L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om at redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

15. december 2017

J nr. 2017-3879

Finansudvalget har i brev af 11. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål 67

til L1 forslag til Finanslov for finansåret 2018, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).

Spørgsmål 67

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen af

aftalen om finansloven for 2018, idet ministeren bedes fremlægge en sam-

let oversigt over de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i

aftalen, og vil ministeren fremhæve de initiativer i finansloven, der kompen-

serer for eventuel øget klimabelastning og redegøre for øvrige virkemidler

til at sikre, at den danske drivhusgasudledning ikke øges, som følge af fi-

nanslovsaftalen?

Svar

Svaret bygger dels på et tidligere svar på lignende spørgsmål 10 til L216 og EFKM

alm. del spørgsmål 372 om betydningen for CO

-udledningen af regeringens for-

slag til finanslov 2018. Dels suppleres der med en opgørelse af konsekvenserne af

udvidelse af motorvej på Vestfyn.

Det er kun ganske få elementer i forslaget, der er konkretiseret tilstrækkeligt til at

kunne skønne en effekt på udledningen af CO

. Dette omfatter ændret takst på

Storebælt, øget hastighed på udvalgte landeveje og motorvejsstrækninger og udvi-

delse af motorvej på Vestfyn. Der er betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere

konsekvenserne for drivhusgasudledningen.

Nedsat Storebæltstakst

Det skal bemærkes, at taksten for tog ligeledes reduceres. Endvidere skal der gø-

res opmærksom på, at såfremt en nedsat takst leder til reduceret færgefart på Kat-

tegat, vil dette kunne reducere CO

-udledningen en smule. Dette forudsættes dog

her ikke at være tilfældet.

Den årlige effekt af nedsat takst er angivet umiddelbart efter indfasningsperioden,

formentlig i starten af 2020’erne. En 25 pct. reduktion af taksten på Storebælt for-

ventes at lede til en øget CO

-udledning på 30-57.000 ton/år i 2021-2030, når den

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om at redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

er fuldt implementeret. Det svarer til ca. 0,2-0,4 pct. af transportsektorens forvente-

de udledning i perioden 2021-2030. Denne effekt er beregnet før perioden blev

specificeret, men det vurderes, at effekten ligger inden for den antagne indfasning.

Da takstnedsættelsen er provenuneutral og dermed indebærer, at tilbagebetalings-

tiden for Storebæltsforbindelsen (via takster) forlænges med 3 år, forventes der

også en reduktion i CO

-udledningen på længere sigt i forhold til uden tiltaget.

Hvorvidt CO

-reduktionen på længere sigt fuldt ud udligner den øgede udledning i

årene 2021-3030 er uvist, da det ikke har været muligt at foretage en beregning

heraf. Omfanget af CO

-reduktionen på lang sigt vil bl.a. afhænge af, hvordan for-

længelsen af tilbagebetalingstiden implementeres og hvordan sammensætningen

af bilflåden ser ud.

Hastighedsopgraderinger til 90 km/t og 130 km/t

Øget hastighed vil med det konkrete forslag lede til en øget udledning på anslået

3.500-3.800 ton/år. Det svarer til ca. 0,03 pct. af transportsektorens årlige udled-

ning.

Udvidelse af motorvejen på Vestfyn

Udvidelse af motorvejen til seks spor vil med det konkrete forslag lede til en øget

udledning af drivhusgasser.

Med udgangspunkt i CO

-beregningerne fra VVM-undersøgelsen

fra 2008 af ”Ud-

bygning af Den Fynske Motorvej mellem

Odense Vest og Middelfart”

fremgår det,

at der samlet set forventes en stigning i CO

-udledning på ca. 7.000 ton pr. år, hvil-

ket er svarende til i størrelsesorden 0,06 pct. af den samlede årlige CO

-udledning

for transportsektoren. Den anvendte beregningsmodel har ikke taget højde for evt.

trafikspring, hvorfor CO

-udledningen må antages at være en smule højere end det

beregnede.

Vejdirektoratet kan desuden oplyse, at den første tredjedel af strækningen mellem

Middelfart og Nr. Aaby allerede er udbygget, hvorfor man må antage, at den egent-

lige samlede stigning i CO

er i størrelsesorden 2/3 af ovennævnte.

Vejdirektoratet har ikke gennemført senere beregninger af CO

-udledning som

følge af udvidelsen af Fynske Motorvej.

VVM-undersøgelse af E45

Der er tale om en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved udvidelse af forskel-

lige strækninger. Der er således ikke tale om besluttede projekter, og der er på

nuværende tidspunkt ikke regnet på konsekvenser for drivhusgasudledningen.

Vejdirektoratet har oplyst, at i det eventuelle videre arbejde med de planlægnings-

mæssige analyser af udbygningsforslag på E45 vil konsekvenser for drivhusgasud-

ledningen blive beregnet.

Side 2/3

L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om at redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Øvrige elementer

For øvrige elementer i aftalen om finansloven for 2018 er der ikke opgjort en effekt

på CO

-udledningen. I det omfang, de bidrager til øget vækst og beskæftigelse, må

de dog isoleret set alt andet lige forventes at give anledning til et øget energifor-

brug, der kan give anledning til øget udledning af CO

. Denne udledning må forven-

tes at finde sted både inden for og uden for kvotesektoren. Omfanget af øgede

udledninger vil dog i høj grad afhænge af, om det øgede energiforbrug i fremtiden

vil stamme fra vedvarende energikilder eller fossile. Der er ikke regnet konkret her-

på.

Det vurderes, at en række tiltag som fx investeringer i jernbanen, pulje til mindre

initiativer på transportområdet, grøn naturpulje, økologisk landbrug og en perma-

nent BoligJobordning alle kan have en klimaeffekt, og at denne både kan være

reduceret og øget CO

-udledning. Det har dog ikke været muligt at regne herpå, da

det bl.a. kræver en konkret udmøntning af midlerne.

Kompensation for klimaeffekter

Effekterne vil indgå i løbende opgørelser af manko for opfyldelse af klimamålsæt-

ninger med udgivelse af Energistyrelsens basisfremskrivninger. Regeringen vil

fremlægge en strategi for at opfylde Danmarks klimamål for de ikke-kvotebelagte

sektorer i perioden 2021-2030.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3