L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvordan aftalen om finanslov for 2018 forventes at påvirke uligheden (målt ved gini-koefficienten), til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. december 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 71 (L 1 - §7.

Finansministeriet) af 12. december 2017 stillet efter ønske fra

Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Hvordan forventes aftalen om finanslov for 2018 at påvirke uligheden (målt ved

gini-koefficienten)?

Svar

Der er umiddelbart to elementer blandt finanslovens initiativer, der direkte påvir-

ker befolkningens disponible indkomster i 2018. Det er fjernelsen af udlignings-

skatten og videreførelse af Boligjobordningen. Disse to elementer vurderes at

bidrage til en stigning i indkomstforskellene på knap 0,02 pct.-point målt ved Gi-

ni-koefficienten,

jf. tabel 1 nedenfor.

Selvom de øvrige elementer ikke direkte påvirker de opgjorte indkomstforskelle,

tillægges de en fordelingsvirkning. Det afspejler, at

værdien

af den disponible ind-

komst bl.a. afhænger af omfanget af offentlig service.

Initiativer udmøntet gennem det offentlige forbrug i 2018 skønnes at have en

fordelingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene på 0,10 pct.-

point målt ved Gini-koefficienten.

Det giver tilsammen en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i Gini-

koefficienten på godt 0,08 pct.-point.

I forbindelse med vurdering af fordelingsvirkninger er det imidlertid udmøntnin-

gen, og ikke så meget niveauet, der er interessant. Derfor opgøres fordelingsvirk-

ningen af udmøntningen i forhold til en situation, hvor rammen alternativt var

anvendt på offentligt forbrug generelt

Hvis forhandlingsrammen, alternativt til udmøntningen i finanslovsaftalen, var

anvendt til en generel proportional stigning i det offentlige forbrug, ville det inde-

bære en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i Gini-koefficienten på knap

0,12 pct.-point.

Det svarer til tidligere års praksis for opgørelse af fordelingsvirkninger af aftaler om finanslove,

jf. fx svar på svar på finans-

udvalgets spørgsmål nr. 137 (L1) af 19. november 2015 eller svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november 2014.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvordan aftalen om finanslov for 2018 forventes at påvirke uligheden (målt ved gini-koefficienten), til finansministeren

Side 2 af 3

De samlede fordelingsvirkninger af udmøntningen på finansloven for 2018 skøn-

nes således at svare til en stigning i indkomstforskellen på 0,03 pct.-point. Forde-

lingsvirkningen skal ses i forhold til det opgjorte niveau for indkomstforskellene

på 26,6 pct. i 2014

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af aftale om FL18 målt ved Gini-koefficienten

Gini, pct.-point

Indkomstskat

- Fjernelse af udligningsskat

- Videreførelse af Boligjobordning

Offentligt forbrug

- Udmøntning af Velfærdsreserven

- Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

- Andre sundhedsinitiativer

- Bedre vilkår for ældre på plejehjem

- Initiativer til et trykt og sikkert Danmark

- Initiativer på udlændingeområdet

- Kvalitetspulje til erhvervsskolerne og højere produktionsskoleydelse

- Infrastruktur

- Øvrige

- Reserve til merudgifter (TB-reserven)

I alt

- Finansiering (annullering af forhandlingsreserve mv.)

Samlet fordelingsvirkning

-0,01

-0,00

-0,02

-0,03

-0,00

-0,01

-0,00

-0,01

-0,08

0,12

0,03

0,01

-0,10

0,02

Anm.: Opgjort med udgangspunkt i datagrundlag fra 2014 fremskrevet til 2018. Den opgjorte fordelingsvirkning af

Boligjobordningen afspejler en fortsættelse af den ordning, der gjaldt i 2014, opregnet til den skønnede

umiddelbare provenuvirkning af ordningen efter FL18. Initiativer til er trygt og sikkert Danmark, udlændin-

geområdet, infrastruktur og øvrige er antaget at være ligeligt fordelt på befolkningen svarende til fordelings-

virkningen af kollektivt forbrug. Udmøntning af velfærdsreserven er antaget at være fordelt svarende til ud-

gifterne til sygesikring, medicin og hospitaler. Indsatsen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

er antaget fordelt på de personer som modtager hjemmehjælp eller er på plejehjem og som er i kontakt med

sundhedsvæsenet gennem sygesikringsydelser, medicintilskud eller hospitalsbehandling. Sundhedsinitiativer-

ne er antaget fordelt svarende til udgifterne til hospitaler. De bedre vilkår for ældre på plejehjem og for stu-

derende på erhvervsskoler og produktionsskoler er fordelt svarende til fordelingen af de offentlige udgifter

på de pågældende områder. Endelig er reserven til merudgifter samt finansieringen antaget fordelt svarende

til offentligt forbrug generelt, dvs. svarende til en proportional ændring på alle områder af det offentlige for-

brug. Fordelingsvirkningen af offentligt forbrug er opgjort ved at fordele de offentlige udgifter på de perso-

ner, som har benyttet sig af den pågældende serviceydelse, og værdien heraf er herefter tillagt den disponible

indkomst. På grund af afrunding i tabellen summer enkeltelementerne ikke nødvendigvis til totalerne.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Det skal bemærkes, at udgangspunktet om, at fordelingsvirkningen af udmøntnin-

gen holdes op i mod fordelingsvirkningen af at forhandlingsrammen alternativt

var udmøntet til offentligt forbrug, er en beregningsteknisk antagelse, og at der

kan argumenteres for andre tilgange. Det kunne fx være en antagelse om, at ud-

gangspunktet for forhandlingsreserven er, at den alternativt ville blive udmøntet

I 2015 skønnes niveauet for indkomstforskellene til 27,9 pct. målt ved Gini-koefficienten. Opgørelsen af niveauet for

indkomstforskellene 2015 er imidlertid baseret på en ændret opgørelsesmetode og derfor ikke direkte sammenlignelig med

de angivne 26,6 pct. for 2014, som er udgangspunktet for de opgjorte fordelingsvirkninger i dette svar. Opgøres niveauet

for indkomstforskellene i 2014 med udgangspunkt i den nye opgørelsesmetode bliver Gini-koefficienten 27,1 pct.,

jf.

Fordeling og incitamenter 2017, Økonomi- og Indenrigsministeriet, juni 2017.

L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvordan aftalen om finanslov for 2018 forventes at påvirke uligheden (målt ved gini-koefficienten), til finansministeren

Side 3 af 3

på en måde, der er fordelingspolitisk neutral, eller et udgangspunkt, hvor pengene

føres tilbage til borgerne via lavere indkomstskatter. Dvs. et udgangspunkt om, at

målet med forhandlingsreserven ikke er offentligt forbrug, men skattelempelser.

Hvis udmøntningen på FL18 ses i forhold til en fordelingsneutral udmøntning af

forhandlingsreserven, har aftalen om finansloven for 2018 en samlet fordelings-

virkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene med 0,08 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Samlet fordelingsvirkning ved forskellige udgangspunkter for anvendelse af forhandlingsreserven

Udgangspunkt for tiltænkt anvendelse af forhandlingsreserven

Offentligt forbrug

Neutral udmøntning

Indkomstskat

Fordelingsvirkning af

Udmøntning på FL18

Finansiering (annullering af forhandlings-

reserven)

Samlet fordelingsvirkning

-0,08

0,12

0,03

Ændring i Gini-koefficient, pct.-point

-0,08

0,00

-0,08

-0,05

-0,13

Anm.: Se anmærkninge til tabel 1. Fordelingsvirkningen af en generel skattelempelse er opgjort med udgangspunkt i

en 1,56 pct. reduktion i bundskat, topskat, sundhedsbidrag, kommuneskat, kirkeskat og aktieindkomstskat.

Reduktionens størrelse er baseret på, at reduktionen af bundskatten og topskatten implementeres som en

reduktion i satsen (med en selvfinansieringsgrad på hhv. 7,8 pct. og 34,3 pct.), og at reduktionen af

sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat implementeres ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget (med

en selvfinansieringsgrad på 8,6 pct.). For aktieindkomstskatten er der set bort fra afledte adfærdsvirkninger.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen og selvfinansieringsgrader fra

Skatteøkonomisk redegørelse 2017, Skatteministeriet, juni 2017.

Ses udmøntningen i forhold til en alternativ anvendelse til generelle lempelser i

indkomstskatten, har udmøntningen med aftalen om finansloven for 2018 en for-

delingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene med 0,13 pct.-

point målt ved Gini-koefficienten.

Det skal bemærkes, at den opgjorte fordelingsvirkning af en generel lempelse af

indkomstskatten er baseret på et beregningseksempel. Der er taget udgangspunkt i

en proportional nedsættelse af alle indkomstskatter undtagen AM-bidraget. En

generel skattelempelse kan implementeres på flere måder, som vil have forskellig

virkning på fordeling og arbejdsudbud.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister