Det sidste punkt på dagsordenen er:

29) Forespørgsel nr. F 22:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad vil regeringen gøre for at forbedre politiets indsats over for dyrevelfærdskrænkelser?

Af Karina Due (DF) og Peter Kofod Poulsen (DF).

(Anmeldelse 01.03.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 24. april 2018.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne for en begrundelse. Værsgo.

Tak for det. Der er ikke nogen tvivl om, at indsatsen mod dyrevelfærdskrænkelser og dyrs ve og vel er en meget stor hjertesag for Dansk Folkeparti, og derfor følger vi det jo løbende. Vi har haft samråd, vi har haft forskellige snakke frem og tilbage omkring de her dyrevelfærdskrænkelser, og vi synes, det er rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere det, for selv om der er gjort meget, er vi ikke i mål.

Så jeg glæder mig til debatten og siger tak til ministeren.

Så kan vi jo høre, om der er noget at takke for, al den stund at det nu er justitsministeren, der får ordet. Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg vil allerførst gerne takke Dansk Folkeparti for at have stillet denne forespørgsel. Jeg er helt enig med fru Karina Due, og vi har drøftet det flere gange i forskellige fora. Jeg synes, det er rigtig, rigtig fint, at vi får lejlighed til her i Folketinget at drøfte politiets indsats på dyrevelfærdsområdet.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen tager afstand fra alle former for dyremishandling. Det er derfor vigtigt, at der vedvarende er fokus på dette område. I forbindelse med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi fra 2016 til 2019 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på politiets indsats mod dyrevelfærdskrænkelser. Arbejdsgruppens rapport blev den 4. november 2016 sendt til forligskredsen. Arbejdsgruppens rapport indeholder 11 anbefalinger til styrkelse af dyrevelfærdsområdet, bl.a. krav om klar ledelsesmæssig forankring af dyreværnssager i politikredsene, etablering af et nationalt dyrenetværk, klare retningslinjer for sagernes behandling i politiet og øget fokus på uddannelse.

I finanslovsaftalen for 2017 fremgår det, at arbejdsgruppens anbefalinger skal gennemføres. Alle anbefalede initiativer er gennemført med undtagelse af ét initiativ, der vedrører snitfladerne mellem politiet og de private dyrevelfærdsorganisationers opgavevaretagelse, og det initiativ er der etableret en god dialog om mellem Rigspolitiet og dyreværnsorganisationerne.

Der er således iværksat en række gode tiltag på området, men som jeg indledte med at sige, er det jo vigtigt, at der er et vedvarende fokus på området, så vi sikrer en ensartet og korrekt behandling af sagerne og et godt forankret samarbejde imellem politikredsene.

Endnu en gang tak til Dansk Folkeparti for at have sat spørgsmålet på dagsordenen. Jeg ser frem til debatten og det videre arbejde.

Så kom vi over til forhandlingen. Og først er det ordføreren for forespørgerne, fru Karina Due. Værsgo.

Tak. Vi hører dyreværnsforeninger fortælle om politikredse, hvor samarbejdet fungerer godt, og hvor politiet hurtigt er fremme, når foreningerne kontakter dem for at få hjælp. Desværre er der bare alt for mange steder, hvor politiet ikke prioriterer dyreværnssager tilstrækkeligt, og hvor de tøver med at fjerne dyrene fra ejerne, selv om der er tale om grov misrøgt. Det skal vi have rettet op på.

Vi har allerede afsat flere ressourcer til området i de senere år, men vi er slet ikke i mål. Dyreværnsenhederne skal styrkes i politiet, så vi kan få sat en effektiv stopper for dyremishandlere, illegale hvalpeimportører og hvalpefabrikker. Vi ønsker en klar garanti for, at der bliver udbredt en ensartet behandling af dyr, så man f.eks. ikke kan spekulere i at rykke hvalpefabrikker rundt mellem de forskellige politikredse. Vi ønsker, at dyreværnsarbejdet skal være så stærkt forankret i politiet, at man altid kan komme igennem til en dedikeret medarbejder i samtlige politikredse, som kan løse sagen, uanset om det er en kat, en hund, en gris eller en hest, der er udsat for vanrøgt. Vi skal have en dedikeret og specialiseret dyreværnsenhed i samtlige politikredse med mennesker, som besidder de menneskelige og faglige kompetencer, som gør dem egnede til at arbejde med dyrevelfærd. Og så skal der være ressourcer til, at politiet kan efterforske dyreværnssager, så vi kan opfange mange flere vanrøgtssager i opløbet og hurtigere fjerne dyrene fra ejerne.

Dyreværnsarbejdet adskiller sig på mange måder fra almindeligt politiarbejde, og det er derfor sund fornuft, at vi samler viden og kompetence i én lille afdeling – kald det dyrepoliti eller kald det en dyreværnsenhed, kært barn har mange navne. Men det indebærer også, at der bør etableres en særlig uddannelse til de personer, som skal arbejde i de her dyreværnsenheder. Her taler vi altså ikke bare om et par kursusdage, men om en reel uddannelse af en vis varighed. Vi ser gerne, at politiet fortsat samarbejder med dyreværnsforeningerne. Foreningerne kan på forhånd følge op på sagerne, når de modtager en anmeldelse, og vurdere, i hvilke tilfælde der er brug for politiets indblanding. For det hænder heldigvis ofte, at ejeren selv accepterer at overdrage dyrene frivilligt til foreningerne efter en god dialog, og dermed sparer vi jo på politiets ressourcer.

Selv om vi fra politisk side har gjort det nemmere at frakende personer retten til at have med dyr at gøre, lader det til, at den lov i praksis ikke ret tit bliver taget i brug. Derudover hører vi altså også om sager, hvor ejeren omgår kendelsen ved formelt at overdrage sine dyr til den nærmeste familie, og dermed er dyrene jo reelt ikke ude af den dømtes hænder, selv om han er frakendt retten til at have med dyr at gøre. Og det bør der altså strammes op på.

Norge og Sverige har allerede indført dyrepoliti i flere distrikter, og erfaringerne er positive. Ikke alene har det effektiviseret indsatsen i dyreværnssager, men dyrepolitiet har faktisk også bidraget til at opklare andre kriminelle forhold hos de anmeldte. Politiet har nemlig erfaret, at dem, der har en voldelig adfærd over for dyr, ofte også har en voldelig adfærd over for mennesker og særlig deres partnere og børn. Der var en lignende kobling, som man kunne se i USA, hvor et 4-årigt studie fra politiet i Chicago viste, at 65 pct. af de indsatte, som var dømt for dyremishandling, faktisk også var tiltalt for forbrydelser mod mennesker. Så selv om et dyrepoliti og dyrevelfærdsenheder først og fremmest er for at hjælpe dyrene, vil det glæde mig, hvis det også kunne hjælpe med at opklare sager om børnemishandling eller vold i hjemmet. Derfor mener jeg også, at det er forkert, at man betragter et dyrepoliti som et udtryk for, at man hellere vil hjælpe dyr end mennesker i nød. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er bare et faktum, at når vi gør samfundet trygt for dyrene, så gør vi det også mere trygt for mennesker.

Et sidste punkt er den alt for lange sagsbehandlingstid i dyreværnssager. Fra en dyreværnssag blev anmeldt, til der blev afsagt dom, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på over 500 dage i både 2014, 2015 og 2016. Det kan og skal vi gøre hurtigere. Og så skal vi sørge for, at dyrene meget oftere bliver taget fra ejerne i den tid, hvor sagen står på, og at man straks fratager folk retten til at have med dyr at gøre. For ellers kan man jo bare fortsætte i meget lang tid, mens sagen står på, selv om man er anmeldt for misrøgt af sine dyr. Og de ting er bare ikke i orden.

Jeg er derfor rigtig glad for, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen – og, som jeg erfarer det, flere andre partier bakker op om det – er nået frem til et forslag til vedtagelse. Det vil jeg gerne læse op nu:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager afstand fra alle former for mishandling og vanrøgt af dyr og finder det vigtigt, at der vedvarende er fokus på, at politiet har de nødvendige kompetencer til at behandle sager om dyrevelfærdskrænkelser.

Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der som led i flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2016-2019 blev nedsat en arbejdsgruppe om politiets indsats mod dyrevelfærdskrænkelser, der er kommet med 11 anbefalinger til en styrkelse af dyrevelfærdsområdet, bl.a. krav om klar ledelsesmæssig forankring af dyreværnssager i politikredsene, etablering af dyrenetværk samt øget fokus på uddannelse. 10 af de 11 anbefalede initiativer er gennemført, og arbejdet med det sidste initiativ er i planmæssig fremdrift.

Folketinget konstaterer således, at der er gennemført en række initiativer med henblik på at styrke området. Folketinget konstaterer også, at der er brug for en styrket og mere ensartet sagsbehandling fra de forskellige politikredses side samt et godt forankret samarbejde imellem politikredsene.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 51).

Jeg skal lige bede ordføreren om at opklare, hvilke partier der står bag forslaget til vedtaget. ( Karina Due (DF): Det gør Dansk Folkeparti og regeringen). Det gør Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Godt. Tak.

Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet.

Tak for det. Socialdemokratiet ser som bekendt velfærd som en kerneopgave, og dyrenes velfærd er ligeledes en opgave, vi tager meget alvorligt. Vi er stolte af vores danske landbrug, men det kræver også et ansvar, et ansvar for at sikre, at dyrene har det bedst muligt. Og dyr har jo ikke en stemme som os, og derfor har de heller ikke mulighed for at sige fra eller til, og derfor er det vigtigt, at vi tager et ansvar og tager os af dem også. I Socialdemokratiet mener vi, at det er ganske anstændigt, at vi sørger for, at dyrene har det godt, og at vi også sørger for, at de behandles med både respekt og med ordentlighed. Vi vil ikke acceptere, at mennesker behandler dyr, som de vil, og derfor er det selvfølgelig et politisk ansvar, at politiet har både den rette viden og de fornødne redskaber og ressourcer til at efterforske og retsforfølge personer, der enten begår eller mistænkes for dyremishandling.

Nogle vil måske kunne huske, at Socialdemokratiet tilbage i 2015 fremlagde et stort udspil om dyrevelfærd. I udspillet ønskede vi bl.a. at lave en særlig enhed under Rigspolitiet, der skulle styrke og koordinere politiets indsats i sager om overgreb mod dyr, og derudover foreslog vi at hæve straffen i dyreværnssager og også muligheden for simpel hen at frakende personer retten til at have med dyr at gøre. Vi har altså med andre ord handlet på ansvaret for dyrenes velfærd. Det er ikke nogen ny holdning for Socialdemokratiet, og derfor har et enstemmigt Folketing jo altså også tidligere vedtaget love om strafskærpelse på området.

Men straf kan selvfølgelig ikke stå alene her. Politiet skal klædes på til at håndtere de her sager, der kan være vanskelige, men de findes. Derfor skal politiet have den rette viden og de rette redskaber til deres arbejde. Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at tilføje, at politiet har rigtig mange opgaver, og derfor er det også vigtigt, at vi finder frem til en løsning, som ikke massivt kræver nye politiressourcer. Det er en politisk opgave at sikre, at der er fokus på det her område hele tiden.

I Socialdemokratiet er vi enige i, at det er vigtigt, at vi sikrer det bedst mulige værn mod dyremishandling, både når det kommer til dyr i landbruget, dyr i hjemmet og også dyr i underholdningsbranchen. Dyr er værdifulde for os, men de har selvfølgelig også en værdi i sig selv, og derfor skal vi tage det ansvar meget alvorligt og sikre, at vi behandler vores dyr ordentligt og med værdighed og respekt. Det ansvar tager vi gerne på os, også for dyrenes velfærd.

Socialdemokratiet er på den baggrund enig i mange af de ting, som ordføreren for forespørgerne har fremhævet heroppefra, og jeg skal sige, at det forslag til vedtagelse, som blev læst op, støtter Socialdemokratiet også.

Det ser ikke ud til, at der er nogle, der har korte bemærkninger til det, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. I Venstre støtter vi også det fælles forslag til vedtagelse, som blev læst op af fru Karina Due fra Dansk Folkeparti. Og så skulle jeg hilse fra hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti, som desværre ikke har mulighed for at være til stede, og sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter det fælles forslag til vedtagelse. Og det glæder mig, at Socialdemokratiet lige nu har bekendtgjort, at de også kan støtte det.

God dyrevelfærd er vigtigt – det tror jeg vi alle sammen er enige om, og vi bekymrer os også meget for det. Det viser historien jo også, som den foregående ordfører var inde på, altså at der ved tidligere lejligheder i forbindelse med forslag er foretaget opstramninger af den straffemæssige del af det. Jeg er sikker på, at vi alle er optaget af, at vi netop får bekæmpet de tilfælde, der måtte være, af dyremishandling og vanrøgt af dyr. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at det finder sted. Derfor er det også et vigtigt spørgsmål, som Dansk Folkeparti har rejst, og det giver os dermed også god lejlighed til at gøre status over området i den her debat, og det giver os lejlighed til at se på det som helhed.

Vi har en høj standard for dyrevelfærd i Danmark, og langt de fleste behandler deres dyr, som de skal. Det gælder både professionelle og også alle andre, som holder dyr, enten som hobby eller som kæledyr. Der er dog desværre også indimellem nogle brodne kar, som ikke rigtig kan finde ud af det, hvis man kan sige det på den måde. Det har vi desværre også kunnet læse om nogle gange i pressen, hvor der har været sager om misrøgt og vanrøgt af dyr. Det skal der selvfølgelig slås hårdt ned på, således at de ansvarlige ikke slipper af sted med det. Det skal have nogle konsekvenser, hvis man ikke kan finde ud af det.

Vi er derfor godt tilfreds med, at politiet har arbejdet og fortsat arbejder meget seriøst med området. Og i forbindelse med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for perioden 2016-19 blev det jo aftalt, som det også tidligere har været omtalt i debatten, at nedsætte en arbejdsgruppe, som havde til formål at komme med forslag til, hvordan området kunne blive styrket. Arbejdet er så også blevet til mere end blot anbefalinger – en hel del er faktisk ført ud i livet, som det også har været fremme i debatten, og det er godt for ambitionen om at blive endnu skarpere på dette område. Eksempelvis er der jo arbejdet med en mere klar forankring, i forhold til hvor dyreværnssagerne hører til i de enkelte politikredse, og der er samtidig også etableret øget uddannelse inden for området, således at politiet har kompetencen til at tage sig af sagerne. Men det er jo det, som der skal arbejdes videre med, så vi netop kan komme længere med det – så der også kan tages fat på det – og det er også det, der bliver lagt op til i det fælles forslag til vedtagelse, som er læst op.

Konklusionen er derfor, at det her er et område, som har vores alle sammens store bevågenhed, og det er også vores opfattelse, at politiet tager det her meget alvorligt. Det er vigtigt, eftersom vi alle er interesseret i at undgå de her ubehagelige sager om dyr, som bliver misrøgtet eller mishandlet, og at der, hvis det desværre finder sted, selvfølgelig bliver slået ned på det.

Jeg har allerede markeret, at både Venstre og Konservative støtter det fælles forslag til vedtagelse. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til Enhedslistens ordfører, som er fru Rosa Lund.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for endnu en gang at tage den her vigtige sag op. For 2 år siden blev hundredåret for Danmarks første dyreværnslov fejret, nogenlunde samtidig med at bl.a. strafferammen for dyremishandling blev hævet. Det var et positivt skridt fremad. Og ministerens seneste tiltag med yderligere kontrol som f.eks. hundeopdrætteres smileyordning for at dæmme op for ulovlige hundeopdrættere må ligeledes siges at være positivt.

Men i Enhedslisten mener vi dog, at det langtfra er tilstrækkeligt i forhold til at komme de mange dybt alvorlige sager om mishandling og uforsvarlig behandling af dyr til livs. Vi har set skandale på skandale med billeder fra hvalpefabrikker af hundehvalpe, der er fundet indsmurt i deres egen afføring, eller hunde, der er helt indtørrede efter at være blevet vasket med terpentin flere gange dagligt. Samtidig hører vi tilbagemeldinger fra dyrevelfærdsorganisationer, der følger de her sager tæt, om, at dyreværnssager har meget, meget lav prioritet hos politi og anklagemyndighed. Alt for mange sager enten afvises helt eller henvises til Dyrenes Vagtcentral. Og påtager politiet sig en sag, efterforskes sagen oftest minimalt, og sagsbehandlingstiden er ofte meget lang.

Så problemet er altså ikke løst med en højere strafferamme i de her sager. For problemet er bl.a. også, at der i dag så at sige skal lig på bordet, før der rejses sigtelser for grov og uforsvarlig behandling af dyr, og at det kun er i særlig grove sager, at folk får frakendt retten til at have dyr.

Derfor er det også nødvendigt, at de muligheder, der er i dyreværnsloven, udnyttes langt hyppigere, både når det gælder sigtelser, bødestraf, fængselsstraf og som noget helt afgørende muligheden for at frakende personer muligheden for at holde dyr. Et andet vigtigt greb i forhold til at sætte effektivt ind i dyreværnssager er, som vi ser det i Enhedslisten, at der bliver oprettet nogle dyreværnsenheder under politiet – en form for dyrepoliti, som kan have specielt fokus på dyreværnssager, netop fordi den slags sager ofte bliver underprioriteret.

De mange sager om vanrøgt af dyr viser, at vi har brug for en omorganisering af området, så man samler politifolk, der er uddannet til at håndtere og efterforske de her sager om vanrøgt af dyr, i særlige dyreværnsenheder, så både visitation og efterforskning af sagerne kan glide bedre. Målet må være, at vi får et dyreværnspoliti, der er eksperter i dyreværnssager, og som har de fornødne ressourcer til at efterforske sagerne, så der bliver grebet ind, inden det går galt.

For at komme lidt ud over stepperne på det her område kunne man eventuelt igangsætte et forsøg med et dyrepoliti over et par år for derigennem at finde den rigtige form for, hvordan det her skal skrues sammen, så vi får en effektfuld opprioritering på det her område.

Endnu en gang tak til Dansk Folkeparti for at rejse sagen.

Der er faktisk et enkelt ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en, synes jeg, rigtig positiv ordførertale med mange gode elementer. Jeg har et spørgsmål til ordføreren, for fru Rosa Lund nævner specifikt det her med at tage retten til at holde dyr fra folk, der ikke kan håndtere det. Det er vores indtryk i Dansk Folkeparti, at man bruger det for lidt, at der er for mange sager, hvor man ikke får sat hårdt ind og forhindret, at de samme mennesker vanrøgter dyrene igen, selv om myndighederne faktisk er opmærksomme på det. Så jeg vil høre Enhedslistens ordfører, om Enhedslisten for det første anerkender, at der her er et problem, og for det andet vil være med til at stramme kursen på det her område, så vi sikrer os, at folk, der vanrøgter dyr, aldrig nogen sinde får ansvaret for dyr igen.

Ordføreren.

Det her er en sag, jeg har overtaget fra fru Maria Reumert Gjerding, der som bekendt laver noget andet i dag, så jeg må være hr. Peter Kofod Poulsen svar skyldig på, hvordan vi vil håndtere det her. Men vi anerkender helt bestemt, at der er et problem, men til spørgsmålet om, hvordan det præcis skal håndteres, må jeg beklage og vende tilbage til Dansk Folkeparti, når jeg lige har vendt det.

Så er der ikke yderligere spørgsmål til ordføreren, og vi siger tak. Vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Mange tak. Alle os, der er til stede her i dag, kan blive enige om, at det er forfærdeligt at høre historier om systematisk vanrøgt af f.eks. hunde og lignende historier, som har været fremme i medierne i løbet af de seneste år. Det er tankevækkende, at der foregår sådan nogle dyrevelfærdskrænkelser i Danmark. De er jo i virkeligheden bare med til at bekræfte emnets relevans.

I Liberal Alliance glæder vi os dog over resultaterne fra den arbejdsgruppe, som blev nedsat som en del af politiaftalen fra 2016. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger er der siden blevet iværksat en række tiltag med henblik på at sikre ensartede retningslinjer for behandlingen af dyreværnssager på tværs af landets politikredse. Derudover har Rigspolitiet etableret et nationalt dyrenetværk for at sikre et nationalt overblik og en koordinering af indsatsen på området. Vi glæder os også over ændringen af dyreværnsloven fra den 7. december 2017, hvor man bl.a. indførte den såkaldte smileyordning for hundekenneler og hundepensioner. På den måde har man sikret en bedre kontrol med hundenes velfærd på kenneler og pensioner, hvilket skal være med til at opdage og forebygge vanrøgt.

Jeg vil afslutningsvis konstatere, at dyrevelfærdsområdet er et emne, som har en god og stor politisk bevågenhed ikke mindst fra Dansk Folkepartis side, og sådan skal det selvfølgelig også være fremadrettet. Tak for ordet.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det spørgsmål, jeg vil stille ordføreren, er i virkeligheden lidt i forlængelse af det, jeg stillede til fru Rosa Lund. For det, jeg gerne vil høre Liberal Alliance om, er, at i nogle af de her sager, hvor man frakender folk retten til at holde dyr, sker det f.eks. i 2 år eller 3 år, og jeg kan ikke nødvendigvis se, hvad der sker, hvis man nu virkelig vanrøgter nogle dyr, og så får man frakendt retten til at holde dyr i 2 år. Så går der et par år, og så kan det samme menneske købe dyr igen, og så kan møllen ellers begynde forfra. Det er jo forfærdeligt for dyrene, men det er jo også en træls sag, for så kan man sige, at det også er noget, som politiet skal håndtere, og som veterinærmyndighederne skal håndtere, og Dyrenes Beskyttelse er måske også inde over, så det er jo rigtig meget, der sættes i gang. Så kunne man arbejde på at sige, at hvis nogen ikke må holde dyr, må de ikke holde dyr? Så er det ikke noget med 2 år eller med 3 år eller alt muligt andet, så er det bare ærgerligt, og så må man lære at passe på sine dyr.

Ordføreren.

Det må så også være sådan, undskyld, jeg ved ikke, om spørgeren hørte det, jeg sagde først – ellers kan jeg jo gentage, som formanden siger, og det er jo også rigtigt. Jeg synes, at det lyder som en fornuftig og logisk betragtning, som spørgeren kommer med. Det må så også være sådan, at der ligger et eller andet individuelt skøn fra sag til sag. Der er selvfølgelig også forskel i graderne af grovhed af krænkelser af dyrenes velfærd, men det er klart, at i sager med meget, meget grove overgreb på dyr kunne det da sagtens være logisk at kigge på, om det så skulle have en strengere konsekvens, end det har i dag, også med de betragtninger, spørgeren lægger ind i det, nemlig alle de omkostninger, som det har for mange instanser, hver gang man skal tage sådan en sag op.

Peter Kofod Poulsen.

Noget af det, der jo også har generet os, har været, at dyr regnes som ting frem for levende væsener, og det synes vi sådan set er underligt. Vi synes, at man skal anerkende dyr som det, de er, der jo har en enorm vigtighed og vægt for de mennesker, der holder af dem. Vil Liberal Alliance være med til at lave om på det?

Ordføreren.

Jeg er ikke nødvendigvis helt med på de juridiske konsekvenser af mit svar på det spørgsmål, for det er jo dog sådan i juraen i dag, at dyr har en anden beskyttelse end ting. Så i den forstand ved jeg ikke, om der er behov for at definere tingene anderledes, end de er i dag.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke Dansk Folkeparti for at sætte fokus på dyrevelfærd og de krænkelser, der desværre finder sted over for dyr. Jeg synes jo, det er vigtigt at huske på i den her debat, at vi snakker om alle former for dyr. Vi snakker både om de dyr, der er i hushold, altså landbrugsdyr, kyllinger, høns, svin, køer, osv., og også de husdyr, vi andre har derhjemme – eller sådan en som jeg har derhjemme – bl.a. katte, hunde osv. Jeg står her med svaret på spørgsmål 700, som er givet af justitsministeren og jeg skal sige, at det jo ikke er et emne, jeg sådan har beskæftiget mig med, men jeg har fået fornøjelsen af at være ordfører på det område her i dag, og derfor har jeg prøvet at sætte mig lidt ind i det. Og jeg må sige, at det jo er rigtig mange anmeldelser, der ligger på det her område. I svaret på spørgsmål 700 oplyser justitsministeren, at der var 647 anmeldelser i 2014, i 2015 var der 678 anmeldelser, og i 2016 er der 690 anmeldelser. Når det så kommer til domme, så er der langt færre, og det tyder jo på, at der på en eller anden måde er en træghed i systemet i forhold til enten at få efterforsket eller også at kunne få fastslået bevisbyrden for at kunne få gennemført en sag. Det er selvfølgelig problematisk. Derfor glæder jeg mig også til at se resultaterne af de initiativer, der er sat i gang, som det også er blevet nævnt af de tidligere ordførere, i forhold til at styrke indsatsen på det her område, for det er helt klart et vigtigt område.

I min indledning siger jeg, at det jo er vigtigt at huske på, at det er alle dyr, og derfor vil jeg egentlig gerne opfordre bl.a. Dansk Folkeparti til også at arbejde noget mere med økologi. Vi ved, at vi har ca. 25 millioner svin, endnu flere millioner høns og tusinder af kvæg, og der ved vi jo, at det økologiske landbrug også medfører bedre dyrevelfærd. Det synes jeg er en rigtig vigtig debat at tage også i den her sammenhæng. Alternativet har selv i vores naturpakkeudspil, som kom for 2 år siden, foreslået, at, og nu citerer jeg, alle politikredse skal have en natur- og miljøfaglig specialanklager og politifolk med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet, som det f.eks. kendes fra Norge og Sverige, og som man i dag finder i Midt- og Vestjyllands politienhed. Det er jo den samme tankegang i forhold til at sige, at der skal være nogle, der har fokus også på dyrevelfærd. Så den del bakker vi helt klart op.

Så jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for debatten. Jeg er også rigtig glad for de tiltag, der er sat i gang. Det er noget, som vi også sammen med Dansk Folkeparti vil holde rigtig meget øje med, for der er rigtig mange anmeldelser, og man kan se, at det er et fåtal, der bliver ført til doms. Det skal vi have vendt. Det skal tages alvorligt at have dyr, ligegyldigt om det er private husdyr, eller det er til landbrugsformål.

Hr. Peter Kofod Poulsen til en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes, det er positivt, at ordføreren nævner specifikt økologi, og Dansk Folkeparti har jo været med til at prøve at se, om man kunne sikre at gøre det mere rentabelt at have den her produktion i Danmark. Og hvis man kan skabe et større marked for det, er det jo fint, så er det jo rigtig, rigtig udmærket.

Men det, jeg så vil spørge ordføreren om, er, at når jeg normalt hører Alternativet udtale sig, taler man meget om, hvad vi kan gøre præventivt, altså før der opstår de her situationer, hvor folk politianmelder, fordi de synes, det er nødvendigt, og før vi ligesom ser alle de her forfærdelige sager. Og der tænkte jeg på, om Alternativet har noget forslag til, hvad man kunne gøre præventivt. Kunne man forestille sig, at der skulle mere oplysning til, at folk sætter sig bedre ind i tingene, før de ender med et dyr, de måske ikke kan tage sig af eller ikke vil tage sig af eller forsømmer, simpelt hen fordi de er dårligt oplyst?

Kunne ordføreren komme med et forslag her, eller har Alternativet en politik på det her område?

Ordføreren.

Som sagt er jeg ikke den, der normalt er ordfører på det her område, men der skal bestemt være mere oplysning. Og så tror jeg, at det er noget, vi rigtig gerne vil samarbejde med Dansk Folkeparti om, for jeg ved også, at det er et område, som Dansk Folkeparti beskæftiger sig rigtig meget med, og derfor er jeg helt overbevist om, at vi kan tage ved lære af det massive arbejde, som Dansk Folkeparti har gjort på det her område.

Både jeg personligt, men også vi som parti synes, at det er et vigtigt område. Så alle gode ideer, også fra Dansk Folkepartis side, vil jeg og partiet imødekomme med åbne arme.

Der er ikke yderligere ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er et vigtigt område. Som vores tidligere formand i partiet sagde til et gruppemøde, som jeg ellers ikke må referere fra, men jeg tror nu godt, hun kan stå ved det her: Folk må jo tage ansvar, når de anskaffer sig dyr, for at behandle dem ordentligt. Det er jeg fuldstændig enig i, og det tror jeg at vi alle sammen er enige i. Og derfor er jeg også enig i, at det er en opgave, der skal tages alvorligt af politiet.

Det forbehold – eller hvad skal man kalde det – jeg har, er, at jeg ved, at politiet allerede er hårdt presset. Og når der er nogle politikredse, der ikke prioriterer det, betyder det jo ikke nødvendigvis, at de ikke respekterer dyrevelfærd, men at de er presset på andre områder. Altså, vi ved jo – og det er ikke for at bringe grænsekontrollen ind igen, men det har vi selvfølgelig været meget optaget af – at der er indhentet oplysninger fra politikredse, der siger, at de må nedprioritere ret fundamentale områder, altså indbrudskriminalitet, narkokriminalitet, ungdomskriminalitet, kriminalpræventivt arbejde og måske også dyrevelfærd. Derfor synes jeg selvfølgelig, at vi skal se på, hvordan opgaven bliver løst i de forskellige politikredse, og også sammenligne, men jeg er ikke der, hvor jeg vil fordømme de enkelte politikredse og sige, at det er, fordi de ikke har respekt for dyrene. Det kan være, at de er i en rigtig vanskelig prioriteringssituation. Men derfor skal vi selvfølgelig have det frem og finde ud af, hvordan vi så kan tilvejebringe de ressourcer, der skal til for at håndhæve vores lovgivning på det her område såvel som på andre områder.

Så kan jeg ikke lade være med også lige at nævne den samme pointe, som fru Josephine Fock havde, i forhold til dyr i landbruget. For der er jo ingen tvivl om, at der er nogle frygtelige eksempler på vanrøgt i husholdninger, altså hvor man afliver katte på frygtelige måder eller bare vanrøgter dem på andre måder, ikke giver dem mad, eller hvad ved jeg; det kan være rigtig grimt på alle mulige forskellige måder. Vi har et landbrug, som vi jo faktisk regulerer, og som jeg slet ikke er i tvivl om har masser af samvittighed og også respekt for dyrevelfærd osv. osv., men vi har jo stadig væk noget, der hedder burhøns. Og jeg synes altså – nu skal jeg passe på, at jeg ikke får landbruget på nakken – at et liv som burhøne heller ikke er god dyrevelfærd. Selv om jeg godt ved, at burhøns ikke dør så let, er det jo ikke et værdigt dyreliv, hvis det er målestokken.

Derfor synes jeg, at fokus på dyrevelfærd i private husholdninger skal vi også sammenligne med den dyrevelfærd, som vi tillader i landbruget. Den er langt hen ad vejen rigtig god, også meget bedre end i mange andre lande. Altså, jeg tror på, at der, selv om det er utrolig industrielt i Danmark, bliver gjort rigtig meget for, at danske dyr, bl.a. grise, ikke lider – lige fra musik, når de går op ad slisken på vej til at blive slagtet, og jeg ved ikke hvad. Det er frygteligt, når man taler om det, men når man taler med dem, der er ansvarlige for det, kan man jo også høre, at det faktisk er noget, de tager alvorligt. Ja, det kan godt være, at der er tale om en industriel produktion, men de tager faktisk alvorligt, at der er et hensyn til dyrene; de skal ikke lide.

Så derfor har jeg stor respekt for vores landbrug, og jeg tror som sagt, at de på mange måder er foregangsmænd på det her område, og så er der alligevel nogle typer af industriel dyrebrug, eller hvad man kalder det, som jeg synes vi også selv bliver nødt til at forholde os kritisk til ud fra en dyrevelfærdspolitisk vinkel.

Men jeg vil sige tak for debatten. Og det forslag til vedtagelse fra Dansk Folkeparti, som jeg har set, kan vi godt støtte. Det synes vi er rigtig fornuftigt og afbalanceret, altså med til at holde fokus på området uden at bebrejde politiet, fordi vi som sagt ikke ved, hvad der er årsagen til, at de ikke prioriterer området lige højt overalt.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og dermed – da jeg ikke kan se nogen ordfører fra SF – kan vi gå videre til justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil ikke sådan forlænge debatten væsentligt ud over at sige, at jeg synes, det har været en rigtig god debat. Jeg synes jo, det er et af de emner, hvor vi ser, at Folketingets partier faktisk tilkendegiver en – alt andet lige – sådan meget samlende opbakning til, at vi skal behandle vores dyr ordentligt, og at det her er alvorligt.

Jeg hørte også fru Karina Due sige i sin tale – nu citerer jeg ikke ordret – noget i retning af, hvor vigtigt det er, og det er jeg enig i, at vi holder fokus på, hvordan politiet arbejder; hvordan fagligheden er i kredsene; hvordan vi får uddannet folk, så de er dygtige til det her. Det synes jeg faktisk er rigtig, rigtig afgørende. Det synes jeg er rigtig interessant og rigtig godt.

Så er jeg glad for det forslag til vedtagelse, vi har drøftet i dag, og som vi skal stemme om den 24. april, som jeg husker det. Den vedtagelse bygger jo videre på, at vi står på en grund; vi har gjort det bedre med en finanslov; vi gør noget godt ude i kredsene; vi prøver hele tiden at bygge op og så sige: Vi er ikke færdige endnu; vi skal arbejde videre ad den rigtige vej. Og det synes jeg vi gør skridt for skridt.

Jeg er rigtig, rigtig glad for den gode dialog, vi har om det her område, og jeg er helt sikker på, at det kan vi også fortsat have. Men som sagt skal jeg ikke forlænge debatten yderligere.

Der er heller ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jo, det er der. Jeg beklager. Jeg skal lige bede ministeren om at komme tilbage, og så giver jeg hr. Peter Kofod Poulsen ordet.

Tak for det. Nej, det er mig, der beklager, for min knap virkede ikke rigtigt, så jeg måtte lige prøve nogle gange.

Tak til ministeren for svaret. Jeg vil bare spørge: Når man ser de her sager, hvor folk får frakendt retten til at have med dyr at gøre, er det vores indtryk, at det sker for sjældent i forhold til omfanget af sager og grovheden i de sager, så det vil vi gerne have skruet på og strammet op på. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at vi gerne vil se flere tilfælde, hvor det ikke blot er for 2 år, man bliver frakendt retten til at holde dyr, men hvor det er for resten af livet eller i hvert fald en betydelig længere periode. Det er to elementer. Er ministeren enig i, at det er en vej, man kunne gå?

Ministeren.

Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at vi hele tiden følger området. Og jeg tror også, det er vigtigt, at vi er opmærksom på, at vi også skal give plads til lidt forskel i det her med retten til at holde dyr. For der kan jo være meget forskel på, hvad det er for en overtrædelse, man har begået, og hvilken grovhed der er tale om. Og der diskuterer jeg da gerne, hvornår man i den ene ende så skal have mulighed for at have dyr igen – om nogen sinde, hvis det, man har lavet, er meget, meget groft. Men i den anden ende kan der jo også være eksempler, hvor det ikke er i den kategori, og hvor folk måske godt kan blive klogere og blive mere fornuftige og være i stand til at have dyr igen.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Så er der en anden problemstilling, og det drejer sig om de tilfælde, hvor nogen har fået frakendt den her ret til at holde dyr, hvor man faktisk ser, at det samme dyrehold fortsat er der, for der bliver bare sagt, at nu er det konens dyr eller et familiemedlems dyr eller en vens dyr, og at de bare tilfældigvis er på det her sted, men det er i princippet de samme krænkelser, der bare fortsætter og fortsætter. Kunne ministeren tænke sig at sætte ind over for det?

Ministeren.

Jeg har sådan set et håb om, at det ikke er noget, jeg skal sidde med på den måde, ud over det, vi gør i øjeblikket, altså det, vi har gang i med politiet, og det, vi også har talt om, altså den konstante øgede kvalificering af uddannelsesniveauet og den måde, vi går til sagerne på. De ting skulle gerne gøre, at man får fulgt op på de her ting og er opmærksomme på, at folk selvfølgelig ikke skal lave det der nummer, og at man, hvis de gør det, så ret hurtigt og ret effektivt kan komme efter folk. Jeg tror, det handler om, at vi ude i politikredsene får den ekspertviden, der skal til i hver kreds, så vi kan gribe hurtigt ind over for det her.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger til ministeren, men jeg er blevet oplyst om, at ordføreren for forslagsstillerne har ønsket en anden runde med en afsluttende bemærkning. Så jeg giver ordet til fru Karina Due. Man behøver ikke at løbe i salen. Værsgo.

Tak for det. Jeg har bare bedt om en ganske kort bemærkning for at sige tusind tak til alle de forskellige ordførere for deres tilsagn om at støtte den vedtagelsestekst. Jeg synes, det er en rigtig god debat, vi har haft – en debat, som for mit vedkommende aldrig slutter. Jeg beklager, minister, men sådan er det – sådan er det, når man har det i hjertet. Men tusind tak for jeres positive respons, og tusind tak for jeres engagement både for Danmarks skyld, men sandelig også for dyrenes skyld. Tak for det.

Det er der, så vidt jeg kan skønne, ikke flere, der har bemærkninger til.

Dermed er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på tirsdag den 24. april 2018.