Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love. (Forhandlede retningslinjer på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Morten Bødskov. Værsgo.

Tak for det, formand. Man kan roligt sige, at det er lidt af et bunkebryllup på det finansielle område, vi skal igennem her, og det er jo fint nok. Det er et meget omfattende lovforslag, som indeholder en række delforslag, og jeg skal selvfølgelig prøve at give Socialdemokratiets holdning til kende.

Først er der et par punkter, som styrker forbrugerbeskyttelsen, og det kan vi selvfølgelig bakke op om. Det handler for det første om Finanstilsynets mulighed for at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for god skik, og her er der muligheder for at udarbejde disse i samarbejde med de relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer, og for det andet om Finanstilsynets muligheder for, hvis en kunde udleverer sit navn – og det er det, man får mulighed for nu – at gå videre til en finansiel virksomhed, der er klaget over, for bl.a. at se på, om der er generelle forhold i virksomheden, som skal kritiseres. Det er med til at sikre et mere effektivt tilsyn fra Finanstilsynets side på forbrugerområdet, og det kan vi selvfølgelig også støtte.

Endelig gennemfører man det, der hedder portabilitetsdirektivet, som jo grundlæggende handler om, at lønmodtagere – hvad enten de rejser ud af Danmark eller kommer ind i Danmark – får bedre muligheder for enten at lade deres pensioner forblive hvilende her i Danmark eller, hvis man kommer til Danmark udefra, at placere en pensionsopsparing, også uden at blive mødt med en lang karensperiode.

Derudover er der benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen, som begge handler om bl.a. investorbeskyttelse og mulighederne for at modvirke interessekonflikter og manipulation. De skal sikre, at investorer får bedre adgang til centrale oplysninger.

Et af de sidste forhold, jeg skal nævne, som Socialdemokratiet også kan støtte, er justeringen af udpegningen af de såkaldte SIFI'er, altså de her finansielle institutter, som har en sådan størrelse, at hvis de styrter omkuld, så er det en trussel for den samlede samfundsøkonomi; der laver man nu nogle justeringer, som er ganske fornuftige. De udenlandske selskabers afdelinger i eksempelvis Danmark, som man tager med ind i vurderingen af, hvad en SIFI skal være og ikke skal være.

Samlet set er det et lovforslag, som Socialdemokratiet kan støtte, og det skulle jeg hilse fra Radikale Venstre og sige at de også kan. Tak for ordet.

Jeg har noteret mig, at der nu også er talt på Det Radikale Venstres vegne. Næste taler er hr. Hans Kristian Skibby, ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Socialdemokratiets ordfører var jo inde på, hvad indholdet af det her lovforslag er, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er ret konkret i forhold til enkelte delelementer. Finanstilsynet får mulighed for i samarbejde med den finansielle sektor og forbrugerrepræsentanter at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for god skik på forbrugerområdet. Det er selvfølgelig en forbedring i forhold til den nugældende praksis.

Ligeledes er det jo også sådan, at man med Finanstilsynet får øget adgang til at videregive oplysninger om en forbruger, der klager over en finansiel virksomhed, vel at mærke hvis den pågældende forbruger går med til det ved et forudgående samtykke.

Så var hr. Morten Bødskov også inde på det her med hensyn til portabilitetsdirektivet, som jo så skal implementeres i dansk lovgivning. Der har Dansk Folkeparti lige et par spørgsmål til ministeren i forhold til det – det er rent afklarende. Det er, om det har indflydelse på optjeningsprincipper og sociale ydelser i almindelighed i forhold til dansk sociallovgivning. Vi vil gerne være på sikker grund i forhold til det.

Endelig er det også sådan i det her lovforslag, at vi jo får en præcisering i forhold til de virksomheder inden for den finansielle sektor, som er udpeget til at være SIFI-institutter. Det er jo sådan, at alle de væsentligste filialer, som er i Danmark, også kommer under registrering i forhold til de beregninger af, hvilke institutter der reelt er SIFI-institutter her i Danmark. Og det har ikke nogen betydning for dem, som er udpeget til at være det i dag, og for dem, som vil blive udpeget, efter at det her lovforslag er vedtaget.

Vi er positive over for lovforslaget, men vi skal som sagt lige være på sikker grund i forhold til portabilitetsdirektivet og den eventuelle indvirkning, det kan have på optjeningsprincipper og sociale ydelser i det danske velfærdssystem. Tak.

Selv tak. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så næste taler er ordføreren for Venstre, hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Finansiel regulering er jo vigtigt for banker og realkreditinstitutter og investeringsforeninger og alle mulige andre virksomheder inden for den finansielle sektor, for den spiller jo en ganske central rolle i dansk økonomi og for vores velstand. De betingelser, der er for at spare op og investere og låne penge, er afgørende for de vækstbetingelser, som virksomheder har, og de muligheder, vi som borgere har for at realisere vores økonomiske ønsker.

Derfor handler det naturligvis om, at vi har en sund og velfungerende finansiel sektor, som vi kan have tillid til. Det kræver en løbende regulering af sektoren, så vi undgår fremtidige finansielle kriser. Det her lovforslag sikrer grundlæggende, at reguleringen af finanssektoren er tidssvarende, og at den også vil forbedre forbruger- og investorbeskyttelsen på det finansielle område.

Det er et langt lovforslag på 200 sider, så jeg vil blot fremhæve nogle af elementerne, de centrale, som også de to foregående ordførere har været inde på, særlig forslaget om, at Finanstilsynet får mulighed for at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for god skik på forbrugerområdet. Det betyder, at Finanstilsynet i samarbejde med repræsentanter for finanssektoren og forbrugerne skal blive enige om retningslinjerne, og på den måde skabes der en fælles forståelse for behandlingen af forbrugere, der benytter sig af ydelser i den finansielle sektor.

Lovforslaget giver også Finanstilsynet bedre mulighed for at behandle enkelte borgers klagesager over finansiel virksomhed. Forslaget sikrer, at Finanstilsynet fremover kan anmode en finansiel virksomhed om at redegøre for den adfærd, de har udvist over for kunden i en klagesag. Finanstilsynets udvidede beføjelser styrker forbrugerbeskyttelsen i sager, hvor finansielle virksomheder er indblandet, og hvor forbrugeren mener, at tingene ikke er foregået ordentligt.

Derudover drejer det sig også om portabilitetsprincippet, som også er blevet nævnt af de tidligere ordførere, som skal sikre pensionsrettighederne for EU-borgere, der bevæger sig på tværs af grænserne. Det betyder, at lønmodtagere, der flytter til et andet EU-EØS-land, vil være i stand til at optjene pension uden for de danske grænser. På samme måde kan lønmodtagere, der flytter fra et EU-EØS-land, optjene pension, og de kan sørge for, at eventuelle tidligere pensioner kan blive stående hvilende. Det er med til at understøtte, at man som lønmodtager ikke bliver klemt, hvis man arbejder på tværs af grænserne.

Forslaget betyder derudover også en opstramning af informationsudvekslingen mellem institut og investor omkring investeringsprodukter. Det er en udmøntning af den såkaldte PRIIP-forordning, som har til formål at give investorer lettere adgang til information om investeringsprodukter. På den måde skabes der større transparens og et bedre beslutningsgrundlag for investorerne, og det styrker investorbeskyttelsen betydeligt. Og en styrket investorbeskyttelse skulle jo gerne føre til, at der kommer flere investeringer.

På samme måde gennemføres også Benchmark-forordningens kontrol af benchmark, således at de bliver mere retvisende. Prisen på finansielle instrumenter fastsættes i dag efter såkaldte benchmark, og derfor er det vigtigt, at de beregnes nøjagtigt, og at de er til at stole på; det sikrer igen en god investorbeskyttelse. Og ved at indføre kontrol og sanktioner for behandling af benchmark, sikrer forslaget, at den finansielle sektor anvender mere robuste og retvisende benchmark.

Det var som sagt nogle af elementerne i lovforslaget. Der er også ændringer omkring SIFI, del vil sige, hvorledes vi beregner, hvilke institutter der er såkaldt SIFI, altså systemvigtige finansielle institutter, som bliver tilpasset den virkelighed, at uanset om det er et dansk finansielt institut eller er en filial af et udenlandsk selskab, har det selvfølgelig betydning for, hvor stor den finansielle sektor er i Danmark. Det giver et mere retvisende billede.

Det er en stor mundfuld, men ganske fornuftige ændringer, som vi støtter fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, formand – eller forkvinde, eller hvad man siger. Det her er jo endnu et i en lang række af forslag, som vi har set i de her år, der handler om regulering af den finansielle sektor. Det er kompliceret stof, og man kan vel sige, at de her forslag og deres komplekse karakter er et meget godt billede på, i hvilken grad vores finanssektor har udviklet sig til lidt af et vildnis. Man kunne spørge sig selv, om vi i stedet for at forsøge at regulere vildnisset burde få ryddet lidt ud i det og få forenklet tingene en anelse. Måske er der lidt for mange kreative produkter derude. Det er egentlig det, jeg vil sige lidt om, for nu har de andre ordførere jo været inde på mange af de konkrete elementer.

I Enhedslisten støtter vi jo varmt, at der er en stram regulering af finanssektoren. Det er en sektor med en enorm betydning for samfundet, og man kan jo sige, at finanskrisen for nogle år siden med al tydelighed viste, at der ikke er nogen grund til at have den store tillid til, at den private finanssektor selv tager ansvar for at sikre borgerne og samfundet mod de skadelige virkninger af finansielle kriser. Tværtimod udviste de manglende ansvar.

Grundlæggende må jeg bare sige, at vi slet ikke synes, at den regulering, der er indført siden krisen, er tilstrækkelig. Vi har stadig nogle finansgiganter, som er så store, at hvis de går ned, så kan de trække hele økonomien med sig ned. Det er helt uholdbart, at private koncerner kan have den indflydelse på vores samfund og på borgernes tryghed. Derfor mener vi jo grundlæggende, at der er brug for meget mere vidtgående reformer, der bl.a. indebærer en opdeling af de finansielle kæmper eller supermagter, sådan at investeringsbanker, bankvirksomhed, realkredit og forsikring igen bliver delt op i adskilte koncerner, sådan som vi havde lovgivning om for ganske få årtier siden.

Op gennem 1980'erne og 1990'erne var vi jo en del af en trend med at deregulere finanssektoren. Det kunne ikke blive frit nok, og staten kunne ikke blande sig lidt nok, så ville alt gå godt, fik vi at vide. Det gjorde det bare ikke, og den sektor, som vi overlod et enormt ansvar til, viste, at det ansvar kunne den overhovedet ikke leve op til. Derfor er der sådan set behov for at rulle den deregulering og liberalisering tilbage. Den her koncentration af ejerskabet hos nogle få kæmpe koncerner er ikke bare en trussel mod den finansielle stabilitet, det er jo også en trussel mod kunderne. Vi ser på realkreditområdet som det bedste eksempel lige nu, hvordan almindelige danskere bliver brugt som økonomiske malkemaskiner, hvor man sætter gebyrer og bidragssatser op igen og igen og på den måde har snablen nede i lommerne på boligejere, låntagere og bankkunder, mens man udbetaler enorme milliardgevinster til fjerne ejerkredse.

Så grundlæggende mener vi, at der er behov for et helt nyt finansielt system. Nu så vi, at Deutsche Bank forleden dag sagde, at den næste finanskrise venter lige om hjørnet. Nåh, gør den det? Så bladrer man hen på næste side i avisen og konstaterer, at vi også kan diskutere lidt burka – og det er jo meget vigtigere, end om vi er på vej mod en ny finanskrise!

Vi står med et lille forslag, som regulerer nogle små hjørner, og der er, som jeg ser det, både nogle positive og nogle negative elementer i forslaget. Men forslaget gør ikke grundlæggende op med de problemer, som vi har, med, at meget få store finansinstitutter har meget magt over vores økonomi og dermed over almindelige menneskers hverdag.

Hvis jeg skal pege på noget, vi synes ser fornuftigt ud, så er det, at man strammer op på reglerne for det, man kalder variabel løn, altså hvor meget man må udbetale i form af de her fantastiske bonusordninger, som vi har set på det seneste, bl.a. i Nets. Jeg tror, de fleste af os kunne tænke os lignende bonusordninger, men det er de færreste hårdtarbejdende danskere beskåret at få en bonus på 600 mio. kr. for et par års tro tjeneste. Så det er jo fint, at der bliver strammet op på det.

De ændringer, der er af SIFI-reglerne, synes vi også umiddelbart kan se fornuftige ud. Måske ville det være interessant at få opklaret, i hvilken grad der så er institutter, der fremover vil falde udenfor. Hvad angår ændringerne i forhold til realkreditten, ja, så lyder det jo, som om man imødekommer et pres fra Finans Danmark i forhold til de regler, man lige har strammet op, om muligheden for at indfri sit lån. Omvendt lyder det også, som om den opblødning, der er, måske er rimelig nok, i forhold til at når man indfrier sit lån gebyrfrit, så skal det ske umiddelbart og ikke efter f.eks. 5 år. Men det vil vi også lige kigge lidt nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Har jeg talt over tiden? Jamen så vil jeg stoppe her. Som sagt tager Enhedslisten endelig stilling til forslaget senere. Vi mener, der er brug for langt mere vidtgående reformer for at sikre borgerne mod såvel gebyrgribbe som nye finansielle kriser. Tak for det.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hr. Pelle Dragsted er tilgivet for at tale over tiden. Altså, når man har at gøre med så spændende et lovforslag som det her, kan det jo løbe af med en.

Jeg vil så prøve at gøre det lidt kort og tage fat i to væsentlige punkter i det her lovforslag. Det ene er, at det har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område ved at indføre såkaldte forhandlede retningslinjer, hvilket vil sige, at man har nogle retningslinjer, som udarbejdes i dialog med repræsentanter for forbrugerne og for sektoren. Det synes vi er en god idé.

Det andet meget væsentlige punkt i det her lovforslag er, at man vil sikre danske lønmodtageres pensionsforhold, når de flytter til et andet EU-land. Og det sker ved, at man giver mulighed for, at pensionen kan blive stående som en såkaldt hvilende ordning.

Vi kan støtte det her forslag.

Det var da godt. Tak for det. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg tror, at mit indlæg sådan længdemæssigt kommer til at lægge sig mellem de to tidligere ordføreres. Jeg vil igen bede om en teknisk gennemgang. Som svar på ministerens tal lige før og det med, at det vil man gerne give os, vil jeg også skynde mig at sige, at det ikke behøver at være hele ordførerskaren. Det kan jo fint bare være en enkelt, der får lidt hjælp. Men det viser sig ofte, at der er flere, der gerne vil have den her hjælp. Grunden til, at jeg synes, det er vigtigt at investere i sådan en gennemgang, er jo, at det da trods alt i hvert fald er billigt. Man tillader sig at lave bunkeforslag, hvilket folk i oppositionen måske synes er lidt ærgerligt, måske også støttepartiernes ordførere. Det er da en billig omgang at kunne give sådan en gennemgang og så spare al den lavpraktik, der vil være i at have en masse andre lovforslag delt op – hvis vi nu havde ti i stedet for et. Så det tillader jeg mig at gøre. Den investering tror jeg er god.

I og med at vi ikke kommer til at tage en beslutning om det her lovforslag umiddelbart, vil jeg tillade mig at bruge to minutter på at tale lidt om vores arbejdsforhold herinde. Der er tit nogle, der så synes, at jeg er meget kritisk, når jeg taler om demokratiet og om, hvordan vi arbejder som folketingspolitikere. Jeg vil godt lige slå en tyk, sort streg under, at det er i respekt for alt det gode, vi har, at jeg siger det her. For vi er godt nok privilegerede med et godt demokrati og gode arbejdsvilkår og nogle fantastiske og kompetente kolleger.

Men det interessante i at se sådan en teknisk gennemgang livestreamet er jo netop, at man kan høre nogle af de dumme spørgsmål, som jeg vil komme til at stille; nogle af de åbenbare mangler i min viden med hensyn til at behandle sådan et lovforslag her. Og hr. Pelle Dragsted var inde på, hvor kompliceret noget af det er. Og der kan nogle gange fra et parti som vores komme et eller andet grønt på dagsordenen, hvor det kan virke meget, meget banalt, men være meget vigtigt for os. Der kan også komme burkaforbud på dagsordenen, og så kan vi tale længe om det, for det er til at forstå, og der kan man have en mening om, om det er værd at diskutere. Men når vi sidder ved de her gennemgange, kan man jo høre, at det ikke er os som politikere, der ved alt om alt. Vi har et system bag os, der klæder os på. Derfor bliver en debat om det her forslag også vigtig, synes jeg. Jeg blev som ordfører i et relativt lille parti i tirsdags præsenteret for, at jeg havde 12 lovforslag i salen i denne uge – jeg tror egentlig, at der er mange, der har det endnu mere interessant, end jeg har det på den front, og som har flere lovforslag – så hvad er det egentlig, vi bliver bedt om? Altså, bliver vi bedt om at sætte os ind i dem, eller bliver vi bedt om at komme op og levere et eller andet, som jeg nu står og gør? Så beder jeg om en teknisk gennemgang. Hvorfor gør jeg det? Det er, fordi jeg godt kunne tænke mig at få lidt hjælp til at forstå det helt til bunds, så vi træffer en god beslutning. Men kan vi reelt set håndtere 12 forslag i et lille parti? Der er nogle, der er mindre end vores parti. Og kan man komme herind og sige noget begavet, der ikke bare er en gengivelse? Jeg er usikker på, om det her er den rigtige måde at arbejde på parlamentarisk, nemlig med så kort varsel at skulle gå op og komme med så mange meninger om noget så væsentligt.

Heldigvis har vi et demokrati, der er langt bedre end i stort set alle andre lande, tror jeg. Det plejer jeg også at sige. Jeg tror, at vi har verdens bedste demokrati. Så det er jo ikke, fordi vi gør det dårligt. Jeg synes bare, at det er værd at tænke over, om vi kunne gøre det anderledes. Kunne man fra regeringens side, uafhængigt af hvilken farve den har, tænke over, om det her virkelig er noget, der gavner? Hvis man har et flertal, skulle man så servere det hele i nogle aktstykker? Jeg ved ikke, om det er muligt, men så kunne det glide ned på en anden måde, og så kunne man tage stilling der. En gang imellem tager vi i hvert fald nogle store beslutninger i de aktstykker, der kommer rundt. For jeg synes på et eller andet niveau, at de her samleforslag, ligesom hvis vi får et meget, meget kort tidsrum til at kunne bestemme os i, med hensyn til hvad vi skal stemme til det ene og det andet, altså ikke er meningsfulde. Det synes jeg faktisk. Men så er det godt, at vi har udvalgsarbejdet og muligheden for at have en velvillig minister, der hjælper os, sådan at det alligevel bliver meningsfuldt. På tv kommer det bare nogle gange til at virke lidt anderledes end det utrolig dybdegående og saglige arbejde, der foregår, både ude i ministerierne og via alle medhjælperne, vi har herinde, de dygtige eksperter, og også fra politikernes side. Det, vi har heroppe, kommer til at være meget overfladisk, og så bliver det en sang om, at jeg gerne vil have en bæredygtig bundlinje og tre generelle fokusområder, altså både det økonomiske, det miljømæssige og det sociale. Det kan jeg så slutte næsten alle mine taler med, for et eller andet generelt politisk statement skal jeg komme med, selv på sådan et forslag her.

Jeg siger tusind tak, fordi vi har muligheden for de tekniske gennemgange og en velvillig minister, men jeg synes, det er for meget at bunke så mange forslag, og ofte med så kort varsel, som det her har været tilfældet.

Der er lige en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Det er ikke, fordi jeg vil blande mig i selve lovforslaget, men hr. René Gade kommer ind på processer, og der har jeg bare et simpelt spørgsmål. Jeg går ud fra, at hr. René Gade også følger med på Høringsportalen – det gør jeg i hvert fald på mit lovområde – og der ved vi jo i god tid i forvejen, når noget kommer. Så vil det ikke være relevant, at man i forbindelse med den offentlige høringsperiode, altså måske allerede der – i virkeligheden flere måneder før lovforslaget bliver fremsat i Folketinget – gør opmærksom på det, hvis man kan se, at der er noget, der er stort og teknisk, altså simpelt hen fra partiernes side beder om, at der bliver lavet de her tekniske gennemgange? Jeg synes, de kan være fuldstændig relevante, og så kan vi også planlægge dem ind i eksempelvis udvalgenes arbejde.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Noget af det, som nogle af høringsparterne også en gang imellem kommer med som en kommentar, er, at det kan være kritisk, hvis der bliver sat noget i gang i skolernes sommerferie, som de altså skal svare på i en periode, hvor der ikke er så mange tilgængelige medarbejdere. Det gør ikke noget for mig som politiker, for jeg kan nemlig gå ind og tjekke de her svar, ofte i relativt god tid. Nogle gange er der bare ikke nogen tilgængelige høringssvar, altså til at se, i hvert fald ikke der, hvor jeg plejer at lede, altså heller ikke på portalen, mener jeg. Der kommer de ofte først sluttelig, nogle gange måske få dage op til. Det er ikke et entydigt problem, jeg fremhæver i den her uge – 12 lovforslag siden i tirsdags, hvor meget af det har været tilgængeligt på den ene eller den anden måde – men alligevel synes jeg, der er et problem i det. Men jeg vil godt opsummere, at det er langt bedre vilkår, end jeg kunne forestille mig at der er i næsten nogen andre lande.

Spørgeren vil ikke sige mere, men der er en mere for en kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Først vil jeg egentlig bare komme med en ros til ordføreren for at bringe det her op; det er jo sådan set modigt at stille sig op og sige – og jeg er sådan set enig – at meget af det her er så kompliceret, at det ganske enkelt er svært for os at forstå.

Det, der er problemet – og der er vi altså lidt inde på noget i demokratiets maskinrum – er, at vi så skal basere os på f.eks. en teknisk gennemgang, som jo er en gennemgang ved ministeriets embedsfolk, som er ministerens mænd og kvinder, og som derfor også kan risikere at fremstille nogle bestemte elementer i et bestemt lys. Når jeg læser sådan et begreb som f.eks. præcisering, som også optræder i det her lovforslag, trækker jeg altid i overført betydning pistolen, for hvad er det, der ligger i præcisering? Er det en lempelse? Er det en skærpelse? Osv. osv.

Så jeg har faktisk i forbindelse med arbejdet med de tre lovforslag, vi har i dag, tænkt lidt over, om vi ikke burde få en kommenteret gennemgang fra Folketingets administration, altså fra vores embedsfolk, i al respekt for embedsfolkene derovre – altså at det i højere grad kunne blive en del af arbejdet, i hvert fald med de her meget komplicerede forslag – som måske også kunne sige, hvad der kunne være af argumenter imod og af argumenter for. Altså, vi bruger selvfølgelig høringssvarene, og det er godt, men det er bare ikke altid, at de høringssvar, vi får, nødvendigvis er dækkende hele vejen rundt.

Ordføreren.

Jeg er meget enig. Jeg var ikke gruppeformand på det tidspunkt, men jeg mener, at der, da vi havde debatten om partistøttemidler, også var en ret interessant debat om, om man kunne styrke Folketingets maskinrum endnu bedre. Jeg oplever jo i den grad, at ministerierne er behjælpelige på alle tænkelige måder, og at embedsfolkene fremstiller et retvisende billede, men det retvisende billede er jo netop ofte et bestilt billede, og det er ikke embedsfolkene, der forbryder sig, og heller ikke politikerne; det er sådan, systemet fungerer.

Så jeg synes da i den grad, det kunne være interessant at arbejde med at få noget fra Folketingets maskinrum, altså ikke fra ministerierne, som en gennemtestning. Vi har også tidligere i Alternativet talt om, at det i forbindelse med de debatter, vi har, kunne være interessant at få embedsfolk fra Folketinget til netop at kommentere det, jeg står og siger nu, altså om det giver mening. Altså, harmonerer det, jeg sagde for lidt siden, med det, jeg sagde for 3 dage siden? Det er på samme måde, som vi har kommentatorer, der sidder og diskuterer spin. På den måde kunne jeg egentlig også godt blive holdt i ørerne, for man har måske en gang imellem misforstået noget, som det kunne være sundt nok at få rettet op på. Så jeg er helt enig med ordføreren i, at det kunne være interessant.

Jeg tror også, at jeg hører ordføreren korrekt, når jeg hører, at det netop ikke er en kritik af embedsfolkenes fremlægning, for det er sådan, verden er, altså den måde, det bliver fremlagt på. Men ved de tekniske gennemgange oplever jeg netop, at det politiske er væk, så når man spørger ind til, om en præcisering f.eks. betyder en forandring, får man også et korrekt svar. Man kan måske få en case, der viser det, ligesom vi havde det på det andet område før. Så tekniske gennemgange er noget af det bedst mulige lige nu, synes jeg.

Spørgeren for sin anden kort bemærkning.

Altså, lige det sidste, med hensyn til om det skal kommenteres, hvis vi kommer til at sige noget vrøvl fra talerstolen, ved jeg ikke om vil være til gavn for politikerstanden, inklusive undertegnede.

Men hvad angår høringssvarene, når vi f.eks. drøfter de her finansielle spørgsmål, vil jeg sige, at det, jeg er bange for, for at være helt ærlig, ved sådan et bunkeforslag om den finansielle sektor, er, om der et eller andet sted dernede ligger kimen til den næste finanskrise, fordi man vil liberalisere et eller andet lille hjørne af noget med investeringsforeninger. Og der er jo ikke en høringspart. Der er nogle gange et forbrugerråd, som går ind og kigger på det ad den vej, og så har vi nogle interesseorganisationer, men der er ikke en høringspart, der, om jeg så må side, tager samfundets side i det og siger: Hov, pas på, det her kan gå den eller den vej. Det er faktisk vores ansvar at opdage det, og det synes jeg nogle gange er et lidt tungt ansvar.

Ordføreren.

Jeg er enig. Og så vil jeg også sige, at ud over at vi altid har brug for at rykke for høringssvar, der kommer så nuanceret som muligt, hvad jeg synes de oftest er – en gang imellem mangler der nogle, men så synes jeg også, at der er lydhørhed over for at finde dem – vil jeg også godt sige, at de store partier herinde jo hjælper os. Altså, når man kommer som nummer x i rækken og har fået Socialdemokratiet og Venstre til at præsentere, hvad forslaget går ud på, så kan jeg nogle gange tillade mig at komme op og være lidt selektiv. Og det er jo, fordi der er et arbejde i de større partier, der er endnu mere tilbundsgående, end vi kan gøre det i vores. Man bliver altså hjulpet af de større partier herinde, og det lever vi bl.a. højt på, så vi kan tillade os at være lidt skarpere på nogle enkelte punkter. Men tak for debatten.

Der er ikke flere til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste taler er ordføreren for Socialistisk Folkeparti, Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Det er næsten ærgerligt at afbryde en så spændende principiel debat, som er foranlediget af Alternativets ordfører. Jeg synes egentlig, at vi skal fortsætte den – måske på et andet tidspunkt – for der er trods alt rigtig meget i det her lovforslag. Der er også mere, end jeg kan komme ind på her i min tale, og det hænger jo faktisk lidt sammen med den diskussion, der var lige før, om, at vi har så store og komplicerede lovforslag.

Jeg kom i tanke om, at hr. Pelle Dragsted nævnte det her med en kommenteret høringsoversigt, for det er så rart, når man sidder i f.eks. Europaudvalget, at man får det over, som regeringen vil præsentere. Det er selvfølgelig præsenteret i et bestemt lys. Og så har man en kommenteret oversigt, hvor nogle ansatte i Folketinget sidder og siger, at det her er sådan, de tolker det efter bedste evne, altså at det objektivt set er det, det handler om. Så jeg vil gerne bakke op om, at vi kører videre med det arbejde, for der er rigtig meget, specielt på det finansielle område – for at holde mig til det.

Vi kan se en lang række fremskridt i det lovforslag, der er lagt frem. Men jeg bliver også nødt til at sige, at hver eneste gang vi tager et skridt eller halvandet frem i forhold til at prøve at sikre os mod den næste finansielle krise, som kommer, med netkrav, med SIFI-udpegninger og alt mulig andet, så bliver der også hele tiden sat nogle ting ind i de her beskyttelser, som underminerer dem lidt.

Selv om det ikke er det, lovforslaget handler om i dag, vil jeg bare gerne sige noget generelt om SIFI-udpegningen. Da vi lavede det, var vi mange, der godt kunne se, at det var en god idé. Man blev nødt til at have en speciel lovgivning for systemisk vigtige banker og institutioner, altså for nogle, der er too big to fail, dem, hvor vi kan blive sat i en umulig situation, hvis de skulle falde sammen igen. Men så har vi lavet lovgivning, vi har ændret, vi har lappet, vi har lavet muligheder for interne modelberegninger, som så måske alligevel ikke giver et fuldstændig gennemskueligt indblik i størrelsen på SIFI'erne eller de risici, der ligger i dem.

Det synes jeg altså er et problem, og derfor er jeg glad for, at hr. Pelle Dragsted var inde på det her med, at vi bliver ved med at implementere direktiver og forordninger – det er for det meste også fremskridt – og lappe lidt på diverse bankpakker og SIFI-modellen osv., men det hele bliver mere og mere kompliceret, og vi mister overblikket over, hvilken form for sikkerhed der egentlig er her.

En anden del af det her lovforslag er omkring god skik-reglerne, og der har jeg altså lidt et horn i siden på god skik-reglerne. Det irriterer mig igen og igen, at vi specielt på det her område altid skal diskutere god skik, som om det handler om moral eller god opførsel eller opdragelse af børn. Altså, det er jo bizart, synes jeg, at vi i et retssamfund har så meget på vigtige områder, som ikke er underlagt klokkeklar lovgivning, altså hvor det ikke er super gennemskueligt, at det her må du, og det her må du ikke.

På det finansielle område har vi god skik-regler, som skal fortolkes, og det er faktisk også lidt urimeligt, synes jeg, over for dem, der skal overholde god skik-reglerne, at det tit er i en gråzone, om man overholder dem eller ej. Så retssikkerhedsmæssigt synes jeg det er et problem, at vi har god skik-regler på så mange områder, i stedet for at vi prøver at lave noget lovgivning, så man ved, at her overholder man loven og her overholder man ikke loven. Det har jeg sagt mange gange, og jeg bliver ved med at sige det, for jeg synes det er en uskik med alle de her god skik-regler.

Men en del af det er også omkring de her forhandlede retningslinjer, og der kunne jeg se, at en del af høringssvarene gik på, om de forhandlede retningslinjer for Finanstilsynet skulle have den samme – hvad skal man sige – opbygning, som de forhandlede retningslinjer for Forbrugerombudsmanden, nemlig at hvis alle parter, der er involveret, ikke er enige, så bliver det ikke retningslinjer, så bliver det en vejledning. Og så bliver det simpelt hen for fluffy og for luftigt, hvis det skal være en vejledning til, hvordan man burde opføre sig. Det vil jeg gerne spørge ministeren ind til eller stille et skriftligt spørgsmål om.

Altså, på et område, hvor man har parter, der måske har meget klare modsatrettede interesser, skal alle interessenter så være enige, før de her forhandlede retningslinjer er på plads og skal udmøntes af Finanstilsynet? Det synes jeg er interessant. Altså, der er vel noget, der må tælle mere end andet, nemlig samfundsøkonomien, borgernes sikkerhed i forhold til fremtidige kriser osv. Og der vil jeg gerne spørge lidt ind til, om alle parter ligesom kan nedlægge veto, så det bliver sådan en totalt udvandet model, som man kan se det andre steder.

Undskyld, jeg har talt for længe. Resten af mine noter vil jeg tage i udvalgsbehandlingen. Tak.

Velbekomme. Der er ikke nogen med korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste taler er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Anders Johansson.

Tak. Lovforslaget indeholder en række ændringer af forskellige love inden for det finansielle område, som de forrige ordførere relativt nøje har redegjort for, så jeg skal se, om jeg kan gøre det lidt kort.

Ændringerne har bl.a. til formål at øge forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område. Derudover rummer lovforslaget en implementering af portabilitetsdirektivet, som så skal sikre lønmodtageres rettigheder, i forbindelse med at de flytter arbejdsplads til Danmark eller fra Danmark til et andet EU-land.

For Det Konservative Folkeparti er arbejdskraftens fri bevægelighed en af grundstenene i EU-samarbejdet, så det er selvfølgelig noget, som vi er positive over for; det er noget af det, der er med til at skabe velstand for Danmark. Derudover er det også vigtigt at bemærke, at direktivet implementeres så direktivnært som muligt. Det synes jeg også er en vigtig prioritet, så vi ikke laver overimplementering.

Lovforslaget sætter også nogle mere retvisende rammer for udpegningen af SIFI'er, hvilket jo er godt, så man får et bedre overblik over den finansielle sektor. Da udenlandske kreditinstitutters væsentlige filialer i Danmark så kommer med i opgørelsen, giver det alt andet lige et mere retvisende billede, som igen er til gavn for stabiliteten i den finansielle sektor i Danmark.

Endelig vil jeg fremhæve, at lovforslaget lægger op til at give Finanstilsynet mulighed for at udarbejde og offentliggøre forhandlede retningslinjer for god skik på forbrugerområdet, som det kendes fra markedsføringsområdet. Så tror jeg ikke, jeg vil sige mere, andet end at Det Konservative Folkeparti naturligvis bakker lovforslaget op.

Der er lige en enkelt med en kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Det er sådan et lidt generelt, principielt spørgsmål: Hvad er Det Konservative Folkepartis holdning til, hvad skal man sige, brugen af god skik-regler i stedet for f.eks. lovgivning?

Ordføreren.

Det kan jeg nok ikke svare helt konkret på, ud over at jeg vil sige, at det måske kan være vigtigt for branchen selv at udvikle nogle retningslinjer, fordi ting jo ændrer sig. Der kan være nogle ting, som ændrer sig i forbindelse med udviklingen på forskellige områder, og derfor kan der måske være ræson i, at man har mulighed for at forhandle det her ude på de enkelte områder, det vedrører.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Når jeg spørger, er det, fordi Det Konservative Folkeparti jo tit er et parti, der slår sig meget op på lov og orden og retssikkerhed, og at der skal være klare linjer. Hvis man forestillede sig, man f.eks. på skatteområdet havde god skik-regler i stedet for klokkeklar lovgivning, så ville det jo se helt anderledes ud. Men når vi tit har en diskussion om f.eks. brugen af skattely eller skatteunddragelse, får jeg hvert fald tit at vide – også fra folk i den konservative lejr – at det der jo ikke er klokkeklart ulovligt. Altså, det er måske i en gråzone, men det er ikke klokkeklart ulovligt. Der lægger man meget op til, at man skal følge loven, og at alt andet må man jo lade fare.

Så det er igen et lidt principielt spørgsmål, om vi ikke som lovgivere skal slå fast ret tydeligt, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig også udgangspunktet, og sådan er det jo på langt de fleste områder, men der er også ræson i at sige, at på nogle områder kan det også godt give mening, at man ude i brancherne udvikler nogle retningslinjer for, hvad man synes er god skik på forskellige områder. Vi har set det på f.eks. markedsføringsområdet, hvor det jo fungerer. Derfor synes jeg også, at det nogle gange kan være godt at give den frihed til, at man selv kan forhandle om de her god skik-regler ude på områderne.

Tak til ordføreren, der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Det var så slut på ordførerrækken, og jeg vil derfor give ordet til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak. Tak for bemærkningerne og den generelt, synes jeg, meget positive modtagelse af forslaget. Sigtet med lovforslaget er jo bl.a. at øge forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område. Det skal bl.a. ske ved at indføre forhandlede retningslinjer på det finansielle område. Vi kender allerede til redskabet forhandlede retningslinjer fra markedsføringsområdet, hvor redskabet har vist sit værd. Nu foreslår vi i stedet at bruge det samme redskab på det finansielle område i forhold til reglerne om god skik. Det er et godt redskab, fordi retningslinjerne udformes i tæt dialog med både repræsentanter for forbrugerne og de finansielle erhvervsorganisationer. Retningslinjerne vil derfor afspejle en fælles forståelse af, hvad der er god skik, og kan medvirke til at sikre en bedre efterlevelse heraf til gavn for forbrugerbeskyttelsen.

Høringen har også vist, at organisationerne tager positivt imod instrumentet, fordi det kan bidrage til klarere regler til glæde for såvel forbrugerne som virksomhederne. Men i lovforslaget foreslås der også at forbedre Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn på forbrugerområdet i tilfælde, hvor en kunde har klaget over en finansiel virksomhed. Lovforslaget har desuden til formål at sikre lønmodtagernes ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder, når de flytter mellem Danmark og et andet EU-land. Lønmodtagerne får således mulighed for at lade optjente pensionsmidler blive stående som en hvilende ordning. Det kan understøtte arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne i EU.

Lovforslaget gennemfører desuden en række ændringer, der skal medvirke til at styrke beskyttelsen af detailinvestorer. Det skal bl.a. ske ved at sikre en lettere adgang til centrale oplysninger om bl.a. såkaldt sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter, således at investorerne har mulighed for at træffe informerede beslutninger om deres investeringer.

Med de ord ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Hvis ministeren ikke kan svare på det her, stiller jeg selvfølgelig spørgsmålet skriftligt, men ud fra lovforslaget havde jeg svært ved at læse, hvordan modellen med de forhandle retningslinjer skal udformes i praksis, før de bliver implementeret af Finanstilsynet. Er det sådan, at de forskellige parter kan nedlægge veto eller sige, at de ikke ønsker, at det skal være en del af forhandlingsresultatet? Det er sådan, jeg læser det, nemlig at når de skal forhandles, jamen så kan man ligesom sige, at det og det skal ikke med. Eller lad mig omformulere det: Får det den samme opbygning som f.eks. Forbrugerombudsmanden, hvor det kan gå fra at være retningslinjer til at være en vejledning, som er en meget svagere variant?

Ministeren.

I det her tilfælde vil det jo være en styrkelse af Finanstilsynets rolle, for i sidste ende vil det jo være dem, der beslutter det. Så man kan sige, at i forhold til den formelle proces skal jeg nok få svaret skriftligt på det, men de ting, som der bliver aftalt og forhandlet om, er jo ikke noget, der er grebet ud af den blå luft. Det er jo nogle ting, som også har baggrund i nogle konkrete retningslinjer. Så der er ikke nogen slækkelse på nogen af de områder.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det er heller ikke det, jeg spørger om, for det er helt klart, at det bliver en styrkelse af Finanstilsynets rolle, men mit spørgsmål er: Er der nogen parter – det kan være brancheorganisationer eller enkelte institutter – som kan sidde i den kreds og nedlægge veto eller flytte retningslinjerne et andet sted hen? Det er jo forhandlede retningslinjer, men hvad betyder det i praksis? Betyder det, at der er nogle, der kan gøre retningslinjerne sværere, end de ville have været ellers?

Ministeren.

Hvis det er forhandlet, er udgangspunktet jo det, at det kan flytte sig. Mit udgangspunkt er, at det ikke skal være sværere, men man kan ikke fuldstændig eksplicit sætte det op på sådan en målestok, som betyder, om det så kan blive sværere, men det kommer også an på, hvad udgangspunktet er. Men udgangspunktet er jo, at man har nogle principper, og så må man finde frem til, hvad man gør. Jeg kan ikke præcis sige, for der er jo ikke en definition på, hvad konklusionen bliver, hvad konklusionen så bliver, og om det så bliver sværere ud fra det spørgsmål, sådan som jeg forstår spørgsmålet. Men lad os prøve at tage en skriftlig runde på det, så jeg måske klarere forstår spørgsmålet, for jeg kan ikke give nogen klar konklusion på – det kan vi jo ikke gøre i dag – hvor det så vil ende henne, for det kommer an på, hvilke input der kommer i det forløb. Men jeg vil meget gerne svare på det skriftligt.

Det fik hr. Pelle Dragsted på banen. Værsgo til en kort bemærkning.

Nu handler det her forslag om endnu et niveau omkring regulering af finanssektoren. Ministeren har sikkert også læst den her udtalelse fra Deutsche Bank forleden dag om, at man mener at være på vej mod en ny finanskrise, og at næste gang har vi slet ikke det rum til handling, fordi renten er lav eller i minus og vi kan ikke lave mere af det her såkaldte quantitative easing, som de i øvrigt mener er en af årsagerne til, at der er en boble under opbygning både på aktie- og boligmarkedet. Er ministeren enig i, at der er den slags faresignaler, og mener ministeren, at vi også med indeværende lovforslag er tilstrækkelig sikret i Danmark mod en ny finanskrise?

Ministeren.

Man skal selvfølgelig være varsom med at sige aldrig, og så om 5 år, hvis der sker et eller andet, bliver jeg foreholdt, hvad jeg har sagt fra Folketingets talerstol. Man kan så sige, at efter det forløb, der var frem til september 2008, da Lehman Brothers krakkede for de her 9 år siden, er det efterhånden blevet, har vi i hvert fald polstret, har vi i hvert fald sikret en anden form for fundament under vores finansielle virksomheder, som man ikke havde i 2008. Så er det globale marked jo stadig væk meget volatilt, og der kan opstå nogle kriser, som vi ikke kan tage højde for, men det, jeg i hvert fald kan sige heroppe fra talerstolen, er, at vi har styrket fundamentet under den finansielle sektor markant mere, end man havde frem til september 2008 – markant mere. Dermed siger jeg så ikke, at man ikke kan udelukke, at der kan ske noget, men man har i hvert fald taget nogle skridt, som er ret substantielle i forhold til tiden før 2008.

Spørgeren.

Noget af det, der spekuleres meget i lige for tiden, er jo den her mulige kinesiske kreditkrise. Vismændene er også inde på det i deres rapport fra forleden. Hvad vil en sådan kreditkrise betyde, altså, hvor involveret er Danmark i forhold til den kinesiske finanssektor?

Ministeren.

Det har jeg simpelt hen ikke tal på. Jeg ved ikke, hvor meget de danske banker er involveret i det, og det vil jeg meget gerne svare skriftligt på, så vi kan undersøge det, både hos Nationalbanken og ude i den finansielle verden. Nationalbanken har jo nok de tal. Jeg har ikke selv de tal, så det ved jeg ikke.

Så kan vi sige tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.