. Nu står der her i mit talepapir også »og den spændende debat«, selv om det godt nok står i det, der hedder en kantet parentes. Det kan man ikke ligefrem sige det har været, men der har været en udmærket politisk drøftelse af forslaget, og en del af de bemærkninger, som ordførerne er kommet med, vil jeg lige gentage.

I Danmark har vi et sundt og stærkt erhvervsliv, som det er vigtigt at værne om. Regeringen har et ønske om at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, og vi har fokus på at sikre virksomhederne mere enkle og administrerbare regler, selv om det ikke altid er det, der kommer ud af politiske aftaler. Men det er jo, fordi politik handler om at indgå kompromiser. Vi vil forbedre vilkårene for erhvervslivet, så danske virksomheder kan håndtere de udfordringer og muligheder, de møder i en verden, der i stadig højere grad er under forandring. Bedre vilkår for erhvervslivet er også det, vi har skabt med den aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti og De Radikale på baggrund af regeringens erhvervs- og iværksætterudspil.

I forhold til lovforslaget vil jeg sige, at når erhvervslivet påpeger, at gældende regler giver unødigt bøvl og besvær, tager vi det i regeringen seriøst. Det her lovforslag er et eksempel på det. Som nogle ordførere var inde på, er der faldet nogle domme, som har givet anledning til lovforslaget. Forud for fremsættelsen har der været en god proces, hvor vi har lyttet til erhvervslivets bekymringer og behov, og derfor tilkendegav regeringen allerede i foråret, at vi var indstillet på at sikre virksomhedernes fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter. Efter Højesterets to principielle domme fra den 30. juni i år om to bankers fradrag for lønudgifter foreslår regeringen med det her lovforslag at sikre virksomhedernes fradragsret for helt almindelige erhvervsmæssige lønudgifter. Det giver også virksomhederne sikkerhed for at vide, hvad der er gældende ret på området.

Fremover slipper virksomhederne dermed for den opgave og den betydelige administrative byrde at skulle opdele medarbejderes lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikkefradragsberettiget del, alt efter hvad medarbejderne har beskæftiget sig med i virksomheden. Før de her sager blev rejst af SKAT for mange år siden og med det, der har været og er domspraksis og gældende retstilstand, indtil det her lovforslag ligesom er vedtaget, er det sådan, at hvis du vækster din virksomhed via organisk vækst, så har du fradrag for omkostningerne ved den organiske vækst, men hvis du gør det via opkøb, så har du ikke fradrag. Det er lidt svært og i hvert fald lidt gammeldags i den verden, vi befinder os i, at skelne mellem, om en virksomhed vækster via organisk vækst eller via opkøb.

Derfor giver det ikke meget mening at acceptere den retstilstand, der gælder i dag. Hvis man accepterede den, ville der komme ca. 500 mio. kr. mere i statskassen. Det ville svare til en de facto-forøgelse af den betalte selskabsskat, ikke af satsen, men altså af den effektive selskabsskat, som er lavere. Den effektive selskabsskat er jo selskabsskattesatsen fraregnet de fradrag, som virksomheden kan bruge, altså de udgifter, der er fradragsberettiget i selskabsskatten. Derfor er den effektive selskabsskat lavere end den nominelle selskabsskat. Hvis det her lovforslag ikke blev vedtaget, ville den effektive selskabsskat stige.

Så er der flere, der har været inde på finansieringen i forslaget. Altså, det er sådan, at fordi vi har været bevidst om de her domme og om, hvad der kunne blive udfaldet af dem, så har regeringen i finansloven ikke budgetteret med de her indtægter. Man har haft en note på finansloven, hvoraf det er fremgået, at det ville give en merindtægt. Det er så den note – eller bemærkning eller anmærkning – på finansloven, man bruger til at finansiere det med. I realiteten er det jo altså som sagt provenuneutralt, men hvis den retstilstand, der gælder i dag, fortsat vil gælde, så kommer der nogle merindtægter ind. Hvis man vedtager lovforslaget, kommer de merindtægter så ikke ind, og det er ligesom det, man skal forholde sig til. Der har regeringen ikke et ønske om at få en merindtægt på 0,5 mia. kr. fra de her virksomheder, ud over at det vil give en væsentlig administrativ byrde at opgøre nogle ting, der i dag måske er svære at opgøre.

Jeg er glad for den dialog, der har været med organisationerne undervejs i forløbet, og vi har på baggrund af de modtagne høringssvar valgt at justere lovforslaget på nogle punkter. Bl.a. har vi valgt, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes til den 1. januar 2018, således at virksomhederne har mulighed for at udarbejde årsrapport i overensstemmelse med de foreslåede lempelige regler. Endvidere fastsættes, at udvidelsen af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter også gælder i koncernforhold, hvis selskaberne er sambeskattet.

Som afslutning vil jeg kvittere for de bemærkninger, der er faldet. Til SF's ordfører kan jeg sige, at det ikke er regeringens politik at øge selskabsskatten. Det har vi ikke noget ønske om. Vi bakker varmt og helhjertet op om den selskabsskattelettelse, som den tidligere regering gennemførte med støtte fra en række partier. Den skat, der ikke skal betales som selskabsskat, er jo ikke penge, der bliver trukket ud til virksomhedsejerne – så skal de beskattes. Det er penge, der kan blive i virksomhederne og arbejde der, så man kan investere i den teknologi, der også sikrer, at der er jobs til medarbejderne, ikke bare i morgen og i overmorgen, men også for de kommende generationer. Derfor er det ikke vores dagsorden at hæve selskabsskatten, men jeg respekterer naturligvis, at andre partier mener noget andet end regeringen.

Så vil jeg gerne svare på de spørgsmål, der måtte være her foranlediget af mit ministerindlæg, og i den udvalgsbehandling, som følger efter forslaget.

Tak. Der er en bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Faktum er jo, at der er faldet to domme, og derfor er retstilstanden, medmindre vi laver den om, at de domme fra Højesteret selvfølgelig skal følges. Og hvis man så tager det som status quo og vi laver det om, jamen så står der jo sort på hvidt i ministerens egne bemærkninger til lovforslaget, at der vil være et mindreprovenu på ½ mia. kr., eller mere præcist 430 mio. kr. efter tilbageløb. Det er jo et mindreprovenu, som man ellers kunne bruge på ældreplejen eller sundhedsvæsenet, eller hvad det nu er. Det synes jeg bare vi skal være ærlige omkring. Hvis vi følger den retstilstand, der er fastslået af Højesteret, så vil der være et merprovenu til velfærd, eller hvad det nu kunne være, på knap ½ mia. kr. Vi kan godt have politiske uenigheder om, om det skal finansieres på en solidarisk måde inden for erhvervslivet eller ej, men det er altså ½ mia. kr., der så ikke kan bruges til ældreplejen, børnepasningen, sundhedsvæsenet. Jeg vil bare spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i det.

Værsgo, ministeren.

Den fremstilling er rigtig. Jeg er ikke helt enig i noget af den retorik, fru Lisbeth Bech Poulsen lægger ned over det. Og så har vi jo nogle forskellige udgangspunkter, hvor jeg vil påpege, at hvis vi skal have råd til ældrepleje i fremtiden, skal vi have danske arbejdspladser, og så skal vi have danske virksomheder. Vi skal skabe vækst i den del af økonomien, der ligger uden for det statslige og uden for det offentlige. Det er jo, fordi det er den del af økonomien, der ligger uden for det offentlige og uden for det statslige, som finansierer resten. Og når vi øger selskabsskatten, forringer vi vores virksomheders konkurrenceevne, og selskabsskat er et konkurrenceparameter. Derfor har regeringen ikke et ønske om at øge selskabsskatten. Det er det, der ville ske, hvis man ikke vedtog det her lovforslag. Så ville den effektive selskabsskat blive øget, og fru Lisbeth Bech Poulsen har fuldstændig ret i, at så ville der komme flere penge i statskassen.

Nu siger vi så, at der er faldet nogle domme. Det vil de domme føre til, men det vælger vi politisk at annullere. Vi vil ændre retstilstanden og føre den tilbage til det, nogle virksomheder troede den var oprindelig, inden de her sager blev rejst og vundet, i sidste ende i Højesteret.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Der kan jo være masser af tilfælde, hvor borgere eller virksomheder synes, at noget skal være på en bestemt måde. Sådan er det ikke. Det er jo ikke en måde at lave politik på. Nu er vi så mange partier, at det er rimeligt ligesom at gøre det mere simpelt med den her lovændring. Og så ser vi bare forskelligt på, om man skal bruge ½ mia. kr., som man ellers kunne bruge på nogle andre ting. Men jeg tror ikke, vi kommer videre ad den vej.

Så vil jeg gerne stille ministeren et konkret spørgsmål, nemlig om det ikke betyder, at der også vil være et mindreprovenu på 70 mio. kr. for kommunerne, og at kommunerne ikke vil blive DUT'et for de 70 mio. kr.

Værsgo til ministeren.

Der må jeg simpelt hen være ærlig og sige, at den del af lovforslaget lyder det til at fru Lisbeth Bech Poulsen er bedre inde i end mig som minister. Jeg vil hjertens gerne svare på spørgsmålet skriftligt.

Det er jo generelt sådan, at kommunerne, hvis de har et DUT-krav, rejser det i de forhandlinger, der er. Og nogle gange anerkender man, at ja, der er et DUT-krav automatisk, og så indgår det i det store regnestykke. Andre gange siger man, at her mener vi faktisk ikke, at der er et DUT-krav. Og hvis lovforslaget er det, som fru Lisbeth Bech Poulsen påpeger, så må den faglige vurdering nødvendigvis være, at kommunerne ikke har et DUT-krav. Så kan man så udfordre det fra kommunal side ved de kommende kommuneforhandlinger.

Men jeg svarer gerne skriftligt på spørgsmålet.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.