Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt
1839321_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 77 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 12. december 2017 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det økonomiske råderum i hver enkelt år frem mod 2025,
hvis aftalen om finansloven for 2018 vedtages som den er aftalt mellem regerin-
gen og DF?
Svar
Det finanspolitiske råderum er senest opgjort i den mellemfristede fremskrivning
af dansk økonomi fra august 2017, som er beskrevet i publikationen
Opdateret
2025-forløb.
Det finanspolitiske råderum er opgjort som den beregningsteknisk
mulige vækst i udgifterne til det offentlige forbrug, og er opgjort til ca. 32 mia. kr.
i 2025. Der er ikke taget højde for aftaler indgået efter august i ovenstående opgø-
relse.
Beregningen af det finanspolitiske råderum vil blive opdateret i forbindelse med
Danmarks Konvergensprogram 2018,
som bliver offentliggjort i foråret 2018. I den
opdaterede opgørelse vil der blandt andet indgå virkninger af finansloven for
2018, aftalen om omlægning af bilafgifter, aftalen om erhvervs- og iværksætterini-
tiativer, ligesom der vil blive indregnet nye oplysninger, skøn og øvrige politiske
aftaler mv.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk