Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt
1840007_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 L1 (Alm. del) af 13.
december 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse udgiftsvirkningen af finanslovsaftalens skatteelementer:
Afskaffelse af skat af arbejdsgiverbetalt telefon, permanent boligjobordning,
og fremrykning af aftrapning af udligningsskat? I svaret bedes ministeren oplyse
virkningen i 2018-pl, og i umiddelbar virkning, virkning efter tilbageløb og
efter tilbageløb og adfærd. Ministeren bedes endvidere oplyse den årlige virkning
i perioden 2018-25, samt den varige virkning på de offentlige finanser.
Svar
Med aftalen om finansloven for 2018 afskaffes skatten på arbejdsgiverbetalt tele-
fon. Efter gældende regler beskattes ca. 480.000 lønmodtagere af fri telefon.
Skattefritagelsen skønnes at indebære, at en række af de personer, der i dag har en
arbejdstelefon, men ikke fri telefon, vil få mulighed for at anvende arbejdstelefo-
nen privat (såfremt arbejdsgiveren tillader det). Dernæst forventes ordningen at få
større udbredelse, således at nye lønmodtagergrupper vil få fri telefon som en del
af en lønpakke. Afskaffelsen vil således bidrage til øget fleksibilitet på arbejdsmar-
kedet.
Afskaffelse af skat på fri telefon skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et
varigt mindreprovenu på 740 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Mindreprovenu ved afskaffelse af skat på arbejdsgiverbetalt telefon
Varig
virk-
ning
585
440
740
Mio. kr., 2018-niveau
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2018
-
-
-
2019
-
-
-
2020
585
440
535
2021
585
440
570
2022
585
440
600
2023
585
440
630
2024
585
440
665
2025
585
440
695
Kilde: Skatteministeriet
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om udgiftsvirkningen af finanslovsaftalens skatteelementer, til finansministeren
1840007_0002.png
Side 2 af 3
Den nuværende Boligjobordning udløber med udgangen af 2017. Med aftalen om
finansloven for 2018 videreføres BoligJobordningen som en permanent ordning,
der indebærer, at der fortsat gives skattefradrag for både service- og håndværks-
ydelser i hjemmet.
Skattefradraget er som hidtil et ligningsmæssigt fradrag, og de hidtidige lofter over
skattefradragene for udgifter til serviceydelser og håndværksydelser på hhv. 6.000
kr. og 12.000 kr. videreføres ligeledes. Begge lofter er i 2018-niveau og reguleres
efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med lønudviklingen.
Den permanente BoligJobordning skønnes at indebære et varigt mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på 445 mio. kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Mindreprovenu ved permanent BoligJobordning
Varig
virk-
ning
665
500
445
Mio. kr., 2018-niveau
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2018
690
520
455
2019
665
500
445
2020
665
500
445
2021
665
500
445
2022
665
500
445
2023
665
500
445
2024
665
500
445
2025
665
500
445
Kilde: Skatteministeriet
Med
Forårspakke 2.0
blev der fra og med 2011 indført en midlertidig udlignings-
skat. Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra aldersopsparing, kapitalpen-
sioner, invalidepension, førtidspension eller efterløn. Udligningsskatten udgjorde 6
pct. de første 4 år. Fra 2015 aftrappes den med 1 pct.-point årligt, således at den er
fuldt udfaset i 2020.
Med aftalen om finansloven for 2018 afskaffes udligningsskatten fra 2018.
På baggrund af
Forslag til finanslov for finansåret 2018
–
og dermed grundlaget for
finanslovsaftalen
–
er det tidligere skønnet, at en afskaffelse af udligningsskatten
indebærer et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 65 mio. kr. i 2018 og 30 mio.
kr. i 2019.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde, herunder på baggrund af de sene-
ste oplysninger vedrørende slutskatterne for 2016, har der vist sig behov for at
opdatere skønnet. På denne baggrund skønnes mindreprovenuet som følge af
afskaffelsen af udligningsskatten nu efter tilbageløb at udgøre ca. 105 mio. kr. i
2018 og ca. 60 mio. kr. i 2019,
jf. tabel 3.
1
1
Skatteministeriet har d. 21. december 2017 sendt lovforslag til udmøntning af afskaffelsen af udligningsskatten i høring,
hvoraf de opdaterede provenuvirkninger fremgår.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om udgiftsvirkningen af finanslovsaftalens skatteelementer, til finansministeren
1840007_0003.png
Side 3 af 3
Det skal bemærkes, at det er praksis, at politiske aftaler baseres på det konjunktur-
grundlag, som forligger på tidspunktet for udspillet. Herunder er det også praksis,
at der i forbindelse med det lovforberedende arbejde foretages en konsolidering af
provenuskøn, således at disse ved fremsættelse af lovforslag afspejler den nyeste
tilgængelige information.
I det konkrete tilfælde skal det i forlængelse heraf endvidere bemærkes, at saldo-
virkningen af en afskaffelse af udligningsskatten isoleret set ikke påvirkes af det
ændrede skøn, set i forhold til grundlaget for
Aftale om finansloven for 2018
2
. Det
skal ses i lyset af, at indtægten fra udligningsskatten stiger svarende til stigningen i
det skønnede mindreprovenu ved afskaffelsen af udbytteskatten.
Tabel 3
Mindreprovenu ved fremrykning af aftrapning af udligningsskat
Varig
virk-
ning
5
0
0
Mio. kr., 2018-niveau
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2018
140
105
105
2019
80
60
60
2020
-
-
-
2021
-
-
-
2022
-
-
-
2023
-
-
-
2024
-
-
-
2025
-
-
-
Kilde: Skatteministeriet
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Dvs.
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.