Skovgaard i Flovt, den 1. januar 2018
Til Miljø- og fødevareudvalget
v/udvalgssekretær Jørgen Nielsen
Den 30. november 2016 havde Ingrid og Jørgen Hansen og jeg foretræde for Miljø-
og fødevareudvalget, og vi siger tak til udvalgets medlemmer for positiv modtagelse
og den interesse, der blev vist os.
Forud havde vi haft lejlighed til at rette en skriftlig henvendelse til udvalgets
medlemmer. Henvendelsens ordlyd er gengivet nedenfor, men først vil vi udtrykke
vores glæde over det foreliggende forslag til lov om ændring af lov om
kystbeskyttelse.
Lovforslaget indeholder mange af de elementer, vi kunne ønske os for at kunne
beskytte vores ejendom mod yderligere erodering og oversvømmelse.
Vi skal i forbindelse med bemærkningerne til lovforslagets nr. 1 understrege, at i
nogle tilfælde er et krav om sandfodring meget vanskelig og bekostelig at
gennemføre, og den påførte sand vil være væk efter den første højvande og den første
store pålandsvind.
Vi har drøftet problemet sandfodring med en lokal entreprenør, den største på
Haderslev Næs, som har stået for en sandfodring her i Sønderjylland på en østvendt
kyst ned mod Lillebælt. Han kunne oplyse, at efter første højvande var sandet ført
væk.
Han mente i øvrigt at begrebet, sandfodring, skal uddybes nærmere, da det efter hans
opfattelse kan indeholde flere muligheder.
I vores tilfælde og i mange andre lignende vil en sandfordring ikke forhøje
muligheden for offentlighedens tilgang til stranden, måske tværtimod.
Vores egen kystbeskyttelse har netop opretholdt den offentlige tilgang langs kysten,
hvilket vores naboer og lokalbefolkningen her i området har givet udtryk for deres
tilfredshed med, hvilket viser, at en hård kystbeskyttelse netop kan tilgodese dette
formål.
Venlig hilsen
Svend Emil Nielsen
Tlf. 40 85 05 80
Henvendelsen fra november 2017:
”
Undertegnede tillader sig herved at bede om foretræde for Miljø- og fødevareudvalget i
spørgsmålet om beskyttelse af Jyllands østkyster.
Jeg vil i givet fald give møde med Ingrid og Jørgen Hansen, Hajstrup Mark i Haderslev Kommune,