Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) Forespørgsel nr. F 18:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvad er regeringens vurdering af tobaks konsekvenser for folkesundheden, og hvad vil regeringen konkret gøre for at nå målet om en røgfri generation i 2030, som fremgår af kræftplan IV?

Af Stine Brix (EL), Flemming Møller Mortensen (S), Pernille Schnoor (ALT), Marlene Borst Hansen (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF).

(Anmeldelse 10.01.2018. Fremme 12.01.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 20. marts 2018.

Jeg vil gerne byde velkommen til ordføreren for forespørgerne, fru Stine Brix, for begrundelse. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er det sidste punkt på dagsordenen, men det er et af de væsentligste spørgsmål, når det handler om vores sundhedspolitik. Danmarks første røgfri generation i 2030 er et ambitiøst mål, og det er et vigtigt mål. Hvis vi når det mål, vil det betyde, at tusindvis af de børn, som vokser op netop nu, vil blive reddet fra tobaksdøden. Det vil være et historisk løft af den danske folkesundhed, og det vil være et markant spring fremad for mere lighed i sundhed. Så tak til den tidligere Venstreregering for at tilslutte sig sådan et ambitiøst mål og sætte det mål på dagsordenen. Det kan jeg kun bakke varmt op om, og det kan vi som forespørgere kun bakke varmt op om.

Desværre er der i øjeblikket ikke udsigt til, at vi kommer i nærheden af at nå det mål. Den spritnye sundhedsprofil viser, at flere unge ryger i dag end for 4 år siden. Efter at det ellers gik den rigtige vej i mange år, går det nu den forkerte vej. Det står i skærende kontrast til vores nordiske nabolande, hvor andelen af unge, der ryger, er på et langt lavere niveau end i Danmark. Vi skal gøre mere, og det gælder rigtig mange aktører: skoler, detailhandel, kommuner, civilsamfundsorganisationer og Sundhedsstyrelsen. De er alle i gang, men vi mangler her i Folketinget.

Vi har et enormt ansvar, for det er os her i Folketinget, som sidder med magten til at træffe beslutninger, som kan være helt afgørende for at redde tusindvis af liv. Så enkelt er det. De beslutninger, vi træffer eller ikke træffer, har stor betydning for de børn og unge, som vokser op netop nu. Skal de være den første generation, som bliver fri for røg, fri for sygdomme som følge af rygning som lungekræft, KOL, hjertesygdomme og astma og fri for alt for tidlige dødsfald? Eller skal vi fortsætte som nu, vel vidende at det vil betyde, at hver tiende af dem, som i dag er mellem 11 og 17 år, vil dø af tobak?

Det er baggrunden for, at vi fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre og SF's side i dag har indkaldt til en debat her i Folketingssalen. Jeg håber, at vi får en god og konstruktiv forhandling om, hvad vi kan gøre, men først vil jeg læse forespørgslens spørgsmål til ministeren op, og det lyder således:

»Hvad er regeringens vurdering af tobaks konsekvenser for folkesundheden, og hvad vil regeringen konkret gøre for at nå målet om en røgfri generation i 2030, som fremgår af kræftplan IV?«

Jeg ser frem til at høre ministerens besvarelse.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Vi går nu over til ministerens besvarelse. Værsgo til sundhedsministeren.

Tak for forespørgslen. Rygning er jo et kæmpe folkesundhedsproblem. Det er den største dræber, hvis vi kigger på tallene. Rygning forårsager 13.600 ekstra dødsfald blandt eksrygere og rygere i forhold til blandt aldrigrygere – hvert år. Og ser man på de tal og på risikoen, ved man, at tallene tilsiger, at ryger man 15 cigaretter eller derover om dagen, forkorter man sin levetid med op til 10 år i forhold til den, som aldrig ryger. Det er jo, fordi alle former for rygning skader kroppen. Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer. Ordføreren for forespørgerne nævnte nogle af dem. Og det er jo sådan set også derfor, vi som regering har et særligt fokus på at undgå, at børn og unge overtager deres forældres dårlige vaner. Derfor er rygning især blandt børn og unge et af de områder, hvor forebyggelsesindsatsen skal styrkes, og hvor vi selvfølgelig, både regeringen og Folketinget, men jo også en lang række andre aktører, skal have fokus – fordi vi har et særligt ansvar i forhold til børn og unge.

Regeringen har en ambitiøs målsætning om at få Danmarks første røgfri generation i 2030, altså en ambition om, at ingen børn og unge skal ryge i Danmark i 2030. Det er en målsætning, som deles af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og mange flere, og det er i høj grad en national vision og målsætning, som skal samles op lokalt, både hos den enkelte i forhold til det personlige ansvar, også i forhold til at tage stilling til egen sundhed, et forældreansvar i forhold til netop at sørge for, at børn og unge ikke overtager forældrenes dårlige vaner, men jo også lokalt i såvel kommuner som regioner og på skoler, som har et ansvar for at have en holdning til det og en rygepolitik.

Der er et andet sted, hvor man lokalt kan samle det op, og det har vi jo været vidne til i dag, hvor Magasins supermarked som det første supermarked i Nordeuropa har valgt at fjerne cigaretterne helt fra hylderne, eller da vi i december måned så, at OK Plus-tanken i Roskilde valgte at lægge cigaretterne under disken. Det er initiativer, som jeg gerne vil rose og fremhæve, fordi det jo netop også handler om, at man lokalt tager et ansvar, at man har en holdning til, at man ikke ønsker at eksponere børn og unge for cigaretter, at man har en holdning til det, og at man deler ambitionen om, at vi skal have en røgfri generation, en generation, hvor børn og unge ikke begynder at ryge. Vi kan jo desværre se på tallene, at der er for mange børn og unge, desværre også flere, end der var for bare et par år siden, som både tager en festsmøg, men hvor festsmøgen også gror fast og bliver til et dagligt forbrug af cigaretter.

40 børn og unge hver dag begynder at ryge i Danmark på en måde, hvor rygningen gror fast og bliver til en vane, og vi ved, at det har store sundhedsmæssige konsekvenser. Derfor er det jo også vigtigt, når vi taler forebyggelsespolitik, når vi taler det at nå målsætningen om en røgfri generation i 2030, at vi så netop også sikrer, at den enkelte tager ansvar. Vi har hver især et ansvar for vores sundhed. Vi har også et ansvar som politikere, både i forhold til den politik, vi fører, men også i forhold til de initiativer, vi tager, for at tage nogle målrettede initiativer i forhold til nogle af de grupper, vi kan se er særlig sårbare, ikke mindst børn og unge.

Der er jo ingen tvivl om, at hvis to veninder på 14 år står og overvejer at købe en pakke cigaretter til den første skolefest, måske fordi de – misforstået – synes, det er lidt sejt, eller fordi en af de lidt ældre ryger, så er det jo vigtigt, at vi på en eller anden måde forholder os til, hvad det er, der får dem til at gøre det. Hvad er det, der egentlig gør, at de får tanken i første omgang?

Det er jo i høj grad det, som »BUT WHY?«-kampagnen, som vi i fællesskab har afsat penge til, skal. Med den skal vi prøve at se, om vi ikke kan tale de unges sprog, så vi får sikret, at de unge hver især tager et ansvar og også forstår konsekvenserne af rygning. Men mest af alt skal kampagnen gøre, at de netop spørger sig selv, om de overhovedet behøver de cigaretter, og hvad de egentlig giver af merværdi for dem, så de netop får stillet spørgsmålet »but why?« og grinet ad ham den smarte i kampagnen, som skodder cigaretten på en cool måde for at virke ekstra tough, men jo i virkeligheden egentlig er ret kikset.

Man kan nemt have stærke fællesskaber uden at have en cigaret i munden. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi ikke negligerer, at rigtig mange af de kampagner, som der er blevet kørt, på mange måder er prellet af på de unge, ikke fordi de ikke godt ved, at rygning er usundt, men fordi den måde, vi har talt om det på, ikke har relateret sig til det sted i livet, som de er. Derfor er der nogle, der gerne vil forklejne værdien af kampagner målrettet unge.

Jeg synes sådan set, det er vigtigt, at vi også løfter informationsansvaret i forhold til at få de unge til at tage stilling, for vi kan netop se, at kampagnen faktisk allerede med de første evalueringer, der er, af kampagnen viser, at den får de unge til at tage stilling, til at tale om røg, og også har fået nogle af rygerne til at skodde smøgerne. Det kan være, at de har set en af de der videoer fra youtuberne, som de følger, og som har fortalt, at det er latterligt at begynde at ryge bare for at være smart, og måske er det netop det, der gør, at de overvejer at gøre det, og at det ikke kun er den moraliserende pegefinger eller diskussionen om forbud, som man tror kan rykke alt, der gør det. De unge får selvfølgelig deres indtryk fra mange og fra meget mere end kun der, hvor kampagnen er. Forældrene spiller en afgørende rolle, og forældre skal påtage sig et ansvar. Vi skal hver især tale med vores børn om konsekvenserne ved rygning, og vi ved også, at børn af forældre med en klar holdning til, at rygning er skidt, har mindre tilbøjelighed til at ryge.

Sundhedsstyrelsen indleder i den her uge kampagnens næste fase, hvor forældrene også skal med om bord, og hvor man bl.a. kan få råd og vejledning til at tale med sine børn om rygning. Og det handler om det her med at tage ansvar flere steder, alle steder. Det gælder både det personlige ansvar og ansvaret i organisationerne, ude på skolerne og i detailhandelen for netop at sikre, at vi når i mål med målsætningen om en røgfri generation i 2030. Hvis forældrene til de her to piger på 14 år ryger, ved vi også, at der er langt større risiko for, at disse piger vælger at købe en pakke cigaretter og begynder at ryge.

Derfor skal vi jo også medtage den ældre generation, som alt andet lige træffer nogle valg for sig selv, og som vi som regering jo ikke har nogen målsætning for, fordi vores fokus er på børn og unge, fordi vi synes, vi har et særligt ansvar over for børn og unge. Men der er så heller ingen tvivl om, at ændringerne af layoutet på cigaretpakkerne – som nu har advarselssignaler på to tredjedele af pakken med oplysninger om Stoplinien, hvis nummer står på cigaretpakkerne, og som har særlige tilbud om gratis rygestopmedicin, hvilket også er indgået som en del af Kræftplan IV og indgået som finansieret af satspuljen – også er vigtige initiativer i forhold til at sikre, at rygestoptilbuddene er til stede i de grupper, hvorom vi også ved, at det kan være rigtig svært at kvitte smøgerne.

Som sagt har skolerne, både skoleledere og -lærere, men ikke mindst bestyrelserne på skolerne også et ansvar for, at man har en politik ude på den enkelte uddannelsesinstitution, og at man faktisk forholder sig til, hvordan man påvirker de to veninder og deres klassekammerater, både hvis man er en erhvervsskole, en produktionsskole og for den sags skyld et gymnasium eller en folkeskole rundtomkring i landets kommuner. Det er, i forhold til hvordan man underviser, hvordan man tager diskussionen omkring det, men selvfølgelig også, i forhold til om man har en rygepolitik, om man som erhvervsskole synes, det er smart, at man sælger cigaretter i kantinen på erhvervsskolen, eller om man faktisk har en politik omkring en røgfri arbejdsplads.

Selvfølgelig skal man tage ansvar, også lokalt, i forhold til at sikre, at vi når målsætningen om en røgfri generation i 2030. Alt behøver ikke at opstå med lovgivning og forbud fra national side.

Fra nationalt hold skal vi understøtte den lokale indsats. Det gør Sundhedsstyrelsen med forebyggelsespakkerne, som der kommer nye versioner af nu, og som kan lægge fundamentet for en solid og ensartet indsats i hele landet på forebyggelsesområdet. Med anbefalingerne fra forebyggelsespakken om tobak har kommunerne fået et godt værktøj i hænderne til at målrette og prioritere de indsatser, som vurderes som god praksis, og som har positive resultater for borgerne. Det kan vi jo også se nu, hvor vi begynder at få nogle af resultaterne ind fra både regioner og kommuner i forhold de målrettede indsatser mod tobak.

Hvis vi så kigger på det i forhold til kommunerne, kan vi også se, at det kun er lidt over halvdelen af kommunerne, der i den seneste undersøgelse siger, at de lever op til anbefalingerne på grundniveau i forebyggelsen af tobaksrygning, så man må sige, at der stadig væk også er et stort arbejde forude ude lokalt i kommunerne i forhold til at tage ansvar for, at vi får skabt flere røgfri miljøer.

Så mange har et ansvar, det er ikke kun det offentlige, og det er altså ikke kun herinde, at vi har et ansvar.

Så er der den del, som handler om, hvordan de der to unge piger på 14 år overhovedet kan få fat i en pakke cigaretter, når loven i Danmark er meget klar og tydelig og helt utvetydigt siger, at der ikke må sælges tobak til børn og unge under 18 år. Det er også et område, vi skal have stærkere fokus på. For det er alt for let for børn og unge i dag at købe cigaretter i butikkerne, og det er også derfor, regeringen både med det partnerskab med detailhandelen, vi har indgået, og med den skærpelse, vi nu laver, af håndhævelsen, vil være med til at sætte en stor, fed streg under, at lovgivningen på det her område skal overholdes. Det kommer vi jo også til at diskutere implementeringen af her i Folketinget lidt senere på foråret, for meget af det her kommer til at kræve lovgivning, altså, når vi skal sikre en skærpelse af håndhævelsen af de lovgivningselementer, vi allerede har i dag, og som jo siger, at det er forbudt at sælge tobak til børn og unge.

Partnerskabet skal også få detailhandelen til at løfte det ansvar, og nu fremhævede jeg Magasin og OK Plus-tanken i Roskilde lidt tidligere. Jeg synes faktisk, det er værd at sige, at man også på det her område kan være positiv first mover og være med til at sætte en dagsorden, som gør, at vi når i mål og sikrer, at færre børn og unge tænder cigaretten.

Jeg tror på mange måder, at den her kamp mod børn og unges rygning er en kamp, vi skal tage i fællesskab. Det handler om adfærdsændringer, det handler om kulturændringer, det handler i høj grad om at sende de rigtige signaler, og jeg tror, det er naivt at tro, at forbud, formynderi og lovgivning er den måde, vi når i mål på med den målsætning, vi har om en røgfri generation. Der skal meget mere og andet til. Det er sådan set også baggrunden for, at vi f.eks. i Danmark og også andre steder har forbudt reklamer for tobak og salg til børn og unge under 18 år, og vi skal sådan set også med kampagnen og med nogle af de håndhævelsesinitiativer, jeg har nævnt, have styrket indsatsen for at undgå, at børn og unge overhovedet kommer i kontakt med cigaretter og tobak i det hele taget.

Så vi støtter de lokale indsatser, og det skal vi også gøre fremover, for vores ambition om en røgfri generation i 2030 kan ikke nås alene ved hjælp af forbud, lovgivning og formynderi herindefra. Den kan kun nås, hvis mange aktører på tværs af samfundet trækker i samme retning og deler visionen. Vi kan ikke gøre det alene. Jeg håber også – og det synes jeg sådan set vi kan se senest i dag med en stor detailhandelaktør, nemlig Magasin, der ligesom tør gå foran – at der er flere og flere, der tager ansvar. Jeg tror også, at det præcis er sådan, vi når målet om en røgfri generation i 2030. Det er ikke let, det er ikke enkelt, men vi skal kunne nå det, for rygning slår mennesker ihjel hver dag, også her i Danmark.

Jeg siger tak til sundhedsministeren for besvarelsen. Vi går over til forhandlingerne, og den første ordfører er ordføreren for forespørgerne, og det er fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det, formand, og tak til ministeren for besvarelsen. Jeg er helt enig med ministeren, når hun siger, at kampen mod tobak er en af de allervigtigste opgaver, vi har i forhold til at forbedre folkesundheden her i landet. Ministeren fremhæver også, at tobak er den største årsag til for tidlige dødsfald i Danmark, og ministeren nævner det desværre velkendte tal, nemlig at 13.600 danskere hvert år dør som følge af tobak.

Tobak er det eneste lovlige produkt, som dræber hver anden, der bruger det, og det er vel at mærke, når man bruger det efter forskrifterne. Det har Gro Harlem Brundtland, tidligere norsk statsminister og generaldirektør i WHO, sagt, og mange andre har sagt det efter hende. Det er jo et bemærkelsesværdigt citat, en bemærkelsesværdig pointe. Og vi ved, at tobak vil tage livet af tusindvis af de børn og unge, som vokser op netop nu, men kun hvis ikke vi gør noget, og derfor er jeg varm tilhænger af målsætningen om en røgfri generation i 2030.

For mig er det både et politisk og et personligt anliggende, og de fleste af os kender jo nogle, som er syge eller er døde af kræft, og det gør jeg selvfølgelig også. Min mormor var en af dem, da hun døde for halvanden måned siden. Uden tobakken er jeg ret sikker på, at hun ville have fået et længere liv, præcis hvor langt kan jeg jo ikke vide, men ifølge statistikken ville hun som storryger have levet op til 10 år længere, end hun gjorde. 10 år havde gjort forskellen på, om hun havde lært sine to små oldebørn at kende, og om de havde lært hende at kende. Uden tobakken er det meget sandsynligt, at hun var sluppet for den svære KOL, som hun levede med de sidste par år, og den lungekræft, som var det, der formentlig gjorde det helt forbi med hende.

Det kan jeg selvfølgelig ikke gøre om, men til gengæld kan jeg og vi herinde påvirke fremtiden. Vi har den politiske magt herinde i Folketinget til at træffe beslutninger, som kan være medvirkende til at redde tusindvis af liv. Vi har magten til at give min datter på 2 år og hendes generation en røgfri fremtid, hvis vi handler. De kan blive en generation, den første i Danmark, som er stort set fri for røg og for alle de sygdomme, som følger med. Det er os, der i høj grad sidder med den beslutning.

Jeg er selvfølgelig enig med ministeren i, at der også er mange andre, der skal agere: kommunerne, som godt kan gøre det bedre, end de gør i dag; skolerne, som også kunne agere selv; detailhandlen, hvor vi ser nogle enkelte virksomheder tage et særligt ansvar osv. osv. Men det fritager ikke os for også at have et ansvar.

Den dårlige nyhed er jo, at det går den forkerte vej i forhold til at nå målet om en røgfri generation i 2030. Både blandt unge mellem 16 og 24 år og blandt de lidt ældre unge, dem under 35 år, ser vi altså en stigning i, hvor mange der ryger siden sidste opgørelse i 2013. Til gengæld er den gode nyhed jo, at vi har masser af viden om, hvad vi rent faktisk kan gøre. Det er muligt at forebygge rygning og tobaksrelaterede dødsfald, og det viser andre lande omkring os jo også med al tydelighed.

Så derfor er vores holdning klar: Vi mener, at Folketinget skal tage initiativ til en national plan mod tobak, som det også anbefales af en lang række organisationer, som har skrevet til Folketinget, og jeg tror, det var i går, vi fik et brev med underskrifter fra 35 af nogle af de vigtigste aktører inden for sundhedsområdet, børneområdet og andre områder, der har del i det her. Jeg synes, det er et rigtigt fokus, som den tidligere regering har lagt op til, der skal være, nemlig hvordan vi forebygger, at børn og unge starter med at ryge.

Vores holdning er, at de tre vigtigste initiativer er følgende:

Punkt 1: højere priser. Ud af 37 europæiske lande er Danmark nr. 36, hvis man sammenligner cigaretpriserne med andre forbrugsvarer. Vi er det næstbilligste land at ryge i i Europa, og det er en væsentlig forklaring på, at vi har så mange børn og unge, der begynder at ryge, for vi ved, at børn og unge er meget følsomme over for, hvad prisen er.

Punkt 2: neutrale tobakspakker og tobak under disken ved dermed at eliminere industriens mulighed for at brande sig selv og for at undgå muligheden for reklame. Det kan vi også se tilsyneladende har en effekt i andre lande, og jeg synes, det er værd at prøve. For mig at se kan det ikke gøre nogen skade.

Punkt 3: at sikre røgfrie miljøer der, hvor børn og unge færdes. Derfor synes vi naturligvis, at rygeforbudet skal gælde for alle ungdomsuddannelser og ikke kun nogle, som det er tilfældet i dag.

Jeg synes selvfølgelig, det er godt med kampagner, dem har jeg bestemt ikke noget imod, og jeg tror også, de kan have en effekt, men jeg synes, det er vigtigt, at de ikke står alene. Jeg er godt klar over, at der ikke er opbakning til de tre punkter, jeg lige har nævnt her i dag, men til gengæld er jeg meget glad for, at vi i hvert fald kan samles om nogle af de tiltag med Socialdemokraterne, Alternativet, Radikale og SF.

Samtidig vil jeg selvfølgelig gerne appellere til resten af Folketinget om også at genoverveje den beslutning, man har truffet, om, at man ikke tager fat på nogen af de redskaber vi ved virker. Inden jeg vil forlade talerstolen – selvfølgelig vil jeg også svare på spørgsmål, hvis der skulle være sådan nogle – vil jeg på vegne af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder det alarmerende, at et stigende antal børn og unge begynder at ryge. Folketinget konstaterer, at regeringen har tilsluttet sig målsætningen om en røgfri generation i 2030, men bemærker også, at det ikke virker realistisk at nå denne målsætning med de meget begrænsede tiltag, som regeringen indtil nu har fremlagt. Derfor pålægger Folketinget regeringen at indkalde til forhandlinger om en samlet national handlingsplan for tobaksforebyggelse. Handlingsplanen skal rumme tiltag som lovgivning om »tobak under disken«, neutrale cigaretpakker, begrænsning af tobaksindustriens indflydelse på sundhedspolitikken i Danmark og en tobaksbevilling for detailhandelen, som kan frakendes ved gentagne overtrædelser af forbuddet mod at sælge tobak til børn og unge under 18 år. Folketinget pålægger ligeledes regeringen at tage initiativ til en styrket kontrol med, at denne lovgivning rent faktisk overholdes af detailhandelen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 43).

Det lader vi indgå i de videre forhandlinger.

Tak til ordføreren. Og ja, det er korrekt, at det fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken til Socialdemokratiets ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak, formand. Jeg kunne ønske mig, at de kameraer, der snurrer her, var fra 21 Søndag på DR og 19 Nyhederne på TV 2. Jeg ville ønske, at drøftelsen og budskabet her blev banket ud til den danske befolkning, for som den foregående ordfører sagde, er det her den alvorligste årsag til sygdom blandt danskere og årsagen til flest dødsfald blandt vores landsmænd. Næsten 14.000 mennesker om året dør som følge af tobaksrygning, og vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi ikke får succes her i landet med at reducere omfanget af sygdom og dødsfald, hvis ikke vi griber fat i lige nøjagtig tobakken.

Som nogle sådan lidt polemisk har sagt, er det sådan, at hvis vi skal fokusere på de væsentligste og alvorligste årsager til sygdom og død i Danmark, er rækkefølgen af de fire årsager følgende: På førstepladsen kommer tobakken, på andenpladsen tobakken, på tredjepladsen tobakken – ja, og så kan det jo være ligegyldigt, hvad der kommer på fjerdepladsen. Men det er alvorligt.

Som jeg hyppigt har sagt som Socialdemokratiets sundhedsordfører og forebyggelsesordfører, er det her en bombe under børn og unges helbred. Vi kan jo tale om os voksne, altså os voksne, der har et frit valg og kan gøre, som vi vil. Men for børn og unge, som lokkes til tobakken, og som bliver afhængige af den, er det en helt anden sag. For det er her, vi voksne skal handle. Og som min kollega her i Folketinget, tidligere sundhedsminister fra Venstre, Bertel Haarder, engang sagde i en debat, vi havde: Når det drejer sig om børn og unge, kan man ikke kalde det formynderi, når vi handler politisk. Så er det at tage ansvar.

Jeg nævnte, at børn og unge bliver lokket. Ja, det gør de. Vi har en rigtig stærk tobaksindustri i Danmark og i hele verden. Det er en industri, om hvilken der gang på gang er blevet talt om, at den har løjet og bedraget med resultater. Det er i hvert fald en industri – og det fremgik af en konference, vi holdt her på Christiansborg i går om kræft og tobak – om hvis produkter der tydeligt blev sagt, at intet er mere vanedannende og afhængighedsskabende end nikotin. Så er man en gang gået på den, ja, så er der mange, der aldrig slipper af med vanen.

Derfor skal vi handle politisk, og derfor er jeg rigtig glad for den her forespørgsel. Og jeg er rigtig glad for, at vi står sammen i den røde del af Folketinget om at sige, at vi bliver nødt til at få handlet; vi bliver nødt til at konfrontere den regering, der altid har serveretten, når der skal tages initiativer, til at gøre alt, hvad vi kan i den her sag.

Fru Stine Brix sagde, at der var en nær slægtning, en bedsteforælder, der var død af det her. Jeg har lige mødt en fotograf herude i dag, som skulle tage nogle billeder af mig i forbindelse med sagen om tobak, fordi min far døde af lungekræft. Og jeg stod med hans sidste tobak – nu må man jo ikke tage rekvisitter med her i Folketingssalen, ellers havde jeg gjort det – og lugtede til den tobak, han ikke nåede at ryge, men som gjorde, at han fik en rigtig, rigtig slem død. Han måtte tage afsked med det liv, han var så glad for, alt for tidligt.

Men vi skal handle, vil jeg sige til ministeren. Og derfor har vi jo indkaldt til den her forespørgselsdebat for at sige: Hvad er det, vi kan gøre for at nå til at få den røgfrie generation? Det er en lang vej, og det ved vi godt. Det siger ministeren også. Jeg synes bare, vi må konstatere, at vi desværre har en regering, som godt nok slår sig op på, hvad det er, vi skal nå, men jeg synes virkelig, det skorter på initiativer.

Jeg har egentlig lysten til at tro, at vores sundhedsminister, som står i spidsen for sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme i en trekløverregering, måtte have den samme lyst til at gøre noget ved nogle af tingene, som ministerens forgænger, fru Sophie Løhde, havde som sundhedsminister, hvor hun sagde, at hun ville arbejde for en røgfri generation og sørge for at lave en harmonisering mellem gymnasieskolerne og erhvervsskolerne – for bare at nævne et par konkrete initiativer. Det er desværre ikke det, vi ser. Og derfor er der ikke blevet taget vare på bomben under vores sundhed, sådan som regeringen lægger det an nu. Tak.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren sagde noget i retning af, at man står sammen i den røde del af Folketingssalen. Jeg har tidligere hørt Enhedslisten pege på, at man vil hæve priserne på cigaretter markant, jeg har hørt Alternativet give udtryk for det samme, altså at man vil hæve priserne markant på cigaretter. Hvis jeg ikke husker helt galt, har Enhedslisten nævnt, at en pakke cigaretter skal koste omkring 90 kr. Jeg vil bare gerne høre, om det også er socialdemokratisk politik nu, set i lyset af at man står sammen i rød blok.

Ordføreren.

Nu har fru Stine Brix jo netop læst vores vedtagelsestekst op, så der må fru Jane Heitmann have været fraværende her i Folketingssalen. Vores vedtagelsestekst illustrerer meget tydeligt, hvad det er, vi står sammen om. Tak.

Fru Jane Heitmann til anden korte bemærkning.

Så lad mig spørge på en måde: Agter Socialdemokraterne at hæve priserne markant på cigaretter, hvis man en dag skulle rykke ind i regeringskontorerne?

Ordføreren.

Jeg konstaterer, at vi nu i 2½ år har haft en borgerlig regering, der ikke har gjort noget ved cigaretpriserne. Jeg ville ønske, at jeg kunne have spurgt fru Jane Heitmann, men jeg må jo ikke stille modspørgsmål, hvornår cigaretpriserne sidst er blevet hævet. Hvem var det, der fjernede 10-stykspakningerne? Hvem var det, der gjorde noget i forhold til prisfølsomheden på det her alvorlige emne?

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Stine Brix. Værsgo.

Diskussionen om højere priser er jo rigtig vigtig. Det er ikke så lang tid siden, at vi havde diskussionen her i Folketingssalen, og fru Jane Heitmann spurgte mig direkte, hvad jeg mente at en pakke cigaretter skulle koste. Og jeg svarede helt kort, det var det eneste, jeg sagde: 60 kr. Så det er bare, for at det indgår i debatten, hvad det er, vi har foreslået.

Jeg har også lagt mærke til, at flere markante Venstrepolitikere har været ude at foreslå, at man skal kigge på priserne. En af de mest markante stemmer, den formentlig kommende formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, har sagt, at priserne skal hæves markant. Jeg har også set, at statsministeren i Dagens Medicin siger, at ud fra et forebyggende perspektiv burde man hæve priserne, men han henviser så til, at man ikke kan blive enige om det i regeringen.

Så jeg vil sige, at jeg i hvert fald har et håb om, at det her er en diskussion, som ikke er slut endnu, og at vi både med Socialdemokratiet, hvis ordfører står på talerstolen nu, men også med Venstre i fremtiden kan diskutere, hvordan vi ændrer på det forhold, at vi i Danmark i dag er nr. 36 på listen over lande i forhold til, hvad priserne er på cigaretter – nr. 36 på den dårlige måde!

Ordføreren.

Mange tak til fru Stine Brix. Det er jo her, vi er helt enige. Det fremgår jo tydeligt af vores vedtagelsestekst, at vi ønsker, at ministeren skal indkalde til en samlet politisk drøftelse for at få en national handlingsplan på det område, som forårsager mest sygdom og flest dødsfald i Danmark. Det skulle vel ikke være for meget for en minister, uanset hvilken partifarve man har. Og jeg synes faktisk, det er en lillebitte smule polemisk af Venstres ordfører her at prøve at dreje debatten over på noget, der ligesom skal være konkret, i stedet for at tage noget af det, der er forespørgslens pointe – lige nøjagtig spørgsmålet om, hvordan det er, vi kan enes om det her.

For noget af det, der også fremgik af kræftkonferencen og tobakskonferencen i går, var, at det er alles ønske, at vi står sammen. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, faglige organisationer, civilsamfundet, store dele af detailhandelen ønsker, at vi skal handle her og tage ansvar på de strukturelle dele. Vi kunne jo med en national handlingsplan på det her område prøve at samle alle parter og ikke bevæge os væk fra hinanden, men tage det ansvar, der er givet os 179 her i Folketingssalen, og være med til at understøtte alle de mange stemmer, der har forstået, hvor alvorligt det står til i Danmark, og at bomben sprænger hver eneste dag, hvor 40 unge begynder at ryge.

Ønsker Stine Brix en anden kort bemærkning? Nej. Så går vi videre til den næste, der ønsker en kort bemærkning, og det er fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare følge op på Jane Heitmanns spørgsmål og spørge helt kort: Vil Socialdemokratiet sætte prisen op på cigaretter, hvis I får mulighed for det?

Ordføreren.

Vi hævede prisen sidst, og vi har med stor alvor registreret, netop som der er blevet sagt fra talerstolen tidligere, at Danmark er det næstbilligste land for salg af cigaretter og tobak.

Fru May-Britt Kattrup, anden korte bemærkning.

Ja, men så spørger jeg da igen: Vil Socialdemokratiet hæve prisen på cigaretter, hvis man får mulighed for det?

Ordføreren.

Socialdemokratiet er kommet med fire fuldstændig klokkeklare forslag: Vi er kommet med det forslag, at vi skal have skjult tobakken i butikkerne, vi skal have neutrale cigaretpakker, vi skal have en væsentlig bedre kontrol – vi har sat mange penge af til en bedre kontrol – og så skal vi have en bevillingsordning, sådan at vi kan presse detailhandelen til at forstå, at vi har en lov, som siger, at der ikke må sælges tobak til unge under 18 år, for detailhandelen sælger i et uhyggeligt omfang tobak til unge under 18. Drøftelsen af, hvad tobak skal koste i fremtiden, har vi ikke haft på ny i Socialdemokratiet.

Der er et ønske om en kort bemærkning til fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Tak. Så vil jeg følge lidt op på May-Britt Kattrups spørgsmål, for jeg synes ikke rigtig, at ordføreren svarede på det, og jeg er da sådan set også nysgerrig på at høre, om Socialdemokratiet vil hæve priserne på cigaretter, hvis I kommer til magten på et tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, mit svar var meget konkret, og det var, at vi ikke i Socialdemokratiet har haft en fornyet drøftelse af, hvad cigaretter skal koste.

Der er ikke ønske om en anden kort bemærkning? Nej. Så går vi videre til fru Pernille Schnoor til en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig i forbindelse med de spørgsmål, som lige er blevet stillet af de borgerlige ordførere, at sige, at tobaksrøg indeholder 4.000 kemiske forbindelser, når den inhaleres, og bl.a. en lang række tilsætningsstoffer. Vi har altså børn, der køber de her produkter. Vi har mange unge – 37 pct. af de unge på erhvervsuddannelserne – der ryger. De ikke alene ryger, de ryger dagligt.

Så undrer det mig, når det er børns helbred, at man så åbenbart på den måde vælger at sætte økonomiske spørgsmål højest. Så min kommentar er, at jeg håber, at ordføreren er med på at bruge de instrumenter, der er, så vi kan forhindre, at børn bliver udsat for al den her kemiske gift – det tror jeg også, men jeg vil godt høre ordførerens eget svar på det også.

Ordføreren.

Da vi havde en rød regering sidst, gjorde vi brug af at hæve cigaretpriserne, og vi fjernede tistykspakkerne. Det var alt sammen, fordi vi vidste, at prisen har betydning. Men vi skal ikke bare handle på ét område og med ét initiativ, vi skal handle hele vejen rundt.

Jeg synes også, at der er nogle åbninger hos de borgerlige partier. Jeg synes, at der var en åbning fra Venstres tidligere sundhedsminister. Jeg synes, der er en åbning, når Venstres gruppeformand, Søren Gade, giver udtryk for meget klare holdninger til, at der skal ske noget på tobaksområdet. Jeg synes, der er klare signaler, når regionsrådsformand Stephanie Lose fra Venstre i Region Syddanmark giver udtryk for nøjagtig det samme.

Jeg synes også, der er signaler, når vores statsminister netop i en stor artikel i Dagens Medicin for kort tid siden gav udtryk for, at der er forskellige holdninger i regeringen, og at det er derfor, der ikke kan handles anderledes.

Så mit håb er, at vi vil komme til at stå sammen om at tage de nødvendige initiativer for at fjerne den bombe, der ligger.

Så er der en sidste kort bemærkning til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Nu er jeg jo en af de sundhedsordførere, som har været med i en årrække, og jeg kan sagtens huske alle de debatter, vi har haft, omkring tobak og cigaretter. Jeg kan også huske, da vi debatterede det under den røde regering, hvor man faktisk ville hæve prisen mere end 2,50 kr., som man faktisk gjorde. Dengang kom der også undersøgelser, der viste, at når man hævede prisen, ville det jo ramme nogle af dem, der havde de færreste penge at leve for. Dengang ville man så kompensere dem, der ikke havde så mange penge, for, at cigaretpriserne steg. Jeg ved ikke, om ordføreren husker debatten dengang.

Men derfor vil jeg også gerne forholde mig til det, når nu ordføreren refererer til, hvad en hel masse andre mennesker, der ikke er til stede i salen, ville gøre i forhold til sundhedsministeren. Så ved vi, at Enhedslisten vil sætte prisen på 60 kr. De Radikale har i dag været ude at sige, at de vil have en dobbelt så høj pris, men nu hører jeg ikke, hvad Socialdemokratiet vil. Jeg vil gerne høre, hvad sundhedsordføreren for Socialdemokratiet mener at en pakke cigaretter skal koste i fremtiden.

Ordføreren.

Vi har ikke haft en fornyet drøftelse af, hvad cigaretter og tobak skal koste, men jeg har givet udtryk for her og tidligere, at vi er pinligt bevidste om – og jeg mener virkelig, det er pinligt – at vi er det næstbilligste land i Europa, i betragtning af at det her er den værste og alvorligste enkeltårsag til sygdom og dødsfald. Og der er ikke nogen, der er interesseret i det her område, der ikke har bemærket, i hvor høj grad Socialdemokratiet har stillet spørgsmål til sundhedsministeren om tobak, for vi bliver nødt til at få det her kulegravet.

Jeg fik det svar, at man kan forvente, at 9,3 pct. af alle unge i alderen 11-17 år vil dø af en sygdom, der skyldes deres tobaksrygning. Det er – omsat til absolutte tal – 44.000 unge i alderen 11-17 år. Det er to i hver klasse i folkeskolen i gennemsnit. Er det alvorligt? Ja, det er ikke bare alvorligt, det er en uhyggelig sandhed.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Mange tak. Ordføreren brystede sig også af, at man havde fjernet tistykspakken. Sjovt nok var jeg ude at tale med nogle unge mennesker i forgårs, som sagde: Det er en skam, at vi ikke har tistykspakken mere, fordi nu bliver vi nødt til at købe en tyvestykspakke, og det vil sige, at så ryger vi mere end de ti. Så det kunne jo være, at det, man gjorde dengang, som man bryster sig af, faktisk har gjort, at der er nogle unge mennesker, der ryger noget mere.

Så vil jeg gerne høre ordføreren, om ordføreren ved, hvad en pakke ulovlige cigaretter koster, og hvor mange der bliver forhandlet i Danmark.

Ordføreren.

I hvert fald ønsker Socialdemokratiet ikke, at der bliver solgt ulovlige cigaretter i Danmark, for så får vi dog yderligere et problem med sundheden, for så er der ingen, der ved, hvad der er puttet i af yderligere farlige stoffer ud over alle de farlige stoffer, der er i de registrerede cigaretter i Danmark.

I forhold til tistykspakningen er det pudsigt, for en tidligere irsk sundhedsminister, som var oplægsholder her i Folketinget i går, sagde, at en af grundene til, at de havde haft succes med mange politiske initiativer besluttet af et meget bredt flertal i det irske parlament for nogle år siden, bl.a. var at lave skjult tobak, men det var bl.a. også at fjerne salget af enkeltcigaretter, som den socialdemokratisk ledede regering også sikrede, nemlig at fjerne de små pakker.

Så samlet set skal vi bare som parlament og Folketing kigge omkring os og se på erfaringerne fra de nordiske lande, fra Irland, fra England og fra mange andre lande, og så skal vi forhåbentlig lynhurtigt få handlet på det. Og jeg håber, at vi får held med, at regeringen vil indkalde til drøftelser om en national handlingsplan på tobaksområdet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Mange tak. Endnu en gang skal vi diskutere tobak. Forespørgslen er rettet til ministeren, og man vil vide, hvad regeringen agter at gøre for at nå målet om en røgfri generation. Det er selvfølgelig også et meget interessant spørgsmål, og det er netop en af årsagerne til, at vi i Dansk Folkeparti sagde, at vi ikke ville tilslutte os en målsætning. Vi ved, at den er med i kræftplanen, men vi sagde også, at det er regeringens målsætning, ikke vores.

Hvorfor vil vi så ikke være med? Er det, fordi vi ikke ønsker en røgfri generation? Nej, bestemt ikke. Men vi tror bare ikke på, at vi kan nå målet om en røgfri generation; det er altså om 12 år, vi taler om! Vi ved også, at hvis vi satte os det som mål, ville vi jo blive hevet rundt, netop som man gør i dag, og blive ved med at afkræve nye ting, lave signalpolitik, og hvad ved jeg.

Vi tror ikke på nogen af de forslag, som vi hører om, og som 35 organisationer skriver til os om. Man kan jo virkelig mærke, at der er nogle, der har talt sammen. Man har samlet alle tropperne og sagt: Nu skal vi påvirke regeringen; nu skal vi vise befolkningen, at vi vil noget, hvad angår rygning; nu skal vi virkelig italesætte det og fortælle om, hvor mange der dør. Jeg undrer mig nogle gange over, når der er noget andet, som vi dør af, f.eks. når det handler om miljø – er det 500 i Københavns Kommune, der årligt dør af forurening? – eller om, hvor mange der dør i trafikken, eller andre steder, hvor vi ved der er nogle ting, at det går man ikke lige så højt op i. Der er også folk, der spørger: Hvorfor skal vi høre om det hele tiden? Hvad med de andre sygdomme, som ikke bliver nævnt? Hvorfor er der hele tiden det her ensidige fokus?

Man har bare set sig gal på mennesker, der tillader sig at ryge, uanset hvad deres begrundelse for at gøre det er. Når jeg taler med nogle ældre mennesker, kan jeg høre, at deres livskvalitet er at få deres daglige cigaret. Men efterhånden tør de jo ikke vise sig, og de tør ikke engang snakke om det, for det er blevet en hetz mod en bestemt del af befolkningen. Kommer du forbi et sygehus, ser du folk stå udenfor med deres stativ og i nattøj, i sygehustøj, fordi de er blevet smidt ud, fordi de ikke må ryge. Heldigvis var der et sygehus, der først havde gjort det muligt på hele matriklen, men det blev de nødt til at inddrage. Er det sådan, vi skal behandle mennesker, som faktisk ikke kan holde op? Så kan det godt være, at de alle sammen siger, at de vil holde op, men det er jo svært for dem. Og for nogle gælder det, at de altså har større problemer end rygningen.

Vi mærker jo den her massive påvirkning, og jeg har hørt, at det kun bliver værre. Jeg vil her gerne advare mod det, for hvor er der mange, der siger, at det er lige før, at de begynder at ryge på grund af den massive hetz, der er i øjeblikket.

Man foreslår ensartede pakker. Tja, den anden dag stod jeg inde i en kiosk, og der kunne jeg også høre, at nogle af dem, der kommer ind, står og siger: Jeg vil godt have den der pakke med babyen på. Skræmmer det dem? Næh, de vænner sig jo til det. Billedet fylder jo det meste af pakken; jeg tror, at det er 1 eller 1½ cm, der skal farves grøn, så vi kan få ensartede pakker. Det tror vi ikke på vil hjælpe.

Jeg læste også en artikel om, at man i Frankrig igen kunne se en stigning, og hvor de sagde: Det hjælper ikke at lave ens pakker. Der har de også en stigning i antallet af rygere. Faktisk taler man i den her tid taler om Australien, altså om den succes, man har haft, men der vil jeg gerne sige til folk: Prøv at google rygere og stigningen i antallet af rygere. Så vil man se, at i Australien er det begyndt at stige, også selv om prisen er forhøjet og de har lavet alle de her forslag og faktisk ikke har nogen grænselande.

Hvad prisen angår, hører vi, at der ikke er nogen, der udtaler sig, andet end et par partier, for man ved også godt, at det vil have nogle virkninger. Vi ser i Norge en stigning i mængden af ulovlige cigaretter. Som ordføreren for Socialdemokratiet sagde, er de fyldt med alt muligt, rotteekskrementer, mere tjære, mere nikotin, en hel masse stoffer, som vi faktisk har fået fjernet fra nogle af de cigaretter, der kan ses på hylden i dag. Og det er bare det, vi ser at der kommer mere og mere ind i landet af. Det er her allerede nu. Jeg spurgte den anden dag nogle unge mennesker: Ved I, hvor man kan få kopicigaretter, ulovlige cigaretter? Ja. Hvor lang tid vil det tage jer at skaffe dem? 10 minutter. Det er det, der skal til, for at man har en pakke til 30 kr.

Det er jo ikke det, vi ønsker. Vi ønsker, at der skal andre ting til. Vi skal løfte den sociale og den mentale helse for de unge mennesker.

Jeg skal (på vegne af DF, V, LA og KF) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Der har i flere årtier været et konstant fald i antallet af rygere i Danmark. Fra en andel på knap 60 pct. af befolkningen i 1953 til 22 pct. i 2017, hvoraf især andelen af mænd, der ryger, er faldet markant.

Folketinget følger udviklingen nøje, ikke mindst når det handler om antallet af børn og unge, der ryger.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 44).

Dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Nu er der et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at det forslag til vedtagelse blæser da i hvert fald ikke nogen omkuld. Det er dog det største og tydeligste eksempel på, at man her har fire borgerlige partier, som skal blive enige om noget. Og det var dog det mest – ja, jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal kalde det.

Men jeg har et spørgsmål til ordføreren. Ordføreren indleder med at sige, at nu er der 34 organisationer, der har sendt en opfordring til det samlede Folketing, og så lød det lidt, som om vi havde været ude at prøve at få nogle til at reagere på, at vi skulle have en forespørgsel her i dag. Det er i hvert fald ikke Socialdemokratiet, der har været det. Men jeg synes da, det er fantastisk, at den bredde af organisationer – og lad mig bare lige nævne nogle for at vise bredden: det er Børnerådet, FOA, Danske Patienter og Struer Kommune, ja, det var bare 4 ud af 34 – siger, at nu skal Folketinget tage sig sammen og sikre røgfri uddannelses- og skoletid, reelt forbud mod tobaksreklamer og hjælp til at stoppe med at ryge, at det skal have konsekvenser at bryde loven, og så skal prisen sættes op.

Hvad tænker ministeren? Er det ikke ganske frivilligt, at 34 organisationer henvender sig?

Ordføreren , ikke ministeren. Værsgo til ordføreren.

Ja, undskyld, jeg er ikke minister. (Liselott Blixt griner).

Vi tager det stille og roligt. Jeg anbefaler, at ordføreren lige tager sig et glas vand. Ønsker ordføreren spørgsmålet en gang mere? (Liselott Blixt (DF): Ja!).

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg synes jo i og for sig, fru Liselott Blixt, at det er ganske befriende, at vi med et emne som det her også kan få latteren frem, ikke sandt? Men det skulle jo gerne følges af, at vi også kunne blive enige om at gøre nogle ting. Og jeg må sige, at jeg faktisk blev meget, meget positivt overrasket i går over Dansk Folkeparti på den konference, jeg nævnte var her, hvor Dansk Folkepartis rådmand i Aarhus Kommune stod frem og sagde, at med hendes erfaring i livet med sundhed og de konsekvenser, rygning har, ville hun være den, der var bannerfører for en national handlingsplan på tobaksområdet i Danmark. Der vil jeg bare høre, om Dansk Folkepartis sundhedsordfører her i Folketinget bakker en national handlingsplan på tobaksområdet op.

Værsgo.

Mange tak, og undskyld min lattermildhed. Det var ikke på grund af emnet.

Jeg vil gerne svare på det første spørgsmål også, for jeg blev også inviteret af nogle af de her organisationer, der lavede en brainstorm om forebyggelse i efteråret, så jeg er jo godt klar over, hvem det er, der har samlet alle de her grupper, og jeg ved jo også godt, hvordan de bruger lobbyister over for de forskellige partier og netop gør noget samlet. Og med den indsats, vi ser hver eneste dag – altså, der er jo samråd, der er spørgsmål i salen, der er forespørgsler – kan folk jo bare kigge på, hvor meget der er, og så kan de jo se, hvordan man ligesom samlet gør en indsats på området.

Til det andet spørgsmål, som ordføreren stiller om en DF-politiker, vil jeg sige, at jeg synes, at det er fantastisk, at man gør noget i sin egen kommune, hvilket jeg ikke kan forstå at Struer Kommune ikke gør, i stedet for at skrive under på et eller andet om, hvad vi skal gøre. Jeg går ikke ind for en national handlingsplan, der omtaler nogle af de ting, som nogle har sagt. Vi ønsker at gøre noget, men det er nogle helt andre ting end dem, man bliver ved med at komme ud med i dagspressen.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Det, man kommer ud med i dagspressen, er jo det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er det, man ved virker, og det er eksempelvis at skjule tobakken i butikkerne og lave neutrale cigaretpakker. Altså, er der en fuldstændig afvisning fra Dansk Folkepartis side af, at der vil kunne være en sundhedsfremmende effekt af de ting, som Sundhedsstyrelsen bl.a. siger der er rigtig god evidens for?

Ordføreren.

Ja, nogle af de ting, som man fremfører, tror vi ikke på vil hjælpe. For man kigger på de lande, der har gjort de her ting, og hvor de har gjort rigtig mange ting på én gang, og så uddrager man af det, at det her hjalp. Der er ikke nogen evidens for det med selve pakken, for det blev gjort samtidig med alt andet.

Man refererer rigtig tit til Norge. Jeg synes, Norge har gjort nogle rigtig gode ting, som vi bør lære af – det, der hedder røgfrit miljø på skolerne, hvor de gør en indsats i undervisningen osv. for de unge mennesker. Men de gjorde jo alting samlet, og det var der, hvor man så kunne se, at antallet af rygere faldt, lige så vel som da vi havde den første rygelovgivning herhjemme. Der kunne vi også se, hvordan antallet faldt.

Fru Pernille Schnoor for en kort bemærkning.

Mit første spørgsmål går lidt på, at ordføreren i sin tale fortalte om patienter, der står uden for sygehusene og ryger i regn og blæst, og det lyder jo ikke rart. Men så tænkte jeg: Mener fru Liselott Blixt, at vi skal have lov til at ryge på sygehusene? Og hvor mener ordføreren i øvrigt at vi skal have lov til at ryge – på skolerne, i daginstitutionerne? Hvad var pointen med at trække det frem med, at man står uden for sygehusene og ryger?

Ordføreren.

Jeg synes simpelt hen ikke, det er værdigt, at vi har syge mennesker, der skal stå udenfor. Jeg kunne godt tænke mig, at man, som man har gjort på nogle sygehuse, laver nogle pavilloner eller nogle skure, de kan stå i – trukket lidt væk fra indgangen eller der, hvor alle kan se dem. Jeg undrer mig over, at man faktisk går ud og siger, at undersøgelser viser, at børn og unge mennesker lærer at ryge ved at se det, andre gør. Og hvad er det så, vi har gjort? Vi har taget det alt sammen ud på gaden, hvor de kan se, at man kan ryge. Altså, ved gymnasierne står de på matriklen ved siden af og ryger, så alle de børn og unge, der kommer forbi på vej til børnehaven og til skolen, kan se, at de unge står og ryger, i stedet for at man laver skure, hvor folk ikke vil kunne se dem. Altså, logikken kan jeg ikke forstå.

Det er på samme måde med sygehusene. Man klager over deres cigaretskod osv., men lav dog et skur, hvor der er askebægre osv., i stedet for på den måde at udstille nogle syge mennesker, der måske har fået deres livs værste diagnose og skal leve med den.

Fru Pernille Schnoor.

Ja, hvis man lige præcis ser på den gruppe, er det da rigtigt. Men anerkender ordføreren, at i det tidsrum, hvor vi har lavet det om, sådan at det ikke er sådan, som da jeg var barn, hvor man måtte ryge alle steder – i togene, på hospitalerne, på skolerne – er vores rygning faktisk faldet? Og anerkender ordføreren, at det betyder noget, om man kan ryge, lige så tit man har lyst, eller om man er begrænset til ryge f.eks. udenfor; og at ens cigaretforbrug falder, hvis man har dårlig mulighed for at ryge?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti var med i den første rygelov, som vi synes var den første, den største og den rigtigste, og som gjorde, at man ikke skulle genere hinanden. Vi mener, at alle skal have lov til at have deres laster og også kunne være fri for andres laster. Det ville sige, at passiv rygning og aktiv rygning skulle begrænses, så man hver især kunne gøre det, man havde lyst til. Og det handlede netop om at beskytte passivrygerne. Jeg kan også godt lide at gå ind på en restaurant og få mad eller andre steder, uden at der bliver røget. Men at smide dem udenfor var ikke meningen.

Fru Kirsten Normann Andersen, SF, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg har egentlig bare lyst til at spørge, om Dansk Folkeparti har et ønske om, at færre unge skal begynde at ryge – ja eller nej.

Ordføreren.

Jeg ser gerne, at vi får en røgfri generation. Jeg tror bare ikke, det bliver i 2030, og jeg tror ikke på de ting, man har sat sig for at man vil gøre, altså det her med pakker, der skal gemmes, og at de skal være ensfarvede, ja, sådan nogle ting.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Det har jeg nemlig også noteret mig at fru Liselott Blixt gentager igen og igen, ikke på den måde, som det er foreslået undervejs i forløbet, men på en anden måde. Men jeg synes, jeg mangler, at ordføreren kommer med nogle meget konkrete bud på, hvad det så er, vi skal gøre. Så helt konkret, fru Liselott Blixt: Hvordan?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at du stiller mig præcis det spørgsmål, for jeg har jo kigget på, hvad man gjorde i Norge, kigget på, hvad man gjorde på skolerne, og kigget på de studier, der lå. Man lavede nogle studier i folkeskolen, hvor man oprettede fire grupper: en gruppe, som der ikke skulle gøres noget ved; en anden gruppe, hvor man arrangerede undervisning; en tredje, hvor man inddrog eleven; og en fjerde, hvor man også inddrog forældrene. Der lavede man studier for at se, hvad der hjalp, og det viste sig faktisk, at de havde succes.

Det er noget af det samme, som Kræftens Bekæmpelse kommer med i deres exitprogram, hvor man underviser eleverne i konsekvensen af deres adfærd og lærer dem at tage ansvar for deres egen sundhed. De får social støtte. Man involverer dem aktivt, så man laver kontrakter med dem, og man træner dem i at modstå pres.

Fru Julie Skovsby.

Jeg bed mærke i, at ordføreren sagde »tror«, og det står jo i skærende kontrast til det, Sundhedsstyrelsen siger i anbefalingen i Kræftplan IV. Der skriver de, at børn og unge, der hyppigt udsættes for udstillede tobaksvarer i detailhandelen, har omkring 60 pct. forøget risiko for at komme til at prøve at ryge og omkring 30 pct. højere sandsynlighed for at begynde at ryge i fremtiden sammenlignet med dem, der sjældnere udsættes for udstillede tobaksvarer. Og jeg vil spørge: Er det ikke rigtigt, at det jo ikke bare er tro, når Sundhedsstyrelsen siger det?

Et andet eksempel er, at der er god evidens for, at sandsynligheden for at begynde at ryge reduceres, når tobaksvarer gemmes, f.eks. under disken i detailhandelen. Det er vigtigt, især i relation til børn og unge. Altså, evidens er jo ikke bare at tro, og det her er Sundhedsstyrelsen.

Ordføreren.

Undskyld, at jeg griner lidt, men jeg tror ikke altid på, hvad Sundhedsstyrelsen lige kommer med. Jeg vil gerne spørge, om fru Julie Skovsby har det materiale om evidens, der ligger til grund for, hvad Sundhedsstyrelsen sandsynligvis mener.

Julie Skovsby.

Altså, jeg tror på, at Sundhedsstyrelsen, når de skriver, at de har evidens, har evidens. Men lad mig så spørge til noget om ordførerens tro, for jeg hørte også ordføreren sige, at alle skal have lov til at have deres laster. Så vil jeg spørge: Gælder det også børn og unge, og er der en aldersgrænse?

Ordføreren.

Jeg vil gerne have, at børn og unge holder op med at ryge. Mange af dem, vi taler om, på ungdomsuddannelserne er 18 år. Det er nogle, vi betragter som voksne mennesker, og som vi faktisk er klar til at sende i krig. Det er jo dem, man vil gå ind og lave lovgivning for på erhvervsskolerne, som man også taler om i øjeblikket.

Laster hos børn og unge – det er der, det starter, og det er dem, vi skal forhindre i det, det er vi enige om. Vi skal løse de sociale problemer, og jeg er rigtig ked af, at man ikke fra Socialdemokratiets side vil gå ind og se, om man kan styrke den mentale sundhed, som vi ved betyder utrolig meget, også for dem, der starter med at ryge, eller det sociale i det. Man kan jo se på geografien, i forhold til hvem det er, og hvor de starter med at få de her laster.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for i hvert fald en klar tilkendegivelse her af, at vi deler målet om, at børn og unge ikke ryger og holder op med at ryge, hvis de er begyndt på det.

Jeg synes, Dansk Folkeparti på et tidspunkt fik sagt, at der var en meget aggressiv lobbyindsats fra en række af de organisationer, som er imod tobak. Jeg synes jo, det er meget bemærkelsesværdigt, i og med at vi på den anden side har et af verdens mest effektive og mest velhavende lobbyforetagender overhovedet, nemlig tobaksindustrien, som bruger milliarder på lobbyisme, som også sponsorerer flere partier herinde i Folketinget med partistøtte, og som fører retssager mod lande, som træffer beslutninger, de ikke er enige i. Jeg synes bare, der manglede nogle proportioner i det udsagn, som Dansk Folkepartis ordfører kom med før.

Altså, for mig at se er det helt entydigt, at vi har at gøre med en industri, som lobbyer massivt for deres egne økonomiske interesser, vel vidende, at de har et produkt, som koster hver anden, der bruger det korrekt, livet. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre Dansk Folkepartis kommentar til.

Ordføreren.

Først vil jeg lige bekendtgøre, at jeg ikke får en krone af nogen som helst. Jeg betaler min valgkamp og det hele selv. Jeg får heller ikke invitationer til slotsophold, som jeg fik en invitation til af Kræftens Bekæmpelse og alle de andre patientforeninger, da jeg gerne ville tale forebyggelse. Så hvis jeg skal se på nogle, der lobbyer mere end andre, så kan jeg jo se, hvem det er, jeg bliver kontaktet af enten på mail eller på telefon, og hvem der går i medierne, osv. Tjek ind på Twitter nu og se, hvordan alle patientorganisationer garanteret twitter om, at i dag skal vi alle sammen være enige, for vi skal altså køre deres vej. Det er da massiv lobbyisme.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, hvis man gør op, hvor mange penge, hvor mange ressourcer, og hvor mange medarbejdere tobaksindustrien har til lobbyisme over for samtlige patientorganisationer, hvem der vinder. Det gør tobaksindustrien. Når det så er sagt, gør det for mig en meget stor forskel, hvad man lobbyer for. For tobaksindustrien lobbyer for deres egne økonomiske interesser – entydigt. Det er derfor, de er sat i verden. De er her i verden for at tjene penge på det produkt, de har, vel vidende, at det er dødbringende. Sundhedsorganisationer, Børns Vilkår, de kommuner, der agerer på den anden side, lobbyer for folkesundheden.

Er der ikke i Dansk Folkepartis univers en forskel, i forhold til hvad man lobbyer for?

Ordføreren.

For mig er alle, der kommer ind over min dørtærskel, lobbyister. Det er den måde, jeg overlever på som politiker. Jeg skelner ikke mellem, om man er det for den ene eller den anden side. De er lobbyister uanset hvad.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Lad mig starte med at beklage til Enhedslisten, at jeg fik nævnt 90 kr. for en pakke cigaretter. Det var godt, at ordføreren fik det rettet til, at man i Enhedslisten har en ambition om 60 kr., så skulle det være på plads.

Først og fremmest vil jeg gerne takke partierne bag dagens forespørgselsdebat for at rejse debatten. Hver gang, vi diskuterer rygning her i Folketingssalen, bidrager vi politisk til at have fokus på, at regeringens 2030-målsætning fastholdes. Det er måske den mest ambitiøse målsætning på rygeområdet nogen sinde, at vi i 2030 skal have den første røgfri generation i Danmark. Og i Venstre står vi ved vores ambition. Jeg glæder mig over den opbakning, som ambitionerne er mødt med fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Enhedslisten, kan jeg også forstå. For vi ved det jo alle sammen: Rygning er sundhedsskadeligt. Listen over sygdomme, som rygning kan forårsage, er alenlang, så ønsker vi oprigtigt at fremme folkesundheden, er det afgørende, at der er politikere, der tør vove pelsen, løfte barren og sætte den højt.

Med Kræftplan IV, patienternes kræftplan, og ambitionerne om den første røgfri generation i 2030 har vi i Venstre ønsket at sætte barren højt. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi får indfriet ambitionerne. Og lad det være sagt med det samme: Der er ikke en indsats, en aktør eller et parti, som kan løfte opgaven alene. Der er brug for, at vi får hele paletten i spil. Det handler om vores unge og deres sundhed, et område, der er alt for vigtigt til en ensidig politisk positionering eller smålighed.

Jeg vil derfor ikke bruge min ordførertale på at pege fingre, hverken af Alternativet eller Enhedslisten, som vil hæve prisen på cigaretterne markant og dermed tilskynde til øget grænsehandel og flere illegale cigaretter på det danske marked, eller undre mig over, hvorfor Socialdemokraterne ikke kan svare på, om man, hvis man en dag skulle rykke ind på regeringskontorerne, så vil hæve priserne på cigaretter mere end de ca. 3 kr., som man hævede dem med, sidst man var i regering. Nej, jeg vil bruge min tid på initiativer, der peger positivt frem for både kommuner, regioner og os her på Christiansborg. Vi har sammen i satspuljekredsen taget initiativ til en helt ny kampagne, der adskiller sig ved ikke bare at være designet og talt i de unges sprog, være aktiveret på de sociale medier med youtube'ere, som de unge lytter til, men også ved at forløbe over en årrække. Videoerne har været vist mere end 800.000 gange, og det er flot.

Jeg vil gerne takke partierne bag satspuljen for det gode samarbejde, ligesom jeg gerne vil kvittere for den dialog, vi sammen havde i ordførerkredsen, da vi drøftede det fremtidige design af danske cigaretpakker. Vi har løftet opgaven, så der nu er større advarselsbilleder på pakkerne og en henvisning til Stoplinjen. Det har vist sig at være en god idé, for næsten 40 pct. kender til Stoplinjens numre qua cigaretpakkerne. Et bredt flertal i Folketinget stemte for ændringerne af cigaretpakkernes design.

Cigaretter sælges som bekendt i detailhandelen, og det har været bekymrende at følge de mange historier om unge under 18 år, der har kunnet købe cigaretter. Dansk lovgivning skal overholdes. Det gælder også i detailhandelen. Der må ikke sælges tobak til unge under 18 år. Jeg er oprigtig glad for, at nogle dele af detailhandelen har meldt sig kampklare og er villige til at tage medansvar på en helt ny måde. De gode eksempler er OK Tanken i Roskilde og Mad&Vin i Magasin, som nu af egen drift har flyttet cigaretpakkerne fra de synlige hylder eller helt fravalgt at sælge tobak. Det er bemærkelsesværdigt.

Med en ny partnerskabsaftale, som sundhedsministeren har indgået med detailhandelen, forpligter detailhandelen sig bl.a. til i højere grad at efterspørge legitimation. Vi må og skal have ændret kulturen blandt de unge, så det bliver umoderne at tænde den første smøg og siden bevæge sig ned ad den sti, hvor rygning til fest eller hverdag er smart. Derfor spiller skolerne en nøglerolle, og her har kommunerne en central rolle. Jeg bliver opløftet, når jeg f.eks. læser, at Syddjurs Kommune har indført røgfri skoletid og sammen med Kræftens Bekæmpelse med programmet Exit har fokus på både undervisning og forældre. 100 skoler har deltaget i exitprogrammet, og erfaringerne er gode, ja, så gode, at tallene viser, at man kan halvere antallet af elever, der begynder at ryge, hvis alle elementer i exitprogrammet inddrages – et godt eksempel på, at det ikke er én indsats, der gør det alene, som jeg nævnte tidligere.

I 2017 blev kommunernes indsats vedrørende implementering af forebyggelsespakkerne kortlagt. Der er meget, der spiller derude, men der er også plads til forbedringer, og lad det være en opfordring til, at man også i kommunerne løfter sin del af ansvaret for, at vi sammen kommer i mål. 70 pct. af kommunerne har særlige tilbud til unge under 18 år. Mon ikke vi hurtigt kan blive enige om, at vi skal have flere med. Der er kommuner, der tænker kreativt og anderledes, når det kommer til rygestop. I Svendborg Kommune har man f.eks. koblet rygestop til fysisk aktivitet med en gå- eller en cykeltur, og der er kommuner, der har indgået et proaktivt rekrutteringssamarbejde med Stoplinjen, så man f.eks. kontakter beboere i bestemte geografiske områder. Det giver god mening, for både forældre og bedsteforældre skal være gode rollemodeller, så et rygestoptilbud kan flytte tingene i den rigtige retning.

Jeg har nu nævnt flere indsatser fra såvel detailhandel, kommuner, skoler og lovgivning på Christiansborg, men også regionerne skal melde sig under fanerne og løfte deres del af ansvaret for, at rygning blandt fremtidens unge bliver no go. Jeg har en forventning om, at man i Region Syddanmark om kort tid træder ind i partnerskabet Røgfri Fremtid. Det er en god mulighed for at komme i dialog med ungdomsuddannelserne i samarbejde om at forebygge, at unge begynder at ryge. Jeg har sagt tidligere, og jeg gentager det gerne: Vi skal i mål med den meget ambitiøse målsætning om, at vi i Danmark har den første røgfri generation i 2030, og så skal hele paletten af aktører i spil. Ikke en indsats, ikke et initiativ, ikke en aktør kan gøre det alene, det er en opgave for fællesskabet. Venstre kan støtte det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkepartis ordfører tidligere læste op.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Tak for det til Venstres ordfører. Ja, Venstre står ved sine ambitioner, og tidligere har Venstre haft sådan et logo eller et motto, som hed: Venstre ved man, hvor man har. Så vi ved, at vi har Venstre der, at vi skal i mål i 2030, og sådan bliver det, om end tidligere sundhedsminister Sophie Løhde underskrev den her målsætning den 1. april 2016.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget. Ordføreren har på det seneste flere gange været ude bl.a. i Danmarks Radio og i Avisen Danmark for at tilkendegive, at Venstre er klar til at se på, som ordføreren har udtrykt det, mindre justeringer af tobaksafgifterne. Skal det forstås på den måde, at det er regeringens politik at hæve tobaksafgifterne, eller er det alene Venstres politik?

Ordføreren.

Jeg vil da gerne her understrege, og det har jeg gjort tidligere, at vi løbende i Venstres folketingsgruppe har diskussioner om bl.a. rygning. Vi har diskussioner om, hvilke initiativer vi har en forventning om kan guide os, kan pege i den rigtige retning. Og det gælder sådan set også priser på cigaretter. Det diskuterer vi løbende, og vi har sådan set tradition for, at vi diskuterer initiativer; det er der ikke noget nyt i.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak for svaret. Det må jo så forstås på den måde, at Venstre godt kan indtage særstandpunkter i forhold til regeringens samlede politik, når det er udsagn, som ordføreren kommer med. Betyder det så også, at det stadig væk er Venstres politik, men altså bare ikke regeringens politik, at der skal indføres røgfri skoletid og en harmonisering af rygereglerne mellem erhvervsskolerne og gymnasierne, som den tidligere sundhedsminister Sophie Løhde gav udtryk for var den daværende Venstreregerings klare holdning?

Ordføreren.

Det vil jo næsten blive en gentagelse af svaret fra før. Vi diskuterer jo løbende i Venstres gruppe initiativer, som kan pege enten den ene eller den anden vej. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en smal Venstreregering blev til en lidt bredere trepartisregering, og det har jo helt naturligt ført nogle justeringer med sig. Jeg er sikker på, at hvis ordføreren tænker bare nogle få år tilbage, vil han selv kunne huske, hvordan det er at indgå i et regeringssamarbejde. Men det ændrer ikke på, at vi løbende i Venstres folketingsgruppe, som jeg jo står her som repræsentant for, diskuterer, hvilke initiativer vi mener kan pege i den rigtige retning, når det handler om at sikre, at færre unge begynder at ryge, og at vi i øvrigt naturligvis bakker op om regeringens målsætning om den første røgfri generation i Danmark i 2030.

Fru Stine Brix.

Tak for det. Vi har set Lars Løkke for nylig sige: Grundlæggende har jeg det synspunkt, at cigaretter ud fra et forebyggelseshensyn godt må være dyrere. Vi har set Stephanie Lose, en markant sundhedspolitisk stemme i Venstre, sige, at hun mener, at cigaretter skal være markant dyrere, og hun opfordrer også til, at man kigger på andre tiltag som f.eks. neutrale tobakspakker og røgfri skoletid. Vi har også set gruppeformand Søren Gade være ude med en opfordring til nogle af de samme ting.

Jeg havde egentlig en forventning om, at når Venstre har sin sundhedsordfører på talerstolen, så fortæller man, hvad Venstres politik er. For jeg forstår egentlig godt argumentet om, at når man indgår i en regering, så indgår man nogle kompromiser og man får ikke hele sin politik igennem, men derfor synes jeg, det ville være rigtig interessant at høre: Hvad er egentlig Venstres politik? For det giver jo nogle perspektiver i forhold til, hvad vi kan i fremtiden. Jeg synes, det ville være helt afgørende og meget, meget stærkt, hvis vi har et flertal, der er så bredt som muligt, bag det at lave nogle af de her ændringer, der skal til, for at skubbe på en kulturforandring i Danmark. Så jeg kunne godt tænke mig, hvis Venstres ordfører kunne sige lidt mere om, uagtet en respekt for, at man i regeringen har en anden politik: Hvad er Venstres politik?

Jeg minder lige om, at når vi omtaler statsministeren, så gør vi det ved titel og ikke ved navn.

Ordføreren.

Lad mig starte med at sige, at vi jo fra Venstres side bakker fuldstændig op om regeringens politik. Vi bakker op om de ændringer, der er taget i forhold til f.eks. udtrykket på cigaretpakkerne, vi bakker op om de initiativer, vi har taget i satspuljen om en kampagne, vi bakker op om Sikkerhedsstyrelsen som et rigtig godt bud på at sikre, at flere unge viser legitimation. Vi bakker op om det initiativ, som sundhedsministeren har taget om et partnerskab, og jeg bakker søreme også op om statsminister Lars Løkke Rasmussen, som jo er en klog mand, når han bevæger sig ind på den sti, hvor han siger, at mindre justeringer godt kan være en mulighed. Det deler jeg fuldstændig. Det, der bare er vigtigt for os i Venstre, når vi taler justeringer af cigaretpriser, er, at vi så gør det så balanceret, at vi ikke tilskynder til øget grænsehandel på den ene side og vi på den anden side ikke tilskynder til, at der kommer flere illegale cigaretter på det danske marked. Det er sådan set det, der er vigtigt for os. Men jeg bakker fuldstændig op om statsminister Lars Løkke Rasmussen og de udsagn, han er kommet med, ligesom jeg bakker op om regeringens politik på rygeområdet i øvrigt.

Ønsker Stine Brix en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Tak for det. Det gjorde mig i hvert fald en lille smule klogere, altså at der kunne være et perspektiv i fremtiden for, at Venstre ville være med til at imødegå det faktum, at cigaretter er meget billige i Danmark i forhold til andre lande. Jeg forstår ikke, hvorfor man lægger så stor vægt på grænsehandel, for det, vi har med at gøre her, er jo på den ene side hensynet til, at vi kan nå målet om en røgfri generation, og at vi forebygger, at børn og unge begynder at ryge, altså børns sundhed, og på den anden side et økonomisk hensyn. Hvordan kan det være, at Venstre vægter det økonomiske hensyn til grænsehandelen så højt i forhold til det andet mål om at sikre børns sundhed og reducere forekomsten af de mange, mange tobaksdødsfald, vi har her i Danmark?

Ordføreren.

Nu nævnte jeg jo sådan set to parametre, som er vigtige for os i forhold til en eventuel justering af cigaretpriserne. Jeg nævnte grænsehandel som det ene punkt, og at det skal være balanceret, så vi ikke tilskynder til øget grænsehandel, og på den anden side nævnte jeg også muligheden for, at vi vil kunne se flere illegale cigaretter på det danske marked, hvis vi hæver priserne markant, og ingen af delene er hensigtsmæssige, og da slet ikke, hvis vi holder os det mål for øje og den ambition for øje, at vi ønsker den første røgfri generation i Danmark i 2030. Det er en ualmindelig ambitiøs målsætning, og den ønsker vi at opfylde.

Fru Julie Skovsby til en kort bemærkning.

Tak. Jeg hørte ordføreren rose initiativet til den her forespørgselsdebat i dag og glæde sig over, at vi taler om den målsætning og det mål, som regeringen har sat om en røgfri generation i 2030, og ordføreren sagde jo også, at man støtter det forslag til vedtagelse, som man sammen har fremsat. Så undrer jeg mig egentlig bare over, at man ikke har nævnt målet om en røgfri generation i 2030.

Ordføreren.

Det er da fuldstændig korrekt, at jeg er rigtig glad for, at de røde partier her rejser forespørgselsdebatten. Jeg er også rigtig glad for at høre Enhedslistens ordfører melde klart ud, at man støtter regeringens ambitioner om en røgfri generation i 2030. Jeg har da også en forventning om, at vi måske ovenikøbet kan høre fra Socialdemokratiet i dag, at man støtter ambitionen om en røgfri generation i 2030. Vi har fremsat et forslag til vedtagelse, og den tekst er vi enige om. Jeg er fuldstændig sikker på, at hvis man kigger på vedtagelsesteksten fra rød blok, er det også en tekst, man er enige om.

Fru Julie Skovsby.

Nu er vi jo nået dertil i debatten, hvor vi har fået fremlagt begge tekster til forslag til vedtagelse. Og ja, der er jo i den fra rød blok nævnt målsætningen om en røgfri generation i 2030, men at Folketinget også bemærker, »at det ikke virker realistisk at nå denne målsætning med de meget begrænsede tiltag, som regeringen indtil nu har fremlagt«, og så er der videre en længere tekst.

I den meget, meget korte tekst, som man har fremlagt fra regeringens side med støtte fra Dansk Folkeparti, nævner man ikke målsætningen. Hvorfor ikke? Hvorfor har Venstre ikke sørget for det?

Ordføreren.

Altså, vi har i vores tekst et fokus på børn og unge. Det står også i sidste linje, hvis jeg ikke husker helt forkert, nu har jeg ikke lige teksten foran mig her. Det, der sådan set er vigtigt for mig, er jo lige præcis, hvad det er for nogle initiativer, der er taget, og regeringen har jo taget en stribe initiativer. Og nu får jeg teksten sneget ind her fra højre, jeg ville ønske, det var fra venstre, men tak for det, formand.

Regeringen har jo taget en stribe initiativer. Nogle af dem nævnte jeg i min ordførertale og jeg vil også gerne føje lidt til. Jeg kunne jo nævne partnerskabet om en røgfri fremtid – det nævnte jeg ikke her – jeg kunne også nævne det udprægede tobaksfokus, som der jo er i sundhedsfremmepuljen. Nu har jeg jo nævnt initiativerne om et ændret udtryk på pakningerne, og jeg har nævnt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med håndhævelse. Det er bare for at sige, at der er en vis mangfoldighed i de initiativer, som regeringen jo har taget. Så jeg bliver bare nødt til at sige, at det simpelt hen er faktuelt forkert, når fru Julie Skovsby sådan fremfører, at der ikke er taget nogen initiativer.

Fru Pernille Schnoor.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordføreren for at nævne, at ordføreren ikke ville nævne, at Alternativet gerne ville sætte priserne på cigaretter op og sætte afgifterne op. Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at en prisstigning, altså en afgiftsstigning, på cigaretter er det mest effektive redskab i forhold til at få børn og unge til at undlade at ryge.

Ordføreren.

Set fra min stol er der mange initiativer, som skal i spil, hvis vi skal nå målsætningen om den første røgfri generation i 2030. Jeg synes faktisk, jeg sagde flere gange i min ordførertale, at det ikke er ét initiativ, at det ikke er én aktør, og at det ikke er én regering, men at det i virkeligheden er en mangfoldighed af initiativer, og at hele paletten skal i spil, hvis vi skal sikre den første røgfri generation i 2030. Det er jo alting lige fra de initiativer, som regeringen kan tage, de initiativer, som vi kan tage sammen i Folketinget, de initiativer, som man tager i kommunerne og regionerne, på skoler, og det handler om forældre, og jeg kunne tale meget længe endnu. Men det er bare lige for at give ordføreren et indtryk af, at paletten er ret bred.

Fru Pernille Schnoor.

Mit spørgsmål gik mere på, om ordføreren anerkender, at eksperter og dem, der ligesom forsker og har med sundhedsområdet at gøre i forhold til sygdomme, kræft osv., påpeger, at det mest effektfulde redskab i forhold til at få børn og unge til ikke at ryge er at hæve prisen, hæve afgiften på cigaretter.

Ordføreren.

Jeg vil sådan set gerne gentage, hvad jeg sagde før, og jeg vil også gerne gentage, hvad jeg sagde i min ordførertale, altså at det set fra min stol er flere initiativer, som skal sikre, at vi får den første røgfri generation i 2030. Det er ikke ét initiativ, det er ikke én aktør, det er ikke én regering, men det er hele paletten, som skal i spil. Som jeg også sluttede med at sige i min ordførertale: Det er set fra min stol et fælles ansvar, at vi sikrer, at færre børn og unge ryger i fremtidens Danmark.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at tobak er usundt, og at man kan dø af det. Som ved alt andet, der er farligt, må man tage stilling til, hvad man vil udsætte sig selv og sin krop for. Jeg vil gerne sige igen igen, at jeg og Liberal Alliance mener, at det er ens eget ansvar, og at man skal have frihed til selv at vælge, hvordan man vil leve sit liv. Vi skal have hverken socialdemokrater eller andre sundhedsapostle til at bestemme, hvad der er det gode liv for hver enkelt borger. Politikere og myndigheder skal fortsat oplyse om, hvilke konsekvenser rygning kan have – oplyse, at man kan få kræft af det, og at man kan dø af det – og så er det op til borgerne at træffe deres eget valg på et oplyst grundlag.

Med hensyn til børn er det forældrenes ansvar at opdrage deres egne børn. Det er hverken statens eller politikernes ansvar eller opgave at opdrage borgernes børn. Hvad skal det ikke ende med? Ifølge sundhedsapostlene er det næststørste sundhedsproblem, at folk spiser usundt og er overvægtige og motionerer for lidt. Skal vi så gemme alle de usunde varer væk i butikkerne? Skal politikerne skrive kostplaner for borgerne og lovgive om, at alle borgere f.eks. skal løbe 2 km hver dag? Nej, vel? Hvorfor skal vi så lege gemmeleg med cigaretterne? Hvorfor skal staten lege forældre og gemme de usunde ting væk fra borgerne? Vi taler så meget om curlingforældre, alt imens venstrefløjens politikere ønsker at omdanne staten til en overformynderisk curlingstat. Vi lever i en verden fyldt med fristelser, og vi bliver nødt til selv at kunne forholde os til disse fristelser. Hvis vi ikke selv er gamle nok til at kunne tage stilling, er det forældrenes opgave og ikke statens at klæde børn og unge mennesker på til selv at tage et ansvar.

Opfindsomheden vil jo ingen ende tage for Socialdemokratiet og Flemming Møller Mortensen i deres forslag til at bestemme, hvordan danskerne skal leve deres liv efter det, som hr. Mortensen mener er den rigtige måde at leve på. Listen af forslag fra Socialdemokratiet og fra forskellige andre sider er lang. Vi kan starte med røgfri arbejdstid. Det vil sige, at man ikke må ryge hjemme i sin egen bolig, hvis man arbejder hjemmefra eller er hjemme i frokostpausen. Man må heller ikke stå alene på en åben mark og ryge, hvis det er i frokostpausen. Så er der forslaget om ombygning af butikker, så der bliver en særlig kasselinje kun for cigaretter. Så er der højere afgifter, selv om cirka tre fjerdedele af prisen allerede er moms og afgifter. Så er der såkaldte neutrale cigaretpakker, selv om man under ingen omstændigheder kan kalde pakkerne for neutrale, eftersom størstedelen af dem allerede er fyldt med ulækre billeder af død og ødelæggelse.

Så er der den her gemmeleg, hvor vi leger far, mor og børn. Flemming og Socialdemokratiet er far og mor, og borgerne er børnene. Så gemmer hr. Flemming Møller Mortensen og Socialdemokratiet slikket for børnene, så de ikke kan finde det, og løfter pegefingeren og siger til børnene, altså borgerne, at det må man ikke: Fy fy skamme skamme slut forbudt. Og McEwan ville nok have fortsat med at sige: Men hvad må vi så? Ja, hvad bliver det næste? Skal vi så i gang med at indføre alle mulige forbud og reguleringer mod slik og søde sager og så nogle påbud om, hvor meget og hvor lidt hver enkelt dansker skal motionere, og skal man møde op og vægtkontrolleres et vist antal gange om ugen?

Så tilbage til forslagene. Der er jo også det her forslag om at bruge 20 mio. kr. til børneagenter og forslag om tobaksbevilling, som vil medføre bureaukrati for alle dem, som overholder loven. Men det er bare ikke sådan et samfund, som jeg eller Liberal Alliance ønsker. Vi ønsker at respektere borgerne som selvstændige mennesker, der har ret til at tage deres egne beslutninger og har et ansvar for deres eget liv.

Endelig kan jeg ikke forstå, hvorfor politik i Danmark skal være så sort-hvid, når det kommer til rygepolitik. Hvorfor handler det enten om at ryge eller ikke at ryge? Hvorfor ikke gøre som i flere andre lande, hvor man ser på skadesreducerende tiltag. I England ser man store reklamer for e-cigaretter. I Norge bruger en meget stor andel af de unge snus i stedet for at ryge, og der er også andre skadesreducerende produkter på markedet. Hvorfor gør vi ikke noget for at nedbringe antallet af kræftsyge og dødsfald via skadesreducerende politik i stedet for kun at fokusere på at ryge eller ikke ryge?

Liberal Alliance støtter forslaget til vedtagelse, der blev læst op af fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Der er ønsker om korte bemærkninger fra foreløbig tre. Den første er hr. Flemming Møller Mortensen.

Den ordførertale vil jeg meget gerne takke for. Den var dog nærmest poetisk. Den var i hvert fald skrevet af Liberal Alliances chefstrateg og holdningsmager – det kunne jeg da tydeligt høre. Men jeg må sige, at der godt nok skal læses noget bedre op på teksten, før man får en saglig og ordentlig ordførertale ud af det. Men jeg vil printe den og gemme den.

Så vil jeg gerne stille ordføreren et spørgsmål. Ordføreren var op til flere gange inde på personlig frihed, og det er jo et spørgsmål om, om man skal have lov til at gøre ting, eller om man ikke skal have lov til det, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, hvor gammel Liberal Alliance mener man skal være, før den personlige frihed er vigtigere end at tage et fælles ansvar fra samfundets side. Og det her drejer sig om børn og unge.

Ordføreren.

Jeg mener, som jeg sagde i min ordførertale, og som jeg har sagt ufattelig mange gange før, at ansvaret for børns opdragelse er forældrenes. Hvis man ikke selv er gammel nok til at tage et ansvar, er det forældrenes ansvar. Det er ikke politikere eller staten, der skal opdrage børnene, det er forældrene. Og det har jeg vist sagt rimelig mange gange før.

Så mener jeg i øvrigt også, at unge mennesker har et ansvar selv. Vi skal lade være med hele tiden at tale hen over hovedet på unge mennesker. Vi skal tale til og med unge mennesker. Hvordan skal unge mennesker nogen sinde blive ansvarlige voksne, hvis de aldrig nogen sinde i hele deres barndom eller ungdom lærer selv at tage et ansvar? Livet er fyldt med udfordringer og fristelser, og vi er nødt til at lære at forholde os kritisk til det og tage nogle beslutninger i livet, som vedrører os selv.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Det er klar tale. Jeg vil gerne høre, om Liberal Alliances ordfører mener, at vi skal annullere tobaksreklameloven og rygeloven. Jeg spørger, fordi så kunne konsekvensen jo blive den, at så kunne man sætte cigaretreklamer på skolemælken, og man kunne annullere loven, så der kunne ryges i alle skolegårde i folkeskolen og alle andre skoler.

Mener Liberal Alliances ordfører, at vi skal rulle tingene tilbage – fjerne tobaksreklameloven og rygeloven?

Ordføreren.

Jeg mener, at beskyttelse mod passiv rygning, som er formålet med rygeloven, skal man holde fast i. Jeg mener, at man ikke skal være udsat for passiv rygning, når man er indendørs i offentlige lokaler eller andre steder, hvor der er mange mennesker samlet. Der mener jeg at man skal være fritaget for passiv rygning, og derfor synes jeg, det er rigtig fint, at der er rygeforbud i alle offentlige lokaler.

Fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Tak for det svar. Så vil jeg gerne gentage spørgsmålet om tobaksreklameloven fra 2001. Skal den rulles tilbage, hvis det står til Liberal Alliance?

Ordføreren.

Vi har ingen planer p.t. om at ændre noget af den eksisterende lovgivning, men vi vil heller ikke gå ind for yderligere regulering og lovgivning. Vi mener ikke, at det er vejen frem. Vi har siden 1950'erne set, at antallet af rygere i Danmark er faldet stabilt, og i en stor del af perioden har der ikke været regulering og lovgivning. De sidste 5 år er nedgangen stagneret, og det er i den periode, der har været mest regulering.

Fru Julie Skovsby.

Det sidste, vi har set, er, at flere børn og unge er begyndt at ryge. Når ordføreren siger, at børn og unge er forældres ansvar, vil jeg gerne spørge om noget: Hvis ansvar er det, at børn og unge kan købe cigaretter, fordi butikker og detailhandel overtræder lovgivning og sælger cigaretter til børn og unge under 18 år?

Ordføreren.

Hvis jeg tager det sidste først: Gældende lovgivning skal altid overholdes, og det er butikkernes ansvar at overholde loven, og de må ikke sælge til børn og unge under 18 år, så det er butikkernes ansvar at overholde loven. Det første, du sagde, var, at vi nu ser en stagnation i nedgangen af antallet af rygere. Ja, og er det ikke bemærkelsesværdigt, at det er første gang siden 1950'erne, at vi ser en stagnation i antallet af rygere – og det er endda, mens vi har haft allermest regulering og lovgivning?

Jeg minder lige om, at vi ikke anvender direkte tiltaleform.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Jeg synes, at ordføreren benyttede sig af det kendte retoriske trick, der hedder stråmandsargumentation, i sin ordførertale. Ordføreren sagde bl.a.: Hvad bliver det næste så? Skal man så også gemme slik under disken eller chips under disken eller andet? Det er der ingen der har foreslået, og det er der en grund til, for der er ikke nogen andre lovlige produkter, som, når man bruger dem fuldstændig efter forskrifterne, slår hver anden, der bruger dem, ihjel. Der er ingen produkter som tobak. Og det er jo derfor, at vi foreslår at bruge nogle redskaber, som man ellers ikke bruger, f.eks. i forhold til at indføre, at man har tobak under disken, eller i forhold til at eliminere industriens muligheder for at brande de forskellige produkter.

Så derfor vil jeg gerne bede ordføreren om at lade være med at bruge den type stråmandsargumentation og om at bekræfte, at der ikke er nogen, der har foreslået det, som ordføreren ellers karikerede i sin ordførertale.

Ordføreren.

Grunden til, at jeg fremhæver det, er, at det er almindeligt kendt, at det næststørste problem i Danmark er usund kost, for lidt motion og overvægt; at det er enorme summer, der bliver brugt på det i Danmark; og at det er rigtig mange mennesker, som har problemer med det. Så derfor ville det være meget naturligt at tænke, at det så ville blive næste step. Det synes jeg faktisk ikke er så langt væk, og det er absolut heller ikke den vej, som Liberal Alliance ønsker at gå.

Fru Stine Brix.

Der er ingen , der har foreslået det, gentager jeg bare. Fysisk inaktivitet, dårlig kost, alkohol, narkorelaterede dødsfald – alle ting tilsammen kommer ikke op på niveau med tobak og med, hvad tobak gør alene.

Jeg kan også spørge på en anden måde: Kan ordføreren for Liberal Alliance pege på et andet produkt, som, når man bruger det fuldstændig, som det er meningen man skal bruge det, slår hver anden, der bruger det, ihjel? Er der nogen, der bare kommer i nærheden af det? Er det ikke i sig selv et argument for, at tobak er et helt særligt produkt, som vi derfor også må diskutere hvordan vi efter Liberal Alliances opfattelse håndterer på en helt særlig måde?

Ordføreren.

Jeg synes stadig væk, at det er ekstremt vigtigt, at vi oplyser om, hvor farligt det er at ryge. Vi kan jo se, at det har virket lige siden 1950'erne, hvor ca. 60 pct. af befolkningen røg, for vi er nu nede på 22 pct., og hvis vi kun tager daglige rygere, er vi nede på 17 pct., og det er sket via oplysning. Det er en kulturændring, som der er sket ude i samfundet, og det er ikke noget, vi skal eller kan lovgive om herindefra. Det er netop kommet via oplysning om, hvor farligt det er, og de faktorer, som ordføreren lige har fremhævet.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg havde i den her uge lejlighed til at have en drøftelse med nogle unge mænd, som alle sammen var begyndt at ryge, før de blev 18 år. De havde alle som én foretrukket, at vi havde sørget for at overholde loven, så det ikke havde været muligt for dem at købe de her cigaretter, så de var begyndt at ryge. De var faktisk sikre på, at hvis vi havde sørget for, at de ikke havde haft adgang til at købe tobak, havde de nok sandsynligvis slet ikke røget i dag.

Så jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren seriøst mener, at vi skal blæse på lovbrud, som pågår, og som er årsagen til, at flere og flere unge under 18 år altså begynder at ryge alt for tidligt.

Ordføreren.

Nej, vi skal bestemt ikke blæse på lovbrud, og det har jeg allerede svaret på en gang. Gældende lovgivning skal overholdes, og det er detailhandelens ansvar at overholde den lovgivning, der er. Og lovgivningen siger, at man ikke må sælge cigaretter til børn og unge under 18 år. Og det er detailhandelens pligt at overholde den gældende lovgivning.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men så vil jeg bare pege på, at medierne igen og igen og igen konstaterer, at detailhandelen desværre ikke overholder loven. Og det er en af de medvirkende årsager til, at de her unge mænd havde meget let adgang til at købe den tobak, der nu er årsagen til, at de faktisk er afhængige af tobak og har brug for hjælp til at blive fri for at ryge, hvis det er sådan, at de skal holde op med det igen. Jeg undrer mig over, om Liberal Alliance og ordføreren overhovedet har et ønske om, at færre unge skal begynde at ryge.

Ordføreren.

Det har vi bestemt. Jeg synes da ikke, at nogen skal ryge; jeg skal bare ikke bestemme det. Men det er helt klart, at det da ville være fantastisk, hvis folk ikke røg, for det er usundt, og det er farligt, og det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om.

Med hensyn til at man gerne vil holde op og der er en lovgivning, vil jeg sige, at de her unge mennesker, som ordføreren har talt med, køber de her ting, og de ville ønske, at loven blev overholdt, for de ønsker virkelig ikke at købe dem. Hvorfor tror ordføreren så, at yderligere regulering og lovgivning ville forhindre det? Vi har forbudt cannabis, og det kan du jo få på hvert et gadehjørne fra Gedser til Møn, havde jeg nær sagt, fra Gedser til Skagen.

Der er ikke flere med korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er Alternativets Pernille Schnoor.

Tak. Jeg vil gerne først starte med at rette en tak til Magasin. Der er flere, der har nævnt Magasin i dag i deres tale. Jeg synes, det er fantastisk, at en privat virksomhed viser social ansvarlighed og tager kampen op mod en tobaksindustri og tobaksproducenter, der sælger og markedsfører giftige og afhængighedsskabende produkter til vores børn og unge. Og som jeg nævnte tidligere i et af spørgsmålene, indeholder produkterne 4.000 kemiske forbindelser, også når de inhaleres af børn og unge, der ryger cigaretter. Så tak til Magasin for at være modige og være mere modige og tage mere ansvar, end vi faktisk gør her i Folketinget. Jeg håber, det vil skabe en effekt, så det breder sig, og at det også vil have en effekt herinde i Folketinget.

Så vil jeg også godt starte med at sige, at vi heldigvis er kommet et stykke vej. Nu er der flere, der har nævnt noget om deres egne personlige oplevelser med cigaretter. Jeg kan dele en enkelt oplevelse, for da jeg var barn, var det helt normalt, at alle røg. Når vi skulle køre et sted hen, hvilket vi tit skulle – min mor og far og jeg – så sad vi i vores bil med lukkede vinduer, og så sad begge mine forældre og røg. Uafbrudt sad de og røg i den der bil, og hvis jeg sagde, at nu havde jeg det lidt skidt og var køresyg, og om jeg ikke måtte åbne vinduet, så var svaret nej, fordi det trak i skuldrene, og så fik man ondt i nakken. Så vi kørte altså i timevis til Tyskland og Sverige og Norge og alle mulige steder med lukkede vinduer, mens begge mine forældre sad og røg uafbrudt og jeg sad omme på bagsædet dér – ja, jeg lå faktisk ned, for man behøvede heller ikke at have sikkerhedssele på dengang.

Så tiderne har heldigvis ændret sig, og tak for det. Det er jeg glad for, for børn skal simpelt hen ikke udsættes for passiv rygning. Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at jeg på den måde blev udsat for to voksne, der sad og røg uafbrudt ind i hovedet på mig. Derfor er jeg glad for, at vi sætter den her debat på i dag. Og jeg vil også lige sige, at jeg også taler på vegne af De Radikales ordfører, som desværre ikke kunne være her, fordi hun deltager i en forhandling i et ministerium.

Som flere af mine kolleger allerede har understreget, er rygning uden sammenligning den enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden i Danmark. Rygning er årsag til, at vi dør væsentligt tidligere, end de gør i vores nabolande, og er skyld i 14.000 dødsfald årligt her i landet. Den netop offentliggjorte nationale sundhedsprofil udgivet af Sundhedsstyrelsen viser desværre, at nedgangen i antallet af rygere er stagneret, og at andelen af unge rygere er steget. Det er stærkt foruroligende og mildest talt en sundhedsmæssig katastrofe, som bør have den konsekvens, at forebyggelsesindsatsen i Danmark tages op til revurdering, så vi kan vende den udvikling.

Den danske måde at forebygge på har været relativt snæver og enstrenget. Den har i høj grad været baseret på information i form af oplysningskampagner og mærkning osv. og om de såkaldte KRAM-faktorer, altså kost og rygning osv., som bygger på en forestilling om, at større viden får mennesker til at fravælge det usunde. Med andre ord bygger den danske indsats på en forestilling om, at mennesker handler rationelt, og at det derfor handler om at oplyse om de farlige konsekvenser ved de usunde vaner. På den måde signalerer man, at borgeren selv skal tage ansvar for sin egen krop og sin egen sundhed og derunder have frihed til at træffe egne valg.

Problemet er bare, at hvis man giver udtryk for, at sundhed er et personligt ansvar og et resultat udelukkende af personlige valg, så følger det logisk, at sygdom også er den enkeltes ansvar, og det kan i sig selv være belastende for den enkelte.

Kigger vi mod Sverige, kan vi se, at hovedoverskriften er det brede sundhedsmæssige ansvar for et sundt liv. Derudover har leveforhold i Sverige været nævnt meget mere eksplicit i årsagsforklaringerne på sygdom, end de har været i Danmark. Pointen er, at et fokus på personligt ansvar kan skabe skyldfølelse over forhold, man slet ikke selv har indflydelse på. Det er ikke kun den enkeltes ansvar; det er også et samfundsansvar; det er vores ansvar som politikere.

Politikerne på Christiansborg er alle sammen enige om – er jeg allerede ved at være færdig? Jeg er nået til side 2, okay. Nå, jeg springer lige et afsnit over her, tror jeg.

I Alternativet vil vi hæve prisen på cigaretter. Vi har fremsat et forslag om det sidste år, og det gør vi også igen i år. Vi mener, at hvis regeringen tager det alvorligt, at vi skal nå det mål om en røgfri generation i 2030 – det gør vi, og det tror jeg også regeringen gør, som det fremgår af kræftplan IV – så er vi simpelt hen nødt til at se tingene på en anden måde, end vi har gjort det før. Så vi mener, at vi er nødt til at forhøje afgiften, fordi vi ved, at det virker.

Jeg tror, jeg er nødt til at opsummere: Vi står desværre med et åbenlyst, kæmpe stort problem, men heldigvis har vi også åbenlyse løsninger, som vi fra andre lande ved kan gøre en forskel og knække den negative udvikling i Danmark. Så lad os gøre noget for vores børns skyld, og lad os gøre brug af de redskaber, vi kender, og som virker, så vi kan nå regeringens mål om en røgfri generation i 2030. Det blev en stærkt afkortet version. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til SF's ordfører, fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Mange tak for det. Den tidligere Venstreregerings ambition om en røgfri generation i 2030 har dannet grundlag for rigtig mange debatter i Folketinget, og selv om det er et ambitiøst mål, har ambitionen altså også nydt bred opbakning i Folketinget. Men det er gratis politik, hvis de fine ambitioner ikke følges op af handling.

Den helt store udfordring er, at flere helt unge, unge under 18 år, igen tænder cigaretterne, og det er ikke bare en forkert udvikling, det er også et paradoks, al den stund at salg af tobak til unge under 18 år er forbudt. Alligevel kan medierne igen og igen dokumentere, at unge under 18 år uden store problemer kan købe cigaretter. Derfor vil jeg selvfølgelig heller ikke undlade at nævne, at det havde været helt oplagt at stemme for et SF-forslag om at flytte cigaretterne væk fra kasselinjerne i supermarkederne, som ofte betjenes af unge under 18 år, og i stedet lade salget foregår ved særlig kasselinjer eller i kioskafdelinger, som kan betjenes af voksne, sådan som nogle større supermarkeder faktisk allerede gør det. Og det giver i den grad også mening at flytte cigaretterne ned under disken, ligesom man med anonyme cigaretpakker kan undgå at friste med lækre brands.

Så er det mildest talt uforståeligt for de fleste, at mælken stiger i pris i takt med den almindelige løn- og prisudvikling, mens priserne på cigaretter ikke er ændret en tøddel siden 2014. Netop det forhold har gjort tobakspriserne i Danmark til nogle af de laveste i Europa. De fleste unge rygere siger selv, at de ville ønske, at vi effektivt havde forhindret dem i at købe deres første cigaretter, idet de næppe var begyndt, hvis de havde været røgfri som 18-årige. Derfor er det også et paradoks, at rygning er tilladt på nogle ungdomsuddannelser, men ikke på andre. Og det er et faktum, at forskellen er til at få øje på. Væsentlig flere unge på erhvervsuddannelserne ryger i forhold til antallet blandt deres kammerater på gymnasierne. Hvad er der at betænke sig på?

Men vi skal gøre endnu mere. Der er næppe en eneste dansker, som ikke anerkender, at rygning er sundhedsskadeligt, og langt hovedparten af rygerne ville hellere end gerne holde op. Derfor er det heller ikke motivationen, der fejler noget, men mange, som selv har prøvet det, anerkender, at det kan være rigtig svært. Så selv om den sikreste vej til en røgfri generation i 2030 er at forebygge, at unge begynder at ryge, skal vi også massivt sætte ind med hjælp til rygere, som ønsker at blive røgfri. Det gælder ikke mindst borgere, som har røget i mange år. Men rygning er så afhængighedsskabende, at man også bør sætte massivt ind med hjælp til rygestop til unge på uddannelsesinstitutionerne.

Jeg synes, det ville være et stærkt signal, hvis vi kort og godt samlede os om at sætte handling bag de fine ord. Derfor bakker SF også op om forslaget til vedtagelse fremsat af fru Stine Brix.

Tillad mig afslutningsvis at takke, som andre også har gjort det, de mange patientforeninger, faglige organisationer, kommuner, regioner og foreninger m.v., som i anledning af netop den her debat sender en stærk opfordring til Folketinget om at gøre ord til handling.

Mange tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

I dag behandler vi en forespørgsel, som omhandler samfundsproblemerne ved tobaksrygning. Tak til oppositionen for at stille denne forespørgsel. Tobak er den største dræber, og det er et særdeles vigtigt emne, som er godt at få diskuteret. Flere af os deltog i går i Kræftens Bekæmpelses konference med titlen »En røgfri generation – hvem tager ansvar?«, og vi fik da også lejlighed til at drøfte udfordringerne ved rygning, forebyggelse og indsatser, som vi alle har et ansvar for.

Som flere allerede har nævnt, har regeringen en klar målsætning om, at vi skal have en røgfri generation i 2030. Vi mener, at vi skylder vores børn, at de kommer til at leve et sundt og langt liv. For at nå dette mål udforsker regeringen en lang række tiltag, bl.a. er der kommet en rigtig positiv respons på videokampagnen »But why?«, der netop er blevet evalueret første gang. 19 pct. af de unge lejlighedsrygere har skåret ned på forbruget på grund af denne kampagne.

Tobaksrygning er et problem, der hvert år slår 13.600 danskere ihjel, og det er et tal, som vi skal tage meget seriøst. Hver eneste dag begynder 40 unge med at ryge, hvilket også er alvorligt. Derfor skal vi også være klar til at se på, hvordan vi kan gøre det bedre. Det kræver både et samarbejde politisk, et samarbejde med forældre og detailhandel, og at alle tager et ansvar på sig for at forebygge, at vores unge mennesker ikke begynder at ryge.

Til slut vil jeg sige, at Det Konservative Folkeparti kan støtte det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkepartis ordfører læste op.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så giver vi ordet til sundhedsministeren.

Tak for en god debat og for de indlæg, der er kommet. Det er jo en god anledning til også at diskutere regeringens ambitiøse målsætning om en røgfri generation i 2030. Det er en målsætning, der er ambitiøs, som nogle partier også har sagt, nemlig at man deler ønsket om, at børn og unge ikke skal ryge, men man tror ikke fra Dansk Folkepartis side, at man kan nå målet i 2030.

Det er nu regeringens mål, og det er også vigtigt at have et ambitiøst mål på det her område, for rygning udgør ikke bare et stort folkesundhedsproblem, det udgør et meget stort problem, og vi ved, at der er 13.600 danskere, der hvert år dør for tidligt af rygerelaterede sygdomme og dør som følge af rygning.

85 pct. af danskerne bakker også op om målet om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030, og derfor oplever jeg sådan set også bredt i den danske befolkning, at der er en stor opbakning til, at vi har et særligt ansvar, når det handler om børn og unge. Det er også vigtigt at sige, at regeringens fokus i hele den her diskussion om tobak i høj grad er at tage et ansvar for at forebygge, at børn og unge starter med at ryge. Det er så et ansvar, som skal løftes mange steder i samfundet, som jeg også sagde i mine indledende bemærkninger, hvis vi skal sikre, at vi når målet, og hvis vi skal sikre, at unge ikke begynder at ryge, eller at de unge, der er begyndt med at ryge, stopper med at ryge.

Det er sådan set også derfor, at vi på området har taget en række initiativer og selvfølgelig også med de initiativer, vi skal tage i forhold til håndhævelse, som kræver lovændring, at jeg der kommer til at invitere Folketingets partier til en bred forhandling af, hvordan vi også sikrer, at den lovgivning, vi har i Danmark på tobaksområdet, når det handler om at have et forbud ved salg til børn og unge, bliver håndhævet, sådan at vi ikke ser børn og unge, der kan købe cigaretter i butikkerne, når vi sådan set har en lovgivning, der siger, at det skal de ikke have lov til. Så jeg ser frem til, at vi i detaljer får mulighed for også at drøfte de her ting i de forhandlinger, vi får her lidt senere på foråret.

Men tak for den brede opbakning til regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030. Jeg synes, at det er dejligt at se, at når det kommer til et fokus på børn og unge, er vi enige om, at vi har et særligt ansvar der i forhold til voksne mennesker, der træffer selvstændige, oplyste valg på egne vegne.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Tak til sundhedsministeren. Lad os nu lægge alt sådan partidiskussion og regerings- og oppositionsdiskussion til side, lad os prøve at fokusere på det fremadrettede. Jeg synes, at forslaget til vedtagelse fremsat af de røde partier er en åbning til regeringen – en åbning, i forhold til at vi inviterer os selv over i ministeriet, hvis ellers ministeren tager imod det, til en forhandling om en handlingsplan om tobak.

Jeg er rigtig glad for, at vi har taget et så konkret initiativ og lægger det op til ministeren og regeringen, og derfor vil jeg blot høre, om ministeren og regeringen tager imod den fremstrakte hånd om, at vi kan samles og prøve at se alvoren i øjnene. Ministeren siger, at der er mange, der skal tage ansvar. Det her er et signal fra vores side om, at vi kan prøve at stå sammen som Folketing, som vi gør i andre sammenhænge, på etiske områder eller andre områder, f.eks. om genomcenteret, hvor vi kan blive enige. Tager ministeren imod det her forslag?

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at skelne mellem forskellige ting. Vi kommer til at få en forhandling her i foråret af rygelovgivningen i relation til håndhævelsen, hvor regeringen jo som en del af »Bedre balance II«-initiativet har sagt, at vi vil styrke håndhævelsen af lovgivningen og også give en særlig hjemmel til Sikkerhedsstyrelsen, som i forvejen er ude i detailhandelen – omkring 1.300 gange var de ude på besøg i butikker sidste år – så de kan sikre, at der sker en bedre håndhævelse af de regler, vi har, som i høj grad handler om forbud mod salg af tobak, men også alkohol, til børn under henholdsvis 18 og 16 år. Der får vi jo lejlighed til også at kunne drøfte, hvad andre partier nu ønsker at drage frem. Men jeg må sige, at når jeg læser det forslag til vedtagelse, der er fra de røde partiers side, kan jeg se, at der jo er opremset en lang række initiativer, hvor jeg bare må sige, at regeringen ikke deler opfattelsen af, at det er vejen at gå.

Vi havde også et samråd i tirsdags om tobak under disken, og regeringen har den opfattelse, at der intet er til hinder for, at butikkerne putter tobakken under disken. Jeg har selv været med i dag, hvor Magasin har fjernet cigaretterne fra hylden som den første store detailhandelskæde i Nordeuropa. Så der skiller vandene jo, i forhold til om lovgivning er nødvendigt og om forbud er nødvendigt på alle de her områder.

Spørgeren for anden runde.

Minister, jeg bliver så ked af det. For det her tilsidesætter jo al snak og politisk intention om, at det her er et alvorligt område, og så vil man ikke indkalde Folketinget til en drøftelse om det her. Jeg er dybt skuffet, og så er der alle dem, der måtte sidde derude og have hørt al den alvorsrøst om 44.000 børn og unge, 13.600 danskere hvert eneste år, og så vil ministeren ikke engang indkalde ordførerne til en drøftelse.

Så lad mig spørge om en anden ting. Ministeren har sagt, at det var interessant, at Socialdemokratiet foreslog en bevillingsordning, hvor man skal kunne fratage detailhandelen retten til at sælge tobak, hvis de gentagne gange overtræder det. Der sagde ministeren: Det lyder interessant, det vil jeg gerne være med til at drøfte. Bliver det drøftet?

Ministeren.

Jeg tror, ordføreren skal lytte til, hvad det var, jeg svarede. Jeg siger, vi kommer til at få forhandlinger om rygeloven her senere på foråret som en konsekvens af det initiativ, regeringen har taget, om at skærpe håndhævelsen på tobaksområdet. Der er partier jo velkomne til at møde op med andre forslag. Jeg indikerede bare klart, at nogle af de forslag, der indgår i det forslag til vedtagelse, som de røde partier har fremsat, bl.a. det her om, at man skal tvinge detailhandelen til at flytte tobakken ned under disken, ikke er forslag, som regeringen deler.

Det ændrer jo ikke på, at vi der får rig lejlighed til at drøfte forskellige ting. Jeg kan også gentage det, jeg har sagt tidligere: Vi kigger gerne på, om konsekvenserne ved gentagne overtrædelser af det forbud, der er i dag, skal lede frem til noget andet end en bøde, nemlig et salgsforbud i en periode. Og det er jo noget af det, som vi også får lejlighed til at drøfte i den forbindelse.

Så er det fru Julie Skovsby. Værsgo.

Tak for det. Når ministeren siger, at der skal ses på vores lovgivning og håndhævelsen, vil jeg gerne spørge, om det også betyder, at der kan laves ny lovgivning, og om ministeren og regeringen er interesseret i, at Folketinget bredt laver ny lovgivning på det her område og samler de mange forskellige initiativer. Jeg har nemlig hørt ministeren så mange gange sige, at der ikke er ét tiltag, der løser det her, men at det er flere ting, vi skal gøre og sætte i værk. Så en samlet national handlingsplan må være vejen frem, og er det det, regeringen og ministeren ønsker at drøfte?

Ministeren.

I forhold til håndhævelse skal der jo laves om på lovgivningen på området, og det er sådan set derfor, vi er nødt til at få forhandlinger, og det er også derfor, vi på et samråd har diskuteret, hvad tidslinjen så er for behandlingen af et sådant lovforslag, og hvornår det vil kunne træde i kraft, og at Sikkerhedsstyrelsen hjemmelmæssigt skal have ansvaret i relation til at være dem, der skal ud at tjekke op på, om detailhandelen lever op til det salgsforbud, vi jo har i dag, og som meget klokkeklart i loven siger: Man må ikke sælge tobak til børn og unge under 18 år. Men vi kan desværre se, at det sker alt for mange gange. Der kommer vi til at sikre, at der kommer flere muskler bag kontrollen af det, for det forbud skal overholdes, og det betyder også, at der kommer til at ske ændringer i lovgivningen, og i den forbindelse vil Folketingets partier blive indkaldt til forhandlinger her lidt senere på foråret for netop at drøfte de ting, for det skal vedtages her i Folketinget for at kunne træde i kraft, så Sikkerhedsstyrelsen kan komme ud og foretage arbejdet.

Spørgeren, anden runde.

Jeg vil blive så glad, hvis det lykkes et flertal i Folketinget at sikre, at der ikke bliver solgt cigaretter til børn og unge. Som forælder og menneske vil jeg være så glad, hvis det lykkes. Men der skal jo mere til, for det er jo ikke nok med det. Jeg kan forstå, at ministeren lige præcis om det med tobak under disken og neutrale cigaretpakker virkelig er modstander af det, og så vil jeg høre, om det er sådan, at det, inden man har de drøftelser, og inden man fuldstændig fejer tiltag af bordet og siger, at det vil man ikke, vil blive fremlagt fra regeringens side, hvem det er, det ikke er til gavn for, altså hvem det er, det går ud over, hvis vi indfører neutrale cigaretpakker og vi gemmer cigaretterne væk?

Ministeren.

Jeg tror, ordføreren lever i en eller anden vildfarelse om, hvad det er, jeg som sundhedsminister og vi som regering mener om cigaretter under disken. Der er intet, der hindrer butikkerne i at sætte cigaretterne under disken. Jeg har i dag været ude at rose, i forbindelse med at jeg har været med til at fjerne cigaretterne fra hylderne nede i Magasin, OK-tanken i Roskilde, som i december måned som en lille selvstændig erhvervsdrivende valgte at sige, at de også gerne ville tage et ansvar og puttede så deres cigaretter ned under disken. Der er intet i lovgivningen, der forhindrer butikkerne i at gøre det, og jeg kan kun opfordre dem til at komme i gang, hellere i dag end i morgen, sådan at man ikke har synlig tobak over kasselinjen.

Så er det fru Stine Brix. Værsgo.

Jeg må indrømme, jeg er lidt skuffet over det forslag til vedtagelse, som blå blok kommer med i dag, for det indeholder jo ikke engang en formulering om, at man er enige om visionen om en røgfri generation i 2030, og det indeholder ikke et eneste initiativ i forhold til, hvad man vil gøre for at forhindre, at børn og unge begynder at ryge. Så mit spørgsmål til ministeren er egentlig: Mener ministeren, det er realistisk at nå den målsætning i 2030, når Folketinget ikke skal noget, og når regeringen ikke skal noget – ifølge blå blok?

Ministeren.

Jeg brugte hele min indledende besvarelse både på at sige, hvordan vi når målet, at det er et ambitiøst mål, og at vi ikke kan nå det alene, og på en lang række initiativer fra kampagner over en bedre håndhævelse og til rygestopmedicin. Det er initiativer, som skal være med til at sikre, at vi når i mål med ambitionen – også initiativer, hvis vi kigger på håndhævelsen, som regeringen har taget for nylig for netop at have fokus på, at børn og unge ikke skal ryge, at de ikke skal have adgang til at købe tobak. Det forslag til vedtagelse, der ligger, er kort. Jeg har ikke hørt, at det der med 150 ord betyder, at så skal det være på 150 ord. Det konstaterer udviklingen historisk set og desværre også, at vi ser, at flere børn og unge ryger. Det er et problem, og det er en udvikling, som vi følger tæt.

At blå blok ikke er enige om at støtte op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030, synes jeg egentlig at DF's ordfører sagde meget klart fra talerstolen. Så hvis vi skulle haft et forslag til vedtagelse, hvor vi havde det med, ville det jo indebære, at Dansk Folkeparti bakkede op om den målsætning. Det er regeringens målsætning, den står jeg på mål for, og jeg synes sådan set, at det der forslag til vedtagelse i høj grad indikerer, at vi skal følge det her tæt, og at der er en bekymring over tendensen med flere unge rygere.

Spørgeren for anden runde.

Det eneste, der står i forslaget til vedtagelse at Folketinget skal gøre, er at følge udviklingen. Vi har at gøre med det absolut største problem for sundheden i Danmark, det sagde ministeren også selv, og det er det eneste, som blå blok mener man skal gøre. Det er da ekstremt uambitiøst. Jeg synes, det er ekstremt skuffende.

En af de ting, som ministeren lagde meget vægt på i sin tale, var, at det handler om at forandre kultur. Anerkender ministeren, at lovgivning kan være med til at forandre kultur, og at eksempelvis rygeloven har været af stor betydning for at ændre kultur i Danmark? Altså, hvordan kan det blive til en modsætning at ændre kultur og bruge lovgivning som et redskab? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ministeren.

Jamen det er det jo heller ikke. Nogle ting fungerer lovgivning fint til, men jeg tror bare heller ikke på, at forbud og lovgivning og formynderi bringer os alle steder hen. Jeg tror heller ikke, det er den rigtige løsning på alt. Det er jo en kombination af forskellige ting. Mit eget parti stod fadder til rygeloven, som var med til at sikre, at vi kunne få røgfri miljøer, og at vi danskere, som vi er flest, ikke bliver udsat for passiv røg på vores arbejdsplads og på skoler og andre steder, hvor folk kommer i dagligdagen; det har betydet rigtig, rigtig meget.

Til det der med, at forslaget til vedtagelse skulle remse alt det op, som jeg sagde i min indledning, vil jeg sige, at jeg sådan set synes, forslaget konstaterer, at der er et problem i forhold til børn og unge, og det følger vi tæt. Vi har forskellige løsningsmodeller til, hvad der skal gøres. Regeringen har nogle, Dansk Folkeparti har nogle andre, rød blok har nogle forskellige, alt afhængigt af hvem af jer man spørger. Men jeg oplever sådan set, at det, der er vigtigt, er, at vi følger det her, og at vi tager det seriøst politisk, fordi det er vigtigt, at børn og unge ikke ryger.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. I forlængelse af det, som fru Stine Brix også nævner, undrer jeg mig over, om ministeren også godt kunne have tænkt sig, sådan hånden på hjertet, at flertallets vedtagelsestekst ikke blot var et løfte om at holde øje med udviklingen, men også havde givet konkrete løfter om at sætte handling bag ordene.

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvor det der med, at et forslag til vedtagelse altid skal være 150 ord, og at den skal remse alt op, kommer fra. Jeg brugte hele min indledning på at fortælle om de initiativer, vi tager. Jeg står gerne på mål for regeringens politik på området. Vi har også haft adskillige diskussioner om, hvad det er for nogle tendenser, også i andre lande, vi kan følge. Hvor er det, vi kan gøre noget mere? Hvor kan vi også understøtte en udvikling, som sikrer, at børn og unge ikke møder tobak, hvad enten det er ude på skolerne eller andre steder, hvor det er kommunernes ansvar? Vi løfter også et ansvar.

Senest har vi taget initiativ til at skærpe håndhævelsen. Jeg mener faktisk, at det er rigtig vigtigt, at vi skærper håndhævelsen, fordi det desværre er alt for let at kunne købe tobak som barn og ung i Danmark. Vi kan se, at detailhandelen ikke i tilstrækkelig grad overholder det forbud, vi har i lovgivningen. Derfor skal det håndhæves mere. Det er bare det seneste initiativ, vi har taget, i forhold til det her med at sætte konkret handling bag.

Derfor har jeg ikke noget behov for, at det står i et forslag til vedtagelse, for vi tager de initiativer, der er behov for, også for at understøtte en målsætning om en røgfri generation i 2030.

Spørgeren, anden runde.

Jeg beklager, minister, men jeg mener simpelt hen, at regeringens forslag om en røgfri generation i 2030 er gratispolitik, hvis det ikke også følges op med nogle konkrete handlinger. Jeg har lyttet mig til, at ministeren taler om partnerskabsaftaler med detailhandelen, men måske skulle vi bare vædde om, hvorvidt det holder stik, at næste gang Politiken eller TV 2 eller de andre medier går ud og laver en undersøgelse af, om detailhandelen overholder de her rygeregler i forhold til unge under 18 år, så konstaterer man igen, at det gør detailhandelen ikke. Det har vi jo vidst i rigtig, rigtig lang tid at detailhandelen ikke gør. Så jeg synes, at ministeren skylder et svar på: Hvad gør vi for at sikre, at unge under 18 år ikke kan købe tobak?

Ministeren.

Vi tager mange initiativer. Vi skærper håndhævelsen. Det er det, der indgår i regeringens udspil Bedre Balance II i forhold til at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen får flere muskler til at føre kontrol ude i butikkerne. De var sidste år ude i butikkerne mere end 1.300 gange. Det er det rigtige sted at placere en større håndhævelse af de regler, vi har, for børn og unge skal ikke kunne købe tobak, og lovgivningen er meget klar på det område.

Så må jeg bare sige, at det undrer mig lidt, fordi nu har jeg hørt fra flere af ordførerne, herunder også – tror jeg – SF's ordfører, at det er vigtigt, at man lytter til, hvad Sundhedsstyrelsen siger, og at det, Sundhedsstyrelsen har anbefalet i deres faglige indspil til Kræftplan IV, er vigtigt. Jeg er bare nødt til at sige, at Sundhedsstyrelsen også har anbefalet et partnerskab med detailhandelen, men det kan jeg så forstå at man ikke skal lytte til, hvis man lytter til SF's ordfører. Det er måske sådan lidt paradoksalt, at man skal lytte til noget, men ikke til noget andet, hvis det står til SF.

Så er det fru Pernille Schnoor. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne anerkende regeringens og Venstres målsætning om en røgfri generation i 2030. Problemet er, at antallet af unge, der ryger, er stigende – det har vi hørt mange gange i dag. 37 pct. af eleverne på erhvervsskolerne ryger dagligt. Så jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren mener, at regeringen kan nå målet om en røgfri generation i 2030 ved at bruge de redskaber, der bliver brugt nu, og ved at overlade ansvaret til industrien og til butikkerne.

Ministeren.

Vi overlader hverken ansvaret til industrien eller til butikkerne, men i relation til detailhandelen har vi på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lavet et partnerskab med detailhandelen. Derudover tager vi et lovgivningsmæssigt initiativ, som sådan set også kræver ressourcer, hvor vi sikrer en bedre håndhævelse af de regler, vi har i dag, som forbyder salg af tobak til børn og unge, fordi vi desværre kan se, at det ikke bliver overholdt alle steder. Og det skal det, for der er en grund til, at vi har det forbud – det er, fordi man ikke skal sælge tobak til børn og unge, og derfor skal der også ske en stærkere håndhævelse på området.

Derudover brugte jeg min indledende tale på at sige, hvad vi gør som regering, fra kampagner og rygestopmedicin over bedre håndhævelse og andre initiativer i forhold til at sikre en røgfri generation i 2030. Men jeg sagde også meget klart, at det ikke er en målsætning, vi kan nå alene. Det kræver lokalt engagement, det kræver, at alle aktører løfter deres del, hvad enten man er skole eller detailhandel, eller man på andre måder kan være med til at påvirke, at vi sikrer, at de unge ikke overtager vores forældres generations vores dårlige vaner, når det handler om tobak.

Spørgeren, anden runde.

Det er så et lidt andet spørgsmål. Mener ministeren, at alle de valg, vi træffer, og de valg, børn og unge træffer, er rationelt betingede? Tobak er jo afhængighedsskabende. Jeg har selv oplevet en gang, da jeg var ung og røg, at føle, at det tog magten over mine egne beslutninger. Tror ministeren, at vi ved at argumentere rationelt og ved at gøre nogle rationelle ting kan få børn og unge til at lade være med at ryge og skabe en røgfri generation i 2030?

Ministeren.

Jeg synes egentlig, jeg har sagt det flere gange i dag. Jeg synes, der er stor forskel på, om vi taler om voksne mennesker, som kan tage et oplyst valg på egne vegne – så kan du og jeg synes, at det at begynde at ryge har nogle store konsekvenser, og at man ikke kan forstå deres valg, men det er voksne, ansvarlige mennesker, der kan træffe et valg på egne vegne – eller om vi taler om børn. Jeg har også sagt, at jeg synes, vi har et helt anderledes og særligt ansvar, når det handler om børn og unge, i forhold til at sikre, at lovgivningen sådan set beskytter dem. Og for mig er det ikke et spørgsmål om, om man kan træffe rationelle beslutninger. Det er et spørgsmål om, at vi har et særligt ansvar, når vi taler børn og unge, og det er det, regeringen løfter, og det er sådan set også det, der bliver understreget i en ambitiøs målsætning om en røgfri generation i 2030, altså at vi sådan set skal undgå, at børn og unge ryger.

Tak. Så har jeg ikke flere på listen. Vi siger tak til sundhedsministeren, og så giver vi ordet til fru Stine Brix på vegne af forespørgerne.

Tak for det. Jeg vil selvfølgelig at bestræbe mig på at tale på vegne af forespørgerne, men jeg vil dog lige komme med det forbehold, at jeg ikke har koordineret eller clearet med de andre, der er forespørgere. Vi kommer jo fra fem forskellige partier, så for en god ordens skyld vil jeg sige, at det er på vegne af mig selv, jeg taler. Men jeg ved i hvert fald, at vi er enige om én ting, og det er, at målet om en røgfri generation i 2030 er ambitiøst, rigtigt og vigtigt.

Til gengæld kan vi konstatere i dag, at når vi kigger på de to forslag til vedtagelse, der ligger, til den her debat, så er der en væsentlig forskel. I det forslag, der ligger, fra de fire blå partier, er der ingen substans efter min mening. Der er ingen konkrete forslag, ingen initiativer til, hvad der skal ske fremadrettet for at nå det mål. Det mener jeg er ekstremt nedslående. Vi har hørt i debatten fra flere af ordførerne, at der er rigtig mange andre, der i stedet skal løfte den målsætning: kommuner, skoler, detailhandel og regioner. Og man kunne nævne mange andre. Jeg er enig i, at de har en vigtig rolle at spille, men der er ifølge regeringspartierne ingen finger, der peger på regeringen selv, og det synes jeg simpelt hen er for uambitiøst.

Til gengæld synes jeg, der er tændt et håb for fremtiden om, at der kan ske nogle ting. Vi er fem forskellige partier, der står bag den her forespørgsel, og vi har forskellige holdninger til, hvad der præcis skal ske. Men vi har kunnet samles om et fælles forslag til vedtagelse med en række helt konkrete initiativer, som kan bringe os tættere på målet om en røgfri generation i 2030: 1) en national handlingsplan for tobaksforebyggelse, 2) tobak under disken, 3) neutrale tobakspakker, 4) at vi begrænser tobaksindustriens indflydelse på sundhedspolitikken, 5) at en tobaksbevilling kan frakendes, hvis man gentagne gange overtræder forbuddet om at sælge til mindreårige, og 6) at vi indfører en effektiv kontrol med den lovgivning i forhold til detailhandelen.

Det er jo altid godt at blive bekræftet i en ting, man ved i forvejen, nemlig at hvis der for alvor skal ske en forandring, så kræver det et regeringsskifte, og det må vi jo så arbejde for, også på det her punkt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt tidligere finde sted tirsdag den 20. marts 2018.