Det sidste punkt på dagsordenen er:

35) Forespørgsel nr. F 26:

Forespørgsel til justitsministeren:

Vil regeringen – ligesom Dansk Folkeparti – arbejde for flere ANPG-kameraer til politiet til henholdsvis biler og visse vejstrækninger og i grænseområderne?

Af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Per Nørhave (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 20.03.2018. Fremme 23.03.2018. Omtryk 17.04.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 17. maj 2018.

Jeg skal spørge, om der er en begrundelse fra forespørgerne. Det er der. Fru Karina Due, værsgo.

Tak for det. Vi har ønsket den her forespørgsel, fordi vi jævnligt har tænkt over emnet overvågning, som anpg dybest set er. Det fylder rigtig meget, men er ikke nødvendigvis altid noget, vi diskuterer nok. Det er lidt af et dilemma, for lige såvel som den teknologiske udvikling kommer til at fylde mere og mere – noget, der vil forsyne os med mange nye muligheder fremover – synes jeg også, det er vigtigt, at vi som politikere kommer til at diskutere, hvor grænserne skal ligge henne. Det håber jeg at ministeren og partiernes ordførere vil komme med et bud på i den her debat. Tak.

Jeg vil give ordet til justitsministeren for en besvarelse. Værsgo.

Mange tak. Anpg er et fremragende værktøj for politiet i deres efterforskning af kriminalitet. Så enkelt kan det siges. Politiet har anvendt anpg til opklaring af en lang række alvorlige forbrydelser, bl.a. drab, drabsforsøg, bandeskyderier og omrejsende kriminelles tyverier, men også til at opklare mindre alvorlig kriminalitet som f.eks. færdselslovsovertrædelser. Anpg-oplysninger har bidraget med afgørende efterforskningsspor, og anpg-oplysningerne har gjort det muligt for politiet at fastslå, hvilket køretøj der befandt sig hvor og hvornår – oplysninger, der har været af stor betydning for politiet i de konkrete sager.

Der er således tale om oplysninger, der i sidste ende har ført til opklaring af forbrydelserne og anholdelse af gerningsmændene. Lad mig give et par konkrete eksempler. I en skudsag fra bandemiljøet var politiet i besiddelse af oplysninger om, at gerningsmændene var kørt fra stedet i en Mercedes Cabriolet med hvidt tag. Politiet gennemgik en liste på ca. 2.000 biler, der havde passeret et bestemt anpg-kamera i et bestemt tidsrum. Sammenholdt med bilens særlige karakteristika – det hvide tag – blev bilen hurtigt identificeret. I en sag om indbrud begået af omrejsende kriminelle var der mistanke om, at et udenlandsk køretøj var blevet brugt ved flere indbrud. Ved en aflytning af den mistænkte person, der var fra Bulgarien, var politiet blevet opmærksom på, at manden krydsede grænsen. Politiet vidste imidlertid ikke, hvilken bil manden kørte i, eller hvor han passerede grænsen. Bl.a. på baggrund af lagrede no-hit af anpg-oplysninger fra grænsen blev der fundet ca. ti biler, som kunne være gerningsmandens, og på det grundlag blev den bil, som gerningsmanden havde brugt, identificeret.

Anpg er, som jeg har sagt, et fremragende værktøj for politiet. Jeg er derfor enig med forespørgerne i, at vi bør se på mulighederne for at sætte flere anpg-kameraer op. Det har jeg jo også drøftet med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i politiforligskredsen. Justitsministeriet har på baggrund af drøftelserne været i dialog med Rigspolitiet om mulighederne for at udvide antallet af stationære anpg-lokationer. Rigspolitiet vil inden for rammerne af den nuværende flerårsaftale opsætte yderligere stationære anpg-kameraer. På den baggrund forventes der en udvidelse af antallet af anpg-lokationer fra de nuværende 32 til 48. Det skulle gerne give politiet et mærkbart løft og gøre anvendelsen af anpg endnu mere effektiv.

Spørgsmålet om antallet af anpg-kameraer er jo en ting. En anden ting er spørgsmålet om, hvor længe oplysninger indsamlet ved brug af anpg opbevares. Det er et centralt spørgsmål i forhold til anvendelsen af anpg. Som det er i dag, bliver anpg-billeder, hvor der ikke er hit på nummerpladen, gemt i enten 24 timer eller 30 dage, men f.eks. i forhold til bekæmpelse af bandekriminalitet kan politiet have nytte af oplysninger om, hvor et givet køretøj har været, også længere tid tilbage. Jeg mener derfor, der er behov for, at vi kigger på, om vi kan indrette os smartere. Derfor har jeg bedt Rigspolitiet overveje, om de nuværende regler i det lys kan tilpasses, og jeg forventer på den baggrund at drøfte dette med partierne bag flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi til efteråret. Tak for ordet.

Vi går til forhandlingen, og den første ordfører er hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. ... Undskyld, lige et øjeblik. Jeg skal lige se, om ordføreren for forespørgerne ønsker ordet. Jeg giver ordet til fru Karina Due.

Tak for det. Hvor meget overvågning skal vi acceptere? Hvad skal forholdet være mellem hensynet til, at politiet skal have gode muligheder og vilkår for at opklare kriminalitet og stille forbrydere til ansvar, og hensynet til, at vi også skal kunne leve et uforstyrret liv så meget som muligt? Jeg synes, spørgsmålene er centrale, og jeg tror, at debatter kommer til at handle om det her emne, og de vil måske også blive flere i løbet af de kommende år – dels fordi mulighederne bliver flere, og fordi teknikken bliver endnu mere udviklet i de kommende år, dels tror jeg, det er et emne, som har alles interesse. Det er derfor, jeg synes, vi skal debattere det her.

I DF har vi aldrig nogen sinde været i tvivl om, at nummerpladescannere er en glimrende idé. Det er et rigtig godt redskab, og mange kan se et stort potentiale for politiet i at bruge dem. Hvis man har besøgt politistationer rundtomkring i Danmark, som jeg er sikker på at de fleste retsordførere har med jævne mellemrum, så er jeg ret overbevist om, at man får det klare indtryk, at nummerpladescannere er et virkelig godt redskab – altså noget, politiet gerne vil bruge endnu mere, end tilfældet er i dag. Jeg kan så høre, at det også bliver udvidet nu.

For os i Dansk Folkeparti er det så vigtigt, at vi har et politi, der kan følge med os, og et politi, der teknisk set er udrustet til fremtiden. Anpg, som er det meget lidt mundrette navn for nummerpladescannere, er et af de værktøjer. Det giver en rigtig god mulighed for at følge med i, hvad bestemte mennesker, som politiet måtte interessere sig for, foretager sig – dermed altså ikke, om hr. Hansen flere gange har været nede i Tyskland og hente billige øl, eller om fru Olsen besøger en mand, der ikke lige er hendes egen. Men det kan også bruges til meget mere, hvis man får lov til at opbevare billederne fra de kameraer i længere tid.

Så dybest set handler det om to ting i den her debat: Skal vi have flere af de her automatiske nummerpladelæsere rundtomkring? De sidder allerede ved grænserne og udvalgte steder og også på nogle politibiler. Vil vi øge antallet af de scannere? Fra Dansk Folkepartis side er der ikke nogen tvivl: Det er et klart ja til det spørgsmål.

Skal vi så gøre noget ved de frister, der findes i dag, for, hvornår man skal slette billederne, som genereres af de kameraer? Det bliver altså også et klart ja fra os. Som det er i dag, kan man gemme billederne i 30 dage, når det handler om grænseområderne eller nogle særlig interessante områder. Men for andre områder gemmer man kun billederne i omkring 24 timer, som jeg har forstået det. Vi synes altså, at politiet skal have lov til at gemme de her billeder noget længere – rigtig meget længere end i dag.

Så det gælder egentlig både det forhold, at vi gerne vil give politiet nogle øgede muligheder for at jagte bestemte typer kriminelle med det her redskab, samtidig med at vi generelt ønsker, at oplysningerne gemmes i længere tid, så man kan bruge dem f.eks. ved eftersøgning af forsvundne personer eller i tilfælde af alvorlig kriminalitet, hvor politiet f.eks. ved lokalisering af et gerningssted ville have lettere ved at indsnævre kredsen af interessante personer, hvis de måtte gemme oplysningerne længere. Derved skulle antallet af kameraer selvfølgelig øges betragteligt. Vi har altså ikke noget imod, at vi går et skridt i retning af mere overvågning på det her bestemte område, hvis det betyder, at vi potentielt kan opklare flere alvorlige forbrydelser.

Hvordan stiller det så alle os, der ikke begår kriminalitet; os, der egentlig bare gerne vil have lov til at leve stille og roligt og fredeligt? Det er jo der, debatten går højt en gang imellem. Der kører i debatten nogle gange de her falske fortællinger om, at det skulle være overgreb mod privatlivets fred. Jeg må indrømme, at jeg altså ikke føler mig spor utryg, hvis det er sådan, at politiet tager et billede af mig, når jeg kører til og fra arbejde. Det skulle da lige være, hvis jeg kom til at trykke lidt for meget på speederen. Men sådan er det. Når jeg færdes i trafikken, må de hjertens gerne følge, hvor jeg er, og gemme de oplysninger. Det føler jeg mig ikke utryg ved, overhovedet ikke. Jeg ville føle mig meget mere utryg, hvis det var sådan, at jeg eller nogle, jeg kendte og holdt af, en dag blev udsat for grov kriminalitet og politiet stod uden muligheder eller med meget ringe muligheder for at opklare sagen og stille de ansvarlige til ansvar. Det ville jeg være rigtig ked af.

Jeg synes også, debatten om overvågning generelt er lidt skæv. For det er lidt pudsigt, at det i debatten meget ofte er mere kontroversielt, hvis politiet tager et billede af en nummerplade, som i øvrigt slettes igen, end hvis de sociale medier ved, hvad folk spiser til morgenmad, kender deres nøjagtige position hele tiden, gemmer deres samtale, profilerer dem osv. osv. – og vel at mærke ikke for at gøre folk trygge, men for at tjene penge på at sælge annoncer, målrettet den enkelte person. Det undrer mig såre.

Måske vi kunne nå frem til en lidt anden balance, hvor politiet må lidt mere, end man må i dag, og de private internetgiganter må lidt mindre. Det ville sådan set slet ikke gøre mig noget.

Jeg skal sluttelig læse følgende forslag til vedtagelse op på Dansk Folkepartis vegne:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at anpg-kameraer er et vigtigt redskab for dansk politi. Folketinget opfordrer regeringen til at øge antallet af anpg-kameraer betragteligt, ligesom Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at øge det tidsrum, som politiet må opbevare billeder taget af anpg-kameraer i, betragteligt. Folketinget noterer sig, at den teknologiske udvikling indebærer, at politiet – i bestræbelsen på at holde Danmark trygt – i højere grad end tidligere vil komme til at arbejde med data, kameraovervågning, ny teknologi og it.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 53).

Tak for det. Vi skal nok have en kopi af forslaget til vedtagelse herop. Forslaget indgår jo også i den videre behandling.

Så går vi i gang med de øvrige ordførere, og den første er hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Tak. Teknologi er et omdiskuteret emne i dag – overvågning eller ikke overvågning. Vi vil ikke have et samfund, hvor overvågning tager overhånd, men samtidig skal vi også turde tage den teknologi, der findes, når den giver mening og det er nødvendigt.

Brugen af anpg-kameraer giver god mening. Vi ved, at nummerpladescannere er enormt effektive. De gør politiets opklaringsarbejde langt hurtigere og mere effektivt. Nummerpladescannere har været med til at opklare større forbrydelser som eksempelvis mord, ligesom scannere også har været med til at stoppe udenlandske tyvebander og til hurtig sporing af eftersøgte kriminelle. Det er godt, for teknologi er godt, når det virker.

Derfor har vi i Socialdemokratiet også opfordret justitsministeren til at afsætte penge, så der kan opsættes nummerpladescannere på de største færdselsstrækninger i Danmark, ligesom flere politibiler skal udstyres med kameraer. Som politikere har vi et ansvar for at sikre, at politiet har de rette værktøjer, især i en tid, hvor politiet får flere og flere opgaver. Når vi fra politisk side kan give politiet flere opgaver, må vi samtidig følge op med værktøjer, som virker, og som gør opgaverne lettere at løse.

Det betyder ikke, at Socialdemokratiet går ind for massiv overvågning af borgerne. Det mener jeg heller ikke at nummerpladescannerne bidrager til. Selvfølgelig skal vi også sikre os, at data fra kameraer bliver opbevaret på en sikker måde og selvfølgelig også slettes efter en bestemt periode. Men når vi nu kan se, hvordan store mordsager bliver opklaret, eftersøgte kriminelle bliver hurtigere fundet og udenlandske tyvebander stoppet, så kan jeg ikke finde et argument for, at vi skal lade være.

Socialdemokratiet er derfor enig med forespørgerne, og vi ønsker også flere anpg-kameraer til politiet. Med flere scannere vil flere eftersøgte køretøjer ryge i fælden, og politiet vil få langt lettere ved at opklare kriminalitet, og det vil tilmed frigøre politibetjente til at løfte andre tryghedsskabende opgaver til glæde for borgerne.

Derfor vil vi endnu en gang opfordre justitsministeren til at finde pengene frem og sikre, at vi får det antal nummerpladescannere, som er nødvendigt. Jeg skal derfor læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Socialdemokratiet og de tre regeringspartier, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at anpg er et særdeles nyttigt redskab for politiet i indsatsen mod kriminalitet, herunder indsatsen mod bandekriminalitet og anden alvorlig kriminalitet. Folketinget noterer sig, at antallet af anpg-kameraer løbende er blevet udvidet, og at Rigspolitiet vil opsætte yderligere anpg-udstyr i forhold til i dag inden for rammerne af den nuværende aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at politiet fortsat udnytter det fulde potentiale af anpg. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at justitsministeren vil overveje rammerne for opbevaringstiden, når oplysningerne skal bruges til bekæmpelse af bandekriminalitet og anden alvorlig kriminalitet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 54).

Tak for det. Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Venstre vil vi gerne styrke politiets efterforskningsmuligheder. Det gælder på alle områder. Politiet er vores venner. En gang imellem kan man få en anden opfattelse, altså at tingene sådan går ud på at begrænse politiets mulighed for at efterforske de alvorligste forbrydelser. Det er tilfældet med kritikken af logning – og ikke mindst den dom, der kom nede fra EU-Domstolen om logning, og det gør det i hvert fald også vanskeligt for politiet at efterforske, hvis den skal effektueres – og det gælder agentreglen, vi har i retsplejelovens § 754, hvorefter politiet ikke kan gå ind og deltage i eksempelvis de fora, der handler med hælervarer eller handler med narko og lignende og optræde som købere, medmindre det kan give over 6 års fængsel. Det er problematisk, at vi har regler af den her karakter, der hindrer politiets opklaring af helt åbenlyse forbrydelser. Derfor har vi med det her forslag fat i et andet efterforskningsmiddel, som vi, om end vi ikke udvider det i juridisk forstand, så i hvert fald udvider i faktuel forstand med nogle flere kameraer.

Der er slet ingen tvivl om, som det også blev understreget helt korrekt af justitsministeren, at det efterforskningsmiddel, der ligger i anpg – den automatiske nummerpladegenkendelse – er et fantastisk efterforskningsmiddel. Hvis man er i tvivl eller har været i tvivl om det, så skulle man være taget med på Retsudvalgets udflugt til, og nu kommer jeg desværre til at sige ordene, jeg ellers havde forsvoret at jeg ville sige, nemlig Taskforce Øst, politiets efterforskningscenter nede i Greve. Der fik Retsudvalget i allerhøjeste grad syn for sagn om værdien af den automatiske nummerpladegenkendelse, og hvordan en efterforsker kunne lægge et nummerpladenummer ind i systemet, hvorefter hans egen mobiltelefon signalerede, hver gang bilen kørte forbi nogle af disse kameraer, og når det ellers er en forbrydelse af en vis karakter, man gerne vil efterforske, så er og bliver det her system et glimrende værktøj, som det også blev understreget af justitsministeren. Derfor støtter Venstre brugen af det, og vi støtter også, at politiet som beskrevet kommer til at udvide de nuværende lokationer fra 32 til 48 stk.

Omkring opbevaringsfristen ved manglende hits er det sådan i dag ifølge bestemmelserne, at disse billeder kun må opbevares 24 timer, medmindre det er i en målrettet indsats og på bestemte områder, for så er det vist 30 dage, det hedder. Vi er meget fleksible omkring mulighederne for at forlænge de her opbevaringsfrister. Det har, hvad skal man sige, ingen afgørende indflydelse på min frihedsret i det her land, om politiet gemmer et billede af mig, der kører over Storebæltsbroen, i 24 timer eller for den sags skyld i 24 dage. Jeg er akkurat ligeglad, og det kunne andre også være.

Så det er vores indstilling, og i øvrigt skal jeg sige, at det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiets ordfører læste op, kan vi naturligvis fuldt ud tilslutte os. Tak.

Selv tak. Næste taler er ordfører fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Automatisk nummerpladegenkendelse kan bruges til at opklare rigtig meget kriminalitet, og vi er i Enhedslisten i udgangspunktet ikke kritiske over for den automatiske nummerpladegenkendelse, da den kan bruges til meget. Det er rigtig godt, at den også kan bruges i kampen mod ulovlig cabotagekørsel, hvor det er nødvendigt at gemme både hits og no hits i mere end 24 timer.

Når det er sagt, synes vi også, det er rigtig godt, at kameraerne er blevet placeret flere steder, så det netop er muligt at opklare endnu mere kriminalitet. Vi er overhovedet heller ikke afvisende over for, at der skal være flere kameraer, hvis det er det, politiet, og særligt tungvognspolitiet, altså dem, der arbejder med ulovlig cabotagekørsel, efterlyser og vurderer.

Når det er sagt, er der en ting, der optager os, nemlig hvor mange no hits der bliver gemt i mere end 24 timer. Politiet har mulighed for gemme dem i op til 30 dage, og det gør de meget. Det har vi i hvert fald i Enhedslisten fået flere henvendelser om, selv om det er reglen, når der er tale om no hits, altså registrering af nummerplader, hvor ejeren af bilen ikke er sigtet eller har begået kriminalitet, at de kun skulle opbevare dem i 24 timer.

Så derfor vil jeg gerne spørge justitsministeren – det kan jeg jo få lejlighed til senere – hvor mange no hits der bliver gemt i mere end 24 timer. For det, der bekymrer os i Enhedslisten, er, hvor meget registrering af ikketiltalte og ikkeskyldige, altså uskyldige borgere, der bliver opbevaret for længe. Vi synes i Enhedslisten, det er rigtig godt, at der er de slettefrister, og ser absolut intet behov for, at de skal være længere.

Jeg tror, hvis vi skal konkludere på det her, at vi synes, at det er rigtigt, at automatisk nummerpladegenkendelse kan bruges til at opklare rigtig meget kriminalitet, men vi ser altså ingen grund til at ændre slettefristerne og forlænge den tid, hvor man kan opbevare oplysningerne, og derfor støtter vi ikke det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiets ordfører læste op.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, fru Christina Egelund. Værsgo.

Mange tak. Jeg lyttede med interesse til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksens, tale. Jeg kan allerede nu afsløre, at med den her tale vil det også fremgå, at der også regeringspartierne imellem er nuancerede synspunkter i forhold til det her emne. For mig og Liberal Alliance er det her en meget principiel diskussion. Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at vi i LA er kritiske, når det kommer til øget overvågning af borgerne. Det er vi, både når det kommer til videoovervågning, logning, dataindsamling og altså også nummerpladegenkendelse. Senest har vi haft en god og vigtig debat i forbindelse med implementeringen af persondataforordningen, og jeg tror, at alle, uanset hvilken holdning man har på området, er enige i, at der også er nogle principielle dilemmaer på spil, når det kommer til det her område.

For os handler det i sidste ende om at beskytte borgerne mod unødig overvågning. Jeg er med på, at der er nogle, som synes, at det er noget ideologisk principrytteri, og man kan også med rette argumentere for, at ANPG er et rigtig nyttigt værktøj for politiet. På den anden side har vi også en opgave i at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til myndighedernes handleevne på den ene side og borgernes retssikkerhed og ret til privatliv på den anden side, og det er en vanskelig balancegang. Vi skal være helt sikre på, at private oplysninger om borgerne ikke misbruges og ikke havner i de forkerte hænder. Vi så sidste år, at politiet havde lidt svært ved at få slettet de billeder, som de havde indsamlet gennem ANPG-systemet. Der er jo en grund til, at vi laver klare regler for, hvor lang tid myndighederne må opbevare den slags data.

Jeg har fuld forståelse for, at man gerne vil støtte politiets muligheder for at opklare forbrydelser. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have. Fra vores side vil vi i hvert fald ikke have et samfund, hvor borgerne ikke kan færdes i det offentlige rum uden følelsen af at blive kigget over skulderen af en altseende, altvidende stat. Skal vi fortsætte udbygningen af ANPG-systemet, så skal vi som minimum være sikre på, at de data, der er indsamlet, opbevares og behandles ordentligt, og at de slettes, når der ikke længere er brug for dem. Jeg mener, at vi generelt bør have kritiske briller på, når myndighederne beder om flere muligheder for at overvåge borgerne, så jeg vil gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse en debat, som er hjerteblod også for Liberal Alliance, om end, tror jeg, med omvendt fortegn, når det kommer til vores holdning til spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Den næste taler i ordførerrækken er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Også herfra skal der lyde en tak til Dansk Folkeparti, for det er en rigtig spændende debat om, hvorledes politiet bruger de her APNG, altså kameraer, som kan læse nummerplader.

Der er ingen tvivl om, at når man skal se på den lovgivning, så er der jo to hensyn at tage. Det ene er hensynet til privatlivets fred, altså hvor meget vi som borgere skal finde os i at blive overvåget døgnet rundt. Og det andet hensyn, der er at tage, er selvfølgelig myndighedernes behov for at kunne efterforske kriminalitet.

Ingen af yderpunkterne her tror jeg jo der er nogen af os der er tilhængere af. Det ene yderpunkt er at sige, at der overhovedet ikke skal findes nogen form for overvågning nogen som helst steder, selv om vi jo ved, at det hjælper politiet i deres konkrete arbejde. Omvendt tror jeg heller ikke, der er nogen, der vil være tilhængere af, at vi udstyrede os alle sammen – hvis man nu tænkte den tanke til ende – med et mobilt kamera på hovedet, således at man kunne følge vores alle sammens færden alle steder. Det vil sige, at der er tale om en balancegang.

Det, der er helt afgørende for os i den her sag om kameraer, som overvåger nummerplader, er selvfølgelig, at vi skal have en sikkerhed for, at de data, der bliver indsamlet, bliver opbevaret fuldstændig sikkert, således at de ikke kommer folk for øje, som ikke har tilladelse til at se dem. Det andet er selvfølgelig, at vi skal have en hundrede procents garanti for, at de bliver slettet, når de ikke skal bruges mere. Der er vi ikke tilhængere af at udvide tidsfristen for politiets sletning. Vi synes, at så kort tid som muligt er hensigtsmæssigt i forhold til det, de skal anvendes til.

Vi har jo haft en del sager på det sidste med henblik på databeskyttelsesloven, hvor vi indsamler og deler data. Vi har også haft samråd om PET og deres opbevaring af data og knap så gode sletning. Det er vigtigt, tror jeg og tror Alternativet, for borgernes følelse af tillid til systemet. Man skal være sikker på, at når myndighederne indsamler data, så er der fuld gennemsigtighed om, hvad det er, der bliver indsamlet, hvad det skal bruges til, og hvor længe myndighederne må beholde det. Og når de ikke har behov for det mere, så skal det slettes. Det tror jeg vi virkelig skal værne om, for ellers er jeg bekymret for, at borgernes tillid til myndighederne svækkes, og det er der jo heller ikke nogen af os der ønsker.

Der har jo lige været en artikel her for nylig, jeg tror, at det var i Altinget, om, at borgernes tillid til det her med dataindsamling faktisk var faldet. Det synes jeg jo er problematisk, og det synes jeg vi skal tage meget, meget alvorligt.

Det skal være mine bemærkninger til denne sag.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordfører for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Vi er bestemt heller ikke modstandere af de her kameraer. Så vidt jeg husker, var vi selv med til at indføre, at de blev sat op ved grænsen, dengang vi sad i regering, og på mange måder synes vi jo, at en målrettet brug af dem måske kunne være en bedre måde at anvende ressourcerne på end at sætte betjente eller soldater til at stå ved grænsen. Så vi er bestemt ikke imod de her kameraer og hilser det også meget velkommen at få en debat om, hvordan de skal bruges.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi jo er utrolig bekymrede for statens anvendelse og registrering af oplysninger. Nu var Alternativets ordfører inde på det før, men vi har jo det sidste års tid eller bare halve år haft rigtig mange sager, synes jeg, som berettiger til en bekymring blandt borgerne for, hvordan oplysninger bliver brugt. Vi har haft sagen omkring PET, som jo ikke længere er forpligtet til at slette oplysninger, der ikke længere er relevante. Det kan være, at mit eller et af jeres navne indgår i en efterforskning, som ikke længere er aktuel, selv om I måske aldrig nogen sinde har begået noget kriminelt. I gamle dage var PET forpligtet til at fjerne de oplysninger, når de ikke længere var aktuelle, og det handler jo om, at man som borger har ret til ikke på den måde at være registreret. Den forpligtelse har PET ikke længere. Derfor er virkeligheden jo den, at mange af os kan være registrerede, selv om vi ikke har begået noget ulovligt, og selv om den sag for længst er afsluttet.

Så har vi også haft hele debatten omkring logning – altså at staten opbevarer oplysninger om folks færden på nettet i alt for lang tid. Det er også en sag, vi har haft, og man kunne jo tilsvarende tænke her: Kan vi ende i en situation, hvor staten har de her oplysninger i lidt for lang tid, og kan vi så også ende i en situation, hvor man pludselig begynder at anvende de oplysninger? Det er jo noget af det, vi har været inde over i forbindelse behandlingen af databeskyttelsesloven, hvor oplysninger indsamlet til ét formål lige pludselig kan blive brugt til andre formål og endda, uden at man går i Folketingssalen og får et flertal til at stemme for det. På den måde synes jeg, at der er grund til at være rigtig skeptisk – ikke over for anvendelsen af den her type overvågningsteknologi, men måden, den bliver anvendt på, og kontrollen af anvendelsen.

Vi er afsindig optagede af den her debat, fordi vi tænker, at det kan være et rigtig virksomt instrument, der måske også kunne aflaste politiet og kunne skabe mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse og efterforskning, men vi er mindst lige så optagede af, at det her ikke er glidebanen mod en politistat.

Jeg må bare sige, hr. Preben Bang Henriksen, at politiet også er vores venner, men politiet arbejder jo for os. Hvis vi giver dem den forkerte hjemmel, er det jo den, de følger. Ordet politistat lyder meget, meget negativt, og det er det også. Definitionen er sådan set bare, at politiet har adgang til at gå på fisketur i vores oplysninger. Det gør politiet ikke på grund af dårlig moral osv., det gør de, hvis vi ønsker, at de skal gøre det, og hvis det er det mandat, de får herindefra. Vi kan sige: Nå, ja, nu, hvor I har de der oplysninger om, hvem der har kørt over grænsen, eller hvem der har færdedes rundtomkring i Danmark – det har de på nummerplade – kunne I ikke også lige bruge dem til dette og hint? Det kan være politiet, og det kan i øvrigt også være de sociale myndigheder.

Det er jo os politikere, der giver myndighederne mulighed for at bruge de her instrumenter på forskellige måder, og derfor er det ikke dem, vi har set os vrede på eller er skeptiske over for. Det er sådan set flertallet herinde, som vi slet ikke synes er påpasselige nok i forhold til overvågningen af danske borgere og anvendelsen af den overvågning. Derfor er ordet politistat måske i virkeligheden forkert, for det er ikke politiet, der har magten. Det er politikerne, der har givet politiet den opgave at bruge magten på den her, synes vi, meget kritisable måde.

Helt derude er vi heldigvis ikke endnu, men vi ser desværre bare flere tegn på, at det er den vej, vi er på vej ud på, hvor staten på alle mulige måder samler oplysninger om folk – om det så er om deres færden på nettet, eller om det er om folks færden på de danske veje – og så bruger de oplysninger ikke bare til målrettet efterforskning af bestemte sager, men altså også til at profilere folk eller se mønstre osv. osv. Det er jo bare en måde at behandle borgere på og at anvende data på, som vi er meget imod. Der må vi jo desværre bare sige, at hvis den her teknologi, der ellers er rigtig meget godt at sige om, ikke bliver kontrolleret og inddæmmet meget præcist, så er der risiko for, at den kan være en glidebane mod netop det samfund, som vi frygter.

Tak. Der er en enkelt for en kort bemærkning. Fru Karina Due, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg forstår, at ordføreren synes, at vi skal passe lidt på ikke at få et overvågningssamfund, men kan ordføreren så ikke forklare mig forskellen mellem de sociale medier, hvor vi jo i den grad er overvåget hele tiden, og det, at der er en lille smule overvågning, som må bruges af politiet, hvis der er behov for det – men kun, hvis der er behov for det? Der er jo ikke tale om konstant overvågning, men kun et system, man vil kunne gå ind og at trække oplysninger ud af, hvis der er brug for det.

Ordføreren.

Altså, forskellen er jo for det første, at man selv vælger, om man er på de sociale medier. Man vælger ikke selv, om man er medlem af Danmark som dansk statsborger – eller det kunne man jo så godt gøre, og så må man jo håbe, der er nogle andre, der gider tage imod en, men man burde jo ikke blive tvunget til at træffe det valg. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at man godt kan sige, at de sociale medier har en slags magt, men den kan jo ikke sammenlignes med den magt, staten har over en, hvor man jo dels har muligheden for at straffe folk, men jo også har muligheden for at målrette alle mulige ydelser til folk, måske på baggrund af data, man har indsamlet på forskellige måder.

Derfor synes jeg, der er ret stor forskel, men når det er sagt, er vi jo også meget skeptiske over for det, som man har set i forbindelse med Facebook osv., osv., og vi synes da også, der både er brug for, at forbrugere og brugere af sociale medier bliver mere kritiske og stiller flere krav. Og der er også brug for, at stater og måske også større organisationer som EU eller andet på et endnu større plan begynder at stille krav og regulere de sociale medier, for de har magt over os og over samfundet, og selv om det er en anden type magt – det er ikke tvangsmagt, som staten har – er det en magt, som vi også bliver nødt til at kontrollere demokratisk.

Spørgeren til anden korte bemærkning. Den ønsker spørgeren ikke, så tak til ordføreren. Den sidste ordfører, og jeg ser i salen, er hr. Naser Khader, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Lad mig starte med at understrege, at vi i De Konservative er store tilhængere af politiet og har stor tillid til politiet. Når det kommer til forbrydelser og kriminelle, er vi ikke så liberale, da det er mere kontrol end tillid, der gælder. Det er vigtigt med lov og orden, hvad det angår.

Vi er også tilhængere af politiets system ANPG, som betyder automatisk nummerpladegenkendelse. Det er sådan et intelligent system med nummerpladescannere, som kan alarmere politi, hvis et køretøj, som er registreret i politiets system, passerer et kamera. ANPG-systemets primære formål er til brug for bekæmpelse af grænseoverskridende og alvorlig kriminalitet, f.eks. menneskesmugling, men vil derudover også skulle bidrage til at fjerne flere køretøjer fra vejene, som udgør en risiko for færdselssikkerheden. Samtidig bruges systemet i efterforskningssager i alt fra terror, indbrudskriminalitet, narkosmugling m.v. ANPG finansieres af særlige midler afsat i flerårsaftalen om politiet.

Vi er enige med forslagsstillerne i, at man bør udvide antallet af ANPG-stationer, og det har justitsministeren også vist en imødekommenhed over for. Justitsministeren har haft en drøftelse med flere partier om at udvide denne mulighed inden for rammerne af den nuværende flerårsaftale.

Et andet element er så, hvor længe man skal bevare oplysningerne fundet via ANPG. Generelt bliver oplysninger gemt enten i 24 timer eller i 30 dage, men i forhold til bandekriminalitet kan der være brug for, at man gemmer oplysningerne i en længere periode, og det skal vi også vise imødekommenhed over for. Det er også derfor, at justitsministeren vil drøfte det her med partierne i løbet af efteråret, de partier, der er med i flerårsaftalen, og det glæder vi os til. Så tak for ordet.

Velbekomme. Så vil jeg give ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak. Vi kan i hvert fald slå fast efter dagens debat om det her emne, at ANPG er rigtig godt. Det er i hvert fald indiskutabelt. Så har debatten i dag jo vist, at vi skal finde balancen, og det må vi jo drøfte nærmere. Det er jo derfor, at jeg har bedt Rigspolitiet om at se på, om de nuværende regler for opbevaring af oplysninger, der er indsamlet ved brug af ANPG, bør tilpasses. Den her balance mellem på den ene side at gemme af hensyn til politiets efterforskning og deres effektivitet og på den anden side hensynet til borgernes datasikkerhed synes jeg er en relevant diskussion, og det kigger vi nærmere på, og det kan være, at der skal findes nogle andre balancer. Det kan være, at der også er områder, hvor man må kigge på, om det skulle være gennem længere tid, og om der er andre steder, hvor vi skal få dem slettet.

Der har været mange kommentarer her fra talerstolen om overvågningssamfundet og masseovervågning og data osv., og det er jo ud over min fatteevne, at man kan tale om noget, der minder om politistat, og hvad det ellers er. Jeg sad og kiggede rundt i salen og tænkte, hvor er der et iltapparat, for jeg magter ikke mere. Jeg kan slet ikke forstå det. Det er ud over min fatteevne. Altså, det må da være sådan, at politiet bruger de her nummerpladescannere – de kører jo bare, klik, klik, klik – og så kan de gå tilbage og se, at der er noget her, og det bruger de, og så kan det være, at de løser sagen. Jeg skal virkelig, virkelig anstrenge mig og øve mig i at finde det krænkende i det her, det må jeg sige.

Men jeg anerkender også, at man ikke bare kan gemme alt til alle tider, og det forstår jeg da godt, og derfor synes jeg også, at det er balancen, og derfor ser jeg frem til, at vi nu bliver lidt klogere på det her, at Rigspolitiet kigger lidt nærmere på det, og at det giver anledning til, at vi får en god drøftelse i efteråret om, om vi har den rette balance. Jeg synes i hvert fald, at det er godt og rigtigt og vigtigt, at Dansk Folkeparti har rejst den her diskussion, og jeg glæder mig over, at vi får nogle flere ANPG-kameraer, og så må vi så kigge på, og det er jeg helt åben for, for selvfølgelig skal vi det, hvor lang tid de forskellige ting skal gemmes.

Men jeg er lidt ærgerlig over, at når vi taler om data og datasikkerhed i forbindelse med det offentlige og staten, bliver det ret hurtigt gjort til, at det er et stort overvågningssamfund, et stort samfund fyldt af mistillid. Det er ikke den offentlige sektor, det er ikke det Danmark, jeg kender. Jeg kan ikke rigtig genkende, at det er den måde, man og vi behandler tingene på. Men jeg synes, at det var en god diskussion, og ser frem til at drøfte det videre, også hen over efteråret.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 17. maj 2018.