Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 5576
Doknr.
513057
Dato
01-11-2017
Folketingets Finansudvalg har d. 16. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 26
(L1) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 26:
Grønlændere i Danmark er overrepræsenteret i de sociale statistiker, og senest
viste hjemløsekortlægningen for 2017, at hjemløse grønlændere udgør 7
pct. af de hjemløse i Danmark. Vil ministeren på den baggrund på finansloven
prioritere midler til, at hjemløse, herunder hjemløse grønlændere, bedst hjælpes
på fode?
Svar:
Personer, som lever i hjemløshed, er nogle af de mest udsatte borgere, og den sene-
ste hjemløsekortlægning (2017) viser desværre, at der i dagens Danmark er for man-
ge hjemløse, herunder hjemløse grønlændere, der lever en tilværelse uden et hjem og
trygge rammer.
Derfor har regeringen offentliggjort en handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed.
Med handlingsplanen ønsker regeringen bl.a. at videreføre igangsatte og gennemførte
initiativer og udbrede virksomme metoder, som har vist sig effektive i forbindelse med
tidligere indsatser. Herudover har handlingsplanen fokus på at forebygge hjemløshed
og standse tilstrømningen af unge hjemløse. Endelig skal flere ældre, som har levet et
langt og hårdt liv på gaden og i forsorgshjem og herberger, hjælpes til en tryg tilværel-
se i eget hjem. Handlingsplanen forhandles pt. i forbindelse med satspuljeaftalen for
2018-2021.
Handlingsplanen til bekæmpelse af hjemløshed indeholder ikke konkrete tiltag målret-
tet grønlandske hjemløse, men handlingsplanen er målrettet bekæmpelse af hjemløs-
hed generelt. Grønlandske hjemløse vil således modtage hjælp gennem de initiativer,
som handlingsplanen kommer til at indeholde.
Foruden handlingsplanens initiativer til bekæmpelse af hjemløshed, blev der med
satspuljeaftalen for 2017-2020 afsat i alt 36,4 mio. kr. over fire år til effektiv støtte til
udsatte grønlændere i Danmark.
Initiativet om effektiv støtte til udsatte grønlændere består af følgende fire delinitiativer:
1. Udvikling og afprøvning af metoder, som fastholder og etablerer kontakt til ud-
satte grønlændere i sociale forløb.
2. Fortsættelse og udbredelse af strategien for udsatte grønlændere (2013-
2016).