Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt
1901080_0001.png
Bilag 1
Vurdering af initiativer i Alternativets udspil til en finanslov for 2018-2021
Tabel 1
Vurdering af konkrete initiativer i Alternativets udspil til finanslov for 2018-2021
25. maj 2018
Prioritering
Udgiftsskøn i udspillet i
2018 (angivet i udspil-
let)
FMs vurdering af ud-
giftsskøn i 2018 (hvis
muligt).
1
Bemærkninger til vurdering af udgifterne
Den økonomiske bundlinje
Regeringen har en målsætning om, at alle skal have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s i 2020. I Dan-
mark er udrulningen af bredbånd som udgangspunkt markedsbaseret. Regeringen har løbende afsat midler til at understøtte mar-
kedsudrulningen, bl.a. er der afsat ca. 320 mio. kr. i 2016-2019 til bredbåndspuljen, som giver tilskud til lokale bredbåndsprojekter.
1. Internet til alle
220 mio. kr.
-
Regeringens bredbåndsmålsætning er i dag opfyldt for knapt 90 pct. af alle boliger og virksomheder. Det er vanskeligt at estimere
udgiften til at sikre internet til alle. Udgiften afhænger bl.a. af, hvilken hastighed der forstås ved en ”god og stabil” internetforbindel-
se. Herudover er der stor usikkerhed forbundet med at estimere udgiften til at sikre dækning af en eventuel restgruppe i 2020, bl.a.
fordi man ikke ved, hvilke adresser der vil indgå i restgruppen. Det vurderes imidlertid, at selv hvis en eventuel restgruppe i 2020 fx
kun udgør få procent af alle boliger og virksomheder, vil udgiften, såfremt staten skulle sikre dækning af disse adresser, udgøre
flere mia. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 2.775 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund.
Det bemærkes, at uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturmini-
steriet fra 2016 på lige fod med andre statslige institutioner er underlagt et omprioriteringsbidrag på 2 pct.
2. Flere investeringer i uddannelse
2.775 mio. kr.
2.775 mio. kr.
1
Med mindre andet er angivet i udspillet,
En fremtid i Balance,
forudsættes det, at udgifterne fordeles ligeligt over årene 2018-2021.
”-”= ikke muligt at vurdere. Det bemærkes herudover, at
udgiftsskønnene vedr. skatte- og afgiftsinitiativer som udgangspunkt opregnet er til 2018-niveau med forventningen til væksten i nominel BNP fra Danmarks Konvergensprogram april
2018 og afrundet til nærmeste 50 mio. kr., medmindre andet er angivet. Opregningen er foretaget med udgangspunkt i udgiftsskønnet for 2017 i svar på FIU alm. del spørgsmål 90 af 3.
november 2016. Ved de initiativer, hvor der er tale om en afsat pulje, er der ikke foretaget en niveauopregning.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0002.png
Side 2 af 11
3. Afskaf fremdriftsreformen
800 mio. kr.
500 mio. kr.
(1.000 mio. kr. fuldt
indfaset)
4. Højere tilskud til erhvervsuddannel-
serne
200 mio. kr.
200 mio. kr.
Der blev ved indgåelse af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse i 2013 lagt til grund, at initiativer i
aftalen vedr. fremdrift og forbedringer af studietiden (fremdriftsreformen) ville forbedre de offentlige finanser med ca. 500 mio. kr. i
2018 stigende til omkring 1 mia. kr. i 2020 efter tilbageløb og adfærd. Dette er lagt til grund for udgiftsskønnet. De økonomiske
konsekvenser ifm. en eventuel tilbagerulning vil skulle genberegnes på baggrund af nye skøn for aktivitet mv.
Alternativet foreslår, at der i perioden 2018-2021 afsættes 200 mio. kr. årligt til løft af erhvervsuddannelserne. Det angivne udgifts-
skøn er lagt til grund for vurderingen. Det bemærkes hertil, at regeringen på finansloven for 2018 har videreført og forhøjet kvali-
tetsudviklingspuljen til erhvervsuddannelserne. Kvalitetsudviklingspuljen udgør i alt 170 mio. kr. i 2018 og har til formål at sikre høj
kvalitet i erhvervsuddannelserne bl.a. ved at understøtte erhvervsskolernes fortsatte arbejde med at implementere erhvervsuddan-
nelsesreformen. Desuden er der afsat 5 mio. kr. i 2018 med henblik på at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne.
I udgiftsskønnet er der lagt til grund, at forslaget er neutralt for uddannelsesaktiviteten, jf. også ad 11 i svar på FiU nr. 90 (alm. del)
af 3. november 2016.
Alternativet foreslår, at der afsættes 30 mio. kr. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen, da det er muligt at afsætte
30 mio. kr. til højskolerne. Det bemærkes, at det ikke er angivet, hvorvidt det er det aktivitetsbaserede tilskud eller grundtilskuddet,
der skal øges, hvorfor det ikke er muligt at foretage en nærmere vurdering.
Alternativet foreslår, at der afsættes 375 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er lagt til grund,
at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at der på finansloven for 2018 er afsat 16,5 mia. kr. til statslig forskning i 2018, hvilket giver et samlet offentligt
forskningsbudget på 22,2 mia. kr. i 2018.
5. Styrkelse af højskoler
30 mio. kr.
30 mio. kr.
6. Styrkelse af grundforskning og fri
forskning
7. Sænk skatten på arbejde for de
lavestlønnede
8. Flere ressourcer til SKAT til be-
kæmpelse af bl.a. skattefejl, skatte
fusk og skattely
375 mio. kr.
375 mio. kr.
4.600 mio. kr.
2.600 mio. kr.
Se ad 7 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Alternativet foreslår, at der afsættes 600 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
600 mio. kr.
600 mio. kr.
9. Styrk Fonden for Entreprenørskab
10 mio. kr.
5 mio. kr.
10. Alternativets iværksætterpakke
11. Et substantielt løft til finansministe-
riets regnemodeller
12. Meningsfuld statistik
13. Skat på finansielle transaktioner
14. Boligskat
505 mio. kr.
540 mio. kr.
Det bemærkes, at regeringen over de sidste to år har prioriteret mere end 10 mia. kr. til genopretning af skattevæsenet. Dertil har
regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget i efteråret 2017 indgået
Aftale om styrket kontrol og vejledning.
Med aftalen
prioriteres der 480 mio. kr. til en styrket kontrol- og vejledningsindsats på skatteområdet i 2018-2021. Herudover er der på finanslo-
ven for 2018 afsat 120 mio. kr. i 2018-2021 til en styrket toldkontrol.
Der er på finansloven for 2018 afsat 25 mio. kr. i 2018 til at videreføre Fonden for Entreprenørskab. Alternativet ønsker at øge
bevillingen til Fonden for Entreprenørskab, så den udgør 30 mio. kr. årligt. I 2018 er der derfor behov for at øge bevillingen med 5
mio. kr. og potentielt 30 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Udgiften vil skulle ses i sammenhæng med udmøntningen af midler fra forsk-
ningsreserven.
Skatteinitiativer i Alternativets iværksætterpakke skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 200 mio. kr.
opregnet til 2018-priser. For udgiftspolitiske forslag lægges de merudgifter til grund, som anføres i udspillet.
Se ad 14 i svar på FIU nr. 90 alm. del af 3. november 2016.
5 mio. kr.
20,4 mio. kr.
- 6.500 mio. kr.
-3.950 mio. kr.
5 mio. kr.
20,4 mio. kr.
-
-1.250 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 5 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Alternativet foreslår, at der afsættes 20,4 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Se ad 1 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 2 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0003.png
Side 3 af 11
15. Formueskat
16. Progressiv arveafgift
-1.700 mio. kr.
-1.300 mia. kr.
-1.750 mio. kr.
-800 mio. kr.
Se ad 4 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 5 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Med vedtagelsen af
Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven
og forskellige andre love
(Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved
generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer mv.)
er det besluttet at nedsætte
satsen for bo- og gaveafgiften fx i forbindelse med overdragelse af en erhvervsvirksomhed med succession fra far til søn. Mindre-
provenuet herved er i 2018 skønnet til at udgøre 800 mio. kr. (2016-niveau). Opregnet til 2018-niveau udgør mindreprovenuet i
2018 ca. 850 mio. kr. og samlet over perioden 2018-21 udgør det skønnede mindreprovenu i 2018-niveau ca. 4,0 mia. kr. Se ad 6 i
svar på FIU nr. 90 alm del af 3. november 2016 for yderligere.
17. Drop nye skattefordele for familie-
ejede virksomheder
-925 mio. kr.
-850 mio. kr.
Den sociale bundlinje
Det er ikke muligt at lave en samlet vurdering af udgifterne til ’Et sammenhængende Danmark’. Vurderingen af initiativerne fremgår
nedenfor. En række af initiativerne indgår også under den økonomiske bundlinje.
-
Center for Kommunal udvikling:
Alternativet foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for
vurderingen. Det bemærkes, at regeringen allerede har afsat 12 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til Benchmarkingenheden, der
systematisk skal arbejde med benchmarking af kommuner og regioners opgaveløsning, herunder på institutionsniveau.
-
Lokale aktionsgrupper (LAG):
Alternativet foreslår, at der afsættes 27 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for
vurderingen.
-
Grønne ildsjæle:
Alternativet foreslår, at der afsættes 48 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Det bemærkes, at Alternativet opgør udgifterne til 50 mio. kr. årligt i udspillet ”Et Sammenhængende Danmark”.
18. Et Sammenhængende Danmark
500 mio. kr.
-
- Cyklisme:
Der har tidligere været afsat midler til cykelpuljer i regi af hhv. forligskredsen bag aftale om bedre og billigere kollektiv
trafik og forligskredsen bag aftale om en grøn transportpolitik. Senest besluttede forligskredsen bag aftale om bedre og billigere
kollektiv trafik (S, DF, RV, SF og EL) i 2017 at afsætte 100 mio. kr. til en cykelpulje i 2017 (2017-pl). Status for puljerne i begge
forligskredse er, at de er fuldt udmøntede. Der er ikke herudover afsat en årlig cykelpulje. Det er ikke klart, hvilken pulje Alternativet
henviser til i deres forslag om at gøre den nuværende cykelpulje permanent fra 2020 og frem. På den baggrund er der ikke anslået
en udgift ved at gøre puljen permanent. Alternativets angivne udgiftsskøn kan lægges til grund.
-
Højskoler:
Se bemærkninger til initiativ 5.
- Internet til alle:
Se bemærkninger til initiativ 1.
- Naturbetjente:
Alternativet foreslår, at der afsættes 6 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
- Nedrivningspuljen:
I aftale om en vækstpakke af juni 2014 blev der afsat en årlig pulje i perioden 2016-2020 på 55,0 mio. kr. (2014-
pl) til nedrivningspuljer. Udgiften ved Alternativets forslag om at forhøje puljen til det oprindelige niveau kan anslås til 153 mio. kr. i
2018-2020 ved at opskrive den oprindelige pulje på 200 mio. kr. (2014-pl) til 2018-pl. En videreførsel af puljen til 2021 vil medføre
udgifter på ca. 210 mio. kr. (2018-pl), da puljen på nuværende tidspunkt udløber i 2020.
Alternativet foreslår at investere 186 mio. kr. årligt i trafikal ligestilling i form af et landevejsprincip. I 2015 fremlagde Økonomi- og
Indenrigsministeriet en rapport, hvor de offentlige udgifter ved et landevejsprincip var opgjort til ca. 185 mio. kr. Beregningerne
inkluderede ikke færgeruten til Fanø. Efterfølgende er det estimeret, at et fuldt landevejsprincip inkl. færgeruten til Fanø ville beløbe
sig til 226 mio. kr. årligt (2017-pl). Der skønnes således at være tale om en udgift på ca. 233 mio. kr. i 2018-pl. Dette indebærer en
19. Trafikal ligestilling
186 mio. kr.
233 mio. kr.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0004.png
Side 4 af 11
finansieringsmanko i Alternativets forslag på ca. 47 mio. kr. i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets oprindelige estimat inkl.
Fanø.
Regeringen har allerede afsat midler fra 2016 og frem til en gradvis indfasning af et fuldt landevejsprincip undtaget hovedsæsonen.
I forbindelse med ordningens etablering var der bred politisk enighed om den samlede model for udmøntningen af et landevejsprin-
cip, herunder at der i denne model indgår en grundpris på 20 kr. pr. passagerreturbillet i de tekniske beregninger af tilskudsbehovet.
Alternativet afsætter 10,6 mia. kr. over fire år svarende til 2.650 mio. kr. årligt til forslaget. Det er muligt at anvende ca. 2,7 mia. kr.
årligt til et løft i antallet af ansatte i daginstitutionerne, men det er ikke muligt på det foreliggende statistiske grundlag at vurdere
merudgifterne ved de konkrete initiativer.
20. Investeringer i bedre børnehave og
vuggestuer
2.650 mio. kr.
-
Det er ikke muligt at udarbejde et konkret skøn for udgifterne ved forslaget om indførelse af minimumsnormeringer ved faste grup-
pestørrelser, herunder normeringskrav over dagen på det foreliggende statistiske grundlag.
Det bemærkes herudover, at den passende normering i det enkelte dagtilbud afhænger af en lang række lokale forhold, som kræver
kendskab til fx børnegruppen, det pædagogiske personales kompetencer og de rammer, som pasningen foregår i. Afvejningen af
disse hensyn sker i kommunerne.
Alternativet foreslår, at der afsættes 5 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet i udspillet, hvilken karakter de påtænkte initiativer i en strategi mod psykisk vold forventes at antage, hvorfor en nærmere
vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
Det bemærkes, at der med satspuljeaftalen for 2018-2021 er afsat 397,5 mio. kr. til løft af psykiatrien, især børne- og ungdomspsy-
kiatrien.
Alternativet foreslår, at der afsættes 18 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet i udspillet, hvilken karakter de påtænkte initiativer i en handlingsplan mod psykisk vold forventes at antage, hvorfor en
nærmere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
Alternativet foreslår, at der afsættes 18 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet i udspillet, hvilken karakter de påtænkte initiativer for et stærkere civilsamfund gennem peer-projekter forventes at antage,
hvorfor en nærmere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
Det bemærkes, at der med satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2014-2017 er afsat 35 mio. kr. til at udvikle og afprøve tre peer-
støtte-modeller til mennesker med psykiske vanskeligheder. Evaluering af initiativet er ved at blive udarbejdet.
Alternativet foreslår, at der afsættes 1 mia. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
24. Kulturmilliard
1.000 mio.kr.
1.000 mio. kr.
Der er ikke angivet en nærmere udmøntning af puljen, hvorfor det ikke er muligt at foretage en nærmere vurdering af initiativet.
Det er biblioteksopgaven (inkl. bevilling), der er flyttet fra KVINFO til Det Kgl. Bibliotek. Kulturministeriet har på baggrund af KVIN-
FOs bestyrelsesgodkendte budget for 2017 opgjort, at KVINFOs udgifter til biblioteksdrift udgør 3,4 mio. kr. årligt (2018-pl), mens
udgifterne til videnscentret udgør 3,5 mio. kr. årligt (2018-pl). De 3,4 mio. kr. til biblioteksdrift blev overført til Det Kgl. Bibliotek. En
tilbagerulning vil medføre, at der overføres bevilling fra Det Kgl. Bibliotek til KVINFO, hvorfor det ikke vil have udgiftsmæssige
konsekvenser samlet set. Såfremt der skal ydes flere midler til driften af KVINFO (dvs. videncentret), er der tale om nye midler.
Kvindemuseet modtog i årene 2014-2016 et særskilt tilskud på 1 mio. kr. årligt til forskning og formidling sfa. Aftale om finansloven
for 2013. Vurderingen tager udgangspunkt i, at bevillingen på finansloven genetableres.
Det bemærkes, at museet fortsat modtager tilskud som statsanerkendt museum. Den statslige støtte til museerne i Århus er udlagt
til kommunen i medfør af kommunens kulturaftale med Kulturministeriet, og kommunen kan vælge at omprioritere mellem de for-
skellige modtagere. I 2018 modtager museet 1,1 mio. kr. i støtte fra de statslige midler, hvilket svarer til, hvad museet ville have
modtaget i direkte støtte.
21. National strategi for mental trivsel
5 mio. kr.
5 mio. kr.
22. Handlingsplan for forbyggende
indsats mod psykisk vold
18 mio. kr.
18 mio. kr.
23. Stærkere civilsamfund gennem
peer-projekter
25 mio. kr.
25 mio. kr.
25. Tilbagerulle besparelse på KVINFO
3,5 mio. kr.
0 mio. kr.
26. Kvindemuseet i Aarhus
1 mio. kr.
1 mio. kr.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0005.png
Side 5 af 11
Alternativet foreslår, at der afsættes 5 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Fonden Danwatch modtog i 2017 ca. 1,0 mio. kr. i redaktionel produktionsstøtte. Fonden har fået tilsagn om et tilskud på ca. 1,3
mio. kr. i 2018. Fonden Danwatch har endvidere fået tilsagn fra Medienævnet om et tilskud på i alt ca. 1,4 mio. kr. til udvikling af
danwatch.dk i perioden 2016-2019. Beløbet er givet samlet for hele perioden.
Fonden Danwatch modtog i 2017 ca. 67.000 kr. i udlodningsmidler til almennyttige formål (ca. 8.000 kr. fra projektpuljen til almen-
nyttige formål og ca. 59.000 kr. fra driftspuljen til almennyttige formål). Driftstilskuddet forventes videreført i 2018, såfremt Danwatch
fortsat opfylder støttekriterierne. Projektilskuddet vil muligvis bortfalde som følge af revideringen af støttekriterier for projektpuljen i
forbindelse med den nye udlodningslov.
Danwatch fik derudover i 2013 bevilliget 5 mio. kr. fra Danidas CSR-pulje til et treårigt projekt,
En styrket vagthund, der deler sin
viden og skaber nuanceret debat.
Yderligere har fonden modtaget 5 mio. kr. fra Danidas CSR-pulje i 2015 for en treårig periode med virkning fra december 2015 med
fokus på værdikæder i fødevaresektoren. Der har ikke været afsat midler til CSR-puljen siden 2015. Derudover har Danwatch over
årene fået en række bevillinger fra Danida Oplysningsbevilling og har fortsat mulighed for at søge støtte herfra (i 2009-2018 udgjor-
de støtten samlet knap 2,5 mio. kr.). Oplysningsudvalget skærpede med virkning fra den 9. april 2018 reglerne for, hvad de støtter
fremover . Bl.a. skal der være mindst 25 pct. anden finansiering (ikke egenfinansiering), hvilket stiller krav til partnerskaber.
Danwatch har tidligere modtaget støtte fra ’Civilsamfund i Udvikling’. Danwatch kan ikke længere modtage midler fra CISU, da
de
gældende retningslinjer for CISU eksplicit udelukker erhvervsdrivende fonde.
Alternativet foreslår, at der afsættes 133 mio. kr. årligt til hjemløseområdet. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
28. Alternativets hjemløseudspil: ”Et
Alternativ til gaden”
Det er dog ikke muligt at foretage en konkret vurdering af Alternativets forslag, da det nærmere indhold af flere af forslagene ikke er
præciseret tilstrækkeligt til at opstille et udgiftsskøn af foreslåede prioriteringer.
Det bemærkes dog, at Alternativet sammen med de øvrige partier bag satspuljeaftalen på børne- og socialområdet for 2018-2021
har afsat 154 mio. kr. i perioden 2018-2021 til
Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed.
Handlingsplanen består af 10 delinitia-
tiver, hvoraf flere har ligheder med ordninger foreslået i
Et Alternativ til gaden.
Alternativet foreslår, at der afsættes 101 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
101 mio. kr.
101 mio. kr.
De konkrete initiativer i Alternativets udspil,
En Fremtid i Balance,
indeholder ikke konkrete beskrivelser af initiativer eller udgifter,
hvorfor en yderligere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
Det har ikke umiddelbart været muligt at beregne de provenumæssige konsekvenser af Alternativets forslag om legalisering af
cannabis, idet der ikke er data tilgængeligt, der kan danne grundlag for et sådan skøn.
Det bemærkes, at brug af cannabis som rusmiddel er forbundet med risiko for alvorlige skadevirkninger og forbuddet mod cannabis
som rusmiddel antages at bidrage væsentligt til forebyggelsesindsatsen.
Det vurderes ikke muligt at beregne udgiften ved at fjerne alle rådighedskrav og andre former for modkrav for kontanthjælpsmodta-
gere, da det vil udgøre en så betydelig ændring af det nuværende ydelsessystem, at de eksisterende erfaringer vil have begrænset
validitet. Der eksisterer således ikke tilstrækkelig sikker viden om, hvad konsekvensen af at fjerne alle rådighedskrav og andre
former for modkrav vil være. En fjernelse af rådighedskravene må dog forventes at have betydelige konsekvenser for fx tilgangen til
27. Støtte til kritisk journalistik (Dan-
watch)
5 mio. kr.
5 mio. kr.
133 mio. kr.
133 mio. kr.
29. Alternativets bandeudspil: ”Et
Alternativ til bandelivet”
30. Legalisering af cannabis
0 (-350) mio. kr.
2
-
31. Kontanthjælp uden modkrav
0 (-4.600 mio. kr.)
3
-
2
3
Det er uklart, om midlerne på 350 mio. kr. årligt antages anvendt til bandeudspillet. Det er alene vurderet, om legalisering af cannabis bidrager til en indtægt på 350 mio. kr.
Der ligges til grund, at Alternativet forventer en indtægt på 18,4 mia. kr. i 2018-2021.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0006.png
Side 6 af 11
og afgangen fra kontanthjælpssystemet, da det bliver mere attraktivt at modtage kontanthjælp, når der ikke er modkrav, jf. svar på
FIU nr. 234 (alm. del) af 13. april 2016.
Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen blev indført som led i Jobreform fase 1. I forbindelse med Jobreform fase 1 blev kontant-
hjælpsloftet skønnet at medføre et provenu i størrelsesordenen af 0,4 mia. kr. årligt efter skat og tilbageløb og 225-timerreglen 0,1
mia. kr. årligt efter skat og tilbageløb. Vurderingen tager udgangspunkt i de beregninger, der blev foretaget ifm. indbudgetteringen
af Jobreform fase 1. Det forudsættes således, at der vil være de samme udgifter ved at fjerne kontanthjælpsloftet og 225-timers
reglen, som der vurderedes at være i mindreudgifter ved indførelsen.
400 mio. kr.
4
Der foreligger ikke et opdateret skøn over de samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Dog
må det forventes, at et opdateret skøn for udgifterne forbundet med at tilbagerulle kontanthjælpsloft og 225-timersregelen, vil være
højere end tidligere lagt til grund, da flere end forudsat rammes af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, jf. svar på BEU nr. 337
(alm. del) af 7. marts 2017.
Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret set mindsker tilskyndelsen til at finde
beskæftigelse. Det vurderes således at have negative konsekvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe kon-
tanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle og antallet af personer i lavindkomstgrup-
pen.
33. Ophæv 225-timersreglen
103,75 mio. kr.
100 mio. kr.
5
Se initiativ 32.
I aftaleøkonomien ved indførelsen af integrationsydelse og optjening af folkepension medførte initiativerne et provenu på 0,6 mia.
kr. i 2018, der blev afsat til en reserve til Jobreformens fase II sammen med provenuet fra Jobreformens fase I. Reserven er ud-
møntet i forbindelse med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
af februar 2018.
Der er foretaget en genberegning af udgifterne forbundet med isoleret set at fjerne integrationsydelsen senest i forbindelse med
svar på BEU nr. 502 (alm. del). Merudgifterne ved afskaffelse af integrationsydelsen er her skønnet til godt 0,7 mia. kr. i 2018.
34. Drop integrationsydelsen
440 mio. kr.
700 mio. kr.
6
Der er ikke foretaget et nyt skøn for den samlede udgift forbundet med at afskaffe kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrati-
onsydelse, og skønnet over provenuet ved afskaffelse af integrationsydelsen tager således ikke højde for eventuelt samspil med
forslag 32 og 33.
Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret set mindsker tilskyndelsen til at finde
beskæftigelse. Det vurderes således at have negative konsekvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe integra-
tionsydelsen. Samtidig kan en afskaffelse af integrationsydelse ændre indrejsemønstre og dermed medføre øget indvandring til
Danmark. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle og antallet af personer i lavindkomstgruppen.
Beregningen er baseret på en opgørelse af de samlede overførsler, der ligger til grund for satspuljen. Dvs. såvel skattepligtige som
ikke-skattepligtige overførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. I opgørelsen fremskrives overførslerne frem til 2021
med hhv. den gældende sats for regulering samt en sats, hvor der er set bort fra fradraget til satspuljen. Forskellen er herefter
32. Fjern kontanthjælpsloftet
412,5 mio. kr.
35. Stop satsreguleringens udhuling af
overførselsindkomster
300 mio. kr.
7
305 mio. kr.
4
5
Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
6
Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
7
Udgiften angives i udspillet til 0,3 mia. kr. i 2018, 0,6 mia. kr. i 2019, 0,9 mia. kr. i 2020 og 1,2 mia. kr. i 2021.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0007.png
Side 7 af 11
tilbagediskonteret til 2018-niveau med udgangspunkt i den gældende sats. I fremskrivningen er der endvidere taget højde for den
forventede udvikling i befolkningssammensætningen. For så vidt angår den skattepligtige del af overførslerne er der i beregningen
taget højde for den afledte virkning på indkomstskatter og boligstøtte.
Fradraget til satspuljen skønnes at være på 0,2 pct.-point i 2018 og 0,3 pct.-point i efterfølgende år. Annullering af fradraget til
satspuljen ved opgørelse af satsreguleringsprocenten svarer således til en forhøjelse af overførslerne med 0,20 pct. i 2018, 0,49
pct. i 2019, 0,79 pct. i 2020 og 1,09 pct. i 2021. Det svarer til en forhøjelse af overførselsindkomsterne med �½ mia. kr. i 2018, 1,3
mia. kr. i 2019, 2 mia. kr. i 2020 og 3,1 mia. kr. i 2021 opgjort i 2018-niveau.
Saldovirkningen af en sådan forhøjelse af overførselsindkomsterne skønnes at udgøre 305 mio. kr. i 2018, 755 mio. kr. i 2019,
1.190 mio. kr. i 2020 og 1.835 mio. kr. i 2020 opgjort efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd i 2018-niveau.
Den heri indregnede afledte adfærdsvirkning kan henføres til en forventet negativ virkning på arbejdsudbuddet på godt 200 fuld-
tidspersoner i 2018 stigende til knap 1.300 fuldtidspersoner i 2021. Den negative arbejdsudbudsvirkning kan i langt overvejende
grad henføres til en lavere forventet deltagelse som følge af at forskelsbeløbet mellem beskæftigelse og overførselsindkomst
mindskes med forslaget.
Forslaget skønnes at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med knap 0,01 pct.-point i 2018
stigende til 0,04 pct.-point i 2021.
Det er forudsat, at forslaget indebærer en fordobling af
alle
satser for grøn check, samt at fordoblingen sker i forhold til de satser,
der var gældende
før
reduktionen af satserne i forbindelse med finansiering af PSO-aftalen fra 2016. Sidstnævnte fordi det stemmer
bedst med de satser, Alternativet selv angiver i forslaget. Da forslaget (til forskel fra Alternativets FFL17) er fremsat
efter
PSO-
aftalen, er det lagt til grund, at reduktionen af den grønne check i medfør af PSO-aftalen annulleres med forslaget. Det gør forslaget
dyrere end ved vurderingen af det tilsvarende forslag fra Alternativet i udspillet til FL17.
36. Fordobling af den grønne check
3.700 mio. kr.
4.170 mio. kr.
Den grønne check er nominelt fastholdt, hvorfor udgifterne til en fordobling vil være aftagende overtid, når denne opgøres i 2018-
niveau. Således aftager saldovirkningen gradvist fra knap 4,2 mia. kr. i 2018 til 3,9 mia. kr. i 2021.
Den anførte saldovirkning er opgjort efter tilbageløb og adfærd, hvor adfærden kan henføres til en forventet negativ arbejdsudbuds-
virkning svarende til godt 2.300 fuldtidspersoner. Forslaget skønnes at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene svarende til en
reduktion i Gini-koefficienten med 0,15 pct.-point.
37. Højere afgifter på tobak
38. Genindfør sodavandsafgiften
39. Tillidsdelegation til frisættelse i det
offentlige
40. Danmark skal tage 2000 kvote-
flygtninge
41. Hæv udviklingsbistanden til 1 pct.
af BNI
42. Tag ikke asyludgifter i Danmark fra
udviklingsbistanden
-1.640 mio. kr.
-600 mio. kr.
10 mio. kr.
100 mio. kr.
-300 mio. kr.
10 mio. kr.
Se ad 25 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 26 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Alternativet foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet, hvilket konkrete opgaver en tillidsdelegation påtænkes, hvorfor en yderligere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
Alternativet afsætter i gennemsnit ca. 62 mio. kr. årligt til at modtage 2.000 kvoteflygtninge årligt. Finansministeriets beregninger
ved at tage 2.000 kvoteflygtninge årligt viser, at der vil være offentlige udgifter på ca. 200 mio. kr. i 2018 efter tilbageløb og adfærd.
De årlige udgifter ved at tage 2.000 kvoteflygtninge årligt vil være stigende fra 2018 til 2021, da antallet af kvoteflygtninge i Dan-
mark vil akkumulere. Se også svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Det skønnes, at en stigning i udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI i 2018 vil medføre merudgifter på 6.846 mio. kr. Skønnet er på
baggrund af Konvergensprogram fra april 2018. Ændringer i skønnet for BNI mv. vil ændre på udgiftsskønnet.
På finansloven for 2018 er der budgetteret med, at de DAC-rapporterbare udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark i 2018 vil
udgøre 965,3 mio. kr. Hvis udgifterne ikke skal opgøres som udviklingsbistand, vil det alt andet lige kræve en tilførsel af 965 mio. kr.
til udviklingsbistanden under § 6.3 for at opretholde regeringens målsætning om, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,7 pct. af BNI.
62 mio. kr.
250 mio. kr.
7.025 mio. kr.
6.846 mio. kr.
825 mio. kr.
965 mio. kr.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0008.png
Side 8 af 11
Den grønne bundlinje
43. Hæv klimabistanden til udviklings-
landene
44. Grøn omstilling af landbruget
2.500 mio. kr.
1.000 mio. kr.
2.500 mio. kr.
1.000 mio. kr.
Alternativet afsætter i forslaget 2.500 mio. kr. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Alternativet har i udspillet ’Bæredygtigt Landbrug’ ikkespecificeret
økonomien på konkrete initiativer. Det er derfor ikke muligt, at
vurdere udgiftskønnet nærmere. Det er dog muligt at afsætte 1 mia. kr. til landbruget, hvilket er lagt til grund for udgiftsskønnet.
Alternativet ønsker at afsætte yderligere 150 mio. kr. årligt til forskning i økologi og bæredygtigt landbrug. Det er lagt til grund for
vurderingen, at dette gøres gennem en forhøjelse af bevillingen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) på 150
mio. kr. årligt. Det er lagt til grund, at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at GUDP har en samlet bevilling på 209,9 mio. kr. i 2018 og 185,9 mio. kr. årligt i 2019-21. Ifm. fordeling af forsk-
ningsreserven for 2018 er GUDP’s bevilling forhøjet med 25 mio. kr. i 2018, øremærket til økologiforskning med fokus på at forøge
produktiviteten i økologierhvervet.
Alternativet foreslår at afsætte 30 mio. kr. årligt til en pilotordning med en omlægningspulje, som kan søges af kommunale, regiona-
le og statslige institutioner. Alternativets udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Køkkenomstillingsprojekter for professionelle køkkener sker gennem Fonden for Økologisk Landbrug (FØL), som ligeledes har
indsatser inden for eksportfremme og vidensopbygning inden for økologi.
1.800 mio. kr.
650 mio. kr.
25 mio. kr.
1.650 mio. kr.
100 mio. kr.
25 mio. kr.
Se ad 51 i svar på FIU alm. del spørgsmål 90 af 3. november 2016.
Mindreprovenuet (efter tilbageløb og adfærd) af forslaget skønnes til 100 mio. kr. i 2018, 150 mio. kr. i 2019, 200 mio. kr. i 2020 og
400 mio. kr. i 2021, jf. svar på SAU-spørgsmål nr. 362 af 19. april 2018.
Se ad 42 i svar på FIU alm. del spørgsmål 90 af 3. november 2016
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer samlet set, at Alternativets forslag om at nedsætte taksterne for 'fyldte biler' og at
afskaffe taksterne for elbiler ikke er hensigtsmæssig. Forslaget vurderes at medføre uhensigtsmæssigheder. Det skyldes, at Alter-
nativets forslag om halv pris for køretøjer, hvor alle siddepladser er i brug, ville kræve, at relevante køretøjer skal ekspederes
manuelt i Storebælts betalingsanlæg. Det ville medføre en væsentligt lavere kapacitet i betalingsanlægget, ventetider ved passage
og risiko for kødannelser.
50. Fuldbilsrabat og gratis elbiler over
Storebælt
0 mio. kr.
8
-
En særlig takst for elbiler
–
i Alternativets forslag gratis passage
–
kan i praksis umiddelbart kun lade sig gøre, hvis elbilen er tilknyt-
tet en BroBizz eller en nummerplade med en aftale om ‘nul opkrævning’. Forslaget vil også medføre et administrativt arbejde for
A/S Storebælt i form af en manuel efterbehandling af alle transaktioner for de tilmeldte elbiler med henblik på at kontrollere anven-
delsen. Såfremt forslagene blev gennemført, ville det i et vist omfang reducere A/S Storebælts indtjening og dermed evnen til at
betale udbytte.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke på det foreliggende grundlag kunnet vurdere de nærmere økonomiske konse-
kvenser ved forslaget.
Alternativet foreslår at øge støtten til energiforskning, herunder EUDP med 6 mia. kr. fra 2018-2021. Det angivne udgiftsskøn, er
lagt til grund i vurderingen. Det er lagt til grund, at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at der på finansloven for 2018 allerede er afsat ca. 400 mio. kr. til EUDP i 2018.
45. Styrket forskning i økologi og bæ-
redygtigt landbrug
150 mio. kr.
150 mio. kr.
46. Omstilling til økologi i offentlige
køkkener
47. Sænk moms på frugt og grønt
48. Fjern afgifter på elbiler
49. Forsøg med roadpricing
30 mio. kr.
30 mio. kr.
51. Flere midler til energiforskning,
herunder EUDP
1.500 mio. kr.
1.500 mio. kr.
8
Udgiften skal ses i sammenhæng med et forslag om at udskyde tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen i tre år.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0009.png
Side 9 af 11
52. Flere midler til miljøforskning
(MUDP)
150 mio. kr.
150 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 150 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er lagt til
grund, at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at der på finansloven for 2018 allerede er afsat 64 mio. kr. i 2018 til MUDP.
Alternativet foreslår, at der afsættes en pulje på 240 mio. kr. om året fra 2018-2021 til implementering af varmepumper. Det er ikke
specificeret nærmere, hvordan puljen konkret skal udmøntes. Det forudsættes derfor, at puljen afsættes som en selvstændig pulje,
udover hvad der er afsat til fremme af varmepumper.
Alternativet foreslår, at der afsættes en pulje til underskudsgaranti på 300 mio. kr. årligt til geotermi-boringer.
På finansloven for 2018 er der afsat en nettoudgiftsbevilling på 12,3 mio. fra 2018-2021 til
national ordning for geotermi,
der har
karakter af en garantiordning for geotermi, som Alternativet beskriver. Det forudsættes i beregningen, at Alternativets forslag ud-
møntes som led i den eksisterende ordning for national geotermi (§ 29.24.24.).
Se ad 45 i FIU nr. 90 (alm del) af 3. november 2016.
Se bemærkninger under initiativ 18.
Forslagets provenumæssige konsekvenser kan ikke umiddelbart vurderes. Det vil i praksis ikke være muligt at administre-
re/kontrollere, om en person ved befordring mellem hjem og arbejde faktisk har anvendt cyklen frem for bilen, bussen eller toget. En
administrerbar nedsættelse af grænsen til 12 km vil således skulle gælde alle pendlere, hvilket ikke flugter med hensigten i forslaget
om at fremme cykelbefordringen mellem hjem og arbejde.
Det vurderes umiddelbart vanskeligt og administrativt omkostningsfuldt at udforme en helt ny fradragsordning kun for reparation af
hårde hvidevarer. Hvis lønomkostninger for reparation af hårde hvidevarer inkluderes som en fradragsberettiget håndværksydelse i
BoligJobordningen, vurderes det at forøge mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd forbundet med ordningen med i størrelses-
ordenen 20 mio. kr. årligt.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at indføre en reduceret momssats for reparationer. Reducerede momssatser medfører generelt
en forvridning af produktions- og forbrugssammensætning med et samfundsøkonomisk tab til følge. Hertil kommer, at reducerede
momssatser medfører betydelige administrative problemer og dermed omkostninger for virksomheder og myndigheder. Det skøn-
nes, at den foreslåede nedsættelse af momsen på visse reparationer medfører et mindreprovenu på 900 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Det samlede forslag skønnes derfor at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 920 mio. kr.
Den politiske aftale om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri af 6. december 2016 tildeler allerede ekstra mængder fisk til
kystfiskerordningen, som uddeles fra fiskefonden. I fiskefonden tilbageholdes en vis mængde fisk inden de nationale kvoter fordeles
til de enkelte kvoteandelsejere. Omfanget af mængder, der tilbageholdes, beror på politisk beslutning. Det er således muligt at
afsætte 12,5 mio. kr. til en Kystfond, hvilket er lagt til grund for vurderingen, men det er ikke nødvendigt at oprette en Kystkvotefond
og opkøbe mængder for at prioritere kystfiskeriet, da der allerede eksisterer en udgiftsneutral ordning med et lignende formål.
Se bemærkninger under initiativ 18.
Alternativet foreslår, at der afsættes 7 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Se ad 47 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
53. Varmepumper
240 mio. kr.
240 mio. kr.
54. Geotermi
300 mio. kr.
287,7 mio. kr.
55. Justering af solcelleordning
56. Cyklisme
57. Cykelfradrag
9
12 mio. kr.
50 mio. kr.
52 mio. kr.
25 mio. kr.
50 mio. kr.
-
58. Reparationsfradrag
200 mio. kr.
920 mio. kr.
59. Kystkvotefond til fremme af skån-
somt fiskeri
60. Grønne ildsjæle
61. Nyt biodiversitetsråd
62. Pulje til fritagelse fra jordbeskat-
ning
12,5 mio. kr.
12,5 mio. kr.
50 mio. kr.
7 mio. kr.
10 mio. kr.
50 mio. kr.
10
7 mio. kr.
10 mio. kr.
9
I den forklarende tekst fremgår et andet beløb (52,5 mio. kr. årligt). Det er forudsat, at der henvises til 52 mio. kr. årligt (208 mio. kr. i 2018-2021), som er angivet i overskriften s. 14 i
udspillet.
10
Det angives, at puljen finansieres som led i Alternativets iværksætterpakke. Der tages udgangspunkt i en vurdering af udgiftsskønnet på 50 mio. kr. årligt.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0010.png
Side 10 af 11
63. Mere urørt skov
64. Naturbetjente i alle politikredse
65. Ny undersøgelse om produkters-
ressource- og energiforbrug
66. Diverse investeringer i miljø og
klima
67. Bedre viden om hormonforstyrren-
de stoffer
68. TÆNK Kemi
5 mio. kr.
11
6 mio. kr.
5 mio. kr.
-
6 mio. kr.
5 mio. kr.
Som udgangspunkt medfører udlægning af urørt skov et varigt indtægtstab, som det ikke har været muligt at kvalificere i opgørel-
sen.
Alternativet foreslår, at der afsættes 6 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Alternativet foreslår at afsætte 20 mio. kr. i perioden 2018-2021 til et projekt om industrivirksomheders miljø- og ressourcebelast-
ning. Alternativet henviser til en rapport gennemført af Miljøstyrelsen i 1995, der, ifølge Alternativet, kostede 7 mio. kr.
På finansloven for 2018 er der ikke afsat særskilt bevilling til en rapport, som Alternativet anfører. Alternativets vurdering af udgifts-
skønnet er derfor lagt til grund.
Det har på baggrund af de fremførte oplysninger i Alternativets finanslovforslag ikke været muligt at kvalificere
opgørelsen af 'Diverse investeringer i miljø og klima' for alle konti. Der er dog muligt at afsætte 429,3 mio. kr. årligt til diverse inve-
steringer i miljø og klima. Dette er lagt til grund for udgiftsskønnet.
Alternativet foreslår, at der afsættes 50 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Med finansloven for 2018 blev der afsat 3,0 mio. kr. i 2017 og 3,1 mio. kr. i 2018 og 2019 til TÆNK Kemi. Alternativet anfører, at det
ønsker at fortsætte bevillingen og hæve den til i alt 5,0 mio. kr. årligt. Det vil indebære en merbevilling årligt på 1,9 mio. kr. i 2018-
19 og 5 mio. kr. årligt i 2020-21.
Forslaget vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det har karakter af statsstøtte, og det er uklart, om den parallelle skat i Sverige er i
strid med EU-retten. Regeringen har ikke planer om at foreslå en lignende afgift, idet forslaget vil pålægge erhvervslivet en række
administrative byrder og være i strid med skattestoppet - der er de facto tale om en skat på hvidevarer samt visse elektronikproduk-
ter. Til beregning af provenuvirkningen er lagt til grund, at forbruget af hvidevarer og øvrig elektronik er det samme per person i
Danmark som i Sverige, jf. SAU (alm. del) nr. 472 af 26. juni 2017. Hertil skal dog bemærkes, at Danmark er væsentlig mere græn-
sehandelsfølsomt end Sverige.
På finanslovforslaget for 2018 var der indbudgetteret en reduktion i kontraktbetalingen for DSB på 0,2 mia. kr. 2018 stigende til 0,8
mia. kr. i 2021. Kontraktreduktionen implementerede en sektoranalyse, der identificerede væsentlige effektiviseringspotentialer i
DSB. På finansloven for 2018 blev de indbudgetterede besparelser justeret til 1,16 mia. kr. Det er en forudsætning, at DSB opret-
holder togtrafikken i overensstemmelse med den gældende kontrakt. Hvis budgetforbedringen annulleres, vil det derfor alt andet
lige medføre et finansieringsbehov svarende til budgetforbedringen på finansloven for 2018, dvs. 207 mio. kr. i 2018, 250 mio. kr. i
2019, 320 mio. kr. i 2020 og 380 mio. kr. i 2021.
Se ad 39 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 40 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 32 og 33 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 34 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 35 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 36 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
429,3 mio. kr.
50 mio. kr.
5 mio. kr.
429,3 mio. kr.
50 mio. kr.
1,9 mio. kr.
69. Kemikalieafgift på udvalgte pro-
duktgrupper
-1.000 mio. kr.
-1.000 mio. kr.
70. Invester i kollektiv trafik
517,5 mio. kr.
207,3 mio. kr.
71. Genindfør NOx-afgiften
72. Højere fradragsgrænse for benzin-
og dieselbiler
73.+ 74 Højere afgifter på benzin og
diesel
75. Højere afgifter på biomasse
76. Miljøafgifter for lastbilskørsel
77. Klimaafgift på flyrejser
-660 mio. kr.
12
-1.000 mio. kr.
-3.800 mio. kr.
-1.800 mio. kr.
0 mio. kr.
13
-700 mio. kr.
400 mio. kr.
1.250 mio. kr.
400 mio. kr.
-
0
-1.250 mio. kr.
11
12
Udgiften angives i udspillet til 5 mio. kr. i 2018, 10 mio. kr. i 2019, 15 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021.
Udgiften angives i udspillet til 660 mio. kr. i 2018, 640 mio. kr. i 2019-2021.
13
Udgiften angives i udspillet til 1 mia. kr. fra 2019 og frem.
 L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1901080_0011.png
Side 11 af 11
78. Klimaafgift på oksekød
79. Højere afgifter på brug af brænde-
ovne
80. Luk huller for skattely (ubrugt)
-1.700 mio. kr.
-2.525 mio. kr.
-3.000 mio.kr.-
-5.000 mio. kr.
-
-
-
Se ad 37 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 38 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Se ad 56 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.