Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) Forespørgsel nr. F 5:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvilke initiativer agter regeringen at tage for at sikre hørehæmmede en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet i betragtning af de lange ventetider på høreapparatbehandling, og hvad er arbejdsgruppen, der blev nedsat i tilknytning til lovforslag nr. L 59 fra folketingsåret 2012-13, og som skulle undersøge ørelægernes dobbeltrolle, nået frem til?

Af Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF).

(Anmeldelse 10.10.2017. Fremme 12.10.2017).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 19. december 2017.

En begrundelse fra ordfører for forespørgerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti har rejst denne forespørgselsdebat med ordlyden: Hvilke initiativer agter regeringen at tage for at sikre hørehæmmede en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet i betragtning af de lange ventetider på høreapparatbehandling, og hvad er arbejdsgruppen, der blev nedsat i tilknytning til lovforslag nr. L 59 fra folketingsåret 2012-13, og som skulle undersøge ørelægernes dobbeltrolle, nået frem til?

Mange hørehæmmede får i dag ikke den optimale hjælp og behandling i forbindelse med deres høretab. Der er op til 123 ugers ventetid i offentligt regi. Det ønsker Dansk Folkeparti at vi politisk handler på, og derfor har vi rejst denne forespørgselsdebat, som også er en opfølgning på det lovforslag, den tidligere regering vedtog, nemlig L 59. Allerede dengang havde Dansk Folkeparti en række bekymringer, som vi også indskrev i vores betænkning, herunder bekymringer om øgede ventelister og problemstillingen, som Rigsrevisionen og kulegravningsrapporten også påpegede, om, at speciallægerne i dag kan fungere både som henviser og som sælger af høreapparater på en og samme tid.

Evalueringen af lovgivningen og L 59 kom så her i marts 2017 og har vist, at høreapparat- og hørerehabiliteringsområdet er både omfangsrigt og præget af stor kompleksitet. Og den viser også, at uanset alder kan det have omfattende konsekvenser i hverdagslivet, hvis man ikke får relevant behandling for sin hørenedsættelse; det kan være kommunikationsvanskeligheder, ensomhedsfølelse, isolation, frustration. Rapporten har også vist, at hørenedsættelse er forbundet med lavere beskæftigelsesgrad og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som både har betydelige negative økonomiske konsekvenser samfundsmæssigt, men bestemt også personlige konsekvenser for dem, det handler om.

Så hvordan får de ca. 34.000 mennesker, der er på venteliste til offentlig høreapparatbehandling, hurtigt den hjælp, de har krav på? Med en aktuel gennemsnitlig ventetid på 59 uger står regionerne over for en voldsom opgave, som ikke bliver prioriteret godt nok. Derfor har vi indkaldt til den her forespørgselsdebat, og jeg ser frem til en god og konstruktiv debat, hvor vi kan debattere og ikke mindst også drøfte løsninger i forhold til en bedre høreomsorg. Tak for ordet.

Tak for begrundelsen. Så er det sundhedsministeren for besvarelsen.

Tak til Dansk Folkeparti og til fru Karina Adsbøl for at rejse forespørgslen. Jeg bliver i forespørgslen spurgt om, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at sikre hørehæmmede en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet i betragtning af de lange ventetider, der er, på høreapparatsbehandling. Derudover spørges der om, hvad arbejdsgruppen, der blev nedsat i tilknytning til lovforslag nr. L 59 i folketingsåret 2012-13, og som skulle undersøge ørelægernes dobbeltrolle, er nået frem til.

Jeg vil starte med at besvare første del af spørgsmålet om, hvordan vi sikrer hørehæmmede en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet. Hørenedsættelse er en lidelse, der vedrører et stort antal danskere, og der er ingen tvivl om, at det kan have omfattende konsekvenser i hverdagslivet, hvis man lider af høretab. En undersøgelse foretaget af det daværende Socialforskningsinstitut fra 2006 viser, at hørenedsættelse er forbundet med lavere beskæftigelsesgrad og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og at der derfor også ud over den sociale isolation, der kan være, og de problemer, den enkelte føler, også kan være væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med hørenedsættelse.

Heldigvis kan behandlingen med høreapparat i mange tilfælde bidrage til at reducere funktionsnedsættelsen, og for regeringen er det derfor vigtigt, at borgere med hørenedsættelse modtager den rette behandling – samtidig en uvildig behandling uden påvirkning fra interesser i høreapparatsbranchen. Det er sådan, at hvis man har brug for et høreapparat, kan man efter at have fået en henvisning fra en øre-næse-hals-læge vælge mellem enten at modtage vederlagsfri høreapparatsbehandling på en offentlig audiologisk afdeling eller at gå til en privat høreklinik med et offentligt tilskud. Det synes jeg sådan set grundlæggende er rigtig godt: at man dermed både har et frit valg og nogle flere muligheder. De to muligheder gælder for langt størstedelen af personer med hørenedsættelse.

For en mindre gruppe af patienter forholder det sig dog sådan, at man skal modtage høreapparatsbehandling på en offentlig audiologisk høreklinik. Det gælder bl.a. børn og unge under 18 år og personer, hvis øre-næse-hals-lægen har mistanke om, at man har en øresygdom, eller at høretabet er mere komplekst. De patienter skal henvises til en offentlig afdeling, da man ønsker at sikre, at den rette faglige kompetence er til stede i behandlingen.

Vi kan desværre, som spørgeren også er inde på både i forespørgslen, men også her i motivationstalen i dag, konstatere, at der generelt er alt for lange ventetider på høreapparatsbehandling på de offentlige audiologiske afdelinger. En opgørelse over ventetiderne opdateres løbende på eSundhed.dk, og den seneste opgørelse fra december 2017 viser, at ventetiderne landet over varierer fra 4 uger til 119 uger – ja, I hørte rigtigt: 119 uger! – mellem de forskellige audiologiske afdelinger. Og det siger sig selv, at det ikke er en acceptabel ventetid, de steder, hvor vi har så lange ventetider.

Det skal dog siges, og det er måske den der lille disclaimer, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af ventetider, da der bl.a. kan være forskel på registreringsmetoden fra sygehus til sygehus. Men uanset hvor præcise tallene er, er jeg sådan set enig med Dansk Folkeparti i, at det er uacceptabelt, at folk skal vente så længe på at få et høreapparat.

Mit ministerium har drøftet sagen med Danske Regioner og spurgt, hvordan Danske Regioner kan gøre mere for at udbrede de erfaringer, der findes i regioner, hvor man rent faktisk er lykkedes med at nedbringe ventetiderne. Som opfølgning på drøftelserne har Danske Regioner for nylig udarbejdet en status til ministeriet over, hvordan de forskellige regioner arbejder med at nedbringe ventetiderne. Af den redegørelse fremgår det, at regionerne har iværksat flere tiltag, der skal bidrage til at frigøre kapacitet, som så kan bruges til at nedbringe ventelisterne. Jeg vil bare nævne et par af eksemplerne, og jeg vil også gerne oversende Danske Regioners redegørelse eller status til udvalget, hvis der er interesse for det.

Flere regioner har i løbet af 2017 åbnet nye offentlige høreklinikker, og i nogle regioner har man indgået aftaler med privatpraktiserende øre-næse-hals-læger om, at de kan udlevere høreapparater på offentlige vilkår. Derudover har man i Region Hovedstaden indgået en aftale med Bornholms Regionskommune, som gør, at Kommunikationscenter Bornholm fremover skal varetage en stor del af høreapparatsforløbet. Man kan sige, at det jo også er noget af det, der peges på i det forslag til vedtagelse, jeg kan forstå har været diskuteret i Folketinget. Region Sjælland har for nylig besluttet at ændre kravet om, at man efter 4 år skal have en henvisning fra en praktiserende øre-næse-hals-læge for at få genudleveret et høreapparat. Målet er at smidiggøre genudleveringen af høreapparater og samtidig frigøre kapacitet, som kan medvirke til at nedbringe ventelisterne.

Så vil jeg egentlig også gerne understrege, at det er vigtigt, at regionerne tager den her problemstilling alvorligt og også arbejder med at sikre kapacitet og tilbud tæt på borgerne. Og ud over at regionerne skal fokusere på at nedbringe ventetiderne, er det også vigtigt at sikre, at patienter med hørenedsættelse er tilstrækkeligt informeret om, hvad de har af behandlingsmuligheder.

Vi har i foråret offentliggjort en evaluering af området, som viser, at en del patienter oplever, at det er vanskeligt at finde ud af, hvad man egentlig har af muligheder som patient, når man skal have et høreapparat. Det er klart, at det er noget, vi er nødt til at følge op på, for ellers giver de valgmuligheder, der er, jo ikke særlig meget mening. Som jeg tidligere nævnte, forholder det sig faktisk sådan, at størstedelen af patienter med hørenedsættelse i dag har mulighed for at gå til en privat høreklinik med et offentligt tilskud til både behandling og høreapparat. Det er helt afgørende, at vi sikrer, at patienterne er klar over, at det er en mulighed, de har, for ellers er der jo sådan set ikke nogen, der har mulighed for at bruge den – hvis de ikke også er bevidst om, at de har den mulighed og det tilbud. Danske Regioner er derfor i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i gang med at styrke og opdatere det informationsmateriale, der findes på området. Det gælder både den information, som regionerne har på deres hjemmesider, og den skriftlige information, som man giver til borgerne for at oplyse dem om deres valgmuligheder, når de kommer i kontakt med regionerne og henvender sig til med et hørenedsættelsesproblem.

Som jeg også nævne, er der en mindre gruppe af patienter med hørenedsættelse, som i dag ikke har mulighed for at vælge et privat alternativ til den offentlige behandling. Det er egentlig også baggrunden for, at regeringen har besluttet, at høreapparatsområdet skal indgå i servicetjekket af frit valg på sundhedsområdet, som afsluttes her i starten af 2018, og som regeringen har igangsat som en del af arbejdet med sammenhængsreformen. Vi ønsker overordnet set at styrke mulighederne for det frie valg, og det gælder også på høreapparatsområdet. Derfor er det også vigtigt at kigge på, hvilke barrierer og hvilke muligheder der er på området.

Så vil jeg gå videre til den anden del af forespørgslen, der handler om øre-næse-hals-læger og deres tilknytning til høreapparatsbutikker. Det er et område, som der har været fokus på tidligere, og som vi også fortsat ønsker at have fokus på, fordi det er vigtigt, at patienten oplever, at der er en gennemsigtighed på området, og at man kan vælge et tilbud, hvor man også ved, om den henvisende øre-næse-hals-læge også selv er privat forhandler eller ej på det her område. I de tilfælde, hvor den private øre-næse-hals-læge selv er forhandler, er det afgørende, at borgerne også kan være trygge ved, at lægerne vejleder den enkelte patient ud fra et sagligt og sundhedsfagligt grundlag.

Den 1. november 2014 trådte en ny regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicoindustrien i kraft. Reglerne har til formål at sikre en uvildig patientbehandling, når sundhedspersoner både har et klinisk arbejde og en tilknytning til virksomheder med lægemidler eller medicinsk udstyr. Den nye lovgivning blev udarbejdet på baggrund af et udvalgsarbejde, hvor repræsentanter for bl.a. Lægeforeningen, Danske Patienter, Lægemiddelindustriforeningen og Medicoindustrien var inddraget. I den forbindelse blev der bl.a. indført en registreringspligt, der betyder, at ejere af specialforretninger med høreapparater skal give besked om deres virksomhed til Lægemiddelstyrelsen.

Der er også indført en bestemmelse om, at øre-næse-hals-læger kan drive eller være tilknyttet en specialforretning med høreapparater efter at have anmeldt tilknytningen til Lægemiddelstyrelsen. Styrelsen fører kontrol med, at tilknytningsreglerne overholdes, og det er et meget vigtigt område, at vi sådan set sikrer, at der ikke kan rejses tvivl om habiliteten, når det gælder høreområdet.

Naturligvis skal patienterne kunne være trygge ved, at øre-næse-hals-læger vejleder og behandler ud fra et uvildigt og sundhedsfagligt grundlag og intet andet. Derfor kan det også godt bekymre mig, når jeg modtager henvendelser om, at der er problemer på området, og derfor er det også vigtigt, at vi på baggrund af den evaluering, der er, af reglerne, kigger på, om der er behov for at stramme op, og på hvilke måder der er behov for at kigge på og opdatere reglerne om habilitet på det her område.

Så jeg vil blot kort opsummere og sige, at jeg er enig med forespørgerne fra Dansk Folkeparti i, at ventetiderne til offentlig høreapparatsbehandling i dag er alt for lange, og det er et område, som regeringen vil have fokus på, og som jeg også håber på at vi kan have fokus på i fællesskab. Det er på det område også vigtigt, at regionerne bliver bedre til at lære af hinandens erfaringer. Det siger sig selv, at når variationen i ventetid i dag ifølge de seneste tal spænder over 4 uger og 119 uger, er det jo lykkedes nogle steder, og de steder, det er lykkedes, skal vi også sikre, at de gode erfaringer bliver udbredt til andre steder.

Så skal vi have styrket informationsindsatsen over for patienterne, så de også er klar over, hvilke muligheder de har for at blive behandlet i det private regi og dermed også meget ofte tættere på, hvor de bor, fordi der er en større tæthed i en række af de tilbud, der er.

Regeringen arbejder for at styrke det frie valg på området, og jeg håber på, at debatten i dag også kan skabe et godt grundlag for det arbejde, der skal ske både på baggrund af evalueringen af habilitetsreglerne, men også – når eftersynet af frit valgs-reglerne er på plads – at vi kan få en god debat om, hvordan vi i endnu højere grad kan sikre, at ventelisterne kommer ned, og at den enkelte borger også har valgmuligheder på det her område. Så tak til forespørgerne, tak herfra.

Tak til sundhedsministeren for besvarelsen. Vi går i gang med forhandlingen, og først er det ordføreren for forespørgerne, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg var lidt i tvivl om, om det var mig, eller om vi gik videre til den næste ordfører.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for ministerens besvarelse, men også i forhold til ministerens udtalelser i Altinget i dag, hvor overskriften jo er, at der skal ryddes op på høreområdet. Det er jo en rigtig god begyndelse, og jeg ser også frem til den evaluering, der kommer i 2018. Men spørgsmålet er så, hvad vi allerede kan gøre nu, for da det offentlige tilskud på høreapparatbehandling blev kraftigt reduceret i 2012, steg søgningen til sygehusene, og ventelisterne er jo siden næsten fordoblet. Det var jo også vores bekymring.

Jeg har lige i dag været inde på venteinfo og printet ventetiderne ud på behandling, og det skriger jo til himlen. Der er kun ét behandlingssted, der har en ventetid på 4 uger, ellers er det 25 uger, 34 uger, 40 uger, 48 uger, 50 uger, 52 uger, 56 uger, 60 uger, 65 uger, 75 uger og 123 uger. Det er fuldstændig uacceptabelt. Allerede i maj skrev ministeren i et svar til Folketinget, at ministeren havde drøftet ventetiderne med regionerne, og hvordan området fremad kunne styrkes. Når vi så stadig væk kan se de lange ventetider, er det jo, at Dansk Folkepartis handicapordfører er blevet utålmodig, for hvornår vender det? Og hvornår sker der noget i forhold til konkret handling til gavn for dem, det handler om, nemlig de mennesker, der har et høretab?

Selv om vi herindefra gennemfører en offentlig behandlingsgaranti, vil der også stadig væk være udfordringer for sygehusene med at kunne betjene borgerne på grund af mangel på kvalificeret personale. Jeg tror, at vi bliver nødt til at være realistiske for at få ventelisterne ned, og det skal også ske på en måde, hvor man som borger får den bedst mulige og individuelle behandling og også gerne tæt på ens hjem.

Derfor må den private sektor også i højere grad hjælpe til, så vi hurtigt kan få ventelisterne bragt ned. Det både kan og vil den private sektor også. Sektoren har jo meldt sig klar til at gøre det på en måde, der fremadrettet kan skabe en større gennemsigtighed, i forhold til hvilken kvalitet i den samlede behandling borgerne tilbydes. Dette vil styrke den enkeltes mulighed for at træffe et frit og et oplyst valg, og her tænker jeg også på de ukomplicerede høretab, for børn og komplicerede høretab bliver altid henvist til behandling i det offentlige.

Dansk Folkeparti synes også, at vi er nødt til at se på kvaliteten af høreapparater. Der stilles ikke i dag særlige krav til kvaliteten, ud over at apparaterne skal være CE-mærket, som er et europæisk regelsæt for medicinsk udstyr, men spørgsmålet er, om det er godt nok.

I forbindelse med evalueringen af lovgivningen kom L 59 i marts 2017, og der var der jo også visse områder, der ikke kunne belyses, og ministeren har også i et tidligere svar oplyst, at det var på grund af manglende data – herunder kunne borgernes egenbetaling ikke belyses – og det havde selvfølgelig været ønskeligt, hvis man havde haft de data.

Dansk Folkeparti ønsker ikke øget brugerbetaling på området. Evalueringen, som kom i forbindelse med L 59, har også kun koncentreret sig om behandlingen for de ukomplicerede høretab, så vi mangler nok også noget mere viden i forhold til de komplicerede høretab og behandlingen af disse. Derfor synes jeg også allerede nu, at vi også godt kan begynde at kigge på f.eks. de breve, der bliver sendt ud til borgerne, eller som i dag nærmere ender i e-boksen, for at se, om det fremgår tydeligt nok, hvilke muligheder man har. Bliver man som patient oplyst ordentligt?

I fremtidens hørerehabilitering i Danmark anbefales det, at de eksisterende uddannelser gennemtænkes med henblik på at skabe en mere målrettet uddannelse. Er ministeren i dialog med sin ministerkollega om dette, og hvilke initiativer er der eventuelt i gang på området?

I evalueringen i forbindelse med L 59 blev det belyst, at det er en udfordring, at der ikke er fastsat en standardprocedure for det spørgeskema, som private høreklinikker udleverer i forbindelse med en behandling, og at svarprocenten varierer fra klinik til klinik, og at der ikke er sådan et opfølgningsskema i forbindelse med behandling på de offentlige audiologiske klinikker. Jeg synes, at borgernes oplevelser er vigtige at tage med, og her kunne der også overvejes nogle initiativer, herunder om man ikke også skulle spørge borgerne på de offentlige audiologiske klinikker.

Rigsrevisionen skrev tilbage i 2012, at de målinger, der i dag gennemføres af borgernes tilfredshed med behandling og udlevering af høreapparater i privat regi, skal gennemføres af en uvildig aktør. I dag foretages målingerne af klinikkerne ved at uddele spørgeskemaer til borgerne. Indsamling og indrapportering af informationerne sker dog på forskellig vis på de forskellige klinikker, og det lader jo ikke til, at den udfordring er blevet løst, hvis man sammenholder evalueringen på L 59 og bemærkningerne fra Rigsrevisionen.

Nu kan jeg se, at formanden har rejst sig, men til slut vil jeg så sige, at det vigtigste for Dansk Folkeparti er, at vi opnår en ordentlig høreomsorg, der sikrer hørehæmmede en hurtig og effektiv behandling, og derfor vil vi meget gerne bredt drøfte, hvordan vi som samfund kan lykkes med det, også i forhold til alle de milliarder, der tabes, og alle de store menneskelige omkostninger, det har. Så min forventning til ministeren er, at ministeren indkalder os i ministeriet i nær fremtid, så vi får løst de udfordringer, der er. Tak for ordet. (Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Er der en dagsordenen?) Ja, der er et forslag til vedtagelse. Skal jeg læse det op? ( Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Ja, værsgo.).

På vegne af alle Folketingets partier (DF, S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF) vil jeg gerne læse det her forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med beklagelse, at ventetiden på høreapparatbehandling på offentligt sygehus er steget og varierer mellem 4-123 uger. Folketinget ønsker at styrke indsatsen på området og opfordrer regeringen til at tage initiativ til en fremtidssikret løsning på ventelisteproblemerne og styrke borgernes kendskab til frit valg på området, herunder borgernes mulighed for at gøre brug af de private audiologiske klinikker, kommunikationscentrene og privatpraktiserende hørelæger. Dette med udgangspunkt i gældende regler for udlevering af høreapparater med offentligt tilskud.

Herudover opfordres regeringen til at komme med forslag til, hvordan genudlevering af høreapparater kan smidigøres i såvel offentligt som privat regi.

Som en del af bestræbelserne for en bedre høreomsorg/behandling ønsker Folketinget at øge gennemsigtigheden, og finder det vigtigt, at regeringen i forbindelse med evalueringen af tilknytningsreglerne kommer med forslag til strammere regler, når øre-næse-halslæger både behandler patienter med høretab og er tilknyttet virksomheder med detailsalg af høreapparater.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 13).

Tak for ordet.

Dette forslag til vedtagelse indgår så i den videre forhandling, og det var på vegne af alle Folketingets partier, som jeg forstod det.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Tak til ordføreren, og tak for at stille den her forespørgsel.

Jeg har lige et spørgsmål. Jeg havde indtryk af, at ordføreren sagde, at den private del af høreområdet i højere grad skal bruges. Som jeg ser det, er der jo faktisk ventetid, uanset om det er i den private eller den offentlige del. Er der en kapacitet i Dansk Folkepartis øjne, som ikke bliver udnyttet i øjeblikket?

Ordføreren.

Det, jeg hører fra interessenterne på området, er, at de bestemt mener, at de kan være med til at afhjælpe ventelisterne, og det er der, jeg gerne vil have vi kigger hen. For hvis de private klinikker har kapaciteten til at få nedbragt de her ventelister, så synes jeg, at vi skal benytte den, og at borgerne i hvert fald bliver bedre oplyst om, at den mulighed er der.

Spørgeren.

Jeg er med på, at borgerne skal have god oplysning – det er også Socialdemokratiets holdning – men det er jo sådan, at borgerne, eller lad os kalde dem patienterne, jo har muligheden for at gå til det private. For mig at se viser tallene, at de faktisk har nok at gøre derude også. Så det er bare for lige at høre igen: Er det Dansk Folkepartis opfattelse, at der er en ledig kapacitet i det private?

Ordføreren.

Ja, jeg tror, at de private kan bidrage ved at hjælpe det offentlige i forhold til de lange ventelister, der er, og det synes jeg vi skal få undersøgt.

Et er, om man som patient så også bliver oplyst om, at den mulighed er der, noget andet er, at mange jo vælger, tror jeg, det offentlige frem for det private, fordi man har sådan en tiltro til det offentlige. Jeg synes, at vi i hvert fald skal, om ikke andet, så få undersøgt, hvor stor kapaciteten er, og eventuelt selvfølgelig også gøre brug af den, så borgerne hurtigst muligt kan få behandling, så vi kan få nedbragt ventelisterne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i rækken til hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Vi er i Socialdemokratiet rigtig glade for at få lejlighed til at tage den her drøftelse om høreområdet og hørehandicap. Vores sundhedsvæsen skal naturligvis være gearet til hurtigt at hjælpe borgerne med at finde ud af, hvad de fejler, lige såvel som til hurtigt at få hjulpet borgerne, patienterne, med at få sat en behandling op. Det har konsekvenser, hvis ikke der er mulighed for, at sundhedsvæsenet reagerer rettidigt på de opgaver.

Det er jo Danske Regioner, der har opgaven. Det er mit indtryk, at de kæmper for at løse opgaven i hverdagen. Det er også min oplevelse, at rigtig mange brugere på høreområdet synes, at der er noget rod ind over det her område. Det bliver jeg mødt med. De siger, at jamen hvem er det, der står for det, og hvorfor er det dem, der står for det, og hvilke faggrupper drejer det sig om, og skal det være offentligt, eller skal det være privat?

Nu fik vi en evaluering af det lovforslag, der hed L 59. Det var en hård fødsel for det lovforslag. Det stod på i meget lang tid over skiftende regeringer. Det var et af de områder, hvor jeg som politiker oplevede, at der var mange meget insisterende og stærke interessenter. Det er nok noget af det, der stadig væk præger det her område, altså at der er stærke interessenter. Det er der blandt patientorganisationer – og godt for det. Det er der også blandt de faglige organisationer, og det er også fint. Og så er der selvfølgelig også den private del af det her, som har deres egne interesser, og vi har også en industri, som spiller meget markant ind på det her område, fordi Danmark traditionelt har været et af de lande, som har været stærke inden for udviklingen af hjælpemidler til hørehæmmede, bl.a. høreapparater.

I Socialdemokratiet ønsker vi den bedste kvalitet for alle borgere, der har behov for hjælp i vores sundhedsvæsen. Og når det ønske skal indfries – og jeg vedkender mig, at det kan være rigtig vanskeligt – skal vi kigge på, om man har kapacitet nok, og om dem, der bliver sat til opgaverne, har de rigtige fagligheder.

Når vi taler om området, synes jeg, det er rigtigt at prøve at lave et skel i forhold til borgerne, patienterne, nemlig om de har komplicerede eller ikkekomplicerede hørehandicap. Det er noget, jeg tror og håber på. Det kunne jeg også høre at forslagsstilleren til forespørgslen her i dag også var inde på, nemlig at vi skal skelne lidt her. Hvem er det, der løser hvilke opgaver? Det var også det, ministeren var inde på. Det tror jeg er en vej ud af det morads, som jeg ikke er bange for at sige at nogle synes der er på det her område.

Når jeg siger, at Danske Regioner kæmper kampen, er det jo, fordi det ikke er rart for nogen, at der er de meget lange ventetider, som ministeren også illustrerer her. Det var jo noget af det, der indgik i dialogen, da vi vedtog loven tilbage i 2012-13, hvor det ikke var alle Folketingets partier, der stemte for lovforslaget. Det var jeg lidt ærgerlig over, men jeg tror til gengæld, at de politiske strømninger og interesser nu har nærmet sig hinanden, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har fået en fælles vedtagelsestekst på den her forespørgsel.

Det drejer sig jo her i forespørgslen om initiativer fra regeringens side, og jeg er da glad for, at der er kommet en redegørelse i forhold til arbejdet, men jeg er en lille smule ked af, vil jeg sige til ministeren, at vi ikke har fået oversendt den redegørelse forud for den her forespørgsel. Men gør det dog hurtigst muligt, så vi kan få fulgt op på det her. Jeg har det sådan, at når vi taler om at øge kapaciteten, som for mig at se er der, hvor skoen absolut trykker mest, har jeg lyttet også til det, Høreforeningen siger, nemlig at det her er et spørgsmål om, at vi skal prøve at finde ud af, hvordan vi kan udnytte kapaciteten bedst muligt. Det er jo ventetider i den offentlige del, det, sygehusene står for, som er det største problem. For går man ud til de privatpraktiserende øre-næse-hals-læger, som løfter en rigtig stor opgave i det her, er der ikke så lange ventetider, og der er heller ikke så lange ventetider, hvis man går ud på høreklinikkerne. Derfor skal vi prøve at finde ud af, hvilke patienter det er, der skal ind på sygehusene, og det er de komplicerede, og det er børnene. Derfor vil jeg håbe på, at vi kan bruge al vores energi på at finde ud af, hvordan vi så gør det på den bedst mulige måde.

Jeg har tidligere præciseret, at vi har udfordringer i forhold til genudlevering, altså at der skal en genhenvisning til, hvis man skal have det gjort i det offentlige. Det giver slet ingen mening, når ikke man skal det i det private. Det er blot ét billede af det. Og så er der kommunikationscentrene, som er offentlige, og som vi har 20 af i Danmark. Det er et spørgsmål om at prøve at opbygge deres faglighed, så de også kan løse flere opgaver. Tak for det.

Med lidt hastighed nåede ordføreren det hele. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak til ordføreren for talen. Jeg har et spørgsmål, det er noget, jeg sådan har tænkt over. Det er ikke sikkert, ordføreren kan svare på det, men da den regering, som ordførerens parti jo var en del af, på daværende tidspunkt nedsatte tilskuddet til høreapparater, må det da have frigivet en vis mængde midler, flere millioner kroner. Ved ordføreren, hvor de midler er gået hen?

Ordføreren.

Jeg kan ikke umiddelbart sætte et kryds, men det var hensigten, at der skulle spares penge. Det er fuldstændig korrekt, at det var en af bevæggrundene. Man kunne se, at når det offentlige indkøbte høreapparater gennem Amgros, som er regionernes indkøbscentral, så kunne de få dem til en væsentlig lavere pris end den, de kunne købes til ude i de private klinikker. Og det gav naturligvis ikke nogen mening, fordi de private klinikker også fik et højt tilskud fra det offentlige. Så der blev sparet rigtig mange penge.

Pengene blev sparet på et tidspunkt, hvor vores land i den grad manglede penge til at finansiere hele den offentlige drift, så jeg er af den fulde og faste overbevisning, at pengene er blevet brugt rigtig, rigtig godt. Her var tale om en overbetaling, og derfor kunne jeg selvfølgelig også godt mærke, dengang vi behandlede lovforslaget, at de private interessenter naturligvis var rigtig kede af, at tilskuddet blev sat ned. Men kigger vi på tallene i dag, kan vi jo se, at det er meget begrænset, hvor mange flere patienter der går til det offentlige, end der – stadig væk med udgangspunkt i datidens forhold – gik til det private.

Spørgeren.

Jeg er med på, hvad Socialdemokratiets bevæggrunde var for deres lovforslag dengang, men det, jeg tænker på, er, at man jo ikke havde taget højde for det med ventelisterne. Det havde man simpelt hen ikke. 7.000 ville gå fra det private over i det offentlige, det stod der jo i lovforslagets bemærkninger, og derfor tænkte jeg bare – i forhold til de midler, som blev sparet – hvorfor man ikke havde gjort det sådan, at det med ventelisterne blev regnet ind, så de ikke blev så lange, som de er i dag, for det var netop bekymringen. Det er bare et opklarende spørgsmål til, om der skulle være nogle midler et eller andet sted, hvis vi skal finde nogle midler – hvis vi også fremadrettet skal have en bedre høreomsorg.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for det, der skulle være et opklarende spørgsmål, for det giver mig lejlighed til at sige, at set med socialdemokratiske øjne er den allerstørste udfordring i forhold til høreområdet, at vi har for ringe en kapacitet. Det har simpelt hen været for vanskeligt for de fem regioner at opbygge kapacitet. Jeg er rigtig glad for, at der er drøftelser om det, og jeg har også selv drøftet det med regionerne. De forsøger at oprette nye klinikker ude i hjørnerne af Danmark, som også tager hensyn til, at der ikke skal være så stor geografisk afstand. Men det er jo et spørgsmål om, at det er svært at finde personale til det. Jeg kan sige, at jeg bor i Nordjylland, og der trækker det altså overskrifter i avisen, når der er en speciallæge, der slår sig ned, for vi har lange ventetider deroppe. Så det er den mangel, der er den største.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse forespørgselsdebatten. Det er et vigtigt emne om en særlig udsat gruppe borgere, nemlig mennesker med hørehandicap, og de urimelig lange ventetider på høreapparatbehandling, og Venstre er på borgernes side. Siden begyndelsen af 00'erne, hvor vi startede en reformbølge i sundhedsvæsenet, har vi i Venstre aktivt bekæmpet ventelister i sundhedsvæsenet, og det fokus har vi fortsat, for ingen bliver raske af at stå på venteliste. Derfor er det naturligvis også fuldstændig uacceptabelt, at der nogle steder er urimelig lang ventetid på høreapparatbehandling, ja, helt op til 123 uger, og herfra skal lyde et opråb til dem, der halter bagud: Stram op! For hvis det kan lade sig gøre at have relativt korte ventelister det ene sted, ja, så bør det også kunne lade sig gøre det andet sted.

For os i Venstre er det afgørende, at vi også får bugt med den geografiske ulighed, for uanset om man er borger eller patient i Fredensborg, i Fåborg eller i Frederikshavn, så bør man have krav på den samme behandling og et langt mere ensartet ventetidsniveau.

Der er ingen tvivl om, at det er alvorligt at leve med et hørehandicap. Mange mennesker med hørehandicap udfordres socialt og på deres arbejdsplads. For et hørehandicap handler om meget mere end decibel og frekvens. Det handler om retten til et liv fuldt af oplevelser alene eller sammen med andre – i familien, på arbejdspladsen og til sport og motion. Jeg har indimellem været til middagsarrangementer, hvor der også har været hørehæmmede gæster, og det er ingen fest, når snakken først går løs på tværs af bordet. Der larmes med bestik, klirres med glas og grines og snakkes i munden på hinanden. Så bliver en hørehæmmet let fortabt og farer vild i lydjunglen. Men et hørehandicap kan jo ofte afhjælpes, så et middagsselskab ikke bliver et mareridt, men en meningsfuld aktivitet, blot man får den rigtige hjælp.

Alt for mange mennesker kender slet ikke til de gode muligheder, der er, for, at man kan søge hjælp i privat regi, og det er måske, fordi området er så komplekst, som evalueringen af lovgivningen fra 2013 jo bl.a. peger på. Jeg så gerne, at endnu flere ville gøre brug af de private audiologiske klinikker og derfra fik udleveret et høreapparat med f.eks. offentligt tilskud, ligesom vi fra Venstres side finder det afgørende, når regeringen skal evaluere tilknytningsreglerne, at man så har et skarpt fokus på de øre-, næse- og halslæger, der både behandler patienter med høretab og samtidig er tilknyttet virksomheder med detailsalg af høreapparater. Venstres opfordring er, at man søger at afdække, om stramninger af regelsættet med fordel ville kunne gennemføres.

Venstre kan støtte den vedtagelsestekst, som Dansk Folkepartis ordfører læste op, og jeg skal hilse fra Konservative og sige, at det kan man også derfra.

Tak til fru Jane Heitmann. Vi går videre til fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for initiativet til den her forespørgselsdebat om høreomsorgen. Der er rigtig mange danskere, som har et høretab. Faktisk kan vi se, at der er en stigning, især en stor stigning fra 2012-2013. Hvad der lige er årsagen til det ved jeg ikke, men der er i hvert fald tale om, at der er flere, som får behandling for høretab. Og derfor har den her forespørgselsdebat høj relevans for mange.

Der kan jo være flere årsager til, at flere og flere får et høretab og har brug for høreapparatbehandling. Det kan være, fordi den teknologiske udvikling gør det relevant for flere at få et høreapparat. Men jeg tænker, at det sandsynligvis også er et resultat af, at vi som befolkning bliver flere ældre, og det betyder jo, at der vil være en større andel blandt dem, som vil have et høretab.

I 2012 besluttede et flertal i Folketinget, herunder Enhedslisten, og jeg var selv med til debatten, at sænke tilskuddet til behandlingen i privat regi. Baggrunden var, at prisen på høreapparater var faldet markant, men det tilskud, man fik med, var faktisk steget. Og vi kan jo nu se på den evaluering, der er blevet lavet af den her lovændring – den kom tilbage i foråret – at den har medført en stor besparelse for det offentlige. Og det synes jeg sådan set er godt og noget, vi kan være tilfredse med det.

Det var penge, som både gik til en forskningsaftale, man lavede dengang, altså hvor man bl.a. forskede i bedre behandling inden for sundhedsområdet, og også andre forskningsområder. Men jeg tror også, at der faktisk har været en større besparelse end det, man satte af dengang, og hvad der er sket med de penge kan jeg ikke svare på.

Vi kan se, at ventelisterne til behandling i det offentlige fortsat er lange. De er også steget siden 2012. De varierer også utrolig meget fra hospital til hospital. Jeg kan huske, at vi for 5 år siden særlig diskuterede ventelisterne i Aarhus. De var meget lange dengang, men de er faldet markant siden da. I dag er det især Odense, der springer i øjnene, i den evaluering, der blev lavet i marts, og jeg har også kigget på venteinfo – ikke i dag, men i går – og der var det Thisted, som havde meget lange ventelister. Så der er et eller andet mærkværdigt ved, at de her ventelister på den måde flytter sig markant og altså på nogle hospitaler kan være på flere år, og det er selvfølgelig både svært at forstå, men også fuldstændig uacceptabelt, altså at man skal vente så længe for at få adgang til nødvendig behandling. Derfor synes jeg, det er positivt, at ministeren har drøftet det med regionerne. Jeg synes også, det kunne være rigtig interessant at se, hvad det er for nogle initiativer, man så er i gang med at tage. For der må jo være noget, man kan lære af hinanden, når man nogle steder godt kan bringe ventelisten markant ned, også i en periode, hvor der faktisk er kommet flere patienter, mens det andre steder er sådan, at man har haft en meget uheldig udvikling.

Jeg tror også, det er centralt at kigge på kapaciteten samlet set – er den tilstrækkelig? – og at vi kigger ud i fremtiden. For vi må nok formode, at vi kommer til at se et stigende behov, i takt med at vi som befolkning heldigvis lever længere og længere. Men det betyder også, at for nogle af os er ørerne ikke, som de altid har været.

Høreomsorgen er jo speciel, ved at der er mange kommercielle interesser blandet ind i det. For det første er det jo velkendt, at vi i Danmark har tre af verdens største høreapparatproducenter, og de ejer faktisk også en stor del af de private klinikker, hvor man kan få udleveret høreapparater, og man kan også få justeret dem dér og få rådgivning osv. Og det betyder jo, at vi selvfølgelig skal være uhyre opmærksomme på, om de økonomiske interesser kan præge den rådgivning, man får, f.eks. i forhold til hvilket apparat, men tilrådes at købe. Og det er formentlig en del af forklaringen på, at mange patienter fortæller, at de har en stor egenbetaling, som de ikke ville have, hvis de var i det offentlige.

Vi har også tidligere – det er efterhånden mange år tilbage – set en del afsløringer af, at der blev udleveret høreapparater, hvor det slet ikke var på baggrund af, at man havde et høretab. Og der var også situationer, hvor man slet ikke kunne bruge et høreapparat. F.eks. hvis man var helt døv. Det tyder jo på, at vi virkelig skal være opmærksomme på, at fagligheden er i orden.

I debatten tilbage i 2012 talte vi en del om, at man skulle kigge på, om der var tale om, at der var et egentligt indikationsskred, altså at man behandlede nogle, der ikke skulle behandles. Og hvad der skete med den undersøgelse ved jeg faktisk ikke, så det kunne være interessant at følge op på efterfølgende. Undersøgte man det nogensinde dengang, og hvad viste det i så fald?

Flere har her i debatten også nævnt, at det også er kendt, at nogle speciallæger ud over at vurdere, om folk har brug for høreapparatbehandling, også selv kan eje en klinik, som udleverer høreapparater, og den slags dobbeltroller kan selvfølgelig også være uheldige. Jeg synes, det er meget vigtigt at være opmærksomme på begge de her eksempler på, at kommercielle interesser kan være blandet ind i den behandling og den rådgivning, man får. Men Enhedslisten kan støtte den vedtagelsestekst, som fru Karina Adsbøl præsenterede, og jeg skulle hilse fra SF og sige, at det kan de også, selv om de desværre ikke kunne være til stede her i dag.

Tak til ordføreren, og tak for den meddelelse. Vi går videre til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. At være dårligt hørende kan have nogle alvorlige følger, som dem, der hører godt, ikke altid er opmærksomme på. Det kan godt være svært, hvis man er dårligt hørende, at følge med i en samtale, og hvis man så stiller nogle spørgsmål, som alle andre lige har fået svar på, bliver man bare opfattet som værende halvdum eller sådan noget. Og hvis en hørehæmmet gerne vil undgå at blive opfattet som værende dum, melder man sig måske ud af samtalen, fordi man simpelt hen opgiver at følge med, og i stedet risikerer man så at blive opfattet som ligeglad eller arrogant. Og ingen af delene er jo særlig rare, hvis man i virkeligheden gerne ville deltage positivt i det hele.

Også på arbejdsmarkedet er det et stort problem. Det er derfor overhovedet ikke i orden, at der kan være så lange ventetider på behandling til høreapparater. Det skal vi have gjort noget ved, og der er flere parametre, hvor man kan sætte ind. Men et af dem er det frie valg, og også på det her område bør vi styrke det frie valg og informere bedre om de muligheder, der allerede er på området. Det glæder mig derfor meget, at ministeren vil se på muligheden for at lade borgere med kompliceret høretab inkluderes i det udvidede frie sygehusvalg, som giver dem ret til behandling på et privathospital, hvis ventetiden til offentlig behandling overstiger 30 dage. Det er også meget glædeligt, at høreapparatområdet vil indgå i et servicetjek af frit valg på sundhedsområdet med det formål at undersøge, hvordan det frie valg kan styrkes.

Derudover er det også godt, at der kommer et forslag til, hvordan genudlevering af høreapparater kan smidiggøres i såvel offentligt som privat regi. Og selvfølgelig skal man kunne stole på en faglig udtalelse fra en ørelæge, og det er derfor også godt, at der kigges på tilknytningsreglerne, og at det vurderes, om der er brug for strammere regler, når øre-, næse- halslæger både behandler patienter og har med salg af høreapparater at gøre.

Liberal Alliance støtter det forslag til vedtagelse, som er læst op af fru Karina Adsbøl.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg blev en lillebitte smule forvirret over det, ordføreren sagde om, at man skal styrke det frie valg i det her. Som jeg kan se, har sundhedsministeren givet det svar til os alle sammen, at der jo i og for sig er et næsten udvidet frit valg på det her område, for sådan som det er i dag, kan patienter og borgere jo gå direkte til de private høreklinikker, efter at de har konsulteret en øre-næse-hals-læge, som har sagt, at de skal have et høreapparat. Kan ordføreren blot lige sige, hvad det er, Liberal Alliance tænker i den her boldgade?

Ordføreren.

Tak. Jeg tænker, at der ikke er klar information omkring de ting. Der er noget forvirring om, hvem der kan, og hvem der ikke kan, og hvornår man kan, og hvordan man kan, og derfor er der slet ikke nok, der bruger det frie valg. De står i kø, havde jeg nær sagt, og venter i lang tid i stedet for at bruge det frie valg. Det er måske heller ikke sådan, at alle grupper har frit valg i dag, heller ikke dem, der har komplicerede høreskader.

Så siger vi tak til fru May-Britt Kattrup. Og så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at stille forespørgslen, vi behandler i dag. Det er vigtigt, at vi værner om den fri og lige adgang til sundhed, og det er for os helt centralt, at sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i den enkelte patient, hvorfor det heller ikke er acceptabelt, at nogen skal vente på høreapparatbehandling meget længe. Der er alt for stor forskel på, i hvor lang tid mennesker skal vente – fra 28 uger i Horsens til 124 uger i Odense. Det må kunne gøres bedre. For lang ventetid har store konsekvenser for den enkelte patient. I dag er der mellem 24.000 og 34.000 mennesker, der står i kø for at blive behandlet og få tildelt høreapparat.

Der er rigtig mange mennesker, der har problemer med at høre, så behandling af høreproblemer er et centralt område for mange danskere. Det store problem, vi står over for, er altså de afsindig lange ventetider, vi ser, på helt op til 2 år og 4 måneder. Når høreområdet ikke er ligestillet med andre sundhedsområder, betyder det, at den almindelige behandlingsgaranti på 30 dage ikke gælder for høretab, og problemet er stort for de mennesker, der lider af høretab, for ubehandlet høretab giver større risiko for isolation, det giver nedsat livskvalitet, kognitiv svækkelse, depression, angstlidelser og faldulykker for nogle mennesker. Samtidig er der også en markant større risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Hvad angår dobbeltroller, som er den anden del af forespørgslen her i dag, har der været meget debat om øre-næse-hals-lægernes dobbeltrolle, og det kan være problematisk, at danske ørelæger har så stor interesse i, at deres patienter får et høreapparat, fordi de ved siden af deres lægepraksis sælger høreapparater. Det, som ørelægerne får betaling for, er en sundhedsfremmende behandling, og det, som borgerne forventer at ørelægerne gør, er, at de giver en sundhedsfremmende behandling og altså ikke bare udleverer høreapparater. Det kræver, at man som patient altså behandles af sundhedsfagligt uddannet personale, og at man som læge fortæller sine patienter om alle mulighederne og altså ikke bare nøjes med at fortælle om sin egen butik.

Til sidst vil jeg sige, at vi kan støtte Dansk Folkepartis vedtagelsestekst, og jeg skulle også hilse fra Radikale Venstre, som desværre ikke kunne være til stede, og sige, at de også støtter Dansk Folkepartis vedtagelsestekst.

Tak til ordføreren. Det betyder, at der ikke er flere ordførere, som beder om ordet, og derfor er det sundhedsministeren.

Tak for kommentarerne, og tak for den brede opbakning til et fælles forslag til vedtagelse på området, hvor der jo netop også bliver understreget, at der er behov for at gøre en række ting på det her område for at forbedre vilkårene for de borgere, der har et høretab. Og også endnu en gang tak til Dansk Folkeparti for at tage emnet op til debat her i salen, sådan at vi også kan få fokus på, hvad det er, vi i den kommende tid kan gøre for at forbedre indsatsen på området.

Jeg vil gerne sende det her statuspapir fra Danske Regioner over til udvalget, men jeg tror, at man må sige, at det er en løbende dialog med danske regioner i forhold til også at sikre, at de gode erfaringer et sted bliver udbredt andre steder. Jeg synes også, at tilkendegivelserne i dag sender et klart signal om, at der er god grund til, at vi i fællesskab ser på habilitetsreglerne, og om de er stramme nok, når vi får evalueringen, også fordi der er behov for en uvildig behandling og udredning af den enkelte patient.

Så synes jeg også, at det er vigtigt at understrege, at det at have det frie valg jo også indbefatter, at man kender til det, og derfor er informationsindsatsen også vigtig i forhold til at sikre, at man bruger de muligheder, der er. Vi kan se, at der er forskellige ventetider i det offentlige regi, men også steder, hvor der er kapacitet i privat regi, som vi kan udnytte bedre. Der er ingen tvivl om, at det skal vi have fokus på, sådan at vi sikrer, at folk kommer i behandling, så man kan få afhjulpet sit høretab, og vi har også behov for at sikre, at patienterne er vidende om de muligheder, de har.

Så tak for debatten, og tak for tilsagnene fra partierne i forhold til i fællesskab at have fokus på en række områder på høreområdet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Karina Adsbøl.

Tak for talen. Jeg skal bare spørge i forhold til de helt konkrete initiativer – ministeren nævnte nogle af dem i sin ordførertale: Hvornår er de her initiativer iværksat, og hvornår kan vi forvente resultater af de initiativer, der er iværksat? Jeg tænker også på det, ministeren sagde, jeg tror, det var i Region Sjælland, i forhold til smidiggørelse af genudlevering af høreapparater. Kan man nu forvente, at de andre fire regioner følger efter i forhold til den praksis?

Ministeren.

Man kan da håbe, at de lader sig inspirere af hinanden. Det er vel også det, vi opfordrer dem til med det fælles forslag til vedtagelse, som Folketingets partier fremsætter. Jeg vil også bibringe dem, at når de kan se, at man er markant bedre til at reducere ventelisterne nogle steder, end man er andre steder, at de kan se hele spørgsmålet omkring genudlevering, hele brugen af kommunikationscentre andre steder, og at brugen af private aktører på det her område kan være med til at afhjælpe ventelisterne, har jeg da en klar både forhåbning og forventning om, at de øvrige regioner lader sig inspirere.

Spørgeren.

Tak. Jeg forventer, at ministeren, når evalueringen foreligger, tager initiativ til at indkalde os alle til drøftelser ovre i Sundhedsministeriet, og også allerede nu kigger på de breve eller e-boks-henvendelser, man får som hørehæmmet, for at se, om der er noget, man kan lave om i forhold til at oplyse om, hvilke muligheder man har som patient.

Så vil jeg lige høre til sidst med hensyn til habilitetsreguleringen, som trådte i kraft, som ministeren også var inde på, i 2014: Finder ministeren, at den på nuværende tidspunkt fungerer tilfredsstillende?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg får en række henvendelser fra organisationer og fra aktører, som ikke synes, at den fungerer tilfredsstillende, og også nogle bekymringer, i forhold til om uvildigheden er tilstrækkelig, og om der kan være kasketforvirring – hvis man sådan skal bruge et dansk udtryk for hele spørgsmålet om habilitet. Det gør også, at jeg ser meget frem til den evaluering, der er af reglerne, fordi det jo også vil være grundlaget for, at vi kan diskutere det, der står i forslaget til vedtagelse, og på hvilke områder og hvordan vi kan stramme op om de her regler. Det, der er mit fokus, er patienterne og at sikre dem en ordentlig og uvildig og sundhedsfagligt stærk behandling på det her område. Det har de krav på, og det skal de have.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Mange steder opstår der mytedannelser, og dem skal man prøve at tage livet af, mens tid er. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren om noget. Ministeren udtaler sig i dag i en artikel i Altinget, og den hedder »Sundhedsminister vil rydde op på høreområdet«. Der kommer jeg lige med et citat, og det drejer sig om det her med den lovgivning, vi lavede tilbage i 2012-2013, nemlig det lovforslag, der hed L 59. Ministeren siger:

»Vi« – og dengang var det jo partiet Venstre – »var imod, fordi vi frygtede, at det ville lede til højere ventelister. Det har desværre vist sig at være korrekt, som en evaluering af loven tidligere på året også pegede på.«

Det var i dag i Altinget.

Ministeren skrev i et svar på et spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg – det var spørgsmål 985, og det var den 3. juli, for øvrigt på min fødselsdag – og jeg citerer:

»Der er dog samtidig sket en stigning i det samlede antal personer over 18 år, der har modtaget behandling på baggrund af høretabsdiagnose i disse år. Det kan derfor ikke entydigt konkluderes, at stigningen i ventetiden til offentlig høreapparatbehandling er et resultat af lovændringen på baggrund af L 59.«

Ministeren.

Nej, det kan ikke entydigt konkluderes, men jeg er stadig væk af den klare opfattelse, at det også spiller en rolle. Det er vel også en del af den diskussion, som også evalueringen af lovforslaget gav anledning til. Altså, man kan sige, at det jo er ved at være nogle år siden, at de her beslutninger blev truffet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at partierne fra den blå side af Folketinget ikke bakkede op omkring de der ændringer, og det ser jeg sådan set ingen grund til at vi bruger mere tid på her og nu. Jeg har et fokus på, hvordan vi kan forbedre det fremadrettet.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jo, men jeg synes bare ikke, det er fornuftigt af ministeren at udtale det i dag i Altinget, når man så under ministeransvar har givet et svar til Folketingets Sundhedsudvalg, hvori der står, at det ikke entydigt kan konkluderes. Det er i hvert fald ikke det, der fremgår af Altinget i dag.

Der er en anden ting, jeg godt lige vil anholde her i artiklen fra i dag fra Altinget. Og det er, at der jo står, og jeg citerer:

»Mit parti, de andre regeringspartier og Dansk Folkeparti ...«. Så er der en længere sætning.

Kan jeg ikke bare lige få ministeren til at berigtige, at Liberal Alliance stemte for L 59 på det tidspunkt, hvor det lovforslag blev godkendt?

Så er det ministeren.

Jeg tror, jeg skal holde fast i at tale på mit eget partis vegne, i forhold til hvad vi stemte imod. Nu har jeg ikke set den pågældende artikel i sin helhed, men jeg står fuldstændig ved det, jeg også har svaret Folketinget, nemlig at der ikke entydigt kan konkluderes noget. Jeg synes jo sådan set heller ikke, at der er noget i det, som er blevet læst op her i dag, som signalerer det. Alle kan gå ind og se, at mit parti ikke stemte for lovforslaget i sin tid. Det var der forskellige årsager til. Der var bl.a. også en bekymring i forhold til ventelister. Der var også nogle andre diskussioner, der gjorde sig gældende.

Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix.

Jeg kunne bare godt tænke mig så at høre ministeren, om man fra regeringens side planlægger at hæve tilskuddet igen, eller om man set i bagklogskabens lys synes, at det egentlig var en god beslutning, som har sparet os for mange penge. Eller hvordan ser man på det i dag?

Ministeren.

Vi har fra regeringens side iværksat et serviceeftersyn af hele fritvalgsområdet, og jeg vil ikke konkludere, hvad der ligesom kan være den rigtige løsning til både at sikre kortere ventelister og at fremme det frie valg på det her område. Jeg kan sige, at regeringen i januar måned kommer til at samle op på, hvordan man kan styrke det frie valg for borgere, og det gælder også på høreapparatområdet. Og hvilke elementer der indgår deri, vil jeg ikke foregribe i dag.

Vi siger tak til ministeren, der er ikke flere korte bemærkninger. Og for at afslutte debatten er det nu ordføreren for forespørgerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil godt takke både ministeren og alle de andre ordførere, som i dag har været heroppe på talerstolen, for, at vi har kunnet opnå enighed om vedtagelsesteksten. For det, der betyder noget, er, at vi på tværs af partierne her kan handle, og at vi kan finde nogle gode løsninger til gavn for de mennesker, der handler om, nemlig mennesker, der har en funktionsnedsættelse i forhold til deres hørelse.

Jeg har stillet en række spørgsmål i løbet af min tale, også i forhold til uddannelse, om ministeren havde drøftet det med sin kollega uddannelses- og forskningsministeren, og om det også er et område, vi skal kigge på.

Men om ikke andet forventer jeg i hvert fald, at ministeren, når resultatet af evalueringen kommer, indkalder os, som har deltaget i debatten i dag, til drøftelser og også allerede nu tager nogle initiativer i forhold til kapaciteten på det private område. Kan vi allerede nu tage nogle initiativer? Kan vi allerede nu begynde at kigge på de breve, der lander i e-Boks eller andre steder, i forhold til information? For godt nok siger ministeren, at der er taget en række initiativer på området, men vi kan bare ikke se det på ventelisterne endnu. Og så vil jeg se frem til, at ministeren sender det, ministeren lovede Flemming Møller Mortensen, over til os her.

Så vil jeg bare sige tak og ønske jer alle sammen en rigtig god weekend og ønske dem, der skal til julefrokost, en rigtig god julefrokost.

Det var et godt ønske, tak for det.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted tirsdag den 19. december 2017.