L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 100 Bilag 1
Offentligt

Bilag til høringsnotat – eksterne høringssvar

•

Danske Småøer

Dansk Erhverv

Landbrug & Fødevarer

Odsherred Kommune

Dansk Industri

Grundejerforeningen Nørlev Strand

Friluftsrådet

Dansk Byggeri

Foreningen af Byplanlæggere

Kommunernes Landsforening

Mads Bjerre-Petersen

Samvirket af Nordsjællandske dige- og kystsikringslag

Danmarks Naturfredningsforening

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Nina Larsen Saarnak <[email protected]>

21. august 2017 16:39

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

DN - bemærkninger vedr. bl.a. naturhensyn

DN høringssvar ændring af kystbeskyttelsens formål.pdf

Hermed fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslaget om ændring af

kystbeskyttelsesloven. Se vedhæftede pdf.

Med venlig hilsen

Nina

---------------------------------------

Nina Larsen Saarnak

Leder for lokale sager / Cand. Scient Geograf

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Tlf.: 39 17 40 00

Dir.tlf.: 31 19 32 38,

[email protected]

.....................................................

Vi ta'r naturens parti.

Støt og meld dig ind på her

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dato: 21. august 2017

Til: Anna Østergaard,

[email protected],

Kystdirektoratet

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til ændring af

kystbeskyttelsesloven (formålsbestemmelsen)

Kysterne er noget af Danmarks vildeste natur, som generationer før os har værnet om. Æn-

dringen af lovens formål betyder, at hensynet til kystnaturen og kystlandskaber udgår i afvej-

ningen af, hvornår der kan opnås tilladelse til kystbeskyttelse. Samtidigt bliver det i langt vide-

re omfang op til grundejerne i første række selv at beslutte, hvilke af Danmarks kyster der

skal kystsikres og hvordan. Vi risikerer dermed murbrokker, jord, sten, høfder, sandfodring

eller andre løsninger side om side langs alle kyster uanset om der reelt er behov for sikring

eller ej. Lovforslaget risikerer at være et farvel til Danmarks frie kyster. Dernæst er det et

stort problem, at myndighederne kan frasige sig ansvaret for kysterne, fordi lovforslaget gør

det nærmest umuligt for dem at forhindre helt overflødige og uheldige løsninger ved kysterne.

DN peger på, at den politiske aftale bag lovforslaget (aftale om kommunernes økonomi for

2018) ikke dikterer et lovforslag der tilsidesætter myndigheder, natur eller landskaber i så

grelt et omfang. DN mener lovforslaget begrænser almenhedens interesse markant til fordel

for den enkelte grundejers interesser, og ser helst at lovforslaget ikke gennemføres.

I modsat fald peger DN på, at der søges løsninger som både tilgodeser hensigten med den

politiske aftale og som samtidigt som minimum sikrer de frie kyster - herunder kystnatur og

kystlandskaber. Eksempelvis:



Aftalen dikterer, at grundejere skal kunne kystbeskytte i flere tilfælde. Det er i lovfors-

laget fortolket således, at alle kyster fremover kan kystsikres, også selv om der ikke er

behov, ikke er byggeri eller anlæg på strækningen, og således at der ikke skal tages

hensyn til natur og landskaber. Det er et markant politisk farvel til de frie danske ky-

ster, og åbner for kystsikringsanlæg på langt flere kyststrækninger end det tidligere er

set.

DN foreslår i stedet, at den politiske aftale imødekommes således, at kravet om behov

ikke længere skal være inden for en 25 års horisont, men lempes til at der fremover

blot skal kunne påvises et behov inden for en længere horisont, f.eks. helt op til 50 år.

Det indebærer, at man som minimum fortsat ikke kystsikrer ubebyggede strækninger

og fortsat sikrer hensynet til kystnaturen og kystlandskabet, men hvor samtidigt den

politiske intention sikres når grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde. Staten bør

desuden udpege de strækninger, hvor der er så store nationale kystlandskabelige og

kystnaturinteresser, at kystsikring kun kan ske i særlige tilfælde og efter godkendelse

fra ministeren.



Aftalen fastlægger, at grundejere skal kunne kystbeskytte med øget metodefrihed. Det

er i lovforslaget fortolket således, at stort set alle former for kystbeskyttelse accepteres

også selv om beskyttelse af samfundsmæssigt ubetydelige værdier står over for almen-

vellets interesser i kystnatur og kystlandskaber. Der åbnes således for modtagelse af

byggeaffald og lignende til dumpning på kysterne, selv om der hverken er behov for

kystsikring eller byggeri og anlæg at sikre.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

DN foreslår, at den politiske aftale tilgodeses således, at kravet om at anvende den

mest skånsomme metode blødes op, så der åbnes for metodefrihed i de situationer

hvor flere metoder lever op til tekniske og miljømæssige krav samt hensyn til det re-

kreative, adgang, kyst natur, kystlandskaber og nabohensyn. En statslig fastlæggelse af

hvilke materialevalg der kan accepteres og hvilke der afgjort ikke kan accepteres ville

være særdeles nyttig i forbindelse med myndighedens afgørelser.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget udmønter en del af regeringens aftale af 1. juni 2017 med KL om kommunernes

økonomi for 2018 og har som hovedformål at sikre, at der bliver givet bedre rammer for at

foretage kystbeskyttelse af ejendom på den måde, som ansøger ønsker, såfremt dette ikke

medfører skadevirkninger på naboejendomme.

Lovforslaget ændrer derfor formålsbestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, på følgende punkter:

1) For at sikre sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven justeres formålet

med kystbeskyttelse til at reducere risikoen for skader som følge af oversvømmelser el-

ler erosion.

2) 25-års kriteriet udgår som et selvstændigt kriterium i forbindelse med afvejning af hen-

syn og vurderingen i den konkrete sag.

3) Beskyttelsessubjektet udvides, så det fremover vil være muligt at kystbeskytte ube-

byggede arealer. Det kunne f.eks. være landbrugsarealer og haver.

4) Økonomiske hensyn om etablering af den mest omkostningseffektive løsning udgår for

projekter, hvor en grundejer ønsker at beskytte sin egen ejendom. Hensynet vil fortsat

være relevant for kommunale projekter efter lovens kap 1a, hvor grundejere kan på-

lægges at bidrage økonomisk til den fælles løsning.

5) Der skal fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige

kvalitet, men hvor der er flere mulige løsninger, skal grundejeren have valgfrihed. Det

er dog fortsat vigtigt, at en løsning ikke medfører en negativ påvirkning af nabostræk-

ninger.

6) Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse

udgår som selvstændige hensyn og kan indgå i relevant omfang under 5).

Desuden indfører lovforslaget en udtrykkelig hjemmel til at lade nye og uprøvede typer af

kystbeskyttelsesmetoder afprøve.

Aftalen mellem regeringen og KL, som ligger til grund for lovforslaget, vækker betydelig un-

dren eftersom ministeren og KL så sent som i slutningen af 2016 udsendte et fælles debatind-

læg med et radikalt anderledes indhold end aftalen. Her var fokus på at forenkle og smidiggøre

sagsgangen, men ikke på at ændre kystbeskyttelseslovens sigte og hensynsvaretagelse. Det

gør lovforslaget radikalt.

Det er DN’s opfattelse, at de danske kyster så vidt muligt bør fastholdes som naturlige uberør-

te kyster med en naturlig kystdynamik og at kystbeskyttelsesanlæg kun bør etableres i nød-

vendigt begrænset omfang efter en helhedsorienteret afvejning af en række hensyn, hvorun-

der ikke mindst rekreative hensyn og landskabs- og naturhensyn bør veje tungt.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det har det seneste århundrede været opfattelsen og det lovgivningsmæssige grundlag, at de

danske kyster skal være frit tilgængelige som et fælles samfundsmæssigt gode, og at den pri-

vate råderet over ejendom har måttet vige for netop almenhedens interesse i såvel adgang

som de frie, naturlige kystlandskabers bevarelse.

Med det aktuelle lovforslag gør regeringen desværre atter de danske kyster til en slagmark,

hvor den private råderet og almenhedens interesser kolliderer.

Det fremgår, at baggrunden for lovforslaget er, at der har "udviklet sig en praksis, der ikke er i

overensstemmelse med den brede offentligheds opfattelse af, hvilke anlæg, der bør kunne

opnå tilladelse." Det er uvist hvorfra regeringen har den opfattelse og meget tvivlsomt om der

er belæg for den.

Faktum er, at det foreliggende forslag begrænser almenhedens interesse markant til fordel for

den enkelte grundejers interesser.

Hensyn til de frie kyster og kystlandskaber sættes i skammekrogen

Det sker først og fremmest ved at de hidtidige hensyn til kystlandskabets bevarelse og genop-

retning samt naturens frie udfoldelse fjernes som selvstændige hensyn fra lovens formålspara-

graf.

Disse hensyn kan herefter indgå i formålsparagraffens punkt 3: "3) kystbeskyttelsesforanstalt-

ningens tekniske og miljømæssige kvalitet", men altså ikke som ligeværdige hensyn nævnt

direkte i formålsparagraffen. Det får naturligvis betydning når der, som det står i bemærknin-

gerne til lovforslagets indhold, "Ved stillingtagen til om der skal gives tilladelse til kystbeskyt-

telse, skal der således foretages en konkret afvejning af de relevante hensyn i forhold til den

enkelte sag". Naturlige kyster, fri dynamik og landskabelige hensyn - kysternes samlede her-

lighedsværdi - indgår ikke længere som særskilt hensyn.

Det fremgår samtidigt af lovbemærkningerne om anlægs miljømæssige kvalitet, "at der alene

kan gives tilladelse til kystbeskyttelsesanlæg i det omfang, der er overensstemmelse med

Danmarks EU-retlige forpligtelser på natur- og miljøområdet, herunder f.eks. i forhold til Natu-

ra 2000".

De natur- og miljømæssige og landskabelige hensyn der fremover skal tages fokuserer således

alene på de danske EU-forpligtelser. Borte er det nationale fokus på kystlandskabets bevarelse

og genopretning samt naturens frie udfoldelse.

I aftalen mellem regeringen og KL står samtidigt " at en række nødvendige dispensationer og

tilladelser efter øvrig lovgivning suspenderes, når der gives tilladelse til en helhedsløsning".

Dette uddybes ikke i det aktuelle lovforslag, men kan tænkeligt omfatte den behandling efter

Naturbeskyttelsesloven, som anlæg i en række kystnaturtyper normalt skal have. F.eks.

strandenge og strandsumpe og klitter. Vi kan således imødese en suspension af kystnaturty-

pernes normale beskyttelse.

Da lovforslaget fjerner hensynet til kystlandskabet og den kystnatur der ikke er Natura2000,

er DN uenig, når det konkluderes under afsnittet om

Miljømæssige konsekvenser,

at lovforsla-

get ikke har væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Kommunerne bliver kystmyndighed

Aftalen med KL indebærer, at kommunerne skal overtage hele myndigheden i kystbeskyttel-

sessager fra Kystdirektoratet, som herefter alene får vejledende/rådgivende funktion. Det for-

hold er ikke en del af det konkrete lovforslag og nævnes heller ikke i lovforslagets bemærknin-

ger. Her står, at der er uændrede konsekvenser for såvel Kystdirektoratet (dog forventes her

flere sager) som for kommunerne.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Ikke desto mindre er det afgørende vigtigt at se lovforslaget i den ny tiltænkte myndigheds-

ramme.

I dag har kommunerne initiativret til kystsikringsprojekter, men kommunalbestyrelsens afgø-

relser træffes på baggrund af en udtalelse fra miljø- og fødevareministeren (Kystdirektoratet).

Den rådgivning bliver ofte ganske afgørende for, hvorvidt sagen fremmes af kommunen. Be-

slutter kommunen sig for projektet ansøger kommunalbestyrelsen om tilladelse til udførelse af

det konkrete vedtagne projekt hos miljø- og fødevareministeren (Kystdirektoratet), som altså i

dag har den endelige myndighed.

Med den foreslåede ændring fjernes således den armslængde, der hidtil har været mellem

grundejere og kystmyndigheden, og det vil være landets ca. 80 kystkommuner, som fremover

skal give tilladelser til kystsikring og foretage lovens afvejninger. Der er derfor indlysende en

risiko for, at rent lokalpolitiske interesser og de enkelte grundejeres økonomiske formåen bli-

ver afgørende for myndighedsvaretagelsen frem for mere helhedsmæssige betragtninger om-

kring såvel adgang og rekreativ benyttelse som hensynet til den fri kystnatur og kystlandska-

bet.

Kun de færreste kommuner råder over særlig kystfaglig kompetance, hvilket gør det uhyre

vanskeligt at tillægge denne særlige faglighed vægt overfor lokale og private økonomiske inte-

resser i kommunens fremtidige myndighedsvaretagelse.

Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte revisionspunkter

Ad 1) For at sikre sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven justeres formålet

med kystbeskyttelse til at reducere risikoen for skader som følge af oversvømmelser eller ero-

sion.

Rigtigt nok har oversvømmelsesloven (lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen

fra vandløb og søer) til formål at fastlægge rammerne for vurdering og styring af oversvøm-

melsesrisikoen fra vandløb og søer med henblik på at nedbringe de negative følger af over-

svømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.

Risikostyringen i oversvømmelsesloven sker ved at

Miljø- og fødevareministeren foretager en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for hvert vanddistrikt. På

baggrund heraf udpeger miljø- og fødevareministeren risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig

oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Miljø- og fødevareministeren udarbejder

for hvert vanddistrikt et kort over faren for oversvømmelse og et kort over oversvømmelsesrisikoen. Kortene

revideres hvert 6. år.

- Kommunalbestyrelsen udarbejder en risikostyringsplan for hvert af de udpegede risikoområder. Vedtagelse

af planen skal ske efter høring og i enighed med andre berørte kommuner eller ved ministerbeslutning og

den er herefter bindende for kommunen.

Der er således tale om at bindende planer vedtages efter nøje statslig analyse af risiko og kon-

sekvenser.

Noget sådan lægges der ikke op til i det aktuelle forslag til ændret kystbeskyttelseslov. Her

lægges alene op til at grundejere - med henvisning til en ikke nærmere defineret risiko for

oversvømmelse eller erosion - kan opnå kommunal tilladelse til at foretage kystsikring med

vidtgående frihed i metodevalg blot det ikke skader naboer eller kystadgangen væsentligt.

Skulle der drages en parallelitet til oversvømmelsesloven burde der (ikke mindst som forud-

sætning for kommunernes overtagelse af kystbeskyttelsesmyndigheden) igangsættes en

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

statslig kortlægning af, hvilke kyststrækninger, der helt kan friholdes for kystsikring, og hvor

ved kysterne der bør forventes tilladelser til kystsikring. En sådan kortlægning (som allerede

er delvist foretaget i Kystanalysen fra 2016) bør da rumme en behovsanalyse, en konsekvens-

analyse for kystlandskabet, kystnaturen og en samfundsøkonomisk analyse, der dokumenterer

behovet for kystsikring i forhold til fri kystdynamik.

Under overskriften "Regeringen

vil styrke kyst- og klimasikring af Danmark

" har regeringen

nyligt annonceret en række initiativer, herunder at:



Der stilles krav i planloven om, at kommunerne skal udpege risikoområder, der kan bli-

ve udsat for oversvømmelse og erosion og sikre, at der etableres afværgeforanstaltnin-

ger inden byggeri opføres i disse områder.

Der gennemføres en landsdækkende analyse, som skal hjælpe med at vurdere faren for

oversvømmelser og erosion, baseret på tidligere hændelser samt vejledning om data og

værktøjer, som kommunerne kan anvende i planlægning og arbejde med at imødegå

oversvømmelse og erosion.

Der udarbejdes et Klimascenarie og klima-atlas med datamateriale for temperatur,

nedbør mm. mange år ud i fremtiden, som kommunerne kan bruge i deres planlæg-

ning.

Der gennemføres en kortlægning af diger, så beredskabsmyndighederne får adgang til

et aktuelt overblik over digernes højde og styrke.

Hermed imødekommes til dels den førnævnte statslige kortlægning af kystsikringsbehovene,

men de samfundsmæssige konsekvenser og økonomi-analysen mangler stadigt.

Ad 2) 25-års kriteriet udgår som et selvstændigt kriterium i forbindelse med afvejning af hen-

syn og vurderingen i den konkrete sag.

25-års-kriteriet har været anvendt på erosionskyster hidtil. Bortfaldet af kriteriet betyder at

der de facto ikke længere behøver være et defineret behov for kystsikring, men at man jf. fo-

regående altid kan hævde at et sikringsanlæg vil mindske en fremtidig risiko, uanset hvor lille

risikoen måtte være eller hvor lang tidshorisonten er:

"Hvor

ingen af de øvrige hensyn taler imod tilladelse til etablering af kystbeskyttelse, kan der

således gives tilladelse til kystbeskyttelse af arealer, hvor der ikke er et behov eller behovet er

meget lille. Behovet vil heller ikke blive vurderet på, om der er risiko for skade inden for en

bestemt årrække."

Der står ganske vist i Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at "Det

foreslås

som bestemmelsens nr. 1 at fastholde hensynet om, at der skal foretages en vurdering af be-

hovet for kystbeskyttelse på den ansøgte placering".

Som det klart fremgår modsiges det alde-

les af forrige citat om at der intet behov for beskyttelse kræves fremover.

Uden krav om objektivt kystbeskyttelsesbehov vil kommunen som myndighed fremover ikke

have nogen gyldig lovhjemmel til at afvise et ønske om kystsikring. Heller ikke med henvisning

til de ovenfor annoncerede "udpegede risikoområder, landsdækkende analyser af farer, klima-

scenarier og klimaatlas eller digekortlægning".

Et ønske om kystsikring skal efter lovforslaget imødekommes blot det kan mindske en risiko i

fremtiden. Kun den ansøgte metode kan afvises ifald den ikke teknisk lever op til hvad der

kræves for at fungere på den pågældende kyststrækning. Men hvad tekniske krav er der til

metode, hvor der ingen objektiv risiko er?

Vi kan således forvente afgørelser i fremtiden, som kunne lyde:

"Da

det ikke kan udelukkes at den ansøgte kystsikring vil mindske risikoen for negativ påvirk-

ning af arealet i fremtiden, gives der tilladelse til kystsikring efter eget valg".

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bortfaldet af et objektivt risikokriterium respekterer i øvrigt heller ikke lovforslagets henvisning

til og fokus på risiko som en kombination af sandsynligheden for en negativ hændelse og kon-

sekvenserne heraf, idet sandsynligheden i dette forslag trækkes ud af regnestykket.

Der bør være et objektivt risikokriterium involveret både for at støtte kommuner og grundeje-

re fremover, og for ikke at få kystsikringsprojekter, hvor der ingen behov er, blot fordi grund-

ejere måtte have penge til det selv. Unødig kystsikring kan ikke være i nogens interesse i vo-

res kystlandskaber. Det kan så diskuteres om 25-års kriteriet er det rigtige eller man skal ope-

rerer med en længere horisont, eksempelvis en 50-års horisont, som har været anvendt for

oversvømmelsessituationer.

Ad 3) Beskyttelsessubjektet udvides, så det fremover vil være muligt at kystbeskytte ubebyg-

gede arealer. Det kunne f.eks. være landbrugsarealer og haver.

Denne ændring er en overordentlig stor trussel mod de frie, naturlige kyster, som der er flest

af i landet. Det vil være startskuddet til det største anlægsprojekt ved kysterne siden Atlant-

volden, men med den forskel at volden blev bygget ud fra en samlet plan og metodevalg.

Hidtil har princippet været, at der skulle være væsentlige samfundsmæssige værdier - forstået

som mennesker, bebyggelse og infrastruktur - på spil for at lave kystsikring. Erosion af ube-

byggede arealer har ikke været anset for at have de samme vidtrækkende konsekvenser for

ejerne, som når der er tale om risiko for ødelæggelse af bebyggelse eller infrastruktur. Hensy-

net til at opretholde en naturlig kyst, at bevare den naturlige sedimenttransport, at sikre of-

fentlighedens adgang til og langs kysten samt at undgå negative påvirkninger af ejendomme

nedstrøms, har derfor vægtet højt i forhold til at beskytte ubebyggede arealer.

Med forslaget lægges der op til, at grundejere kan kystsikre deres ejendom uden særlig hen-

syntagen til bevarelse af de frie kyster. Der kan derfor imødeses en massiv inddigning på de

lavere danske kyster.

Beslutningen betyder også, at beskyttede kystnaturtyper som f.eks. strandenge vil komme i

klemme mellem de klimabetingede vandstandsstigninger og grundejeres kystsikring, idet na-

turtypen ingen mulighed vil have for at flytte sig indad i landet når havvandstanden stiger.

Det er klart DN’s opfattelse, at kystsikring af landbrugsarealer, naturområder og andre områ-

der, der ikke rummer bymæssig bebyggelse, væsentlig infrastruktur og sommerhusområder,

som udgangspunkt ikke bør kystsikres

Ad 4) Økonomiske hensyn om etablering af den mest omkostningseffektive løsning udgår for

projekter, hvor en grundejer ønsker at beskytte sin egen ejendom. Hensynet vil fortsat være

relevant for kommunale projekter efter lovens kap 1a, hvor grundejere kan pålægges at bidra-

ge økonomisk til den fælles løsning.

En vurdering af omkostningerne ved kystbeskyttelsesforanstaltningen sammenholdt med vær-

dien af det, der søges beskyttet, har hidtil været forudsat i kystbeskyttelsen. Det er ikke

mindst af betydning, når ønsker om beskyttelse af samfundsmæssigt set ubetydelige værdier

står over for almenvellets interesse i at friholde kysterne for anlæg og bevare dem landskabe-

ligt og naturlige.

Ændringen betyder, at der ikke behøver være nogen samfundsmæssig vurdering af en kystbe-

skyttelse og værdien af det der beskyttes.

Såfremt man fastholder objektive risikokriterier og fortsat tager hensyn til kystlandskabets

bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse kan man godt se bort fra økonomisk

omkostningseffektivitet.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Ad 5) Der skal fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige

kvalitet, men hvor der er flere mulige løsninger, skal grundejeren have valgfrihed. Det er dog

fortsat vigtigt, at en løsning ikke medfører en negativ påvirkning af nabostrækninger.

Der skal hermed ikke længere lægges vægt på at man vælger den mest velegnede metode -

det vil være op til grundejeren blot en virkning kan dokumenteres. Der kan således frit vælges

de mest voldsomme og indgribende metoder, selvom andre og mere skånsomme forefindes,

blot det ikke generer naboer eller hindrer adgang. Det efterlader landskabelige og naturmæs-

sige hensyn aldeles ubeskyttede.

Hvis metodefrihed også omfatter materialevalg, giver det mulighed for helt bizare situationer,

hvor nabo-grundejere på forskellige tidspunkter ønsker at kystsikre, men vælger helt forskelli-

ge metoder - en laver høfder, en anden bruger murbrokker, en tredje træpæleværk, en fjerde

beton osv.

For at imødegå de politiske ønsker om øget metodefrihed, kan kravet om at anvende den mest

skånsomme metode blødes op, så der åbnes for metodefrihed i de situationer hvor flere meto-

der lever op til tekniske og miljømæssige krav samt hensyn til det rekreative, adgang, kyst

natur, kystlandskaber og nabohensyn. En statslig fastlæggelse af hvilke materialevalg der kan

accepteres og hvilke der afgjort ikke kan accepteres ville være særdeles nyttig i forbindelse

med myndighedens afgørelser.

Ad 6) Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse

udgår som selvstændige hensyn og kan indgå i relevant omfang under 5).

Denne nedprioritering af hensynet til naturens fri udfoldelse og almenhedens interesser på

vores kyster til fordel for den enkelte grundejers fri beslutningsret udgør en særdeles alvorlig

risiko for tilbageskridt for beskyttelsen af kystnaturen i landet. Det forekommer både kynisk og

ugennemtænkt at gennemføre så markante forringelser af naturvaretagelsen, som der her

indlysende lægges op til.

Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse skal

varetages under 5) siger bemærkningerne, men det holder ikke. I afgørelser efter loven er det

de oplistede hensyn, der vil blive taget hensyn til og ikke andre. At placere hensynet til natu-

ren som en underdel af tekniske og miljømæssige hensyn må sidestilles med helt at fjerne

hensynet.

Det afspejles desværre også i regeringens begrundelse: "Inddragelsen af hensynet vil i øvrigt

variere fra kyst til kyst. For nogle kyster kan der være et ønske om, at de fremstår "uspolere-

de", mens der for andre kyster ikke i samme omfang er grundlag for at lade naturen udfolde

sig, eller der ikke er meget naturligt kystlandskab, der er grundlag for at bevare." Ordvalget

antyder at der næppe er noget værd at beskytte som naturligt - intet kan dog være mere for-

kert for hovedparten af de danske kyster.

DN skal indtrængende opfordre til at man ikke fjerner selvstændige hensyn til kystlandskabets

bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse fra formålsparagraffen.

Ad 7) Udtrykkelig hjemmel til at lade nye og uprøvede typer af kystbeskyttelsesmetoder afprø-

ve.

DN ser for så vidt ingen problemer heri eftersom enhver ansvarlig minister træffer beslutning

herom efter at have rådført sig med sin kystfaglige ekspertise og hermed har sikret sig både

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

videnskabeligt belæg og nødvendige vilkår for at kunne tillade fornuftige forsøg, som samler

relevant viden.

Det må imidlertid være en forudsætning, at der foretages en tilsvarende afvejning af alle rele-

vante interesser som for permanente kystsikringer, herunder hensynene til rekreativ benyttel-

se, adgangsforhold, kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse.

Ubenyttede anlæg skal fjernes efter forsøget.

DN finder det positivt at lovbemærkningerne til hensynene 4 og 5 vedrørende kystens rekrea-

tive benyttelse og adgangen til og langs kysten eksplicit fastholdes, også selvom det nævnes

at kystsikringsanlæg ikke må give anledning til væsentlige forringelser, men dog alligevel for-

ringelser.

Hensyn nr. 6 viderefører den eksisterende nr. 8, hvorefter andre forhold af væsentlig betyd-

ning for kystbeskyttelse skal være en del af vurderingen for, om der kan gives tilladelse til for-

anstaltningen. Andre forhold af væsentlig betydning kan f.eks. være overordnede eller konkre-

te planer for et område, hvis gennemførelse ikke kan forenes med den ansøgte foranstaltning.

Her skal DN efterlyse hvad der konkret tænkes på. Umiddelbart kan DN nævne, at der i fred-

ninger og nationalparkbestemmelser, samt i kommuneplanernes udpegninger ofte optræder

landskabelige hensyn, som ville være uforenelige med især hård kystsikring. Det bør klargøres

i lovbemærkningerne, hvad "andre forhold af væsentlig betydning" dækker over, også selvom

det ikke gøres udtømmende.

En række spørgsmål bør afklares i lovforslagets videre behandling:

1. Er det regeringens oprigtige mening, at grundejernes muligheder for kystsikring og valg af

metode kun kan tilgodeses ved at fjerne natur og landskabshensynene på vores kyster?

2. Hvad er grunden til at natur og landskab ikke må blive stående som selvstændige hensyn?

3. Hvilket helt konkret lovgrundlag vil myndigheden have for at afvise en ansøgning om kyst-

sikring, når risiko ikke længere har betydning? Citat fra forslag: " Hvor ingen af de øvrige hen-

syn taler imod tilladelse til etablering af kystbeskyttelse, kan der således gives tilladelse til

kystbeskyttelse af arealer, hvor der ikke er et behov eller behovet er meget lille."

4. Er det regeringens opfattelse at danskerne og turisterne værdsætter den frie, uberørte

kystnatur og kystlandskaber?

5. Er det regeringens opfattelse at forslaget vil bidrage positivt til at beskytte dansk kystnatur?

6. Kan man ikke lade det være op til en grundejer selv at vurdere om grunden er værd at be-

skytte uden at det betyder valgfrihed af metode?

7. I vurderingen af et anlægs miljømæssige kvalitet - hvad skal der da lægges vægt på udover

de EU-retlige forpligtelser?

8. Ifølge lovforslagets baggrund "har der udviklet sig en praksis, der ikke er i overensstemmel-

se med den brede offentligheds opfattelse af, hvilke anlæg, der bør kunne opnå tilladelse".

Hvorpå beror regeringens opgørelse af hvad der er den brede offentligheds opfattelse?

9. I januar 2017 gennemførtes en række ændringer i sagsgangen for kystsikringsprojekter

(som DN i øvrigt bifaldt). Hvorfra ved regeringen at det ikke er netop den tunge sagsgang,

som falder grundejere for brystet?

10. Regeringen skriver "Ubebyggede arealer kan repræsentere et aktiv for grundejeren, og der

kan være økonomiske konsekvenser forbundet med ikke at kystbeskytte." Anerkender regerin-

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

gen at frie naturlige kyster på samme vis repræsenterer et aktiv for befolkningen og for turis-

meerhvervet?

11. Når natur og landskabshensyn ikke længere har betydning for grundejeres valg af kystsik-

ringsmetode, hvordan kan det da sikres at kystsikringer ikke får karakter af affaldsdepoter

med murbrokker og nedbrudsbeton?

12. Fremover skal alt - landbrugsjorder, haver, ubebyggede grunde - kunne kystsikres, lige-

gyldigt om der er behov eller ej. Der er eksempelvis på Sjælland i disse år store mængder

overskudsjord, som der betales for at komme af med - hvor tror regeringen disse mængder vil

finde hen?

13. Kunne regeringen overveje at udstikke bindende retningslinjer for materialevalg i forbin-

delse med kystsikring, så man ikke ender med store forskelle kommunerne imellem og så man

sikrer en hvis ensartethed i hvorledes de danske kystsikringsanlæg fremtræder?

Økonomiaftalen 2018 mellem regering og KL siger, at "beslutningskompetencen ved etablering

af kystbeskyttelsesanlæg skal samles hos kommunerne". Kystdirektoratet får fremover alene

rådgivende funktion.

14. Har landets 80 kystkommuner ansatte med fagligt indsigt i kysttekniske forhold?

15. Aftaleteksten siger at en række nødvendige dispensationer og tilladelser efter øvrig lov-

givning suspenderes - hvilke er der tale om?

16. Betyder lovforslaget, at der kan være situationer hvor man i fremtidig kystbeskyttelse ikke

længere skal tages hensyn til natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 ?

Med venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen, havbiolog

31193235,

[email protected]

Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager

31193238,

[email protected]

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kære Anna Østergaard

Birgit Lund <[email protected]>

21. august 2017 13:56

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Samvirket af Nordsjællandske dige- og kystsikringslag - bemærkninger til

ændring af kystbeskyttelsesloven

170821 høringssvar kystbeskyttelsesloven final.pdf

Som formand for forretningsudvalget i Samvirket af Nordsjællandske dige- og

kystsikringslag fremsendes vores bemærkninger til lovforslaget om at ændre

formålsbestemmelsen i lovens § 1 stk. 1 og håber at vores betragtninger vil indgå i

det videre arbejde.

Birgit Lund

4030 5741

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Anna Østergaard

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Mail:[email protected]

21. august 2017

Høringssvar over udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven

Samvirket tillader sig hermed at fremsende vores bemærkninger til lovforslaget om at ændre

formålsbestemmelsen i lovens § 1 stk. 1 og håber at vores betragtninger vil indgå i det videre

arbejde.

Hovedbudskab

Det er nogle gode ændringer, der giver grundejere i akutte situationer mulighed for at få løst

deres kystbeskyttelsesproblem, men disse ændringer løser ikke de grundlæggende problemer i

kystbeskyttelsesloven.

Dette er ikke ment som en kritik, men som en påpegning af at det er nødvendige, men ikke

tilstrækkelige ændringer, hvis kystbeskyttelse mod erosion skal kunne løses med en rimelig

indsats af kommuner, grundejere og direktorat.

Nedenfor følger kommentarer til lovforslaget bemærkninger:

3.1 Sikring af sammenhæng mellem klimatilpasning og oversvømmelsesloven.

”Lovens overordnede formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen…..

for kystnedbrydning.”

Der er gennemført kystbeskyttelse på Nordsjællands kyst i mere end 100 år, og der ikke i

tilstrækkeligt omfang er blevet taget hensyn til om kystbeskyttelsesanlæggene forårsagede

skade på nabostrækninger.

Derfor mangler der på store dele af Nordkysten materiale på stranden. Det bør også være et

formål at genoprette strandene, hvilket samtidig i øvrigt kan medvirke til at mindske risikoen

for nedbrydning.

3.2 25-års kriteriet udgår

Vi kan tilslutte os forslaget og ministeriets overvejelser herom.

3.3 Beskyttelsessubjektet udvides

Vi hilser det velkomment at ubebyggede arealer kan kystbeskyttes.

Samvirket er en interesseorganisation af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringslag på strækningen fra

Hundested til Helsingør. Samvirkets 29 medlemmer repræsenterer ca. 44 % af den samlede kyststrækning på

ca. 60 km, svarende til 2/3 af de private kystgrundejere.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Men vi ser gerne, at eksemplerne på arealer der kan kystbeskyttes udvides til at omfatte

fredede stier som Gilbjergstien ved Gilleleje og den nu borteroderede Vincentsti ved Vejby

Strand. Det kunne også være fredede særegne skrænter, som dem ved det fredede Heatherhill

område – også ved Vejby.

Dette er lokale eksempler, som vi kender bedst. Der er givetvis tilsvarende perler mange

andre steder i landet.

3.4 Økonomiske hensyn

Vi kan tilslutte os forslaget og ministeriets overvejelser herom.

3.5 Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet

Vi noterer med stor tilfredshed, at ”Ændringen af lovens § 1, stk. 1 muliggør …anvendelse af

hård kystbeskyttelse uden kompenserende sandfodring på strækninger, der i forvejen er

intensivt beskyttet med hård kystbeskyttelse, da skader på i forvejen beskyttelse

naboejendomme her vil være begrænsede.”

Dette vil løse mange af de alvorlige akutte problemer, og beslutning herom kan kun gå for

langsomt.

Vi skal opfordre til, at kommunale og statslige strækninger af denne karakter, også pålægges

at blive kystbeskyttet for ejers regning, og ikke som nu i Gribskov kommune, hvor

nabogrundejerne må betale for beskyttelse af kommunens grund for at sikre, at anlægget på

deres egne grunde ikke bagskæres og dermed ødelægges.

Vi noterer også, at ”der lægges vægt på, om et kystbeskyttelsesanlæg har en negativ

påvirkning på nabostrækninger. ”

Det er nødvendigt at dette hensyn tages, så det har vores opbakning, men det giver store

udfordringer, som

ikke

bliver løst med det foreliggende lovforslag.

Som nævnt i punkt 3.1 mangler der allerede nu på store dele af Nordkysten materiale på

stranden. Kystdirektoratet har siden 1992 påpeget, at tilførsel af materiale til strandene var

nødvendigt. Der har været mange tiltag gennem årene. Der er kun kommet noget ud af ’de

skønne anstrengelse’ på de ganske få steder, hvor der var mulighed for at få en stor offentlig

medfinansiering.

Det er umådelig vanskeligt for kommunerne at gennemføre en kystbeskyttelsessag efter

lovens Kap. 1A. Det er ikke alene vores erfaring fra Nordsjælland. Vi får samme indtryk, når vi

læser nogle af de afgørelser, der er truffet af det nyetablerede Miljø- og Fødevareklagenævn.

Vi læser med bekymring, at kommunernes forslag til betalingsmodel for kystbeskyttelsen

bliver hjemsendt til kommunerne efter behandling i klagenævnet. Se f.eks. afgørelse i Nivå i

Fredensborg kommune og i Gl. Skagen i Frederikshavn kommune - afgørelser fra henh. den 6.

juni og 7. juni 2017.

I det foreliggende lovforslag mangler der en tilkendegivelse om, at helhedsløsningerne fortsat

er et ufravigeligt element i den samlede kystsikring, som

skal

løftes af den/de enkelte

kommuner, så de enkelte grundejere på korte strækninger ikke kommer til at sandfodre lokalt,

når skadevirkning på nabostrækninger skal undgås.

Vi tror ikke, at kommunerne blive i stand til at gennemførelse af større Kap. 1A projekter uden

en mere klar lovgivning om betalingsforpligtelsen!

Samvirket er en interesseorganisation af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringslag på strækningen fra

Hundested til Helsingør. Samvirkets 29 medlemmer repræsenterer ca. 44 % af den samlede kyststrækning på

ca. 60 km, svarende til 2/3 af de private kystgrundejere.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Vi har læst i Ministerens pressemeddelelse den 1. juni 2017, at beslutningskompetencen ved

etablering af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne, og forstår at endnu et lovforslag

fremsættes efter nytår.

Vi foreslår, at det nuværende forslag gennemføres snarest og ikke afventer yderligere

ændringer.

Men vi mener ikke, at ændring af beslutningskompetence vil løse de problemer, der er i den

nuværende lovgivning.

Vi er usikre på, om kommunerne har de fornødne kompetencer og ressourcer til at varetage

dette område (se bl.a. Kystanalysen side 56-58).

3.6 Hensynet til kystlandskabets bevarelse og genopretning

Vi kan tilslutte os forslaget og ministeriets overvejelser herom.

3.7 Hjemmel til at lade nye og uprøvede typer af kystbeskyttelsesmetode afprøve

Vi kan tilslutte os forslaget og ministeriets overvejelser herom.

På vegne forretningsudvalget

Birgit Lund

Formand

Kontaktoplysninger:

Strandpromenaden 69,4

2100 København Ø

Sommer:

ved Skrænten 1

3210 Vejby

Mail: [email protected]

Mobil: 4030 5741

Samvirket er en interesseorganisation af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringslag på strækningen fra

Hundested til Helsingør. Samvirkets 29 medlemmer repræsenterer ca. 44 % af den samlede kyststrækning på

ca. 60 km, svarende til 2/3 af de private kystgrundejere.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Mads Bjerre-Petersen <[email protected]>

21. august 2017 13:49

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Mads Bjerre-Petersen - bemærkninger til ændring af

Kystbeskyttelsesloven

Høring Aug 2017- Kystbeskyttelsesloven.pdf

Vedlagt fremsendes hermed kommentarer til det fremsendte udkast til en ændring af

Kystbeskyttelsesloven. Jeg skal anmode om en kvittering på modtagelsen.

Jeg skal samtidig anmode om at modtage en kopi af alle høringssvar, ligesom jeg skal anmode om

at blive medtaget på fremtidig kommunikation og høringer omkring denne lovændring.

Med venlig hilsen

Mads Bjerre-Petersen

Mobil: +45 2872 1288

Mail:

[email protected]

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Kystdirektoratet

17.august 2017

Vedr.: Udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven – J.nr. 17/01785-12

Idet der henvises til høringsskrivelse dateret 30.06.2017 vedrørende ændringsforslag til

kystbeskyttelsesloven fremsendes hermed kommentarer hertil baseret på personlige

erfaringer igennem de sidste snart tre år som formand for en styregruppe, der skulle varetage

gennemførelsen af et større kystsikringsprojekt ved Dybesø/Flyndersø i Odsherred

Kommune.

Kommentarerne skal ses i lyset af de meget negative oplevelser, man som borger kan få, når

en kommune konsekvent følger deres egen dagsorden uden at lytte til eller efterprøve de

løsningsforslag, der løbende er blevet fremlagt af de berørte borgere.

Executive summary

Kommentarerne kan sammenfattes til følgende:

•

Der sympatiseres med det overordnede sigte med ændringen, idet borgerne

tilsyneladende får flere rettigheder og muligheder for at kystsikre deres ejendomme.

•

Det vil være en fordel, såfremt den samlede sagsbehandling kan foregå i kommunen

som one-stop-shop, idet udkastet forstås således, at Kystdirektoratet (KDI) fremover

vil optræde som en rådgivende instans overfor kommunen helt på linje med

eksempelvis Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Rådgivende ingeniørfirmaer, m.m.

•

Det vil være en fordel, såfremt 25-års kriteriet udgår, idet dette tillader projektering af

fremtidige sikringer af mere ambitiøs karakter med et længere sigte end 25 år, ligesom

det åbner op for at kunne inkludere flere huse i en partsfordeling.

•

Det vækker stærk bekymring, at denne ændring tilsyneladende kan tilføre

kommunerne en magt, som de vil kunne misbruge til at gennemføre projekter, der ikke

er anmodet om, eller som er imod borgernes vilje og økonomiske formåen.

•

Klare retningslinjer for denne styring bør derfor foreligge som del af loven, herunder

en angivelse af borgernes mulighed for at sige nej og/eller at klage over en afgørelse.

•

Der bør opstilles klare og evt ændrede retningslinjer for, hvornår et projekt kan

betegnes som ”et nyt projekt” underlagt Kap 1.a – og hvornår det kan betegnes som en

vedligeholdelse og forbedring af et eksisterende kystsikringsanlæg uden behov for at

være underlagt Kap 1.a reglerne. Dette vil kunne accelerere projekter omkring

vedligeholdelse af akut karakter.

•

Med lovens nye sigte omkring en klimatilpasning og beskyttelse mod oversvømmelse

bør det eksempelvis være muligt at forhøje koterne i en hård kystsikring som del af en

vedligeholdelse uden en Kap 1.a behandling.

•

Der bør i loven tilføjes regler for, hvordan en partsfordeling oprettes, og hvem der

indenfor lovens rammer kan medtages i denne. De hidtidige retningslinjer bør

revideres således, at der skabes mulighed for at pålægge en bidragspligt hos et langt

større opland baseret på bredere kriterier.

•

Der bør i loven tilføjes regler for, hvordan det enkelte bidrag beregnes, idet dette kan

være enten solidarisk eller specifikt - primært baseret på ejendommens beliggenhed i

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

relation til herlighedsværdier og trussel på både kort og langt sigt i form af erosion

og/eller oversvømmelse.

One-stop-shop i kommunen

Oplægget foreslår, at kommunen får udvidet sine rettigheder til at behandle en sag fra start til

slut og kun konsultere andre instanser i det omfang, at de ikke selv har den fornødne

kompetence. Dette burde gøre det ”mere lokalt” at få behandlet en sag med fare for, at

kommunen optræder bedre vidende uden opbakning fra kompetente eksterne instanser.

Såfremt der derfor opstår uenighed omkring eksempelvis tekniske løsninger, skal det være

muligt for borgerne at kræve en uvildig rapport fra en ekstern rådgiver, som kan være KDI,

DHI eller rådgivende ingeniørfirma.

Lovens sigte er tilsyneladende at gøre en sagsbehandling hurtigere og mere effektiv end i dag.

Dette er en klar fordel, såfremt en større storm (eksempelvis Bodil) har tilføjet et

eksisterende anlæg skade, der hurtigst muligt bør udbedres.

En sådan vedligeholdelse bør kunne igangsættes uden særlige tidskrævende tilladelser,

såfremt vedligeholdelsen holder sig indenfor rammerne af det oprindelige projekt – dog med

mulighed for forbedringer til imødegåelse af fremtidig højvandsprognoser eller fordi en

vedligeholdelse er påkrævet som følge af en dårlig konstruktion.

Bodil åbnede øjnene for, at der var behov for en kystsikring med højere koter. Når et anlæg,

der indeholder en hård kystsikring, derfor skal vedligeholdes efter en storm, skal det være

muligt at forbedre dette ved blandt andet at øge koterne på den faste del – evt formuleret

således, at det ikke strider mod naboer eller miljøet.

Blød kystsikring i form af ral- eller sandfodring kan ikke kræves udlagt foran en eksisterende

hård kystsikring, der vedligeholdes og evt forstærkes, såfremt der ikke taler helt særlige

forhold herfor. Det skal være den enkelte borgers ret at fravælge dette, såfremt det ikke anses

for nødvendigt for at sikre den enkelte ejendom udover den hårde kystsikring.

I oversigt fra KDI fremlagt til Kommunemødet i november 2016 fremgår det i PPT planche

med overskriften ”§2-Udtalelse og afgørelse”, at

•

Kommunalbestyrelsen eventuelt indhenter en udtalelse fra de involverede grundejere.

Dette bør være et krav – ikke en mulighed.

•

Såfremt Kommunalbestyrelsen træffer en positiv Afgørelse underrettes ejere af

berørte faste ejendomme om denne. Det burde være en selvfølge.

•

Afgørelsen kan ikke påklages. Dette er helt uacceptabelt og vil netop kunne føre til det

nævnte magtmisbrug.

•

Det fremgår dog af en senere planche vedr §5, at en afgørelse kan påklages til Natur- og

Miljøklagenævnet. En sådan klagemulighed skal åbne mulighed for at kunne klage over

såvel den trufne afgørelse som kommunens generelle sagsbehandling!

•

Sidstnævnte er et forhold, som loven ikke opstiller regler for. Såfremt kommunen

fremover bliver den øverste kompetente myndighed uden lovbestemt modspil fra

andre instanser, er det vigtigt at borgerne får en mulighed for at klage over

kommunens sagsbehandling.

Det skal ikke være muligt for en kommune at gennemtvinge en kystsikring og/eller foreskrive

metoder for denne, samt efterfølgende diktere en bidragsfordeling og –pligt for en eller flere

borgere, såfremt der er en majoritet, som stemmer imod dette blandt de borgere, der er

medtaget i partsfordelingen.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Hvem kan pålægges at deltage i et projekt?

Den nuværende lov foreskriver, at ”Bidrag kan pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved

foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved”. I praksis har det vist sig, at

kommuner er meget bange for at fremme projekter med en bidragspligt, der ikke kan

henføres til en klar økonomisk fordel for den enkelte borger. Erfaringer viser således, at

projekter baseret på en bred bidragspligt i et område er blevet taget af bordet uden speciel

årsag eller dokumentation – typisk fordi en mindre gruppe borgere har givet udtryk for deres

manglende opbakning til projektet.

Større og dermed mere ambitiøse projekter, der kunne fremme en bevarelse af både kyst og

den bagvedliggende natur, bliver derfor ikke gennemført, fordi kommunen ikke mener at

kunne forankre disse i loven.

Det foreslås derfor at udvide bidragspligten til at omfatte alle ejendomme, som opnår en

fordel på både kort og langt sigt (over 25 år). Fordelen kan specificeres som økonomisk fordel

i form af beskyttelse mod erosion og/eller oversvømmelse, bevarelse af en særlig natur som

bidrager til områdets karakter og kvalitet (og derved gør husene i området mere attraktive),

bevarelse af en attraktiv strand indenfor en afstand på ex 300 meter, m.m. Mange huse i et

område vil herefter kunne inddrages i en partsfordeling, idet huse i også 2. og 3. række vil

opnå en beskyttelse mod erosion og/eller oversvømmelse, såfremt tidshorisonten er mere

end de 25 år.

Hvad skal hver enkelt betale?

Såfremt loven åbner mulighed for, at der kan etableres en langt bredere partsliste er det

vigtigt, at loven også udstikker klare regler for, hvordan bidragspligten fordeles. Et

kystsikringsanlæg indeholder typisk forskellige tekniske elementer, som i meget lille omfang

kan øremærkes til den enkelte ejendom.

Bølgebrydere, ralfodring, projektering m.m. er typisk omkostninger, det skal ses som del af en

helhedsløsning og derfor meget vanskeligt kan fordeles på den enkelte ejendom i henhold til

andet end dennes beliggenhed. Stenkastningen langs den enkelte ejendom er den eneste

tekniske del, der med en vis ret kan pålignes den enkelte ejendom. Det vil dog ofte være

sådan, at denne også tjener til sikring mod oversvømmelse af et større bagland, hvorfor det

tilrådes udelukkende at lade fordelingsnøglen være baseret på ejendommens beliggenhed og

relaterede herlighedsværdier.

En fordelingsnøgle kan enten overlades til kommunen baseret på disse retningslinjer og

derved åbne op for en dialog. Alternativt kunne man i loven foreskrive en fast fordeling som

følger:

1. række: A%

2. række: B%

3. række: C%

Overskylstruede ejendomme ved højvande over kote xxx: D%

Andre huse 300 m fra strand eller særlig natur: E%

Konklusion

Ovennævnte er en sammenfatning af de kommentarer, der umiddelbart fremkom ved en

gennemgang af oplægget. Der vil uden tvivl kunne være andre, som først dukker op, når

forslaget kommer i ny høring. Jeg stiller mig samtidig til rådighed for et møde eller anden

kommunikation, såfremt der opstår et ønske om at få uddybet en del af mine kommentarer.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Der vedlægges lidt foto dokumentation, som illustrerer status på en kystnedbrydning

forårsaget af Bodil for tre år siden, som endnu ikke er repareret grundet uenighed og

manglende opbakningh herom i kommunen.

Med venlig hilsen,

Mads Bjerre-Petersen

Vinter:

Sommer:

Weysesgade 15

Kattegat Strandvej 4

2100 København Ø

4581 Rørvig

Mobil: 28721288 / Mail: [email protected]

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Niels Philip Jensen <[email protected]>

21. august 2017 10:56

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

$Kystdirektoratet (kdi)

KL - bemærkninger bl.a. vedr. landskabets bevarelse samt forsøgsbestemmelsen

Høringssvar til lovforslag om ændring af kystbeskyttelsesloven (ændring af

formålet med kystbeskyttelse).pdf

Til Kystdirektoratet

Hermed høringssvar fra KL

Med venlig hilsen

Niels Philip Jensen

Konsulent

Teknik og Miljø

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3750

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT

Høringssvar til lovforslag om ændring af

kystbeskyttelsesloven (ændring af formålet med

kystbeskyttelse)

KL takker for muligheden for at give bemærkninger til lovforslaget.

Indledningen til lovforslagets bemærkninger indeholder en reference til den

aftale, som KL og regeringen indgik om kommunernes økonomi for 2018.

Heri indgår to punkter, som forudsætter ændring af kystbeskyttelsesloven:

1. "Regeringen og KL er endvidere enige om, at

beslutningskompetencen ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg

skal samles hos kommunerne… "

2. "Regeringen vil endvidere ændre vægtningen i

kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, så grundejere kan

kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed."

KL konstaterer, at det aktuelle lovforslag udmønter punkt 2. KL ser frem til

snarlige drøftelser om udformningen af et lovforslag, der udmønter første

punkt.

Overordnede positive elementer i lovforslaget

KL finder det positivt, at lovforslaget giver de enkelte grundejere større frihed

til at vælge, hvordan de vil beskytte deres ejendom, når der teknisk er flere

muligheder, der ikke er til gene for andre.

KL støtter, at formålet med kystbeskyttelse justeres til at reducere risikoen

for skader som følge af oversvømmelser eller erosion. KL finder det rigtigt, at

formålet tydeligt viser sammenhæng til klimatilpasning og

oversvømmelsesloven.

Rekreativ udnyttelse af kysten samt offentlighedens adgang til og langs

kysten er nævnt i lovforslagets hensyn nr. 4 og - 5. KL finder det i den

forbindelse vigtigt, at den kystsikring grundejerne måtte etablere ikke

samtidig hindrer fri adgang og passage langs kysten.

Manglende elementer i lovforslaget

KL finder det uheldigt, at det hidtidige hensyn "kystlandskabets bevarelse og

genopretning" fjernes fra formålet. Kommunalbestyrelserne må fortsat kunne

vægte dette hensyn i afgørelser efter loven, hvor de finder det relevant. KL

foreslår derfor, at dette hensyn fortsat nævnes i formålsparagraffen.

KL peger i den sammenhæng på, at kystbeskyttelsesloven hjemler

bestemmelserne i bekendtgørelsen om Bade- og Bådebroer (Nr. 232 af 12.

marts 2007). Kystbeskyttelseslovens nuværende formålsbestemmelse er

således afsæt for kommuners landskabsmæssige vurdering i forhold til

administration af bade- og bådebroer. Kommunalbestyrelsens mulighed for

Dato: 18. august 2017

Sags ID: SAG-2017-03498

Dok. ID: 2395127

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3750

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT

at inddrage landskabelige hensyn skal fastholdes, så udvalgte

kyststrækninger fortsat kan friholdes for etablering af nye broer.

Kommentarer til økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

KL tager til efterretning, at lovforslaget skaber en særskilt hjemmel til i

konkrete sager at give forsøgstilladelser til nye og uprøvede

kystbeskyttelsesmetoder, uagtet forsøget ikke kan anses for at opfylde

formålet med kystbeskyttelse efter lovens § 1.

KL har noteret sig, at lovbemærkningerne omtaler en særlig og meget

omfattende kystteknisk viden om de danske kyster, og om hvordan kysterne

gennem tiden har udviklet sig, både under almindeligt forekomne vejrforhold

såvel som ekstreme. Den viden ligger jf. lovbemærkningerne hos Miljø- og

fødevareministeren (Kystdirektoratet), hvorfor det vil være hensigtsmæssigt

at udnytte denne viden til på forhånd at forsøge at optimere de objektive

forhold for projektet, ved at placere forsøgene på en egnede

kyststrækninger.

KL savner en vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser af

denne forsøgsordning.

Venlig hilsen

Niels Philip Jensen

konsulent

Dato: 18. august 2017

Sags ID: SAG-2017-03498

Dok. ID: 2395127

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3750

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT

Supplement til høringssvar fra KL om ændring af

kystbeskyttelsesloven

KL takker endnu en gang for muligheden for at give bemærkninger til

lovforslaget, som har været i høring hen over sommerferien. KL sendte

bemærkninger til lovforslaget ved høringsfristens udløb den 21. august

2017. Disse bemærkninger var pga. førnævnte høringsperiode ikke

godkendt politisk i KL.

Bemærkningerne i

KL's høringssvar af 21/8-2017 er nu tiltrådt af KL's

Teknik- og Miljøudvalg, som dog savner et yderligere element i lovforslaget

og høringssvaret. Afsnittet "Manglende elementer i lovforslaget" i

høringssvaret af 21/8-2017 bedes derfor erstattet med nedenstående:

Manglende elementer i lovforslaget

KL finder det uheldigt, at de hidtidige hensyn "kystlandskabets bevarelse og

genopretning" samt " naturens frie udfoldelse" fjernes fra

formålet.

Kommunalbestyrelserne skal fortsat kunne vægte disse hensyn i afgørelser

efter loven, hvor de finder det relevant. KL foreslår derfor, at disse hensyn

fortsat nævnes i

formålsparagraffen.

KL peger i den sammenhæng på, at kystbeskyttelsesloven hjemler

bestemmelserne i bekendtgørelsen om Bade- og Bådebroer (Nr. 232 af 12.

marts 2007). Kystbeskyttelseslovens nuværende formålsbestemmelse er

således afsæt for kommuners landskabsmæssige vurdering i forhold til

administration af bade- og bådebroer. Kommunalbestyrelsens mulighed for

at inddrage landskabelige hensyn skal fastholdes, så udvalgte

kyststrækninger fortsat kan friholdes for etablering af nye broer.

Venlig hilsen

Niels Philip Jensen

konsulent

Dato: 7. september 2017

Sags ID: SAG-2017-03498

Dok. ID: 2405435

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3750

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Julia Juhl Weisser <[email protected]>

21. august 2017 09:36

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso); $Kystdirektoratet (kdi);

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Foreningen af Byplanlæggere - bemærkninger vedr. hensynet til naturen

og landskabet

FAB Høring kystbeskyttelsesloven.pdf

Hermed fremsendes høringssvar til Forslag om ændring af kystbeskyttelsesloven fra Foreningen af

Byplanlæggere.

På bestyrelsens vegne

Julia Juhl Weisser

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

God morgen!

Jette Friis <[email protected]>

21. august 2017 08:06

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Niels Nielsen; Britt Rasmussen

Dansk Byggeri - generelle bemærkninger vedr. afgørelser

høring kystbeskyttelsesloven-2421439_(1).pdf

Vedlagt Dansk Byggeris høringssvar på høring over udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven.

Rigtig god dag.

Venlig hilsen

f. Niels Nielsen

Jette Friis

Afdelingssekretær

Erhvervs- og brancheservice

Tlf. direkte: 72 16 01 90 · Mobil: 25 66 63 03

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anker Madsen <[email protected]>

21. august 2017 07:15

$Kystdirektoratet (kdi); Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Friluftsrådet - bemærkninger bl.a. vedr. adgangsforhold, naturens frie udfoldelse

samt forsøgsbestemmelsen

Høringssvar udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven 2017.pdf

Vedhæftet følger Friluftsrådets høringssvar til udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven, J.nr 17/01785-

12. Dokumentet er vedhæftet i PDF-format.

Høringssvaret fremsendes både til

[email protected]

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent, Politik

Telefon: 33 79 00 79

Direkte: 61 79 88 15

E-post: [email protected]

www.friluftsraadet.dk

Scandiagade 13

│2450

København SV

Friluftsrådet udvikler friluftslivet, formidler natur og bæredygtighed og forbedrer rammerne for at opleve

naturen.

Visionen er: Friluftsliv for alle – i en rig natur, og på et bæredygtigt grundlag.

Friluftsrådet er friluftsorganisationernes paraply og administrerer desuden udlodningsmidler til friluftsliv.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Att.: Anna Østergaard

Sendt per mail til

[email protected],

med kopi til

[email protected]

21. august 2017

Friluftsrådets høringssvar til udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven, J. nr. 17/01785-12

Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til ændring af kystbeskyttelses-

loven.

Accepter den naturlige kystdynamik

Som udgangspunkt finder Friluftsrådet, at de danske kyster i vid udstrækning bør fastholdes som natur-

lige uberørte kyster uden tekniske indgreb og at den naturlige kystdynamik bør accepteres langt hen ad

vejen. Kystbeskyttelsen bør kun foretages i et begrænset omfang og kun efter helhedsorienterede afvej-

ninger af en række hensyn, herunder rekreative hensyn og landskabs- og naturhensyn.

Der skal fortsat tages hensyn til kystlandskabets bevarelse og genopretning og naturens frie udfol-

delse

Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for over-

svømmelser i kystnære områder eller kystnedbrydning. Friluftsrådet noterer sig med tilfredshed, at

dette formål fortsat skal varetages ved en afvejning af en række hensyn, herunder:



Behovet for kystbeskyttelse.

Økonomiske hensyn (ved kystbeskyttelse udført i henhold til lovens § 1a).

Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet.

Rekreativ udnyttelse af kysten.

Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.

Andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

Friluftsrådet finder det afgørende, at det med udkastet til lovændring fastslås, at der fortsat skal foreta-

ges en helhedsorienteret afvejning af denne række af hensyn, når der skal træffes beslutning om kyst-

stikring.

Friluftsrådet beklager, at der med forslaget til lovændring lægges op til at fjerne den selvstændige

markering af, at kystlandskabets bevarelse og genopretning og naturens frie udfoldelse skal vareta-

ges i forbindelse med beslutninger om kystsikring.

Dokumentnummer D17-86961

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)

[email protected]



www.friluftsraadet.dk

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Friluftsrådet noterer sig, at det flere steder i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at disse hensyn

dog fortsat skal indgå i relevant omfang i overvejelserne af kystbeskyttelsesforanstaltningernes miljø-

mæssige kvalitet.

Friluftsrådet anbefaler, at disse bemærkninger uddybes yderligere, så det endnu tydeliger fremgår, at

såvel kystlandskabets bevarelse og genopretning og naturens frie udfoldelse fortsat er hensyn, som

skal inddrages i den helhedsorienterede afvejning om kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten

Friluftsrådet konstaterer, at de adgangsmæssige hensyn i den nuværende lovgivning er angivet ved tek-

sten

”sikring af den eksisterende adgang til kysten”,

mens det foreslås fremover at benytte formulerin-

gen ”sikring

af den eksisterende adgang til og langs

kysten”

(Friluftsrådets understregning).

Friluftsrådet støtter forslaget i udkastet til lovændring om fremover at præcisere, at der er tale om

både adgang til og langs kysten. Friluftsrådet ser dog gerne, at der ikke alene bliver tale om en henvis-

ning til de eksisterende adgangsforhold, men anbefaler, at der også søges inddraget hensyn til forbed-

ring af offentlighedens muligheder for at færdes til og langs kysten.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 1, stk. 1, punkt 4, at der ved tilladelser til helhedsløsninger stil-

les krav om, at projektet indeholder aspekter, der medfører, at området fremover vil kunne opnå for-

bedrede muligheder for bredere rekreativ udnyttelse til gavn for flere brugere og brugergrupper. Mulig-

hederne for at opholde sig og færdes i naturen er afgørende for den rekreative udnyttelse af kysten. Det

vil derfor være naturligt, om der på tilsvarende vis - også hvad angår bestemmelsen om adgangsforhol-

dene til og langs kysten - henvises til mulighederne for at forbedre disse i forbindelse med etablering af

kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Friluftrådet a befaler, at § 1, stk. 1, pu kt 5 for uleres: ”sikri g og forbedri g af adga g til og la gs

kyste ”.

Ved en sådan præcisering opnås der samklang til bestemmelserne om offentlighedens ad-

gang til og langs kysten i henholdsvis

Lov om naturbeskyttelse (§ 22) og Lov om planlægning (§ 5b).

Mulighed for fremover at beskytte ubebyggede arealer

Der lægges i udkastet til lovændring op til, at det fremover vil være muligt at kystbeskytte ubebyggede

arealer, idet der lægges op til at udvide beskyttelsessubjektet. Friluftsrådet har forståelse for et sådan

ønske, når det samtidig understreges i lovbemærkningerne, at hensynet til at opretholde en naturlig

kyst, hensynet til bevarelse af den naturlige sedimenttransport, hensynet til sikring af offentlighedens

adgang til og langs kysten samt hensynet til at undgå negative påvirkninger af ejendomme nedstrøms

skal vægtes højt i forhold til behovet for at udbytte ubebyggede arealer. Friluftsrådet undrer sig over,

hvorfor der ikke i udkast til lovbemærkningerne er henvist til hensynet til den rekreative udnyttelse af

kysten.

Hvis ikke det tydeligt fremgår af bemærkninger til det kommende lovforslag, at hensynet til at opret-

holde en naturlig kyst, hensynet til bevarelse af den naturlige sedimenttransport, hensynet til sikring

af offentlighedens adgang til og langs kysten, hensynet til at undgå negative påvirkninger af ejen-

domme nedstrøms samt hensynet til den rekreative udnyttelse af kysten skal vægtes højt i forhold til

behovet for at beskytte ubebyggede arealer, anbefaler Friluftsrådet, at der ikke gives mulighed for

fremover at beskytte ubebyggede arealer.

Side 2

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Hjemmel til at lade nye kystbeskyttelsesmetoder afprøve

Der lægges i udkastet til lovændring op til at indsætte en hjemmel til, at Miljø- og fødevareministeren

kan give tilladelse til, at der udføres forsøg med nye og uprøvede kystbeskyttelsesmetoder.

Friluftsrådet finder det afgørende, at det tydeligt fremgår af lovbemærkningerne, at ministeren i for-

bindelse med sådanne tilladelser skal afveje med rækken af hensyn angivet i lovens formålsbestem-

melse, at forsøgsperioden maksimalt kan være på 5 år, at der stilles krav om og økonomisk sikkerhed

for, at anlægget fjernes ved forsøgsperiodens ophør og endelig, at forsøgene ikke må medføre væ-

sentlig negativ virkning på nabostrækninger eller forhindre offentlighedens muligheder for adgang til

og langs kysten og den rekreative udnyttelse af kysten.

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent

Side 3

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Ole Hessellund <[email protected]>

20. august 2017 20:53

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Per & Greta Hyttel Larsen; Kim Jacobsen; Karl Anton Olesen; Gert Frølund

Pedersen

Grundejerforeningen Nørlev Strands bemærkninger

HØRINGSSVAR til udkast om ændring af kystbeskyttelses lov.pdf

Kystdirektoratet J.nr. 17/01785-12

Kære Anna Østergaard.

Vedlagt en fil med bemærkninger til udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven fra

Grundejerforeningen Nørlev Strand , Hjørring.

Vi regner med du sender vort høringssvar videre til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Med venlig hilsen

Ole Hessellund

Bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Nørlev Strand med posten Kystsikring

Mobil: 2295 2780

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

Nørlev Strand den 20. august 2017

Til: Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Via: Kystdirektoratet

Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Selv om vi ikke er på Høringslisten vil bestyrelsen i ”Grundejerforeningen Nørlev Strand” Hjørring

gerne ud fra konkrete erfaringer fremsende nogle bemærkninger til ”Forslag til Lov om ændring af

lov om kystbeskyttelse”. Vi håber vore bemærkninger vil indgå i den videre behandling af loven.

Med hensyn til kystbeskyttelse er vor primære interesse beskyttelse mod erosion.

Vi har delt vore bemærkninger op i:

•

Opsummering

Konkrete erfaringer

Generelt

Bemærkninger og kommentarer til ”Miljø- og Fødevareministeriets almindelige bemærk-

ninger og overvejelser og lovforslagets indhold”

Bemærkninger og kommentarer til ”Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til lov-

forslagets enkelte bestemmelser”

•

Opsummering:

Det foreslås

1. Hjørring kommune tilgodeses med midler til kystbeskyttelse i forbindelse med de kommen-

de forhandlinger om fordeling af statsmidler 2019-2023.

2. At Kystdirektoratet reviderer deres administrative praksis og gøres rådgivende.

3. At der etableres mulighed for at få vurderet Kystdirektoratets vejledninger, vurderinger og

krav af uafhængige eksperter.

4. at ejendommens ukrænkelighed ifølge Grundloven prioriteres, således at grundreglen er, at

en ejer må sikre sin ejendom med hård klitfodssikring uden alene at være forpligtiget til

kompenserende sandfodring.

5. at såfremt almenvellet har en interesse i en varig bevarelse af en strand gennem kompen-

serende sandfodring, pålægges det den eller de aktuelle kommuner, at tage kap 1a i anven-

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

delse, således at den økonomiske byrde af en kompenserende sandfodring fordeles på alle

de, der vil have gavn og glæde af en bevarelse af stranden.

6. at såfremt almenvellet tilsiger at en kyststrækning ikke må klitfodssikres, skal ejendomme

der på grund af akut erosion falder i vandet betragtes som en ekspropriering med de hertil

hørende bestemmelser.

7. at akut erosion ligestilles med oversvømmelse, således at det f.eks. er muligt at opnå erstat-

ning efter kriterier som er bygget op om vilkår, der minder om dem, der gør sig gældende

for Stormflodsordningen.

Konkrete erfaringer:

Argumenter for at hidtidig praksis må revideres:

Kystdirektoratet har 01.11.2016 givet tilladelse til 70 meter skråningsbeskyttelse ud for 2 huse på

Morgenvej, Nørlev Strand, Hjørring Kommune.

Godkendelsen kræver at der placeres en sandbuffer på 13000m

omkring skråningsbeskyttelsen og

at denne buffer skal være til stede hvert tredje år. Desuden skal der årligt kompensationsfodres

med 13000m

sand.

Erfaringerne med den sidste storm URD viser at den sandbuffer der er placeret omkring skrånings-

beskyttelsen hurtigt forsvinder. Det ses tydeligt lidt nord for Morgenvej hvor Grundejerforeningen

Nørlev Strand af 1986 havde placeret en stor sandbuffer og ved Kongestien i Løkken. Begge steder

var sandbufferen helt væk og kunne ikke skærme mod stormens virkning, det kunne kun den hårde

skråningsbeskyttelse.

Da kystdirektoratet også kræver at skråningsbeskyttelsen skal være dækket betyder det at foran de

to huse på Morgenvej i gennemsnit skal tilføre ca.

18000m

sand om året for at få lov til at etable-

re 70 meter hård kystsikring.

Kravet er baseret på:

”Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skrånings beskyt-

telse”(28.

april 2016). Praksis er baseret på den

antagelse

hvis et kystsikringsanlæg ’snyder’ ha-

vet for at æde af kysten ved kraftige storme, så vil havet helt automatisk erodere en tilsvarende

mængde sand et andet sted.

En antagelse som i vore øjne ikke er dokumenteret. Vi opfatter at den

administrative praksis blev indført efter den tidligere minister pålagde Kystdirektoratet til at tillade

hård skråningsbeskyttelse så man stadig kunne kræve store mængder sand placeret foran den hår-

de skråningsbeskyttelse. Spørger man Kystdirektoratet vil sandbufferen være tilstrækkelig til at be-

skytte mod akut erosion. Stormen URD viser at denne antagelse i praksis ikke holder. Helt grotesk

er at sommerhusejere ved Nørlev Strand af KDI blevet anmodet om at fjerne midlertidigt placerede

halmballer på forstranden da disse ’vil have en skadelig effekt på sedimenttransporten’ idet de for-

hindrer havet i at æde frit af klitten ved storm og dermed reducerer ’den naturlige sandtilførsel’.

Ved Lønstrup er opført et stort kystbeskyttelsesanlæg over en

1100 meter

lang strækning. Her er i

gennemsnit tilført 22900m

sand om året

(1984- 2012) med en

omkostning på 2millioner kroner

om året.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

Kystdirektoratet tager tilsyneladende ikke hensyn til det der i forvaltningen der hedder

proportio-

nalitetsprincippet.

Beboere på Morgenvej har siden opførelsen af

høfder

ved Skallerup Seaside Resort (1985/87) væ-

ret udsat for en voldsom ekstraordinær

læsideerosion

fra disse høfder. Var disse høfder ikke blevet

etableret ville to huse på Morgenvej stadig eksistere og der ville ikke være behov for en akut opfø-

relse af kystbeskyttelse af de to huse som nu ligger på klitkanten. ligesom op mod 60 bagvedlig-

gende huse ikke ville komme i fare for nedstyrtning i havet inden for de næste mange år.

Fra den første henvendelse til Kystdirektoratet i marts 1994 frem til den 09.10.2015 har

Kystdirek-

toratet

og Miljøministeriet

fastholdt(skriftligt)

at høfderne

ingen indflydelse

havde

på

den

forøge-

de erosion

ved Morgenvej. I august 2015 fremsendte Grundejerforeningen Nørlev Strand et: ”No-

tat om kystens tilbagerykning ved Nørlev Strand og ved naboarealer” udarbejdet af Henrik Mørup-

Petersen Rambøll der klart viste at høfderne havde været årsag til at erosionen ved Morgenvej var

tre gange så stor som før høfdernes etablering. Efter fremsendelsen af dette notat reviderede Kyst-

direktoratet sin indstilling og erklærede, at det havde de godt vidst da tilladelsen til opførelse af

høfderne i 1985 blev givet, men at de fandt, at de ikke havde mulighed for at påvirke det etablere-

de anlæg.

Denne administrationspraksis står vi uforstående overfor, og ønsker den ændret til en mere proak-

tiv adfærd.

Baseret på blandt andet de foranstående finder vi at det er af yderste vigtighed at der sker en gen-

nemgribende revision af Kystdirektoratets forvaltningspraksis.

Vi vil derfor foreslå at der ved revision af loven indbygges en

mulighed for at få efterprøvet Kystdi-

rektoratets vejledninger, vurderinger og krav af uafhængige eksperter.

Hensyn 3 i loven: ”kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet”

skelner

Kystdirektoratet mellem

akut erosion

kronisk erosion.

Vi har deltaget i et treårigt forsøg med sandfodring for skråningsbeskyttelse. Erfaringen viser at i

vort område kun kan

beskyttes mod akut erosion med en hård kystsikring.

Kystdirektoratets man-

geårige budskab om at det klares med sandbuffer på stranden er i praksis uholdbar både teknisk,

miljømæssigt og økonomisk.

Den enkelte grundejer,

der bekoster etablering af hård kystsikring til beskyttelse mod akut erosion,

kan ikke stoppe den kroniske erosion.

Omkostningerne er for høje. Bekæmpelse af kronisk ero-

sion bør kun i yderst begrænset omfang foretages ved at diesel lastbiler køre sand til som tildæk-

ning/buffer på stranden, men primært foretages ved at sand tilføres i havet på revlen.

Bekæmpelse af kronisk erosion er, hvis det skal lykkes en opgave for alle som har gavn af stranden,

og bør helst ske over lange strækninger.

Som eksempel kan nævnes at vi i øjeblikket deltager og arbejder på at få et

fælles projekt

med

sandfodring ”på revlen”

etableret omfattende en kyststrækning fra

Lønstrup og over 6 km mod

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

nord,

hvor alle involverede grundejere bidrager økonomisk. For at projektet kan blive en succes vil

Statens involvering via tilskud til Hjørring Kommune være af stor betydning på flere planer.

Hvis der ikke vil gives tilladelse til at den enkelte grundejer etablerer hård kystbeskyttelse af sin

ejendom på fornuftige betingelser kan man opfatte et afslag som at Staten

eksproprierer

den en-

kelte grundejers grund til sandfodring i almenvellets interesse.

Vi vil derfor foreslå at der indføres

erstatning for

tab af ejendom i ovennævnte tilfælde.

Stiller den godkendende myndighed krav om sandfodring i forbindelse med en hård klitfodssikring

foreslår vi, at der i forbindelse med tilladelsen stilles krav om en økonomisk fordeling af sandfod-

ringen til alle de, der vil have gavn af en fortsat strand og klitskrænt.

Generelt

Det bør fremhæves i lovteksten, og som et minimum i ’Retningslinjer for administrationspraksis’, at

det overordnede vigtigste hensyn er Grundlovens bestemmelse om ejendommens ukrænkelighed,

herunder ejerens ret til at beskytte sin ejendom på den af ham valgte måde, eksempelvis etableret

på basis af en af myndighederne foreslået hård klitfodssikring.

Kun i almenvellets interesse bør denne bestemmelse kunne tilsidesættes. Enten ved ekspropriation

eller gennem andre foranstaltninger der udføres og betales af almenvellet, efter en af det ansvarli-

ge ministerium opstillet fordelingsnøgle. (På lokalt plan i praksis gennemført og opkrævet af den el-

ler de kommuner den konkrete sag omhandler).

Bemærkninger og kommentarer til ”Miljø- og Fødevareministeriets almindelige

bemærkninger og overvejelser og lovforslagets indhold”

Ad. 3.1.2.

Sikring af sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven. Miljø- og Fødevare -

ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold.

Her nævnes kun oversvømmelser. Karakteren af Storme/orkaner er i sig selv uforudsigelig. Virknin-

gen i form af akut erosion af en voldsom storm/orkan er af samme uforudsigelige karakter som en

oversvømmelse.

Det præciseres udmærket i 3.1.2. at lovens overordnede formål er at beskytte mennesker og ejen-

dom ved at reducere risikoen for oversvømmelse i kystnære områder eller kystnedbrydning.

Efterfølgende henvises der til, at dette vil skabe en bedre sammenhæng til oversvømmelsesloven,

der anvender risikobegrebet som målestok.

Reducering af risikoen for akut erosion er af samme karakter, som det der gør sig gældende for

oversvømmelse.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

Det foreslås derfor, at akut erosion ligestilles med oversvømmelser, og at der oprettes en tilsvaren-

de national ordning som oversvømmelsesloven. En ordning der gælder for akut erosion både hvad

angår akut forebyggende indsats (Beredskabsstyrelsens indsats eksempelvis), og en eventuel efter-

følgende forsikringsdækning (af samme karakter som Stormflodsordningen).

Uden beskyttelse er risikoen af samme karakter for ejendomme opført på lavtliggende områder,

som for ejendomme opført på en kyst herunder en erosionskyst i forbindelse med voldsomme

storme/orkaner.

Ad.3.4.2.

Økonomiske hensyn. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets ind -

hold.

Det er udmærket, at det grundlæggende princip bag kystbeskyttelsesloven tydeliggør at det er

grundejerens eget ansvar at beskytte sin ejendom mod nedbrydning eller oversvømmelser fra ha-

vet, samt at betale for denne beskyttelse, samt at have frihed til at vælge den for ejeren egnede

metode.

Det er ligeledes godt, at ånden bag lovændringen præciserer, at det er en prioriteret grundlovssik-

ret ret at beskytte sin ejendom.

Problemet ved erosionskyster opstår i de tilfælde, hvor modsatrettede interesser mødes.

Principielt og reelt er den, eller de ejendomme, der udsættes for akut erosion først og fremmest

interesseret i at beskytte deres ejendomme, hvilket f.eks. kan gøres med hård klitfodssikring.

På visse kyststrækninger kan dette - hvis intet andet foretages - gradvist medføre en reduktion, el-

ler endog fuldstændig nedbrydning af den foranliggende strand. En strand som kan have almenvel-

lets interesse.

Nedbrydningen af stranden kan forebygges f.eks. ved at etablere flere forskellige former for sand-

fodring alt efter kystens karakter. (sandfodring med lastbiler, sandfodring fra søsiden, sandfodring i

vandet mv.).

Økonomisk er byrden med en løbende sandfodring i almenvellets interesse en umulig opgave at

håndtere for den enkelte ejendom, der måtte foretage hård kystfodsbeskyttelse for at sikre sin

ejendom.

Der bør derfor i den ændrede lovgivning og den administrative praksis skelnes skarpt mellem ’be-

skyttelse af sin ejendom’ og beskyttelse af en’ eksisterende strandbred’.

Såfremt almenvellet (grundejerforeninger, kommuner, regioner, staten, den enkelte borger) i disse

situationer fremsætter et ønske om at bevare en strand og en kyst i almenvellets interesse gennem

f.eks. sandfodring, må denne kompenserende sandfodring (herunder også tildækning af sten ud fra

et æstetisk synspunkt) økonomisk bæres af ’almenvellet’, eventuelt i en gradueret skala.

Det foreslås, at såfremt flere interessenter fremsætter et ønske om, via f.eks. sandfodring at sikre

en strand og nabostrækninger fremadrettet, er den pågældende kommune pligtig at tage lovens

kap. 1a i anvendelse. Herunder som et minimum at effektuere en økonomisk fordelingsnøgle for

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

sandfodring gældende for alle de ejendomme m. fl. der direkte eller indirekte nyder gavn af en be-

varet strand og klitskrænt. (eksempelvis bl.a. fordelt på alle de ejendomme der er opført i den eller

de aktuelle sommerhusgrundejerforeninger, uanset medlemskab eller ej).

Det foreslås desuden, at Miljø- og Fødevareministeriet udfærdiger konkrete retningslinjer og an-

visninger på hvordan en kommune udfærdiger en økonomisk fordelingsnøgle i forbindelse med en

kap. 1a behandling desangående, herunder hvordan kommunen opkræver de fastlagte beløb fra de

berørte parter.

Ad. 3.5.2.

Kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige kvalitet. Miljø- og Fødevareministe -

riets overvejelser og lovforslagets indhold.

Vi foreslår at bemærkningerne om anvendelse af hård kystbeskyttelse uden kompenserende sand-

fodring som udgangspunkt bør gælde generelt. Samt at såfremt en kompenserende sandfodring er

i almenvellets interesse skal denne afholdes og betales af almenvellet ud fra en af ministeriet fast-

lagt procedure og økonomisk fordelingsnøgle.

Ovenstående er baseret på en adskillelse af princippet om den enkelte ejers ret til at beskytte sin

ejendom, og almenvellets ret til at bevare naturværdier.

Retten til at beskytte sin ejendom bør fortsat være et økonomisk anliggende for ejeren af ejen-

dommen, mens almenvellets eventuelle interesse i at bevare konkrete naturværdier, herunder en

strand, bør være et økonomisk anliggende for almenvellet.

Denne skelnen vil desuden sikre, at ejeren af en ejendom i hvert enkelt tilfælde konkret må vur-

dere de økonomiske omkostninger ved en beskyttelse af sin ejendom, og at almenvellet ligeledes i

hvert enkelt konkret tilfælde må vurdere de økonomiske omkostninger ved en fortsat bevarelse af

den konkrete naturværdi. (her i form af en strandbred).

Endelig vil denne skelnen også kunne klargøre nødvendigheden af en ekspropriering i almenvellets

interesse. Eksempelvis hvis en kommune eller staten beslutter, at naturen på en konkret strækning

skal gå ’sin naturlige gang’, og at dette vil indebære tab af ejendomme.

Ad. 3.6.2.

Hensynet til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse.

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold.

Ministeriets bemærkninger om ’naturens frie udfoldelse’. ’uspoleret’ mv. er i sig selv problematisk

idet alle de i forvejen etablerede kystanlæg allerede reelt hindrer ’naturens fri udfoldelse.

´Det foreslås, at der hvor, tidligere lovlige, som ikke lovlige, kystanlæg er opført, og mere eller min-

dre skader, eller har skadet, nabostrækninger, bør kommunen, såfremt flere interessenter frem-

sætter ønske herom, være pligtig gennem kap. 1 a, at udfærdige og pålægge de berørte parter en

egnet helhedsløsning.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

Ad. 4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Ministeriets påpegning af at ændringerne ikke vil have økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige bør ses i en sammenhæng, hvor der skelnes mellem ejendommenes kystbeskyt-

telse i form af hård beskyttelse, og strandbeskyttelse.

Den hårde klitfodsbeskyttelse ses som nævnt som et økonomisk anliggende for den eller de ejen-

domme, der vil blive direkte berørt af akut erosion, mens strandbeskyttelse ses som et økonomisk

anliggende for alle de, der nyder godt af strandens tilstedeværelse.

Det foreslås derfor at det præciseres, at hård kystbeskyttelse er et anliggende for de ejendomme

der kan blive ramt af akut erosion, mens strandbeskyttelse er et anliggende for almenvellet, samt

at kommunen er pligtig at tage kap 1a i anvendelse, såfremt almenvellets interesse bør nyde frem-

me.

Ad.7.

Retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

Ministeriets udsagn om, at der ikke sker ændringer i procedurerne i forbindelse med kystbeskyt-

telsesprojekter, vil sandsynligvis blive påvirket, såfremt vores bemærkninger tages til følge. Ikke

mindst vores bemærkning om, at kommunen er pligtig at tage kap 1a i anvendelse når interessen-

ter anmoder herom ud fra almenvellets interesser.

Bemærkninger og kommentarer til ”Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

til lovforslagets enkelte bestemmelser”

Ad. Hensyn 3.

kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet.

Vores bemærkninger til ministeriets punkt Hensyn 3.

Under vedr. erosionsforanstaltninger.

Det er alene ved akut erosion at sedimenttransport hindres i forbindelse med en hård klitfodssik-

ring.

Akut erosion sker i forbindelse med konkrete uforudsigelige storme, og den sedimentmængde der

ville være blevet fjernet uden den hårde klitfodssikring og tilført nedstrøms, kan objektivt set næp-

pe opgøres før efter hændelsen har fundet sted, og i forhold til den konkrete storm, der har givet

anledning til akut erosion.

Bemærkningerne om, at beskyttes en ejendom mod akut erosionspåvirkning, vil udfordringen un-

der det atypiske vejrforhold blive flyttet til nabostrækningen nedstrøms, bør sandsynligvis nuance-

res, idet den akutmængde der ville være blevet fjernet, altid vil være afhængig af de konkrete vil-

kår der har gjort sig gældende under den konkrete storm.

Kompenserende sandfodring i relation til hård klitfodssikring i forbindelse med akut erosion bør

derfor ikke foretages, men derimod reguleres gennem en kompenserende sandfodring, der er ba-

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

G r u n d e j e r fo r e n i n g e n N ø r l ev S t r a n d

w w w. n o e r l e v s t r a n d . d k

seret på et ’tillæg’ til den kroniske erosion med henblik på at sikre en bestående strand i almenvel-

lets interesse.

En kompenserende sandfodring der f.eks. kan foretages ude fra havet, og som er økonomisk mere

overkommelig, og miljø- og infrastrukturmæssigt mere forsvarlig.

Ad. Hensyn 4.

kystlandskabets bevarelse og genopretning.

Vores kommentarer:

Af netop de af ministeriet fremførte grunde, samt ovenstående bemærkninger og forslag, skal

kommunerne pålægges at tage kap.1a i anvendelse såfremt et flertal af interessenter retter hen-

vendelse til kommunen herom.

Ad. Til nr.2.

Vores kommentarer:

Der er næppe tvivl om, at Kystdirektoratet har en omfattende kystteknisk viden om de danske ky-

ster, men også kan være belastet af potentielt udefra pålagte fastlåste meninger om hvilke frem-

gangsmåder og metoder, der er de rigtige at anvende.

Det foreslås derfor, at styrke Kystdirektoratets ekspertise og ’uafhængighed’ ved at gøre Kystdirek-

toratet til et rådgivende organ for Stat og kommune. Et organ der skal høres i forbindelse med

etablering af konkrete projekter. Derved sikres det, at Kystdirektoratet kan fungere ud fra objektive

faglige kriterier, mens stat og kommune i forbindelse med etablering af konkrete projekter må tage

det politiske ansvar.

Ad. §19a.

Det foreslås at §19 a., stk1 udvides med:” og/eller hvor skadevirkningen er påvist og væsentlig på

nabostrækninger”.

Vi håber Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg kan bruge og vil lytte til vore bemærkninger.

Venlig Hilsen

Bestyrelsen i Grundejerforeningen Nørlev Strand

Per Hyttel Larsen

Kim Jacobsen

Ole Hessellund

Karl Anton Olesen

Gert Frølund Pedersen

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sune K. Jensen <[email protected]>

18. august 2017 11:10

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

DI - positive bemærkninger

Høringsvar.pdf

Hermed fremsendes DI’s høringssvar til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Med venlig hilsen

Sune K. Jensen

Fagleder for Turisme og Oplevelsesøkonomi

(+45) 3377 3923

(+45) 2949 4624 (Mobile)

[email protected]

di.dk

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

18. august 2017

SKJ

DI-2017-08812

Deres sagsnr.: 17/01785-12

Kystdirektoratet

Att.: Anna Østergaard,

[email protected]

Høringssvar

DI takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af kystbeskyt-

telsesloven.

Den nuværende praksis for kystbeskyttelse har på en række områder været for restriktiv,

og udfordringerne med nedbrydningen af kysterne vil kun blive forstærket af klimafor-

andringerne i de kommende år. Kystdirektoratet forudser således selv, at med de fremti-

dige klimaændringer vil der være et øget behov for både forstærkning af eksisterende

kystbeskyttelse samt nyanlæg af kystbeskyttelse på andre strækninger. De hidtidige reg-

ler og praksis har betydet, at der kun i yderst begrænset omfang er blevet givet tilladelse

til etablering af hårde konstruktioner såsom høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttel-

se.

DI hilser det på den baggrund velkommen, at grundejere får bedre mulighed for at fore-

tage den kystsikring, som de skønner nødvendig for at sikre deres investeringer. Især in-

den for turisterhvervet har der været et ønske gennem længere tid at få bedre mulighe-

der for at foretage den nødvendige beskyttelse af deres investeringer i bygninger og tu-

rismefaciliteter.

Med venlig hilsen

(sign.)

Sune K. Jensen

*SAG*

*SAGDI-2017-08812*

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Rasmus Kruse Andreasen <[email protected]>

17. august 2017 11:45

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Odsherred Kommune: bemærkninger bl.a. vedr. definitionerne uspoleret, væsentlig og

fast ejendom

Bemærkninger til lovforslag om ændring af kystbeskyttelsesloven_1.pdf

Til Kystdirektoratet v. Anna Østergaard

Hermed fremsendes Odsherred Kommunes bemærkninger til lovforslag om ændring af

kystbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

Rasmus Kruse Andreasen

Landskabsforvalter, MEEL

Natur, Miljø og Trafik

ODSHERRED KOMMUNE I NYVEJ 22 I 4573 HØJBY

DIREKTE TELEFON: 59 66 60 87 I AFDELINGSTELEFON: 59 66 60 08 I MOBILTELEFON 24 60 93 63

E-postadresse:

[email protected]

I www.odsherred.dk

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Kyst direkt orat et

Sendt t il Anna Øst ergaard

aso@kyst . dk

Den 17. august 2017

Bemærkninger t il lovforslag om ændring af kystbeskyttelsesloven

Odsherred Kommune f remsender hermed bemærkninger t il lovf orslaget .

Høringssvaret er godkendt af Milj ø- og Klimaudval get på

møde d. 15. au-

gust 2017

Særl igt kommunens st at us som UNESCO-opt aget Geopark og hensynet t il de

mange kyst brugere af 170 km kyst l inj e medf ører et skærpet ønske om en

hensigt smæssig f orvalt ning af kyst zonen. Kyst brugerne f ordeler sig blandt

lokalbef olkningen f ra 16. 000 helårsej endomme såvel som ej ere og lej ere

f ra 27. 000 f rit idsej endomme.

Natur, Milj ø og Trafik

Ref . : RAK

Sag: 306-2017-17890

Dok. : 306-2017-180388

Vedr. CPR/ CVR:

Kontakt

Nat ur, Milj ø og Traf ik

Nyvej 22

4573 Høj by

Direkt e: 5966 6087

Mobil: 2460 9363

Af delingst elef on: 5966 6008

Ti l af sni t 3. 6 - Hensynene t i l kyst l andskabet s bevar el se og genopr et ni ng

samt nat ur ens f r i e udf ol del se

Under henvisning t il Geopark Odsherred og kyst brugerint eresserne skal det

f or god ordens skyld præciseres, at Odsherred Kommune ønsker at f ast hol-

de hensynene t il kyst landskabet og nat urens f rie udf oldelse, så de ikke

t ages ud af kyst beskyt t elsesloven.

De kommuner der mener deres kyst landskab kan ’ spoleres’ af kyst t ekniske

anlæg, j f . ordvalget i lovbemærkningerne, kan omvendt gives mulighed f or

at f ravige hensynene, hvis de selv ønsker det .

I enkelt sager synes lovf orslaget nemlig at af skære kommunernes indf lydel-

se på, hvil ke anlæg der t illades.

Det anf øres i bemærkningerne t il lovf orslaget :

Post

Odsherred Kommune

Nyvej 22

4573 Høj by

59 66 66 66

kommune@odsherred. dk

www. odsherred. dk

CVR: 29188459

Åbningstider

5) Der skal fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesm etodens tekniske og mil-

jømæssige kvalitet, m en hvor der er flere mulige løsn in ger, skal grundejeren

have valgfrihed. Det er dog fortsat vigtigt, at en løsning ikke m edfører en

negativ påvirkning af n abostrækninger.

6) Hensyn ene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt n aturens

frie udfoldelse udgår som selvstændige hensyn og kan indgå i relevant om-

fang under 5).

I nr. 6 henvises alt så t il, at nat ur- og kyst landskabshensynene

kan

indgå i

relevant omf ang under nr. 5, men nr. 5 bet oner omvendt grundej erens

Mandag-onsdag 10. 00-14. 00

Torsdag 15. 00-17. 30

Fredag 10. 00-12. 00

Telefontider

Mandag-t orsdag 10. 00-14. 00

Fredag 10. 00-12. 00

ht t p:/ / pol web. net hot el .dk/ Produkt / Pol Web/ defaul t . asp?p=odsherred&page=document &docId=143181&It emId=143232

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

valgf rihed. Bemærkningerne kan derf or l æses f orskell igt , alt ef t er hvil ken int eresse man har.

At hensynene t il kyst landskabet s bevarelse og nat urens f rie udf oldelse udgår som selvst ændige

hensyn, vil derf or medf øre en f orvent ning f ra grundej erne om, at krit erierne ikke længere t il-

lægges vægt .

Undt agelsesbest emmelserne i lovbemærkningerne (skadevirkninger på naboej endomme, of f ent -

lighedens adgangsmuligheder og f orholdet t il EU-ret t en) vil imidlert id givet vis medf øre, at lov-

ændringen i praksis næppe vil have nogen st or bet ydning f or, hvil ken t ype anlæg der kan t il la-

des i f orhold t il de gældende regler.

Da grundej erne sandsynligvis ikke f orholder sig t il lovbemærkningerne, og kyst beskyt t elsessager

i f orvej en er t ynget af mange ordveksl inger med grundej erne, vil en mindre præcis f ormålspa-

ragraf kun f orlænge sagsbehandlingst iden og administ rat ionsresursef orbruget i kommunerne.

Det anf øres i af snit 3. 6. 2 og af snit 9, at der kan af gives af slag på kyst st rækninger, hvor der er

et ønske om, at kyst st rækninger f remst år som ”

uspol er ede

” . Det f remgår imidlert id ikke,

hvi s

ønsker om uspolerede kyst st rækninger der lægges t il grund f or af vej ningen. Er det st at ens,

kommunernes, int eresseorganisat ioner eller naboernes int eresser? Det er også uklart

hvor dan

int eresserne inddrages. Det er f or upræcist f ormuleret f or den f remt idige sagsbehandling.

Kommunerne kan på sin side st yre proj ekt erne via kapit el 1 a-processen og dermed sit ønske om

uspolerede kyst st rækninger (evt . via et administ rat ionsgrundlag). I de t ilf ælde hvor grund-

ej er(e) ansøger direkt e i Kyst direkt orat et , er det imidlert id vanskeligt at se, hvordan kommu-

nens ’ ønsker’ ef t erkommes.

Hvis det ant ages, at kommunerne kan lave kommuneplanret ningslinj er med best emmelser f or

anvendelsen af (

u)spol er ede

kyst st rækninger, kan kommunernes int eresser varet ages via kom-

muneplanen. Til en f orespørgsel om hvorvidt kommunalbest yrelsen kan opst ille kommuneplan-

ret ningslinj er f or kyst beskyt t elsesanlæg i et givent område, har Erhvervsst yrelsen bekræf t et

muligheden. Erhvervsst yrelsen t ager dog det f orbehold, at det skal ses i sammenhæng med, om

det er i overensst emmelse med kyst beskyt t elsesloven og event uelle andre af gørelser om kyst be-

skyt t else.

Det er desuden uklart , om kommuneplanret ningslinj erne har ret svirkning f or Kyst direkt orat et .

Begge f orhold bedes af klar et , da det er af af gørende bet ydning.

Hvis det kan bekræf t es, at kommuneplanredskabet er løsningen, skal det præciseres i bemærk-

ningernes af snit 4, at lovf orslaget har økonomiske og administ rat ive konsekvenser f or kommu-

nerne t il kommuneplanændringer.

Ændringsforslag:

I st edet f or at skulle udpege uspolerede kyst st rækninger, der ant ages at udgøre maj orit et en af

Danmarks kyst er, f oreslås det at beholde punkt 4) og 5) i f ormålsparagraf f en og i st edet gøre

det muligt f or kommunerne at udpege ’

spol er ede

’ kyst st rækninger, hvor hensynene ikke t ill æg-

ges vægt .

Bemærkninger t il lovf orslag om ændring af kyst beskyt t elsesloven

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Ti l af sni t 3. 5 – Kyst beskyt t el sesf or anst al t ni ngens t ekni ske og mi l j ømæssi ge kval i t et

I lovbemærkninger anvendes konsekvent f ormuleringen

væsent l i g

negat iv påvirkning, dvs. an-

søgt e anlæg må ikke have en

væsent l i g negat i v

indvirkning på nabost rækninger og of f ent lighe-

dens adgangsmul igheder.

At anvende

væsent l i g

som gradsangivelse er uheldigt , da det åbner op f or diskussion. Ansøger

og berørt nabo eller int eresseorganisat ion opf at t er givet vis bet ydningen meget f orskelligt . Den

Danske Ordbog angiver

f undament al

essent i el

som synonymer t il væsent lig. Dvs. der skal f x

kun st illes krav om ralf odring, hvis det ansøgt e anlæg har f undament al og essent iel bet ydning

f or naboej endommen eller adgangsmul ighederne. Er det f undament alt f or den endnu ubebygge-

de nabogrund, at erosionsrat en f orøges med 50 pct . ? Eller at det essent ielt , at gangbesværede

ikke kan f orcere et kyst værn i st randkant en?

Eksemplerne skal il lust rere, hvordan en upræcis f ormulering vil åbne op f or kont roverser og

dermed f orøget administ rat ionsresursef orbrug og sagsf orsinkelser.

Ti l af sni t 3. 3 - Beskyt t el sessubj ekt et udvi des, så det f r emover vi l vær e mul i gt at beskyt t e ube-

byggede ar eal er

I 3. 3. 2 er det anf ørt , at beskyt t elsessubj ekt et vil være

f ast ej endom

i bred f orst and. ”

Her ved

f or st ås f x ubebyggede ar eal er , dyr kede ar eal er , bygni nger , vej e, skur e, t er r asser mv.

” Anven-

delsen af begrebet

f ast ej endom

er en videref ørelse f ra den senest e lovændring, hvor

f ast

ej endom

blev int roduceret i § 9 a om bidragspligt .

Begrebet

’ f ast ej endom’

er imidlert id ikke ent ydigt def ineret , men er af grænset lidt f orskell igt

i de enkelt e særlovgivninger. Det almindelige udgangspunkt er, at begrebet f ast ej endom om-

f at t er j ordarealer samt bygninger, men begrebet kan t illige omf at t e andre genst ande med en

mere varig t ilknyt ning t il det pågældende j ordareal.

Er en vindmølle f x en

f ast ej endom

ef t er kyst beskyt t elsesloven? Det er den ef t er t ingl ysningslo-

ven

, men ikke ef t er ej endomsavancebeskat ningsloven

Er en båd f ast ej endom ef t er kyst be-

skyt t elsesloven? Det er den ef t er af skrivningsloven, hvis det er en husbåd t il beboelse, men

omvendt ikke hvis det er en lyst båd

Kyst beskyt t elsesloven er således st adig lidt uklar i sin anvendelse af begrebet

f ast ej endom

Tvist er må derf or f orudses, når ej ere af f ast ej endom pål ægges bidragspl igt under henvisning t il

ej endomsbegrebet .

Venlig hilsen

Rasmus Kruse Andreasen

Landskabsf orvalt er, MEEL

raka@odsherred. dk

ht t p: / / www. skat . dk/ SKAT. aspx?oID=1707023

ht t p: / / www. skat . dk/ SKAT. aspx?oID=1898791&chk=214126

ht t p: / / www. skat . dk/ SKAT. aspx?oID=169795&chk=214126

Bemærkninger t il lovf orslag om ændring af kyst beskyt t elsesloven

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kære Anna Østergaard

Marie Juul Rohde <[email protected]>

17. august 2017 10:42

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

hoering

Landbrug & Fødevarer: generelle og positive bemærkninger

170817_høringssvar LF_kystbeskyttelseslov.pdf

Vedlagt er Landbrug & Fødevarers høringssvar til udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven.

Venlig hilsen

Marie Juul Rohde

Seniorkonsulent

Vand & Natur

Landbrug & Fødevarer

T +45 3339 4224 | M +45 3083 1046 | E

[email protected]

Landbrug & Fødevarer FmbA

Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København

www.lf.dk

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport

på 157 milliarder kroner årligt og med 190.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste

eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en

stærk placering i Danmark og globalt.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kære Anna

Anne Fuglsang-Damgaard Sina <[email protected]>

12. juli 2017 12:48

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Lotte Holmstrup

Dansk Erhverv - generelle bemærkninger vedr. adgang til/langs og benyttelse af

stranden

Dansk Erhverv - Høring over udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven.pdf

Vedhæftet er vores svar på høringen om udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven.

Fortsat god sommer.

Med venlig hilsen

Anne Fuglsang-Damgaard Sina

Politisk konsulent

MOBIL: +45 5114 5885

DIREKTE: +45 3374 6742

[email protected]

*REFERENCE TO PICTURE ON THE INTERNET REMOVED*

*Reference to picture on the internet removed*

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.

Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancher. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores

medlemmer i en globaliseret økonomi.

DANSK ERHVERV

BØRSEN

DK-1217 KØBENHAVN K

WWW.DANSKERHVERV.DK

T. +45 3374 6000

CVR NR. 43232010

[email protected]

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Kystdirektoratet

Att.: Anna Østergaard

[email protected]

Højbovej 1

7620 Lemvig

12. juli 2017

Høring over udkast til ændring af kystbeskyttelsesloven

Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte lovforslag i høring, og vi skal hermed komme med vo-

res bemærkninger til det.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er bakker grundlæggende op om lovforslaget.

Dansk Erhverv vil opfordre til, at der sikres sammenhæng og sammentænkning af de nye muligheder

for kystbeskyttelse og turismeudviklingen langs vores kyster, så der som et led i kystsikringen kan ska-

bes nye oplevelser til turister og lokale borgere. Det kunne fx være at der i forbindelse med kystsikrin-

gen af et givet område samtidig kan etableres en sti, en ny bro ud i vandet eller noget helt tredje, som

etableres som en del af kystsikringen.

Der er hele tiden behov for at videreudvikle de oplevelser, som turisterne kan få langs vores kyster og

det er oplagt at sammentænke den nødvendige kystsikring med nye udviklingsmuligheder til gavn for

vækst og udvikling langs kysterne.

Det er afgørende at de nye muligheder for kystbeskyttelse tager det hensyn at den generelle adgang til

kysten ikke forringes i væsentlig grad, da adgangen til vores kyster alle steder rundt om i landet er en

central del af vores kystturismeprodukt.

Med venlig hilsen

Anne Fuglsang-Damgaard Sina

Politisk konsulent

SNO/AFS

[email protected]

Side 1/1

Deres J.nr. 17/01785-12

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Se venligst vedhæftede

Lise Thillemann Sørensen <[email protected]>

10. juli 2017 12:58

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso)

Danske småøer - bemærkning: ønske om indsættelse af tekst vedr. statslig

økonomisk støtte

Høringssvar juli 2017.pdf

Med venlig hilsen

Lise Thillemann Sørensen

Sekretariatsleder

Sammenslutningen af Danske Småøer

Strynø Brovej 12

5943 Strynø

Tlf. 6251 3993 /mobil: 60771339

www.danske-smaaoer.dk

Fra:

Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso) [mailto:[email protected]]

Sendt:

30. juni 2017 11:24

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

De Økonomiske Råd <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; 'Jesper C. Højenvang'

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; 'Landsforeningen'

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

KDI 17/01785: Høring vedr. forslag om lov om ændring af kystbeskyttelsesloven (ændring af

formålet med kystbeskyttelse)

Til rette vedkommende

Kystdirektoratet har i dag sendt forslag om lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (ændring af formålet

med kystbeskyttelse m.v.) i høring. Høringsmaterialet kan ses på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60784

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

For god ordens skyld, er materialet også vedhæftet denne mail. Se venligst vedhæftede dokumenter.

Høringen afsluttes den 21. august 2017.

Såfremt du er spørgsmål vedr. nævnte høring, er du velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Anna L. S. Østergaard

Cand.Jur. l Søterritoriet

+45 91 33 84 26 l

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf. +45 99 63 63 63 l

[email protected]

www.kyst.dk

Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen.

L 100 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Til

Kystdirektoratet

10 juli 2017

Vedr. forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Sammenslutningen af Danske Småøer fremsender hermed følgende bemærkninger til

forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse:

Ved kystsikring på små øer er det bagvedliggende opland ikke ret stort, dermed bliver den

økonomiske belastning ekstra stor. Det må derfor medtænkes, at det ved større

kystbeskyttelsesanlæg på små øer er nødvendigt at afsætte midler til en statslig

medfinansiering.

Derfor foreslår Sammenslutningen af Danske Småø, at følgende indføjes i lovteksten:

Vedr. småøer:

I forbindelse med større kystbeskyttelse på småøerne, hvor det ud over at beskytte privat

ejendom også ofte handler om offentlige interesser (eksempelvis veje og havneområder)

skal det vurderes om den økonomiske belastning af de private ejere er urimelig stor.

Hvis dette er tilfældet, skal der afsættes statslige midler til kystbeskyttelsen.

Med venlig hilsen

Dorthe Winther

Formand

Sammenslutningen af Danske Småøer

Hov Agre 8

4245 Omø