NOTAT
Vandforsyning
Ref. Hvb
J.nr. SVANA-400-00068
Den 12. december 2017
Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Underretning om forhold vedrørende vand)
Miljøstyrelsen sendte den 19. juli 2017 forslag til lov om ændring af vandforsyning og miljøbeskyttelse
om underretning om påbud, samt dispensation fra og vejledningspligt om drikkevandskvalitetskrav, i
4 ugers høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 21. august 2017.
Udkastet blev sendt i høring hos alle kommuner, regioner samt en lang række interessenter.
Miljøstyrelsen har modtaget 13 høringssvar.
Følgende 9 interessenter har haft bemærkninger til forslaget:
Dannarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Brøndejerforening, DANVA, Danske Vandværker,
Eurofins, HOFOR, Greve Kommune, Ikast-Brande Kommune, KL, Aalborg Kommune.
Følgende 4 interessenter har meddelt, at de ingen bemærkninger har til forslaget:
Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danske Revisorer og Aalborg Universitet.
Flere høringssvar peger på samme problemstillinger, og disse høringssvar vil så vidt muligt blive
besvaret samlet under emnemæssige overskrifter.
DANVA, Danske Vandværker og KL henviser til eller uddyber desuden til høringssvar indsendt i
forbindelse med høring af drikkevandsbekendtgørelsen, der har været i høring i perioden maj- juli
2017, mens HOFOR henviser fuldt ud til deres tidligere indsendte høringssvar til
drikkevandsbekendtgørelsen.
Tidligere indsendte høringssvar til drikkevandsbekendtgørelsen behandles ikke i nærværende notat.
Der henvises i stedet til høringsnotat vedr. drikkevandsbekendtgørelsen, hvor disse høringssvar er
behandlet.
Høringssvar, der ikke direkte angår lovforslagets indhold, er ikke medtaget i kommentarerne
nedenfor.
Forhold efter høringen af betydning for lovforslagets indhold
Efter høringen er lovforslagets titel ændret til ”Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.
(Underretning om forhold vedrørende vand)”
Desuden er det efter høring besluttet at tage to af punkterne ud af høringsversionen af lovforslaget.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00