Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 13. november 2017
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere finanslovsoplægget fra Alternativet (En fremtid i balance
–
Tal til et bedre samfund 2018) ud fra dets effekter på de offentlige finanser og på
makroøkonomien? I den forbindelse ønskes en vurdering af, om partiets skøn for
udgifter og indtægter er realistiske.
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af Alternativets udspil,
En fremtid i balance
–
Tal til
et bedre samfund 2018.
Det bemærkes, at udgifterne og indtægterne er vurderet i 2018. Desuden er der, i
det omfang udspillene giver mulighed for det, foretaget en vurdering af de makro-
økonomiske konsekvenser fsva. finanseffekt samt arbejdsudbud.
Der henvises ligeledes til FIU nr. 90 (alm. del) af 3. november 2016, da en række
af forslagene også indgår heri.
Vurderingen af Alternativets udspil
Alternativet opstiller en række prioriteringer og finansieringstiltag. Udgifterne og
indtægterne forbundet hermed er vurderet i
bilag 1
(merudgifter angives med posi-
tivt fortegn og merindtægter med negativt fortegn).
Der er en række af prioriteringerne og finansieringsbidragene, hvor det ikke er
muligt at vurdere udgiften eller indtægten. Samtidig er der flere af finansierings-
forslagene, hvor der ikke vurderes at være et så stort provenu som forudsat af
Alternativet, fx vedrørende boligskatter (nr. 14), højere afgifter på tobak (nr. 37)
eller højere afgifter på benzin og diesel (nr. 73 og 74).
Udover afgifterne lægger Alternativet op til at finansiere prioriteringerne ved at
anvende reserverne på forslag til finanslov for 2018. I den forbindelse anvender
Alternativet reserver, der er afsat i 2017, til at afholde udgifter i 2018, hvilket ikke
følger principperne for budgetteringen af finansloven.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk