Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
22. december 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 103
Forslag til lov om udstykning og salg af statslige arealer med campingpladser.
Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Spørgsmål 5
Ministeren oplyste under 1. behandling følgende som svar til spørgeren, om
en eventuel køber ville kunne anvende arealet til andet end campingdrift:
”Jamen vi gør det muligt at udbyde til salg, og hvad der kommer til at foregår
vil jo afhænge af, hvem der køber dem. Så vi laver nu bare muligheden for at
kunne udstykke campingpladserne og sælge dem.”
Og:
”Jeg tror, at hvis fru Maria Reumert Gjerding har en interesse i at købe en af
campingpladserne og gerne vil lave det til en rideskole, så vil der ikke være
noget til hinder for det. Altså medmindre der er noget i lokalplanen, der gør, at
kommunen ikke vil lave sådan en ændring. Så det tror jeg ikke der er nogen
hindringer for.”
Hvordan hænger ministerens svar under 1. behandling sammen med lovfor-
slaget, hvoraf det i § 2, stk. 2, fremgår: ”Arealerne kan alene udstykkes med
henblik på videreførelse af den nuværende anvendelse som campingplads.”
Og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, hvoraf fremgår: ” Lov-
forslaget giver alene mulighed for udstykning og dermed ændret ejerforhold af
arealerne, mens der ikke ændres på den konkrete anvendelse af arealerne.
Campingpladsen kan kun udstykkes som èn samlet fast ejendom og kan ikke
efter lovforslaget udstykkes yderligere. Arealerne kan således ikke udstykkes
til individuelle private rekreative formål.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1