Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse. (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Med L 100 gives der mulighed for, at grundejere nemmere kan kystsikre deres huse og gøre det med en større metodefrihed. Indledningsvis finder jeg det relevant at kommentere, at regeringen præsenterer lovforslaget som en del af udmøntningen af årets økonomiaftale mellem regeringen og KL. Det er muligvis teknisk korrekt, men læser man aftalen, vil man se, at Kommunernes Landsforening ikke har skrevet under på eller godkendt en række af de kystsikringstiltag, som regeringen lægger op til. De er altså alene skrevet ind i aftalen som elementer, som regeringen selvstændigt vil tage initiativ til.

Dette forhold blev tydeliggjort, da KL i nærværende forslags høringsfase kritiserede, at regeringen med lovforslaget ville skrive naturhensyn og hensyn til kystlandskabet ud af kystbeskyttelsesloven. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at jeg glæder mig over, at regeringen har taget kritikken fra bl.a. KL, Danmarks Naturfredningsforening, men også Socialdemokratiet til efterretning og tilpasset lovforslaget, så det i dag ved behandlingen fremstår mere balanceret, og sådan at naturhensyn og hensyn til kystlandskabet igen står i lovforslaget.

Klimaforandringerne taget i betragtning er det fornuftigt og nødvendigt, at vi fra Folketingets side åbner for bedre mulighed for at kystsikre ens ejendom. Således er Socialdemokratiet umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, om end vi har en række opmærksomhedspunkter og bekymringer, som jeg forventer og håber vi kan få plads til at diskutere i forbindelse med udvalgsarbejdet. Således er det afgørende for Socialdemokratiet, at kystsikringsanlæg ikke bliver en undskyldning for at forhindre offentlighedens lovsikrede ret til færdsel langs kysten.

Som ovenfor nævnt er det positivt og afgørende for Socialdemokratiets opbakning til lovforslaget, at naturhensyn og det samlede hensyn til kystlandskabet fortsat er nogle af de hensyn, der skal tages, når myndigheder vurderer en ansøgning om kystsikring. Dog er det fortsat uklart, om lovens fortolkning af landskaber og natur tager udgangspunkt i den nuværende brede fortolkning, eller om fortolkningen ændres til en snævrere afgrænsning af EU-beskyttet natur. Her er det afgørende, at ministeren under udvalgsbehandlingen klart tilkendegiver, at loven anvender samme brede naturdefinition, som loven gør i dag.

Jeg glæder mig til fremadrettet at diskutere det her vigtige stykke lovgivning, som åbner op for den kystsikring, og mere af den kystsikring, som er nødvendig. Det er jo helt åbenlyst, at kystsikring i forbindelse med grunde er grundejerens ansvar. Jeg mener dog også, at det må være tydeligt for enhver, når man kigger ind i det klimascenarie og de klimaforandringer, som er en realitet, at der så med årene vil komme et større behov for kystsikring, også kystsikringsprojekter, som ligger ud over det, som en grundejer eller en kommune vil kunne håndtere. Derfor tror jeg, at vi i dag gør klogt i at forholde os positivt til det her lovforslag, men jeg er også rimelig overbevist om, at det her lovforslag og andre af regeringens initiativer ikke er nok. På den lange bane bliver vi nødt til at diskutere, hvordan vi kan få staten til at spille en mere aktiv rolle i forhold til store kystsikringsprojekter, og hvordan vi samlet set kan få koordineret kystsikringsindsatsen, og det er også min overbevisning, at det vil være klogt via en kystfond at lade staten tage et større ansvar finansielt for de meget store kystsikringsprojekter, som jeg tror vil blive nødvendige i fremtiden.

Med de bemærkninger ser jeg frem til behandlingen af lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som den tidligere ordfører sagde, er det her jo en aftale, som regeringen har lavet med KL i forbindelse med økonomiaftalen for næste år. Når man læser den skriftlige fremsættelsestale, fremgår det jo, at formålet med kystbeskyttelsen bliver ændret, så der bliver en større – hvad kan man sige – metodefrihed i forhold til at vælge kystbeskyttelse. En anden ting, der ændres, er den her famøse 25-årsregel. Det har tidligere været sådan, at hvis de fra Kystdirektoratets side vurderede, at der ikke var nogen risiko inden for de næste 25 år, fik man pr. automatik afslag på at beskytte sin ejendom og sine værdier, uanset om den vurdering nogle steder senere viste sig at være forkert. Den bliver helt fjernet, og det er jo også rigtig positivt. Der er henvist til, at man nu kan beskytte haver og landbrugsarealer. Der skulle man før have en vurdering af, om det havde en tilstrækkelig værdi til, at der kunne etableres kystbeskyttelse. Så bliver der for så vidt også givet mulighed for at lave nye forsøg. Det er alt sammen forholdsvis positivt.

Men når jeg sådan går ned og læser selve lovforslaget, må jeg sige, at jeg næsten står tilbage med flere spørgsmål, end jeg havde håbet på. Jeg synes i modsætning til Socialdemokratiets ordfører ikke, at det er rigtig godt, at man altid siger, at der nu skal tages hensyn til landskaberne. Det er ikke derfor, vi har en kystbeskyttelseslov. En kystbeskyttelseslov er i mine øjne en lov til, at man går ind og hjælper mennesker med at passe på deres ting. Så skal der tages nogle hensyn, og man skal selvfølgelig ikke kunne lave nogle projekter, der går ud over andre, og det forstår vi. Men at sidde konstant og sige, at vi skal tage hensyn til landskabernes udformning, og jeg ved ikke hvad, er noget, som jeg i hvert fald ikke forstår ret meget af, og det er det samme med, at det skal ske ud fra en helhedsvurdering. Der er vi i Dansk Folkeparti en lille smule skeptiske.

Det er vi, fordi vi i så lang tid har arbejdet for, at vi skal have ændret kystbeskyttelsesloven, og for, at vi skal have større metodefrihed. Vi skal hjælpe de mennesker, som mister deres ejendom; vi skal give en større frihed. Og i Dansk Folkepartis øjne er det sådan, at så længe vi har den aftale, at det er borgerne selv, der skal betale for den beskyttelse, de vil have, må de for den sags skyld også – så længe det ikke går ud over andre – selv vælge, hvad de vil have. Hvis de mener, at det hjælper at stikke et rør ned i sandet, så for min skyld ingen alarm; hvis de mener, at man kan lave et istidsprojekt, som vi har set i Gilleleje – vi har i udvalget været ude at køre – og det hjælper, så for min skyld ingen alarm, så længe det ikke generer andre. Så kan vi godt snakke om store visioner om, at vi skal lave noget nationalt, om store projekter, fonde osv. Det er vi for så vidt ikke skeptiske over for, men sådan som reglerne er nu, hvor det er borgerne selv, der skal betale, må det også være dem, der træffer beslutningen om, hvordan det skal være.

Det, der bekymrer mig lidt, nu når jeg sidder og læser selve lovforslaget, er, at der f.eks. kan gives afslag på hård kystsikring, hvis der ikke samtidig foretages sandfodring. Det står på side 10 i lovforslaget, anden spalte nederst. Man kan også stadig afvise en hård løsning ved at henvise til offentlighedens adgang til stranden og langs kysten. Og det er jo svært at forstå. Jeg kan godt forstå, at der skal være adgang til stranden. Det vil vi alle sammen gerne have. Men hvis der laves en skråningsbeskyttelse med sten, og hvis alt det andet foran forsvinder, så man ikke kan gå på standen, mener jeg som sådan ikke, at det er et problem. Det synes jeg ikke. Det har jeg lidt svært ved at se – i hvert fald i forhold til at alternativet er, at der er et hus, der falder i havet. Så kan det godt være, at man godt vil have adgang til stranden, men der må trods alt være nogle hensyn, der tages der.

Jeg synes også, at det måske er en lille smule bekymrende, at Kystdirektoratet stadig giver en såkaldt vejledning. Jeg er godt klar over, at der umiddelbart ikke står noget om, at kommunerne er forpligtet til at følge de her vejledninger, og det er sådan set rigtig godt, men det er også almindeligt kendt, vil jeg sige – især for sådan et gammelt byrådsmedlem som mig – og man ved det godt, at når myndigheder spørger en anden myndighed til råds, plejer rådet at blive fulgt. Det kan godt bekymre mig en lille smule, for Kystdirektoratet er måske ikke det, jeg har den største tillid til.

Så jeg vil sige, at der kommer en række spørgsmål. Til gengæld synes jeg umiddelbart, at vi skal være positivt indstillet. Jeg synes, at det her lovforslag sammen med den ændring, der sker med planloven, som vi også støtter, giver nogle muligheder, og de muligheder skal vi bestemt udnytte. Så vi har en positiv tilgang, men jeg har dog en del spørgsmål.

Der er et spørgsmål fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg får sådan en lyst til at stille ordføreren nogle spørgsmål efter den her tale. Jeg skal lige høre, om ordføreren kan sætte nogle flere ord på metodefriheden ved hård kystsikring. Hvad er det efter ordførerens mening – sådan helt konkret, så vi kan se det for os – som folk skal have lov til at kunne gøre foran deres ejendomme og ned på en strand? Og er ordføreren ikke bekymret for, at det så kan skæmme dels andres adgang til stranden, dels oplevelsen ved at være der, hvis der er helt tilfældige og individuelt udvalgte hårde kystsikringsmetoder på sårbare kyststrækninger?

Værsgo.

Nej, jeg er ikke bekymret. Jeg ved godt, at Danmarks Naturfredningsforening har ført en kampagne, der siger, at man nærmest kan vippe en losseplads af ude på strandkanten, for så har man en beskyttelse. Men det er vi aldrig nogen sinde gået med til, og det kommer ikke til at ske. Så den kampagne giver jeg ikke meget for. Men derfor er jeg også lidt glad for spørgsmålet, for så kan man jo svare meget klart. Det er klart, at når man laver en skråningsbeskyttelse, skal den have en eller anden form for udseende. Men jeg tror, at de fleste danskere er vant til at se meget store sten som en skråningsbeskyttelse.

Jeg tror, at de færreste danskere ved, at der er 25 km hård kyststrækning fra Søndervig og nordpå, som faktisk er lavet af beton. Men der er bare sand på. Det er der ingen, der ved, men det er der, og det virker. Så når man siger, at vi har de her store uberørte kyster, er det en sandhed med modifikationer, må man sige. Og jeg skal ikke sidde og gøre mig til dommer over, om noget er pænt eller ej; smag er forskellig fra person til person. Jeg vil også gerne have, at der selvfølgelig er adgang til strandene – selvfølgelig. Der er steder i Nordsjælland, hvor det er meget, meget svært at komme rundt. Men jeg kan også godt forstå, hvis borgere sidder og er meget bekymret for, at deres huse falder i vandet, og at de så gerne vil have lov til at gøre noget.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Nu taler jeg jo ikke om Danmarks Naturfredningsforening. Jeg er meget interesseret i at høre, lige præcis hvad ordføreren tænker. Så hvis man får lov til at bruge sten eller bygge en mur, er det så ordførerens opfattelse, at man skal forsøge at dække det til, så det netop passer ind i landskabet, eller er det noget, man individuelt kan vælge at gøre og så på den måde jo ændre landskabet og vores naturs udtryk? Jeg synes, at lige præcis den del af debatten er utrolig vigtig, for smag og behag er jo individuelt. Altså, jeg har heller ikke noget imod, at man laver rør, hvis man selv betaler for dem, men de er jo skjult.

Så kan ordføreren ikke lige uddybe, om man – hvis man laver den form for hård kystsikring – så skal sørge for, at det passer ind i landskabet, og prøve på at skjule det på en eller enden måde?

Ordføreren.

Nu kan store sten være svære at skjule, og så kan vi godt bede borgerne om at bruge en masse penge på at putte sand på, som så forsvinder – nu når der er lidt vind og lidt blæst og lidt vand, forsvinder det sand meget hurtigt. Så man kan sige, at det er en driftsomkostning, som kan blive ret dyr for de borgere, der bor de steder. Så nej, jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af, at alt skal dækkes til med sand. Jeg synes, at det, der er vigtigt, er, at folk får lov at beskytte deres ejendomme og deres værdier. Jeg har ikke en udtømmende liste over, hvad man må, og hvad man ikke må, men når jeg henviser til Danmarks Naturfredningsforening, er det selvfølgelig med henvisning til den kampagne, der har kørt om affald.

Fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det gav mig bare lige anledning til at følge op med et spørgsmål for sådan at få det præciseret lidt, for jeg syntes faktisk, det var nogle meget udmærkede spørgsmål, som Enhedslistens ordfører stillede. Hvor går grænsen for Dansk Folkeparti for, hvad for en form for kystsikring der må anvendes, og hvad kan få Dansk Folkepartis ordfører til at vægte f.eks. naturhensyn eller samfundsmæssige hensyn som f.eks. lige adgang til stranden?

Værsgo.

Lige adgang til stranden – det synes jeg jeg har fortalt – skal der selvfølgelig være. Men jeg har også sagt, at hvis man vil lave en skråningsbeskyttelse og hele stranden er væk om vinteren, så er det ganske svært at gå der. Det vil jeg bare sige, sådan er virkeligheden jo. Det kan man f.eks. tage en tur op til Liseleje og se ude foran en kystvej. Der er skråningsbeskyttelse, og når der har været en storm, er der ikke ret meget strand at gå på. Det er jo lidt vanskeligt at gå på de her store sten, men jeg synes, det er i orden, at de har fået lov at lave stenene, for ellers falder deres huse i vandet. Så det er jo helt klart en afvejning. Jeg har heller ikke noget imod den kystbeskyttelse, der er på en 25 kilometers strækning ude på Vestkysten, som så er pumpet til med sand. Der er ingen, der ved, at den er der, men den er der. Men det er også staten, der er medfinansierende til al den sandfodring derovre. Det er det ikke nødvendigvis andre steder. Så vi er jo nødt til hele tiden at kigge på, hvad vi kan forlange af borgerne de skal betale, i forhold til at de selvfølgelig skal have en ret til at beskytte deres ejendom og værdier.

Fru Trine Torp.

Så bare lige opfølgende: Hvad vil ordføreren ikke være med til?

Værsgo til ordføreren.

Det ved jeg faktisk ikke. Jo, jeg vil ikke være med til, at man bare smider gamle mursten og sådan noget ned på stranden, det vil jeg ikke. Det skal være ordentlige projekter, og det skal også være noget, som virker.

Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Jeg trykkede mig ind, fordi der pludselig blev sådan en fokus på, hvad Dansk Folkepartis ordfører synes er grænsen for, hvad god og ordentlig kystbeskyttelse er og ikke er. Men min opfattelse er – og det håber jeg jo så også er Dansk Folkepartis opfattelse – at den ændring, vi er på vej ind i med bl.a. det her lovforslag og flere andre initiativer, der også er blevet taget fra regeringens side med støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti, jo netop betyder, at kystbeskyttelse fremover skal være mere lokalt forankret, at den skal besluttes ude lokalt i kommunerne, i de forskellige kommunalbestyrelser, med vejledning fra Kystdirektoratet. Vil Dansk Folkepartis ordfører ikke give mig ret i, at mange af de her projekter jo rent faktisk er langt bedre forankret ude lokalt, hvor man ved, hvad det er, der skal til for at tilpasse kystsikringen til de omkringliggende omgivelser, natur, by, havn osv.?

Værsgo til ordføreren.

Jo, jeg er fuldstændig enig. Jeg synes, det er rigtig godt med den aftale, der er lavet, hvor det netop er ude lokalt, man finder ud af, hvad det er, man skal gøre. Så undgår vi også situationer, som vi f.eks. så det i Hjørring Kommune, hvor nogle borgere ønskede at lave et kystbeskyttelsesprojekt. Kystdirektoratet spurgte kommunen: Hvad siger I? Og høringssvaret var: Det synes vi faktisk ikke de skal have lov til. Da husene så faldt i vandet, stod alle de lokale politikere og kunne jo nok have ondt af, at alle husene var faldet i vandet, men havde sådan set selv været medvirkende til det, sådan som jeg ser det.

Så jo, jeg er rigtig glad for, at det bliver forankret lokalt, fordi man kender det, og jeg er også rigtig glad for, at vi så også laver den ændring i planloven, hvor man giver den her mulighed for ligesom at arbejde kystbeskyttelse sammen med klimaforandringer og se på, hvordan man nu kan gøre det og tilpasse det de lokale forhold.

Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Dansk Folkeparti har jo tidligere været i salen med et beslutningsforslag om, at der skulle oprettes en kystfond og sikres en større grad af statslig finansiering af nogle af de lidt større kystbeskyttelsesprojekter, projekter, hvor det er ganske åbenlyst, at det dækker mange kommuner, virksomheder og borgere og det har en kompleksitet og en økonomisk tyngde, som betyder, at det er ret oplagt, at det kan kommuner og grundejere ikke selv håndtere. Netop et sådant forslag har Socialdemokratiet jo været ude med uden at være alt for konkret, for det er klart, at det er sagkundskaben, der skal afgøre, hvad det så er for nogle store projekter, vi skal have sat i gang, når vi kigger ind i et scenarie, hvor klimaforandringen betyder stigende vandstand. Og vi har også ladet det være op til en diskussion iblandt partierne, hvordan man skal finansiere det. Man kan jo forestille sig både en almindelig finanslovsfinansiering, men også en forsikringsfinansiering, som man kender det fra Stormrådet og lignende. Det er lidt uklart, hvor Dansk Folkeparti i øjeblikket står i det spørgsmål, og det ville jo være meget hjælpsomt, hvis Dansk Folkeparti fortsat stod ved deres tidligere beslutningsforslag. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg vil sige det sådan, at jeg ville ønske, at jeg kunne finde alle pengene på finansloven – det ville være dejlig nemt – og at kystsikringen var et nationalt anliggende. Det har vi altid syntes i Dansk Folkeparti, fordi Danmark er et land med rigtig mange øer. En kystfond kan være en måde at gøre det på, og jeg vil godt sige, at vi også gerne vil være åbne for at diskutere, hvad man kan gøre. Men jeg vil også sige, at det ikke skal være sådan et sted, hvor kun store projekter godkendes, mens noget andet bliver afvist. Altså, man skal jo netop ind og lave de der meget store visionære nationale handlingsplaner, og sådan som jeg ser det i forhold til kystbeskyttelsen, tror jeg faktisk efterhånden på, at det er meget, meget bedre, at det kommer ud lokalt.

Når det bliver nationalt, bliver det også meget sådan med, nå ja, men herregud, der sker ikke så meget, fordi det lige er et sted, hvor det egentlig ikke har den store betydning, og hvor der måske ikke er så mange mennesker. Der kan jeg egentlig bedre lide tanken om, at det så bliver lokalt forankret og lokalt besluttet. Så ja, vi er åbne for en diskussion, men jeg har også nogle forbehold, som ordføreren helt sikkert kan høre.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Vi har sådan set også masser af forbehold og spørgsmål. Det her er jo ikke nogen nem sag. Vi må bare konstatere, at vi kigger ind i en situation, hvor vandet stiger og der vil blive behov for projekter, som jeg tror de fleste kan indse ligger ud over, hvad kommunerne kan håndtere. Det tror jeg sådan set vi er enige om. Det lyder i hvert fald sådan. Jeg siger jo heller ikke, at ordføreren for Dansk Folkeparti skal komme med et pengetræ. Det må vi kigge på, og der er jo forskellige måder at finansiere det på. Det kan både være via finansloven og andre ting. Men hvis vi er enige om, at der skal være en diskussion af det her iblandt partierne, skulle vi så ikke udnytte det flertal, vi sidder på, og sørge for, at regeringen rent faktisk indkalder til de her drøftelser?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det kan være rigtig, rigtig fint at tale om det. Men det, jeg er glad for med hensyn til det her forslag og også det tidligere om planloven, er, at der rent faktisk sker noget. Altså, vi har snakket kystbeskyttelse i al den tid, jeg har været i Folketinget – og det har jeg været i 10 år – og der er ikke sket noget. Den kystbeskyttelseslov, som vi rent faktisk er ved at ændre, blev vedtaget i 2006 – Dansk Folkeparti er ikke en del af den – så den har eksisteret i 11 år, og sådan som det er, er det jo ikke, fordi der er sket noget derude. Folk har bare mistet deres ejendomme, men med det her forslag sker der rent faktisk noget. Jeg vil gerne tale fond, og jeg vil gerne se, om vi kan gøre noget, men det betyder ikke, at vi skal ændre på det her forslag, synes jeg.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere kommentarer og bemærkninger. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi har mere end 7.000 km kyststrækning i Danmark, og lige meget hvor man befinder sig, er man maksimalt 50 km fra kysten. Kysterne er jo indbegrebet af Danmark, og vi ved alle sammen, at kysterne er unikke, og vi kan lide dem, vi holder af dem, og derfor skal vi også værne om dem og sikre, at vi stadig væk har dem, og at de kan bestå.

Vi er også en del af en tid, hvor klimaændringer påvirker vejret meget. Der er global opvarmning og kysterosion og en gang imellem også nogle oversvømmelser, så der er også nogle udfordringer at tage hånd om. Kystbeskyttelse er derfor vigtigere end nogen sinde før, og nye metoder til beskyttelse af kysterne, herunder også beskyttelse af ejendomme, er jo kærkomne. Så det er godt, at vi nu med det her lovforslag så at sige får gjort noget ved det og givet mulighed for det.

Hidtil har vores lovgivning jo bremset for en del af det, og dette lovforslag skal så være med til at åbne op for flere mulige løsninger. Man kan også sige, at der altså bliver flere forskellige håndtag at trække i. Det vil også være godt, for udfordringerne er jo forskellige rundtomkring. Lovforslaget giver dermed også, kan man sige, mere valgfrihed mellem nye og uprøvede kystbeskyttelsesmetoder, også mere såkaldt hård kystsikring, hvor det vil være det rigtige.

Lovforslaget giver bedre rammer for at foretage kystbeskyttelse på den måde, som også borgerne flere steder jo ønsker det. Det er klart, at man helt lokalt ved, hvordan udfordringerne er, og hvor skoen så at sige trykker. De har jo så også en masse gode bud på, hvad der konkret skal til.

Kystbeskyttelsesmetoderne skal dog stadig tage højde for eventuelle skadevirkninger på ejendomme, eller man kunne sige kollision med samfundsmæssige interesser. Samtidig giver lovforslaget mulighed for, at kystbeskyttelsesloven nu også gælder fast ejendom i en lidt bredere forstand, herunder også ubebyggede arealer, dyrkede arealer m.v. Denne ændring af kystbeskyttelsesloven er med til at sikre kysterne og ejendomme i højere grad end tidligere, og det er også rigtig godt, at der kommer mere lokal indflydelse ind. Det vil give bedre lokale løsninger. Så vi får altså i højere grad beskyttet de danske unikke kyster, og Venstre stemmer selvfølgelig for dette lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu har vi endnu et lovforslag, som jo relaterer sig til de klimaforandringer, vi står midt i, og de ændringer, vi oplever som følge af klimaforandringerne, og som bl.a. er, at vandstanden stiger i vores have og vi vil opleve mere voldsomme storme og dermed også flere oversvømmelser af vores kyster og vores kystnære områder. Vi er fuldstændig enige i, at kystsikring er enormt vigtigt. Det er også derfor, vi har fremsat et beslutningsforslag om lige præcis det her helt tilbage for et år siden, hvor vi kom med vores bud på, hvordan man bedst kunne sikre en kystsikring, der tager nogle overordnede nationale, samfundsmæssige hensyn og sikrer nogle sammenhængende kystprojekter.

Vi er meget kritiske over for det lovforslag, der ligger her, fordi vi synes, at hensynet til landskab og natur nedprioriteres. Vi er meget bekymrede for, at man giver kommuner og den enkelte lodsejer mulighed for at vælge deres egne individuelle løsninger, bl.a. hård kystsikring. Det er i hvert fald det, vi er bekymrede for, nemlig at man netop vil bruge hård kystsikring – det kan være sten, det kan være en mur, det kan være en række forskellige løsningsmuligheder – som sådan set vil påvirke naturen og landskabet negativt for alle de mange, mange mennesker, der kommer til vores strande og vores kystnære områder for at opleve dem, for at være i dem og for at nyde naturen og landskabet. Så det er de kritiske bemærkninger.

Jeg har en række spørgsmål til ministeren, bl.a. om det her med, at man tager landskab og natur og fjerner det fra lovens selvstændige formål og putter det et andet sted hen. Hvad det konkret vil have af konsekvenser, kan jeg ikke fuldstændig læse ud af lovforslaget, som det ligger her.

Det, vi også frygter, er, at vi vil se meget kaotiske forhold i kystområderne med nogle kommuner, der giver lov til nogle løsninger, andre kommuner, der ikke giver lov til de samme løsninger, og den kritik og store diskussion, der så formentlig vil være som konsekvens af det. Og der vil også være alle mulige underlige løsninger, som vi ikke kan forudsige i dag, der så kan komme til at udspille sig på vores kyster.

Så helt grundlæggende synes vi, det her åbner op for tilfældighed og et vildt vesten, som vi er meget, meget stærkt kritiske over for. Det handler ikke om, at vi ikke synes, at kystbeskyttelse er vigtigt. Vi synes, at kystbeskyttelse er ekstremt vigtigt, men det er så vigtigt, at vi ser det, som at vi er nødt til at tænke tingene sammen på tværs af de enkelte grundejeres interesser, på tværs af de enkelte kommunale interesser, og som nogle sammenhængende projekter, hvor vi også nationalt fra statens side går ind og prioriterer, hvad vi skal vælge at kystbeskytte, og hvad vi skal vælge ikke at kystbeskytte. Det er jo også et aktivt valg at sige: Det her område vælger vi så ikke at kystbeskytte. Og hvis der så er nogen, der skal en hjælpende hånd i forhold til at bo et andet sted, så må vi også være parate til at hjælpe. Og når jeg taler med nogle af de mennesker, der er ramt af det her, er det, de i virkeligheden efterspørger, en afklaring af, hvad der skal ske. Tak for ordet.

Tak. Så er der et spørgsmål. Fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har bare et spørgsmål vedrørende ordførerens bemærkning om, at det her vil åbne for tilfældighed og det vilde vesten, tror jeg det var. Jeg har en lille historie fra Nørlev Strand, hvor man i 2008 søgte om at få lov til at lave skråningsbeskyttelse og fik nej for derefter i starten af 2017, tror jeg det var, at få ja til selv samme projekt, fordi Kystdirektoratet nu havde ændret praksis. Er det det samme som tilfældighed og det vilde vesten, eller hvad? For her er der tale om fuldstændig det samme projekt, som man i 2008 fik nej til, men efter at mindst 26 huse er faldet i vandet, får man så ja. Er det ikke også en tilfældighed?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det konkrete eksempel er udtryk for en decideret tilfældighed. Jeg forholder mig til det lovforslag, der ligger, hvor man åbner for, at den enkelte kommune kan give mulighed for, at man vælger en lang række forskellige løsninger, så den enkelte grundejer kan tage nogle metoder i anvendelse.

Jeg er bekymret for, at det vil skubbe problemet videre til naboerne. Jeg er bekymret for, at det er dem – de kommuner og de grundejere – der har råd til kystsikring, der så også får kystsikring, hvorimod dem, der ikke har råd, ikke får kystsikring. Og jeg er bekymret for, at kommunerne vil have en helt forskellig praksis på det her område, så nogle vil opleve, at de kan få lov til at lave hård kystsikring med sten, mure og alverdens ting, mens andre måske ikke kan få lov til det, fordi kommunen aktuelt prioriterer naturmæssige og landskabelige hensyn ved kysterne højere. Det er den tilfældighed, jeg er meget, meget kritisk over for.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg vil godt bore lidt mere i det her, for forskellige løsninger findes allerede, så jeg forstår simpelt hen ikke, hvad Enhedslistens ordfører mener. Altså, de forskellige løsninger, man bruger i dag, er forskellige, fordi det afhænger af, hvad der kan bruges de forskellige steder, og hvordan havet opfører sig de forskellige steder. Derfor er de jo forskellige – det er jo logik for burhøns, var jeg lige ved at sige. Det bliver de jo nødt til at være.

Så hvad er det helt konkret, Enhedslisten synes er forfærdeligt, ved at det ikke længere er Kystdirektoratet, der siger ja eller nej til forskellige projekter, men at det nu foregår ude lokalt, hvor man trods alt om ikke andet er rimelig lokalkendt? Og hvilke områder er det, Enhedslisten ikke vil beskytte?

Tak. Ordføreren.

Som jeg også startede med at sige, er det jo ikke, fordi vi ikke synes, at kystbeskyttelse er vigtig, og at vi ikke synes, at der skal ske nogle forandringer. Så for mig at se er spørgsmålet ikke, om vi enten skal fastholde status quo eller vedtage det her lovforslag. Det er jo derfor, vi selv har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om, hvordan vi synes det skal gøres, og hvor vi – og der tror jeg faktisk, vi er meget enige – griber det her an nationalt ved at foreslå oprettelsen af et kystråd og en kystfond, der skal lave den her nationale prioritering, bl.a. med hensyn til de strækninger, der ikke skal beskyttes. For det er ikke min opgave at udvælge de strækninger – det er nogle, der har forstand på det, som i samarbejde med kommunerne kan prioritere de områder, så man siger: Her er der et kystbeskyttelsesprojekt, der rækker hen over mange kommuner, og det vælger vi at prioritere i fællesskab, i stedet for at det er den individuelle grundejer på strækningen, som har penge, der kan få lov at gøre det.

Tak, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. I Liberal Alliance er vi heldigvis ikke så bange for forskellighed, og vi nærmest elsker det vilde vesten, vil jeg sige. Liberaliseringer kan heldigvis snige sig ind alle steder, også i kystbeskyttelse.

Når man med lovforslaget her ændrer formålsbestemmelsen, giver man samtidig den enkelte grundejer en større grad af frihed til at beskytte sin ejendom, herunder også ubebyggede arealer og landbrugsjord, og på den måde kan han eller hun kystsikre, som man nu engang selv ønsker og kan få tilladelse til lokalt. Det er klart, at hovedhensynet med kystbeskyttelseslovgivningen må være de grundejere, som gang på gang risikerer at få beskadiget deres ejendom. Der er naturligvis også andre hensyn, der skal tages, og som skal indgå i vurderingen, men det kan ikke passe, at det ikke er beskyttelsen af den enkelte ejendom, der prioriteres højst.

Også fjernelsen af 25-årskriteriet, som andre ordførere før mig også har nævnt, har stor betydning, når man i fremtiden skal søge om kystbeskyttelsestilladelse. Den praksis, som har udviklet sig, hvor en ansøgning pr. automatik afslås, hvis 25-årskriteriet ikke opfyldes, gør det helt urimeligt og administrativt meget tungt og nærmest umuligt for den enkelte grundejer at opnå en tilladelse, og derfor er det rigtig fint, at behovsvurderinger fremover indgår som et enkelt element blandt mange i den samlede vurdering.

Det er så kun et lille udpluk af et ellers rigtig fint lovforslag, som samlet set gør det lettere for de udsatte grundejere at beskytte deres ejendom mod oversvømmelser og kysterosion, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Så har vi en ny ordfører, og det er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Dette forslag går i mine øjne den forkerte vej, nemlig i retning af at give den enkelte husejer og kommune flere beføjelser til at gennemføre kystsikring efter individuelt og kommunalt forgodtbefindende. Jeg tror, at det kan blive til skade for vores natur og landskab og også med en stor risiko for suboptimering, at der kan skabes en masse løsninger, som ikke virker, som er grimme, som skaber problemer for naboområderne til de valgte løsninger.

Alternativet har sammen med Enhedslisten i sidste samling derfor fremsat forslag, det hed B 44, som i stedet sikrer en bedre sammentænkning og koordinering bl.a. via etablering af et kystråd og en kystfond, hvorfra der kan bevilges midler til sammenhængende kystbeskyttelsesprojekter og til friholdelse af områder fra kystbeskyttelse. Det er fortsat den vej, vi mener man bør gå. Nye og uprøvede metoder bør selvfølgelig udforskes, men det bør ikke være den enkelte husejer, der skal tage dette ansvar på sig. Det bør ske via en prioriteret national indsats og styret af det ønskede kystråd i stedet for. Derfor kan Alternativet indtil videre ikke tilslutte sig forslaget.

Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare lige forstå, hvad det er, Alternativet helt præcist vil. For jeg kan forstå, at man vil lave en fond, og så vil man have en national plan, og så skal man etapevis udmønte den plan. Og så pyt med, at nogle er sidst på listen, var jeg ved at sige; hvis der sker noget der, er det bare ærgerligt. Er det sådan, jeg skal forstå det? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Jeg kan forstå, at man går meget op i, at man f.eks. skal lave tværkommunale samarbejder, sådan at man på tværs af kommunerne får lavet nogle kystsikringsprojekter. Jeg ved også godt, at oppe i Nordsjælland er der tre kommuner, der er gået sammen, og som virkelig forsøger at lave et eller andet. Men indtil nu har de været sammen om det her i 3 år, og indtil videre er der ikke sket noget for husejerne. Er det optimalt?

Ordføreren.

Det er jo netop det – at vi ser en masse ikkeoptimale løsninger og processer derude. Vores tanke er, at i stedet for at gå den vej, hvor kommuner kan gøre, hvad de vil, eller husejere kan gøre, hvad de vil i højere grad, så vil vi gerne samtænke tingene og få eksperter på banen, der går ud og kigger på områderne med landskabsøjne, med naturøjne og med beskyttelsesøjne og vurderer, hvor det er, der bedst kan sættes ind, og hvor det er, husejere og den måde, vi bor og lever på, skal prioriteres højest, og hvor det er, naturen skal prioriteres højest. Det er jo ikke sådan, at man starter i den ene ende af Danmark og så bliver færdig 20 år senere i den anden ende af Danmark. Man vil jo typisk lave en løbende prioriteret indsats, hvor man hvert år mødes og justerer på prioriterede indsatser og siger: Nu skal vi have en indsats her, nu er det ved at presse på her. Det vil være noget af det, kystrådet vil skulle lave.

Pia Adelsteen.

Det, som I foreslår, ser jeg ikke meget forskelligt fra det, vi har haft med Kystdirektoratet. Jeg er godt klar over, at Kystdirektoratet måske ikke ligefrem har lavet en plan over, hvor tingene skal foregå. Men de har i hvert fald haft en rimelig stor indflydelse på, hvem der har fået lov til at lave noget, og hvem der ikke har fået lov til at lave noget. Det må man jo alt andet lige erkende. Og kompetencen, får vi også hele tiden at vide, omkring, hvordan kystsikring skal foregå, ligger så åbenbart også altid hos Kystdirektoratet, aldrig hos nogle andre. Min pointe er bare, at hvis det er det, Alternativet og Enhedslisten ønsker, er vi i hvert fald ikke med i Dansk Folkeparti.

Værsgo til ordføreren.

Vi vil godt have et kystråd og en kystfond, der er tænkt sammen. Noget af ideen med det er jo, at man så også har nogle penge at arbejde med, sådan at man kan gå ud og prioritere baseret på et fagligt grundlag, som kystrådet arbejder med løbende, for, hvordan pengene kan bruges – selvfølgelig i en eller anden samfinansiering lokalt, men altså prioriteret ud fra en mere faglig tilgang. Det er sådan set kernen i den måde, vi tænker på.

Er der flere bemærkninger? Værsgo, fru Mette Abildgaard, Konservative Folkeparti.

Tak for ordførertalen. Alternativet som parti taler jo meget om det her med, at man har tre bundlinjer: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige eller klimamæssige. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at spørge lidt ind til det her med et kystråd og en kystfond, for i yderste konsekvens kan det jo betyde, at det skal være kontanthjælpsmodtageren fra Nørrebro, som bor i en lille indelukket lejlighed på fjerde sal, som skal betale for kystsikring til direktøren ved Henne Strand, der bor i en 320 m² stor villa med udsigt til havet hver evig eneste dag fra sit badekar. Er det sådan principielt rigtigt i forhold til logikken i det her med bundlinjer osv.? Min pointe er bare, at de mennesker, der bor med udsigt til stranden, jo er dem, der har glæden af det hver evig eneste dag. Det er dem, der oplever værdien af det. Er det egentlig principielt fair, at der er andre, der skal betale for deres kystsikring?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo sådan, at i det beslutningsforslag, vi havde i sidste samling, B 44, har vi foreslået en finansiering, som handler om at øge den lovpligtige del af forsikringen – jeg kan ikke huske præcis, hvad den hedder, men altså en lovpligtig del af forsikringen for husejere. Det vil sige, at det er folk med fast ejendom, som vi peger på ligesom skal bidrage med et lille øget bidrag. Men vi er åbne for at snakke om andre former for finansiering. Det er selvfølgelig en meget svær balance, mellem at den enkelte, der har et sommerhus alleryderst ude, skal betale hele gildet, og at der også er en national problemstilling. Den balance er vi selvfølgelig åbne for at drøfte.

Fru Mette Abildgaard.

Tak for præciseringen, i forhold til hvad der er tankerne bag jeres forslag. Man kan sige, at når det så bliver mennesker med fast ejendom, så kan det måske i stedet for mit eksempel med Nørrebro og fjerde sal være den enlige mor i Rødovre, der lige præcis har fået råd til at bo i den bolig, hun nu engang bor i. Så jeg har ikke noget spørgsmål. Men jeg ville bare understrege, at min pointe sådan set stadig væk er den samme, i forhold til hvem der bør bære byrden.

Tak for det. Så er det fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

For Radikale Venstre er det vigtigt, at vi får taget fat på kystbeskyttelsen, og vi synes sådan set, at de anbefalinger, der er kommet fra udvalget, langt hen ad vejen var gode. Men man bliver nødt til at sige, at for at lave kystbeskyttelse på en klog måde skal der altså være et overblik. Der skal være en samlet plan. Man skal vide, hvad man gør. Vi bør i Danmark i de enkelte kommuner have en idé om, hvor vi gerne vil have kyster, der kan udfolde sig i fri udfoldelse. Hvor vil vi gerne have hård kystbeskyttelse? Og vi bør simpelt hen kunne tale om, både lokalt, men også nationalt, hvad det er for et landskab, vi gerne vil passe på i de her forandrede klimatider.

Problemet ved ikke at have en samlet plan er også, at der kan komme rigtig mange nabokonflikter ud af det her. Forestil jer, at man kystbeskytter i første række, fordi der ligger nogle der, og så forsvinder stranden, fordi sandet blæser væk. Så bliver anden og tredje række rigtig ked af det. Eller man kunne forestille sig, at man laver hård kystbeskyttelse, der gør, at folk ikke kan komme ned til stranden et sted, hvor de ellers egentlig havde ret til det og adgang til det. Det er altså noget, hvor man måske hjælper én person, men samtidig laver konflikt med rigtig mange andre mennesker og tager friheder fra dem. Så det bare at give én person frihed er ikke det samme, som at der så kommer mere frihed. Der vil være mange andre mennesker, der oplever, at deres muligheder og frihed bliver begrænset. Det er derfor, at planlægning er klogt og godt, fordi man tager mange menneskers perspektiv ind, når man finder løsninger.

Med lovforslaget i dag har vi fulgt høringsbemærkningerne og høringsnotatet, og vi har set, at der har været en ganske hård kritik fra bl.a. byplanlæggerne, fra Danmarks Naturfredningsforening og også til dels fra Dansk Erhverv og KL. Jeg kan også se, at regeringen har imødekommet en del af den her kritik, og jeg må tilstå, at det på nuværende tidspunkt er svært at sige, præcis om den er imødekommet nok til, at vi vil støtte det her forslag. For vi synes sådan set, at der er nogle ting, altså at få nogle nye metoder og give kommunerne noget mere ansvar, som er gode. Men vi er ikke sikre på, om vi er kommet helt i mål med de ændringer, som regeringen i høringssvaret skriver den vil lave. Så vi vil følge udvalgsbehandlingen tæt, og vi meddeler derefter, om vi stemmer for eller imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, og så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF kan ikke støtte det foreliggende lovforslag. Loven er et problem for kyst, natur og landskab på flere måder. Der kan fremover kystbeskyttes, uden at der er et dokumenteret behov for kystbeskyttelse. I princippet kan landbrugsjord og ubebyggede kyststrækninger også kystbeskyttes. Den anden grund er, at natur og landskab tages ud af lovens formål som et selvstændigt hensyn, angiveligt fordi der er ansøgere, som synes, det er urimeligt, at der skal tages hensyn til natur og landskab. Og »Natura 2000« nævnes i lovforslaget, men ikke anden beskyttelse som f.eks. § 3-natur. Hvad er egentlig grunden til det?

Det fremgår nu af lovforslaget, at der ikke er frit valg på alle hylder, når der skal vælges materialer til kystbeskyttelse, og det er selvfølgelig glædeligt. Men kan man med lovforslaget forvente, at landmænd og andre lodsejere nu vil blive modtagere af ren jord til opbygning af diger langs de danske kyster uden dokumenteret behov for kystsikring? Og så er jeg egentlig også i tvivl om, hvad konsekvenserne kan blive. Kan et afslag på kystsikring betyde ekspropriationserstatninger for kommunerne, og hvad vil det i givet fald komme til at betyde for afvejningen af hensyn til naturen, til den fri og lige adgang osv.?

Så der er en lang række ting, som jeg synes kalder på noget udvalgsbehandling, men også giver en høj grad af skepsis fra SF's side. Vi ser jo helst, og det har vi også sagt før, at man får lavet en meget mere helhedsorienteret, sammenhængende og fremtidssikret kystbeskyttelse, og gerne ud fra en tanke om en kystbeskyttelsesfond eller en klimasikringsfond, så vi også kan få nogle af de andre klimaforandringer og de konsekvenser, der er af dem, med i planlægningen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes i virkeligheden som politiker, at kystbeskyttelsesloven er noget af det allersværeste, for vi skal virkelig balancere mellem nogle hensyn, som alle sammen er meget reelle, og som alle sammen fortjener at blive prioriteret. Når man kigger på kystbeskyttelsesloven i dag, ser man, at der er de her otte hensyn, som bliver oplistet; der er bl.a. et hensyn til naturens frie udfoldelse. De frie kyster i Danmark er noget af det allerskønneste, vi har, og vi har et kæmpe ansvar for at passe på det og at sikre, at det er en gave, vi giver videre til de kommende generationer. Men omvendt tror jeg også, det gør indtryk på alle, også os politikere her på Christiansborg, når vi har talt med de mennesker, som står i situationen, hvor deres hjem risikerer at ryge i havet, fordi både bureaukrati, men også lange sagsbehandlingstider og alt muligt andet, reglerne, som de har været skruet sammen, blokerer for, at man kan sikre sit hjem. Og ens hjem er egentlig også noget, der har ret stor betydning for os Konservative, for det er det, der er kernen om ens liv, om ens familie, og jeg synes, at man i udgangspunktet må gå relativt langt for at beskytte folks hjem.

Vurderingen fra regeringens side har været, at i de her otte hensyn, som har været oplistet i den tidligere lovgivning, er vægtningen blevet skæv. Det har været for svært at kunne kystsikre, og det er jeg sådan set enig i, og derfor synes jeg, det, vi laver, er rigtig fornuftigt, med det lovforslag i dag, hvor vi går ind og giver bedre muligheder for at kunne kystsikre med flere forskellige metoder, så længe man vel at mærke sikrer sig, at det ikke går ud over naboejendommen, og så længe der også tages miljø- og landskabshensyn. Jeg synes, det er meget fornuftigt, at man afskaffer den her 25-årsregel, for rettidig omhu må vi her fra Christiansborgs side simpelt hen ikke gøre ulovlig, og jeg mener, det er rettidig omhu også at tænke på den næste generation, man ønsker at overlade sin ejendom til.

Så har der været snak om det her med, at man nu også får lov til at kystsikre flere arealer. Det kan være haver, det kan være landbrugsarealer og andet, og jeg synes også, at jeg lidt fra den tidligere taler, Trine Torp, hørte en bekymring i forhold til, om det ville give en masse kystsikring, der ligesom ikke er nødvendig, og som der ikke er behov for. Den bekymring deler jeg egentlig ikke, og det gør jeg ikke, fordi det økonomiske ansvar stadig væk ligger hos den enkelte grundejer, og det betyder også, tror jeg, at man ikke er villig til at investere de trods alt mange penge, kystsikring koster, hvis ikke det er, fordi der er noget, som har en reel beskyttelsesværdi, og som man er villig til at prioritere pengene på, for dertil er kystsikring stadig væk for dyr – det er i hvert fald min egen vurdering.

Jeg synes ærlig talt, det er et bedre lovforslag, vi behandler i dag, end det, der som udgangspunkt blev sendt i høring, og jeg synes egentlig bare, det er glædeligt, at man altid kan lytte til de kommentarer, der kommer. KL har bl.a. peget på nogle ting i forhold til den økonomiaftale, der blev indgået med dem. Det er blevet justeret til i det her lovforslag, og det synes jeg er rigtig fornuftigt. Jeg synes, vi med det her lovforslag finder en balancegang i en svær sag, for vi prioriterer både beskyttelsen af den enkeltes hjem og den base, det udgør, men ikke mindst også ansvaret for at kunne beskytte vores kystlandskab. Med de ord bakker Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Tak for det. Kan ordføreren med det her lovforslag forestille sig en situation, hvor de enkelte grundejere får lov til at kystsikre med sten, med byggeri af mur, altså den form for hårde kystsikringmetoder, som risikerer at skæmme landskabet og vores kystnatur ganske markant?

Ordføreren.

Nej, jeg kan ikke forestille mig, at det med det her lovforslag bliver muligt at kystsikre med ting, som vil skæmme vores landskab ganske markant. Der har været rejst et spørgsmål, f.eks. fra Danmarks Naturfredningsforening, om det vil være tilladt bare at tømme brugte byggematerialer ud og bruge det som kystsikring. Og det er jo noget af det, vi har fået afklaret i den proces, der har været, nemlig at det kan du ikke bare gøre. Så den bekymring har jeg ikke.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men som jeg også havde en dialog med Dansk Folkepartis ordfører om, er det jo selvfølgelig meget individuelt, hvad man synes er skæmmende, og hvad man ikke synes er skæmmende. Så hvis vi ser bort fra byggeaffald og lossepladsmateriale, men også store kampesten eller det reelt at bygge en mur, er det så ordførerens opfattelse, at det her lovforslag åbner op for den mulighed?

Ordføreren.

Jamen nu laver vi jo noget lovgivning herinde, hvortil der også er nogle lovbemærkningerne, som jo sætter en retning, i forhold til hvilken vej man går. Men jeg tror egentlig i virkeligheden, at de, der har den allerstørste interesse i også at passe på kysterne, er de kommuner, som har store kyststrækninger, og som er klar over, at det, at de har de her attraktive kyststrækninger, er afgørende for, at de kan tiltrække turister, sælge sommerhusgrunde og alt mulig andet. Derfor tror jeg og har en meget høj grad af tillid til, at man vil være opmærksom på at sikre, at det ikke er noget, der kommer til at skæmme landskabet.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for bemærkningerne. Ingen kan være i tvivl om, at kystbeskyttelse er et emne, der interesserer og berører mange mennesker, og derfor er jeg også fantastisk glad for, at regeringen har lavet det her arbejde sammen med bl.a. Dansk Folkeparti, men også KL. For der er alt for mange, der har sovet utrygt i sengen om natten, når der har været storm – både efterårets og vinterens stormsæson nærmer sig jo. Og derfor er det er væsentligt, at danskerne kan føle sig mere trygge i deres eget hjem.

Beredskaberne kæmper jo sammen med frivillige kræfter flere steder en heroisk kamp for at holde vandmasserne væk fra boliger og virksomheder. Hvert år har sine storme; sidste jul havde vi Urd, og senest er vi nu nået til Ingolf. Her var der igen danskere, der stod i en situation, hvor de i nogle timer svævede i uvished om, hvorvidt de næste morgen fortsat kunne kalde sig husejere.

Vi ved, at fremtidens kraftigere storme og forventede havstigninger kan være svære at ændre på, men det er udfordringer, vi må og skal lære at håndtere. Vi kan ændre vores lovgivning, så den bliver tidssvarende og giver kommuner og borgere mulighed for i tide at indrette sig på de kommende klimaændringer og dermed kunne sove trygt om natten.

Regeringen ønsker, at borgerne skal have bedre mulighed for at kystbeskytte deres ejendom på den måde, de selv ønsker at gøre det. Vi skal ikke diktere, hvilken metode der skal anvendes, hvis der findes flere lige gode løsninger.

Lad mig bare med det samme slå fast: Lovforslaget lægger ikke op til, som Danmarks Naturfredningsforening fejlagtigt har været ude at lave kampagne imod, at de danske kyster skal kystbeskyttes med byggeaffald og halmballer. Sådanne løsninger er ikke kystteknisk egnede og kan i sig selv forringe miljøtilstanden på kysten.

En god løsning er en løsning, der skaber tryghed og løser en udfordring med erosion eller oversvømmelse. Samtidig er den gode løsning kendetegnet ved, at den ikke skader naboen. Derfor indgår det i regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2018, at – og jeg citerer – »regeringen vil endvidere ændre vægtningen i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, så grundejere kan beskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed«.

Det skal være op til den enkelte borger at vurdere, hvordan privat ejendom skal beskyttes. Hvis man foretrækker en dyr fremfor en billig løsning, og når man selv betaler regningen, ja, så skal myndighederne ikke sætte spørgsmålstegn ved det. Den enkelte borgers mulighed for at beskytte sin ejendom skal heller ikke være afhængig af, om hans hus vil styrte i havet om 25 eller 26 år, og derfor foreslår regeringen, at 25 års-kriteriet udgår.

Der skal fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesmetodens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet, men hvor der er flere mulige løsninger, skal grundejeren have valgfrihed, dog fortsat under den forudsætning, at en løsning ikke medfører en uønsket eller ligefrem negativ påvirkning af nabostrækninger.

Endelig giver vi nu også mulighed for at afprøve nye kystbeskyttelsesmetoder gennem forsøg, for regeringen er optaget af, at vi har en regulering af kystbeskyttelsen i Danmark, der imødekommer det behov og de ønsker, udsatte grundejere har. Og lovforslaget er et stort skridt i den rigtige retning.

Som vi har set i sager fra Roskilde Fjord, men også andre steder i landet, kan der gå år fra skitse til handling, fordi der skal træffes mange forskellige afgørelser. Det er ikke hensigtsmæssigt. Næste skridt er derfor en yderligere forenkling af reglerne for etablering af kommunale helhedsløsninger, og regeringen forventer derfor at fremsætte endnu et lovforslag i begyndelsen af det nye år.

Jeg glæder mig over, at vi nu har et lovforslag, der er med til at give borgere, der er udsat for erosion eller oversvømmelse, mulighed for igen at sove trygt om natten. Med lovforslaget er balancen fundet mellem hensynet til den private ejendomsret, som regeringen sætter uendelig højt, og så de væsentlige samfundsmæssige hensyn, der også indgår i afvejningen. Jeg håber på bred opbakning – og ser derfor frem til den fortsatte behandling af lovforslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Jeg vil bare gerne høre ministeren sætte ord på, hvad baggrunden er for og hvad de konkrete konsekvenser vil være af, at man tager hensynet til natur og landskab ud af selve lovens formål. Det er jo reelt noget nyt. Hvad kommer det til at betyde i praksis?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. I praksis vil beskyttelsesniveauet være, som det er i dag.

Fru Maria Reumert Gjerding for anden korte bemærkning. Værsgo.

Men hvad vil det betyde for naturen og for landskabet? Der må være en eller anden forandring, når man netop fjerner det som et selvstændigt element i lovens formål. Betyder det noget for naturen og for hensynet til naturen og landskabet?

Ministeren.

Nej, der vil fortsat være et beskyttelsesniveau, som vi kender det i dag, men det, der jo er forskellen, er, at kommunerne i den praktiske virkelighed får en opgave i at lave en vurdering på baggrund af den vurdering, der kommer fra Kystdirektoratet, så man tager hensyn både til borgernes private ejendomsret, men naturligvis også til kysterne.

Fru Trine Torp.

Så vil jeg bare gerne høre, hvorfor det ikke kan skrives i formålet. Hvis det stadig væk er det, der er hensigten, hvorfor kan det så ikke stå forrest i formålet med loven?

Ministeren.

Fordi vi har formuleret det, som vi har, og det finder regeringen er meget fint.

Fru Trine Torp.

Så det vil sige, at hvis vi stiller et ændringsforslag, kan vi egentlig lige så godt også få det vedtaget, for det har egentlig ikke nogen betydning i ministerens øjne?

Ministeren.

Vi vil selvfølgelig først se, hvad det ændringsforslag går ud på mere konkret, og så vil vi vurdere det derefter.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Det bliver jeg også nødt til at følge op på; det lyder mærkeligt. Hvis det ikke har nogen betydning, om det står der eller ej, hvorfor så fjerne det? Det må der da være en forklaring på.

Ministeren.

Regeringen har ønsket at signalere det, vi har ønsket at signalere med formålsbetegnelsen, og det er det, vi signalerer. Og så fremgår det af øvrige elementer i lovforslaget, hvordan vi sikrer beskyttelsen af naturen og hensynet til kystlandskabet.

Hr. Christian Poll.

Så det er altså et signal om, at naturen nedprioriteres? Er det sådan, det skal forstås, altså at det er ren signalværdi, og signalet er, at naturen nedprioriteres?

Ministeren.

Det er et signal om, at den private ejendomsret skal beskyttes, og i forhold til at der er naturhensyn, skal de også afvejes, som vi gør det i dag.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.