Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse. (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 15.11.2017. 1. behandling 30.11.2017. Betænkning 10.01.2018).

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Grunden til, at jeg lige har bedt om ordet, er – hvad kan man sige – en debat, der har foregået i en uges tid, specielt oppe i Lønstrup, hvor der sker ting og sager, fordi folk er bange for, at deres ejendom falder i havet. Det resulterede så i, at jeg i fredags tog en tur til Lønstrup sammen med vores formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, for at se, hvad det rent faktisk er, der foregår deroppe.

Jeg må sige, at når man kommer derop, er det jo ikke – i forhold til hvad der står i aviserne – nær så slemt at se det. Men man kan jo godt forstå, at folk føler sig magtesløse, når de ser havet komme tættere og tættere på deres ejendom og skrænterne vælte ned. Samtidig må man sige, at borgmesteren i Hjørring Kommune jo også har været ude med riven og fortælle, at vi ikke gør noget her i Folketinget.

Det er jeg faktisk uenig i, for jeg mener at vi er i gang med at lave en meget stor ændring af kystbeskyttelsesloven, og det er også derfor, at jeg har valgt at tage ordet i dag. Jeg vil måske også gerne opfordre ministeren til at komme med nogle kommentarer til det.

Vi har lavet nogle ændringer i planloven. Nu er vi i gang med L 100, hvor vi ændrer lidt ved formålene, at vi fjerner en 25-årsregel, som har været totalt tåbelig, og som i hvert fald har gjort, at nogle huse er faldet i havet helt uden grund – det havde i hvert fald ikke været nødvendigt. Og så har vi et lovforslag, der er i høring, hvor vi også skal se på, at folk får flere muligheder for at lave hård kystsikring. Det er i hvert fald noget, som folk oppe i Lønstrup taler meget om. For når man ser havet æde sig nærmere og nærmere ind på ens hus, så bliver man bekymret – man bliver bekymret for sin ejendom.

Derfor vil jeg meget gerne opfordre ministeren til også at gå op og fortælle lidt om, at vi rent faktisk gør noget herinde i Folketinget, altså at vi ikke forsøger at spille aben videre, man faktisk forsøger at hjælpe borgerne. Det skal man også forstå ude i kommunerne, sådan at borgerne selvfølgelig får hjælp. Man vil også på et tidspunkt ude i kommunerne netop stå med ansvaret – nu har jeg brugt Hjørring Kommune som eksempel, og det vil jeg fortsætte med – som borgmester, som kommunalbestyrelse og skulle sige ja eller nej til, om folk må kystbeskytte. Så kommer det meget tæt på, om man må gøre noget, eller om man ikke må gøre noget.

Kystdirektoratet får en vejledende rolle. Men det har været hele planen med den aftale, som regeringen har lavet med KL, og det er noget, som vi i hvert fald i Dansk Folkeparti synes er rigtig godt, nemlig at det kommer derud, hvor borgerne er, og hvor folk ved, hvad det er, der foregår. Så en opfordring til ministeren om også lige at komme med et par bemærkninger.

Tak for det. Det vil ministeren gerne. Værsgo.

Tak for det, formand. Også tak til Dansk Folkepartis ordfører for opfordringen. Jeg vil gerne kvittere for det meget fine samarbejde, vi har haft, omkring kystbeskyttelse og kystsikring, for der er ingen tvivl om, at det her er noget, der optager utrolig mange danskere, altså at de ser ejendomme falde i havet, at de ser, at der er steder, hvor man har vildere vejr, og at det betyder noget for, hvordan man kan bo trygt.

Vi har jo sagt fra regeringens side – også i det samspil, vi har haft med Dansk Folkeparti – at danskerne skal kunne sove trygt om natten. De skal have mulighed for mere hård kystsikring. Det skal laves forsvarligt, så man ikke ødelægger det for naboerne. Vi giver ansvaret til landets kommuner, som er tættest på borgerne, mens Kystdirektoratet så giver en vejledende udtalelse om, hvordan det kysttekniske skal se ud.

Vi fjerner også den regel, der indtil nu har betydet, at der skulle være 25 år eller mere, før man kunne få lov til at kystsikre sit hus mod, at det kunne falde i havet osv. osv. – en perlerække af initiativer, som får konsekvenser. Det betyder også, f.eks oppe i Lønstrup, at de grundejere, der tidligere har fået afslag på en ansøgning om hård kystbeskyttelse, ja, de kan søge igen. Hvorvidt de vil få en godkendelse, afhænger selvfølgelig af deres projekt osv. Men vi åbner netop dørene rundtom i landet for, at flere kan få lov til at kystsikre deres ejendom, men også jordarealer og lign.

Jeg er meget, meget tilfreds med den mulighed, vi nu åbner for borgerne, og det her viser jo, at Folketinget på ingen måde sidder på hænderne, men viser vejen for, at flere danskere får bedre muligheder.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er jo en sådan lidt anderledes debat, men jeg kan bekræfte, at det, der er sket i juledagene og hen over årsskiftet, er noget, der optager sindene i Nordjylland. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren nu, hvor der er lejlighed til det, om det er korrekt forstået, at regeringen har haft travlt med at tørre ansvaret af på den enkelte lodsejer og kommunen, således at staten ikke har noget ansvar i det her, men at der udelukkende er de to parter tilbage. Et af problemerne i den kystanalyse, der bliver fremlagt, er jo, at i Nordjylland er det Hjørring Kommune af samtlige kommuner, der er hårdest ramt, og de har altså ikke de penge og de muskler, selv om de måtte ønske at kystsikre, og borgerne har heller ikke pengene. Præcis hvad er det, som de skal gøre, ud over at kunne sige ja til, om borgerne har penge, om de har råd til at lave en kystsikring?

Værsgo.

Tak for det. Det er jo en lidt underlig spørgeform, når man tænker på, at alt det, som hr. Bjarne Laustsen har råbt op om, altså at der nu skulle være bedre mulighed for kystsikringen og lignende, som ikke har kunnet lade sig gøre i årevis, giver vi nu mulighed for, og så er spørgsmålet, om vi nu bare tørrer tingene af på borgere og kommuner. Det er jo det rene nonsens.

Det, som fortsat er borgernes eget ansvar, er kystsikringen. Så er der en fælles aftale, der skal genforhandles i 2018, som er de steder, hvor staten har forpligtelser, og endelig giver vi nu kommunerne muligheden for at få det planlægningsmæssige ansvar, noget, som KL i den grad bakker op om, og hvor vi også har afsat midler til en lang række forskellige ting. Så til det spørgsmål af mere polemisk karakter, hr. Bjarne Laustsen stillede, er svaret direkte.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jamen jeg spurgte jo konkret til, hvad statens rolle er i det her. Og den er ingenting – den er at lave lovgivning, at sørge for, at kommunerne kan sige ja til noget, de ikke har råd til. Det er jo sådan, det opleves derude. Og det er derfor, jeg spørger direkte, hvad statens rolle er i det.

Vi har fået lavet en kystanalyse, som blev sat i gang af den tidligere regering, og den forklarer, at der i Hjørring og et par kommuner i Nordsjælland er ti lavtliggende områder, der har store udfordringer, når der er oversvømmelse, når der er storm. Og spørgsmålet er, om vi vil se på, at det her foregår, altså at der er områder, der bliver oversvømmet, og at der er huse, der styrter i havet. 36 huse er styrtet i havet indtil nu.

Spørgsmålet er, om staten har et ansvar, og om den også skal bidrage. Jeg kan jo ikke forstå, at regeringen på den baggrund ikke allerede har indkaldt til forhandlinger om den plan, om fællesaftalen, der løber frem til 2019, for at få den revideret.

Værsgo til ministeren.

Jamen svaret er jo helt enkelt, at det har regeringen naturligvis ikke gjort, inden det forhandlingsforløb skal sættes i gang med udgangen af 2018, når en ny fællesaftale skal forhandles. Og det ved hr. Bjarne Laustsen jo godt, så der er ingen grund til at lave polemik over den slags.

Statens ansvar ligger i fællesaftalen. Det er der, vi påtager os vores ansvar. Det har man gjort i mange, mange år, også under tidligere regeringer. Og grundprincippet om, at det er borgeren, der betaler for sin egen kystsikring, fraviger vi heller ikke.

Så er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak til ministeren for at gå på talerstolen. Jeg skal bare spørge: Kunne det tænkes, at den reaktion, som borgerne i Nørlev-Lønstrup-området har, hænger sammen med, at der gælder ganske forskellige vilkår for kystsikring på den jyske vestkyst? Mig bekendt er det sådan, at staten er engageret i kystsikringen fra grænsen og op til Limfjorden, men fra Limfjorden og så nordpå må man klare sig selv. Kunne det tænkes, at man kan finde noget af forklaringen på frustrationerne her?

Værsgo.

Ja, det tror jeg da i høj grad man kan – det tror jeg da i høj grad. Og jeg kan også godt undre mig lidt over, at man i den daværende regering, da den sidste fællesaftale blev forhandlet, ikke valgte at se på, at man kunne udvide fællesaftalen – altså, den mulighed var der jo, da hr. Orla Hav og hr. Bjarne Laustsen sad i et regeringsparti.

Vi kommer til at tage den drøftelse i løbet af 2018: Hvor skal fællesaftalen udstrækkes til? Og der har vi jo en kystanalyse, der blev sat i gang af den daværende regering, som viser nogle indikationer på, hvor kriterierne er ens. Og det vil vi selvfølgelig se på.

Tak. Hr. Orla Hav.

Jamen altså, sandheden er vel, at den kystanalyse, som der ageres på, først er kommet efter den tidligere regering. Det var den tidligere regering, der bestilte den her analyse.

Kunne man så tænke sig, at regeringen nu vil rette op på det skæve forhold, og at staten på den ene kyststrækning langs den jyske vestkyst engagerer sig, og at det gør man så også på den strækning, der går fra Limfjorden og så op til Skagen?

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg kan i hvert fald sige til hr. Orla Hav, at vi kommer til at tage udgangspunkt i den kystanalyse, der er lavet, som giver nogle tilkendegivelser om, hvordan udfordringerne er. Jeg tror, den nuværende aftale går tilbage til begyndelsen af 1980'erne, hvor man har haft erosionskyster og store baglandsarealer, hvor der var risiko for, at de ville blive oversvømmet, hvis man ikke fik lavet ordentlige sikringer. Og det kommer vi selvfølgelig til at se på nu her, når vi skal i gang med fællesaftalen.

Tak for det. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Det er blot lidt opfølgning i forhold til spørgsmål fra nordjyske medlemmer af Folketinget. Kystanalysen mener jeg i bund og grund ikke var det papir værd, den var skrevet på, for så meget nyt var der jo heller ikke i den, selv om det er fint nok at få det skrevet ned på papir. Godt nok er der en fælles aftale ovre på Vestkysten, men resten af Danmark har jo ikke nogen, og så er det vel ikke kun i Hjørring Kommune eller nord for Limfjorden, at det er et problem, for så er det vel også Nordsjælland og alle andre steder. Så kan vi så alle sammen, lidt afhængigt af hvor vi er valgt, komme og fortælle om problemerne.

Det, der er vigtigt for Dansk Folkeparti, er, at folk rent faktisk får lov til at gøre noget for at beskytte deres ejendomme, så de kan sove trygt om natten, som ministeren siger, og det er det, vi arbejder os hen imod, sådan at man rent faktisk kan gå i seng uden at være bange for, at ens hus falder i havet, og det er vel egentlig bare det, vi vil have vedtaget. Uagtet at vi rigtig godt kunne tænke os at give penge til alle, så vi bare ordnede det herindefra, er det bare ikke sådan, verden hænger sammen, og derfor er det stadig, som det altid har været, borgerne, der skal betale. Men det er vel heller ikke det, der har været det største problem, som jeg i hvert fald ser det.

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jeg meget enig med fru Pia Adelsteen i. Det her er bestemt et skridt i den retning, vi gerne vil, i forhold til at man får øget metodefrihed, og at man får mulighed for at sikre sin ejendom langt bedre, end man har kunnet indtil i dag, og det er en meget, meget stor sejr for den enkelte borgers tryghed og retssikkerhed i forhold til ejendom og lignende.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg vil blot følge lidt op på Kystdirektoratets rolle, som jo mere bliver en rådgivende rolle, hvor kommunerne ikke er forpligtet til at følge direktoratets rådgivning. Vi har jo også talt om det her med, at mens der kun har været nogle få løsninger, man har kunnet forholde sig til, kan man nu rådgive sig hos andre end nødvendigvis Kystdirektoratet og måske finde andre løsninger, altså løsninger, som man måske ikke har prøvet før, men hvor det kan give god mening at lave noget nyt.

Tak. Ministeren.

Vi har netop lagt op til, at vi skal have afprøvet flere metoder, og at der skal gives tilladelse til det, lige såvel som vi internationalt er aktive i forhold til andre dele af verden, hvor man bruger andre beskyttelsesmetoder – så er det også en del af det. Og ja, den rådgivningsfunktion, som Kystdirektoratet har, bliver en vejledende, rådgivende funktion, og den tilladelse, som kommunerne giver, skal selvfølgelig kunne klare det krav, der er til etablering og lignende, men det bliver der jo fastlagt en praksis for.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.