Det næste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 17:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad er regeringens holdning til, at man kan blive idømt samfundstjeneste for personfarlig kriminalitet?

Af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Per Nørhave (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 09.01.2018. Fremme 11.01.2018).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 1. marts 2018.

Så er det hr. Peter Kofod Poulsen som ordfører for forespørgerne med begrundelsen. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo indkaldt til den her forespørgsel for at diskutere strafniveau, men også for at diskutere samfundstjeneste, for vi synes egentlig, det er meget væsentligt, at Folketinget løbende forholder sig til, hvordan balancen i det her spørgsmål skal være. På den ene side har vi hensynet til ofrene, dem, der står tilbage og er blevet udsat for en forbrydelse, og på den anden side er der spørgsmålet om, hvor hårdt samfundet så skal straffe, for at enkeltpersoner, dem, der måtte have begået den her kriminalitet, kan vende tilbage til et liv uden kriminalitet.

Folketinget ændrede senest de her regler i den tidligere valgperiode, tilbage i 2015, og det begynder vi så at kunne se nogle effekter af nu. Vi mener, at det er på sin plads, at vi selvfølgelig debatterer dem. Vi synes selv i Dansk Folkeparti, at der har været en kedelig tendens, men det er jo noget af det, som vi forhåbentlig kommer til at diskutere under forespørgselsdebatten. Jeg vil se frem til ministerens besvarelse og selvfølgelig ordførernes forslag og tanker. Tak.

Tak. Det var så begrundelsen for forespørgslen, som vi så skal have besvaret af justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at have rejst denne forespørgsel. Jeg er rigtig glad for, at vi får lejlighed til her i Folketinget at diskutere og drøfte brugen af samfundstjeneste i sager om personfarlig kriminalitet. Det er et spørgsmål, der ligger mig og regeringen meget på sinde, og det er min klare overbevisning, at retsfølelse og retfærdighed er tæt forbundet med straf. Straf skal opleves som straf, og straffen skal afspejle den forbrydelse, der er begået.

Forbrydelser kommer i mange varianter, og ikke alle forbrydelser er så alvorlige, at ubetinget fængsel er nødvendigt. Nogle gange kan betingede domme med vilkår om samfundstjeneste være den mest hensigtsmæssige straf. Undersøgelser viser, at risikoen for at falde tilbage til ny kriminalitet er betydelig lavere blandt dem, der får samfundstjeneste, og risikoen forbliver lavere, flere år efter at straffen er udstået. Derfor støtter regeringen også anvendelsen af samfundstjeneste, men samfundstjeneste skal anvendes i de rette sammenhænge, hvor hensynet til offeret og retsfølelsen ikke taler imod.

Netop derfor stemte de nuværende regeringspartier imod den lovændring, SR-regeringen gennemførte i 2015. Regeringspartierne var imod, fordi lovændringen lagde op til, at samfundstjeneste skulle anvendes i flere voldssager, end det skete i retspraksis før 2015. Netop i forhold til personfarlig kriminalitet er regeringens holdning, at straf skal opleves som straf og samfundstjeneste derfor skal anvendes med varsomhed.

Der var også dele af lovændringen, som regeringspartierne bakkede op om, nemlig at der som modstykke til udvidelsen af brugen af samfundstjeneste samtidig indførtes hårdere sanktioner over for personer, der begår ny kriminalitet i prøvetiden. Med det formål, at straf skal opleves som straf og være i balance med befolkningens retsfølelse, har den nuværende regering og den tidligere Venstreregering iværksat en række initiativer med henblik på at skærpe straffen i sager om personfarlig kriminalitet. Vi har tilbage i 2016 skærpet straffen for voldtægt og samleje med et barn under 15 år med gennemgående 1 års fængsel i forhold til det hidtidige strafniveau. Vi har med respektpakken bl.a. skærpet straffen for handlinger begået mod personer i offentlig tjeneste eller hverv med en tredjedel, når handlingen begås i forbindelse med grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

I 2017 fordoblede vi minimumsstraffen fra 1 år til 2 år, og samtidig skærpede vi straffen med omkring et års fængsel i forhold til hidtidig praksis for ulovlig besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder. Vi har som en del af indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet udvidet anvendelsesområdet for strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 a og indsat § 81 b, hvorefter straffen kan forhøjes med indtil det halve, hvis en straffelovsovertrædelse begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben m.v.

Samtidig skærpede vi straffene for systematisk eller organiseret afpresning. Folketinget har for ganske nylig vedtaget regeringens lovforslag om skærpelse af straffen for vidnetrusler med en tredjedel, og endelig har jeg fremsat det lovforslag om skærpelse af straffen for grov vold, som vi lige har førstebehandlet. Lovforslaget skærper straffen for grov vold med en tredjedel og skærper straffen yderligere i visse alvorlige sager om grov vold.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at regeringen er enig i, at der er behov for at se på anvendelse af samfundstjeneste, og regeringen vil blive ved med at se kritisk på brugen af samfundstjeneste med personfarlig kriminalitet og løbende iværksætte de nødvendige initiativer. Jeg vil endnu en gang takke Dansk Folkeparti for at sætte spørgsmålet på dagsordenen og ser frem til debatten og det videre arbejde.

Tak til justitsministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Man kan så spørge, hvor tit justitsministeren og hr. Poulsen skal skiftes, men nu er det i hvert fald ordføreren for forespørgerne. Værsgo.

Tak for det. Under den tidligere regering, Thorning-Schmidt-regeringen, udvidede man muligheden for at bruge samfundstjeneste som straf for straffelovsovertrædelser. Vi stemte dengang nej til ændringen, da det var til afstemning i 2015, men nogle af dem, der har haft glæde af det, som venstrefløjen gennemførte inden sidste valg, var folk, der blev dømt for simpel vold, men desværre også folk, der blev dømt for grovere vold. De har i nogle tilfælde haft mulighed for at komme i samfundstjeneste frem for en tur i fængsel. Efter vores opfattelse startede man en glidebane, som altså medførte, at folk, der før – hvis de begik grov vold – alene kunne afsone i fængsler eller få hårdere sanktioner, lige pludselig fik en ny mulighed for at slippe uden om fængsel og gå direkte i samfundstjeneste. Og det betragter vi som et problem.

Da venstrefløjen tilbage i den tidligere valgperiode vedtog forslaget, sagde hele den daværende blå opposition nej til det forslag, og nu, hvor pointtavlen i forhold til fordelingen af folketingsmedlemmer er skiftet, synes vi i Dansk Folkeparti, at det er på tide, at vi tager den her debat igen. Og vi håber, at tingene har ændret sig i forhold til det her emne. Vi gjorde det faktisk allerede tilbage i 2016, for 2 år siden, og nu synes vi så, at det er på tide at gøre det igen.

Da vi havde den debat i Folketinget i 2016, og jeg tør godt sige, at det jo ikke ændrede særlig meget, udtalte den daværende justitsminister, at den udvikling, der var sket på det her område, skabte forundring, og det var noget, han ville kigge nærmere på. Det kom i kølvandet på, at Jyllands-Posten kunne vise, hvilken udvikling der havde været, siden reglerne blev ændret. For det forholdt sig jo sådan, at det ikke bare var simpel vold, der var omfattet; grovere former for kriminalitet var lige pludselig blevet omfattet. I Dansk Folkeparti er vi jo ikke imod samfundstjeneste sådan helt generelt. Der kan være nogle perspektiver i det, som vi sagtens kan tage og kigge på. Men vi er bekymrede for, om samfundstjeneste som redskab er blevet brugt rigtigt, og at balancen er tippet i en for slap retning, og det er vores indtryk, at det er sket.

Landets nuværende justitsminister markerer sig jo gerne i forhold til ønsket om strengere straffe, og det synes jeg er rigtig godt. Og derfor håber vi selvfølgelig også, at justitsministeren vil lægge sig i selen, for at vi lige præcis på det her område sørger for at få strammet op. Jeg kan også se, når jeg kigger mig rundt i medierne, at det også er et ønske fra nogle af de andre partier i regeringen. Jeg faldt over en kronik i Jyllands-Posten fra september 2017, der er skrevet af Venstres retsordfører. Og jeg får lige lyst til at citere dele af den kronik:

»En fængselsdom kan således gøres betinget – og skal ikke afsones – hvis forbryderen« – det står der – »i stedet udfører et vist antal timers samfundstjeneste. Det er en glimrende ordning, der har betydet, at mange kriminelle ikke falder tilbage til ny kriminalitet, hvad et fængselsophold kunne have medført. Selv om ordningen over årerne er blevet udvidet, har det dog altid været forudsat, at denne strafform var forbeholdt mindre grove forbrydelser, herunder simpel vold efter straffelovens § 244, eksempelvis en lussing.

Stik imod lovgivers intentioner er samfundstjeneste nu gledet hen og er blevet en gangbar straf for mange tilfælde af grov vold efter straffelovens § 245 ... Hvordan denne udvikling er sket, kan man kun gisne om, men det kan bestemt ikke udelukkes, at dommerne har ladet sig påvirke at den tidligere SR-regerings forslag om generel udvidelse af ordningen ...

Faktum er i hvert fald, at udviklingen i antallet af domme om grov vold, hvor straffen kan afsones ved samfundstjeneste, er markant stigende og – pudsigt nok – med et voldsomt knæk opad i 2015, da SR-regeringen (imod Venstres stemmer) lempede ordningen generelt. Tallene taler deres tydelige sprog ...«.

Så kommer hr. Preben Bang Henriksen så med en opremsning af det. Og det er sådan set ikke for at være polemisk, at jeg læser den her kronik op. For jeg er jo meget enig i det, Venstres retsordfører skrev tilbage i 2017. Og det er ganske enkelt også derfor, at jeg synes, at det er afgørende, at vi nu får handlet på det, når der er en mulighed for det, og når der kunne tegne sig et flertal for det. F.eks. burde det være helt åbenlyst, at Folketinget får lukket den mulighed, man har i dag, hvor man kan bruge samfundstjeneste som straf i sager, der handler om grov vold, og får sat den meget klare begrænsning, at det selvfølgelig kun kan ske i enkelte sager, hvor det handler om simpel vold. Vi skal altså have lukket den kattelem, som hr. Preben Bang Henriksen var inde på i kronikken. For begår man grov vold, skal man selvfølgelig ikke i samfundstjeneste, så skal man direkte i fængsel.

Jeg ser frem til, at vi får gjort noget ved emnet her i løbet af folketingsperioden. Og så skal jeg afslutte med at læse et forslag til vedtagelse højt på vegne af Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at retsfølelse og retfærdighed er tæt forbundet med straf, og at det er afgørende, at idømte straffe afspejler de forbrydelser, der er begået. Folketinget noterer sig, at anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er steget efter lovændringen i 2015.

Folketinget tilkendegiver, at det skal sikres, at personer ikke idømmes betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for personfarlig kriminalitet, som står i misforhold til befolkningens retsfølelse. Folketinget noterer sig derfor, at regeringen vil se kritisk på brugen af samfundstjeneste i voldssager, herunder især sager om grov vold, og løbende iværksætte de nødvendige initiativer.

Folketinget tilkendegiver endvidere, at der skal føres en hård kurs over for personer, der begår ny kriminalitet i prøvetiden og dermed viser, at de ikke formår at gøre brug af den mulighed, som en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste indebærer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 41).

Tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse indgår så i forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Vi haster videre til fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Når vi straffer i Danmark, har det to formål, nemlig først og fremmest at sikre, at den kriminelle ikke gentager sin forseelse, og derudover at sikre retfærdighedsfølelsen. I Socialdemokratiet værdsætter vi, at vi har forskellige afsoningsformer. Vi har åbne og lukkede fængsler, vi har pensioner, vi har fodlænke, vi har samfundstjeneste og vi har bødestraffe.

Det er dommeren, der på baggrund af en konkret vurdering af den pågældende dømte og ud fra de rammer, vi sætter her i Folketinget, vurderer, hvordan straffen skal afsones. Er der tale om fodlænke eller samfundstjeneste under den sidste del af en fængselsstraf, er det Kriminalforsorgen, der vurderer, om den dømte er egnet til afsoning. De fleste, som idømmes samfundstjeneste, har begået berigelseskriminalitet. Det er typisk indbrud, det er tyveri, bedrageri og dokumentfalsk. En del af dem har også overtrådt færdselsloven. Så er der en gruppe, som afsoner den sidste tid af en ubetinget en fængselsstraf, typisk den sidste tredjedel af straffen, ved at komme ud at udføre samfundstjeneste i stedet for at blive prøveløsladt .

Det er vigtigt, at der er tillid til samfundstjeneste som afsoningsform, og derfor må det heller ikke være reglen, at personer dømt for personfarlig kriminalitet kan afsone ved samfundstjeneste. Derfor synes vi også, at det er relevant at få undersøgt, hvor ofte det rent faktisk finder sted, at personer, som er dømt for personfarlig kriminalitet, afsoner ved samfundstjeneste, herunder også, om der er tale om den primære straf, eller om der er tale om den her sidste tredjedel, for set i vores perspektiv er der en forskel på det. Det kan sådan set give god nok mening, at man afsoner den sidste tredjedel af sin straf ved samfundstjeneste i stedet for at blive prøveløsladt, fordi det har en, jeg ved ikke, om man kan kalde det en opdragende, men i hvert fald en pædagogisk og resocialiserende effekt, at man er tilknyttet et sted, hvor man udfører samfundstjeneste.

For os er det vigtigt at understrege, at samfundstjeneste er en god strafform. Derfor vil vi under ingen omstændigheder afskaffe den. Det var os selv, der udvidede brugen af samfundstjeneste, ganske enkelt fordi effekterne har vist sig rigtig, rigtig gode, ligesom vi også udvidede brugen af fodlænke, fordi effekterne har vist sig at være rigtig, rigtig gode, men det er for særlige grupper af kriminelle. Derfor er der altså også vigtigt, at samfundstjeneste bruges med omtanke. Den skal bruges der, hvor den er tiltænkt, og den var ikke tiltænkt personer dømt for personfarlig kriminalitet i sin tid. Derfor er det også vores opfordring til justitsministeren, at det undersøges, om de gældende regler overhovedet overholdes, for det nytter jo ikke noget, at vi står her i Folketinget og vedtager en ting, og når det så kommer ud i praksis, overholdes det ikke, og de intentioner, vi har haft her i Folketinget, praktiserer man ikke efter.

Men vi støtter det forslag til vedtagelse, der tidligere er læst op. Det dækker de bekymringer, vi har omkring samfundstjenesten. Vi tilslutter os altså det forslag til vedtagelse, som hr. Peter Kofod Poulsen læste op.

Tak til fru Trine Bramsen. Og så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Siden 1992 har vi haft kapitel 8 i straffeloven, altså bestemmelser om samfundstjeneste. Og vi må fra Venstres side sige, at vi støtter samfundstjeneste der, hvor den strafform er rimelig, og det er den mange steder. Den hindrer over for rigtig mange domfældte personer et senere tilbagefald i kriminalitet, hvilket der ville være risiko for, hvis de tilbragte tiden i fængsel. Samfundstjeneste bruges, som Socialdemokratiets ordfører sagde, jo over for den sådan lidt mindre kriminalitetsform som spritkørsel og tyveri osv., og det kan jo erstatte op til 1 års fængsel, der så bliver konverteret til arbejdstimer.

Der er selvfølgelig i forhold til brugen af samfundstjeneste et hensyn at tage til offeret. Det må derfor også have sine begrænsninger, hvornår der skal ske anvendelse af samfundstjeneste, og det er så også genstand for dagens emne her i Folketinget.

Det er helt klart, at fra Venstres side ønsker vi ikke samfundstjeneste bragt i anvendelse som strafform, når der er tale om grov vold. I et tidligere forslag til vedtagelse i Folketinget og i lovændringen havde det bl.a. den betydning, at grovere voldsformer kunne komme ind under samfundstjeneste, og der er jo så også sket det, som tidligere ordførere har nævnt, nemlig at der indimellem sniger sig domme ind, hvor grov vold straffes med samfundstjeneste. Og så meget desto mere er der grund til at holde øje med udviklingen i retspraksis, ganske ligesom vi under det foregående debatpunkt her i Folketinget slog fast, at det var nødvendigt at holde øje med udviklingen inden for straffen for grov vold.

Vi har set eksempler, hvor det jo igen er nødvendigt at holde lidt øje med udviklingen i domspraksis omkring udvisningen af kriminelle. Og det er jo kommet som et nærmest sørgeligt chok for det juridiske Danmark – herunder dommere, Domstolsstyrelse, anklagemyndighed osv. – at se Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder redegøre for domspraksis nede i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD. Det er nødvendigt at følge godt med i, hvordan domstolene udvikler sig, altså i relation til de regler, der skal følges. Det gælder som sagt omkring udvisningen af kriminelle udlændinge, det gælder i forhold til grov vold og altså også i relation til samfundstjeneste. Og derfor kan jeg sige, at Venstre i sagens natur jo helhjertet støtter den tekst, der har været læst op her i Folketinget, og som jo indebærer, at Justitsministeriet skal holde øje med udviklingen her, så i hvert fald grov vold bliver den helt absolutte undtagelse i de tilfælde, hvor det overhovedet kan komme på tale.

Men Venstre er i den grad imod, at det skal være tilfældet. Tak.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Rune Lund.

Samfundstjeneste er jo et alternativ til fængselsstraf. Og det er en strafform, som nogle får som en del af en betinget dom, mens andre udfører samfundstjeneste som en del af betingelserne for deres prøveløsladelse. Og samfundstjeneste betyder, at den dømte skal udføre et arbejde for en offentlig institution eller en institution med et almennyttigt formål. Opgaverne skal være noget, som ellers ikke ville blive gjort, og omfanget er mindst 30 timer og højst 300 timers arbejde, som skal udføres i den dømtes fritid. Og de dømte er altid undergivet tilsynet af Kriminalforsorgen i den periode, hvor de skal udføre samfundstjeneste.

Samfundstjeneste er jo en straf, men det er en straf, hvor man straffer klogt, og derfor bør man bruge samfundstjeneste så meget som muligt. For det har en række af gavnlige effekter i forhold til f.eks. at sætte folk i fængsel. Samfundstjeneste gavner ganske enkelt kommende ofre og samfundet. Det er en straf, som skaber mindre recidiv, altså mindre tilbagefald til kriminalitet og dermed færre fremtidige ofre. Det er en straf, hvor den dømte undgår at blive påvirket af hærdede kriminelle, og hvor den dømte kan passe et job eller en uddannelse og fortsat tage sig af børn eller familie. Det er en straf, der er billigere for samfundet, da det er dyrt at sætte mennesker i fængsel. Og for de dømte kan det at være en del af en arbejdsplads og fungere blandt mennesker være en vej til et liv uden kriminalitet. Den dømte ser, at der er en anden måde at leve på, og den dømte tager det ofte til sig. Det kan også ske, at folk efterfølgende bliver ansat det sted, hvor de har været i samfundstjeneste.

Det er derfor også en strafform, som forebygger ny kriminalitet, ikke mindst fordi man kan fortsætte med at passe sit arbejde og sin uddannelse. Man kan bevare sin bolig, man kan være hjemme hos familien, og man undgår netop den negative påvirkning af et fængselsophold.

Omkring 4.400 danskere dømmes hvert år til samfundstjeneste, og cirka halvdelen dømmes for overtrædelse af straffeloven, mens den anden halvdel dømmes for overtrædelser af færdselsloven. Og for andre erstatter samfundstjeneste den sidste del af en ubetinget frihedsstraf. Inden sagen kommer for retten eller der træffes beslutning om prøveløsladelse, undersøger Kriminalforsorgen den pågældendes personlige forhold og sociale forhold og vurderer, om han eller hun er i stand til overholde de vilkår, der er, for at udføre samfundstjeneste. Og det sker jo bl.a. ud fra en vurdering af, om den dømte er egnet til samfundstjeneste. Men det sker jo også ud fra en konkret vurdering af befolkningens retsfølelse, eller ud fra en vurdering af i hvilket omfang brug af samfundstjeneste ville være krænkende for ofret. Så der bliver i hver enkelt situation i dag taget stilling til, om samfundstjeneste er det rigtige værktøj at bruge.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fra Enhedslistens side synes, at yderligere brug af de strafformer, som skaber mindre kriminalitet fremadrettet og skaber færre ofre i fremtiden, er nogle strafformer, som vi i højere grad skal benytte end i dag.

Vi er derfor meget tilfredse med lovforslag L 50, som blev vedtaget 2015 og indebar, at brugen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel blev udvidet. Vi synes derfor ikke, at det forslag til vedtagelse, der er stillet her – selv om det dog er rimelig indholdsløst langt hen ad vejen, må man sige – er specielt godt. Og det skyldes mest formuleringen om, at:

»Folketinget noterer sig derfor, at regeringen vil se kritisk på brugen af samfundstjeneste.«

Vi synes ikke, at der er grund til at se kritisk på brugen af samfundstjeneste. Det er da i hvert fald kun, hvis man ikke ønsker, at der skal være færre ofre i fremtiden. Der er brug for at bruge mere samfundstjeneste og bruge mere fodlænke. Der er brug for at bruge flere af de strafformer, som skaber færre tilbagefald, når man er færdig med at afsone.

Men det skal selvfølgelig ligesom i dag være med udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte tiltalte, den enkelte dømte, ud fra de konkrete omstændigheder, der er gældende. Og det sker jo også allerede i dag, og den konkrete vurdering skal vi selvfølgelig holde fast i. Så vi skal straffe på en måde, der giver mindre kriminalitet, for det giver færre fremtidige ofre, og derfor skal vi have mere samfundstjeneste. Vi skal ikke have mindre samfundstjeneste.

Tak til hr. Rune Lund. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Debatten om brug af samfundstjeneste er jo noget, der tit finder sted her i Folketingssalen, og det har den sådan set gjort siden 1992, hvor samfundstjeneste blev indført som en strafmulighed. Det er klart, at de former for straf, der står til rådighed, ikke er noget, der skal fryses fast på et bestemt historisk tidspunkt. Mange af de straffe, man kunne blive idømt efter Danske Lov, synes vi jo i dag er drakoniske, og derfor er de afskaffet. Så er der kommet andre former for straf til – man kan nævne afsoning i hjemmet med elektronisk fodlænke, og man kan nævne samfundstjeneste.

Men det helt afgørende er jo, at brugen af samfundstjeneste sker i den rigtige sammenhæng, og at det ikke taler imod hensynet til offeret og til den generelle retsfølelse og retfærdighed i samfundet. Og derfor stemte vi i Liberal Alliance imod SR-regeringens lovændring i 2015, der lagde op til at anvende samfundstjeneste som straf i flere voldssager. For når det drejer sig om personfarlig kriminalitet, er man i en eller anden form for grænseland, hvor det er vigtigt at sørge for, at en straf faktisk bliver oplevet som en straf. Højesteret har i forskellige sager om grov vold valgt at bruge samfundstjeneste som straf i stedet for ubetinget fængsel, men samtidig har man pointeret, at det bør høre til undtagelsen, at man giver samfundstjeneste i sager om vold af særlig farlig karakter. Og næsten som sædvanlig, kan man sige, taler Højesteret jo her med fornuftens stemme.

Men når Dansk Folkeparti har rejst den her debat, synes jeg, det er en god anledning til at tage de mere principielle spørgsmål op, sådan som jeg også prøvede at gøre det i min ordførertale til L 142 lige for lidt siden. I mine unge dage, da jeg studerede sociologi, stødte jeg på et spørgsmål, som en af fagets grundlæggere, Émile Durkheim, stillede for mange år siden, nemlig hvorfor der overhovedet er forskel på kriminalret og civilret: Kunne man ikke bare klare det hele med en større eller mindre erstatning? Er det virkelig nødvendigt, at man skal have to selvstændige systemer? Og det, han bl.a. når frem til, er, at når man har at gøre med straffe for vold og drab, har staten overtaget ansvaret for straf fra den forurettede og den forurettedes slægt. Før Danmark for alvor blev et kristent land, var vold og drab ikke noget, man ulejligede myndighederne med at straffe; det var noget, hvor folk selv klarede paragrafferne, sådan som vi også kan læse om det i de islandske sagaer.

Straf er altså noget, som staten på en eller anden måde har overtaget fra familierne for at forhindre vendetta, og derfor ser jeg i hvert fald sådan på det, at der altid har været en diskussion om, om Folketinget skal stille sig selv op som repræsentant for civilsamfundet og sige, hvad der er det rimelige, eller om det skal være et så at sige videnskabeligt ekspertspørgsmål. Og det er jo en armlægning, der hele tiden finder sted: Skal eksperterne bestemme det, eller skal vi, der har et folkeligt mandat, tage stilling til, hvordan man løfter det ansvar, man har fået fra civilsamfundet? Der må vi finde et niveau, mener jeg, som er i overensstemmelse med de straffe, som ofrene forventer, når det ansvar er delegeret til staten.

Regeringen har jo også på den baggrund iværksat en hel masse initiativer, der skal skærpe straffen i sager om personfarlig kriminalitet. Et af dem har vi lige behandlet, nemlig lovforslag L 142, der jo altså lægger op til, at vi som Folketing tager på os at forvalte det ansvar, som vi har fået fra civilsamfundet.

Så jeg kan bare genfremsætte LA's synspunkt om, at det afgørende er, at straffen står mål med den forbrydelse, der er blevet begået. Det er vigtigt ud fra både retsfølelseshensyn og retfærdighedshensyn. Og derfor bakker vi selvfølgelig op om den udtalelse, der allerede er blevet læst op.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en spændende debat, som Dansk Folkeparti lægger op til i deres forespørgsel, hvor vi bliver bedt om at debattere samfundstjeneste for personfarlig kriminalitet, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at som udgangspunkt for Alternativet synes vi jo, at samfundstjeneste er en rigtig, rigtig god ting.

Når man ser på – og det nævnte ministeren også – samfundstjeneste og det, det gør, gør det jo, at der er et lavere recidiv, som det hedder, altså en lavere tilbagefaldsprocent på omkring 15, når der idømmes samfundstjeneste i stedet for en ubetinget frihedsstraf. Risikoen for ny kriminalitet, som fører til en frihedsstraf, mindskes med omkring 25 pct., altså en fjerdedel, mens risikoen for at begå ny kriminalitet, der er så alvorlig, at det fører til en ny fængselsstraf, mindskes med 30 pct. i løbet af det første år efter dommen og med 39 pct. i perioden op til 3 år efter dommen. Det er en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor fra 2014, som jeg citerer her.

Så er spørgsmålet, som Dansk Folkeparti stiller i dag, om vi så alligevel skal bruge samfundstjeneste for personfarlig kriminalitet, og det er jo klart, at der skal man vægte befolkningens retsfølelse op imod, at vedkommende ikke kommer i fængsel, men netop får samfundstjeneste, og man skal også i høj grad vægte hensynet til offeret. Det, jeg egentlig vil hæfte mig ved, er, at i forarbejderne til lovændringen fra 2015 står det jo præcis, at grov vold efter straffelovens § 215 som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel, og det synes jeg egentlig er en glimrende formulering, fordi det jo giver mulighed for at se på den konkrete sag.

Det er unægtelig svært for os her i Folketingssalen at tage stilling til de konkrete sager, og det vil altså sige, at udgangspunktet i lovgivningen er, at man ikke giver samfundstjeneste, når det er grov vold, personfarlig kriminalitet, men man kan give det, og det er jo altså en helt konkret vurdering i den pågældende sag. Jeg synes, at det er rigtig positivt, at forarbejderne for loven lægger op til, at der kan gives samfundstjeneste, hvis man kan se i den konkrete sag, at det vil have en effekt, og det vil jeg rigtig gerne bevare.

Jeg noterede mig faktisk også i debatten dengang, inden lovforslaget blev vedtaget fra den tidligere regerings side, at Venstres Karsten Lauritzen, som dengang var retsordfører, udtalte, at når man er oppe – nu citerer jeg – i den meget grove personfarlige kriminalitet, skal der være meget snævre rammer, men der kan være en mulighed for samfundstjeneste. Det er jo egentlig det, som jeg synes, sådan som loven er skruet sammen i dag, at den gør, og jeg synes, at vi skal passe på med som Folketing i virkeligheden at gå ind og lovgive om konkrete sager, for vi kender ikke de konkrete sager, og derfor synes jeg, at det er rigtig fint, at vi lægger op til, at dommeren og domsmændene osv. i den konkrete sag kan sige: Her er det en rigtig god idé at idømme samfundstjeneste.

For det, der jo er med samfundstjeneste, det, jeg indledte med, er jo altså, at der er en lavere tilbagefaldsprocent, og det må jo også været vigtigt for os at sørge for, at de mennesker, som har begået kriminalitet, ikke går ud og laver ny kriminalitet, således at vi ser yderligere ofre, for det, vi gerne vil bekæmpe – og det går jeg ud fra at vi alle sammen er enige i – er jo, at der overhovedet dukker ofre op.

Så det skulle være mine bemærkninger til denne forespørgselsdebat.

Tak til fru Josephine Fock. Så nåede vi frem til fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre, som fluks er på talerstolen. Værsgo.

Tak for det. Vi glæder os også til at få udredt området en lillebitte smule for at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned på det her. Dengang vi selv lempede reglerne for samfundstjeneste, skrev vi – eller det var justitsminister Mette Frederiksen – at den udvidede brug af samfundstjeneste bl.a. vil omfatte visse sager vedrørende simpel vold. Så det var jo det, der var oplægget fra den daværende regering, hvor mit eget parti altså også var repræsenteret. Det var en åbning, og når man eksplicit nævner simpel vold, må det være, fordi det var det, der var det kontroversielle. Derfor tror jeg altså heller ikke, det var tanken, at den her øgede mulighed for at anvende samfundstjeneste skulle bruges på grov vold, for så havde man jo nok nævnt det i bemærkningerne til loven i stedet for simpel vold.

Så ja til en udredning af, hvordan den her øgede brug af samfundstjeneste egentlig bliver forvaltet. Og der er noget, som også har været nævnt heroppe, og som jeg også lige havde mulighed for at vende nede i salen før. Hvis man kan konstatere, at samfundstjeneste bliver anvendt i sager om grov vold, er det så, fordi den bliver anvendt i reststraffen; altså der, hvor man egentlig ville have prøveløsladt, vælger man at prøveløslade med vilkår om samfundstjeneste? For så er det jo noget lidt andet end at sige, at man bare får samfundstjeneste for en dom for grov vold. Så har man jo fået fængselsstraf, men i stedet for at blive prøveløsladt bliver man prøveløsladt med vilkår om samfundstjeneste, som på sin vis kan siges at være en skærpelse.

Derfor tror jeg, at der lige er brug for at finde ud af, hvad der er op og ned på det her – og i det hele taget sondringen mellem simpel vold og grov vold. Hr. Peter Kofod Poulsen, som ønskes tillykke med fødselsdagen i dag, nævner personfarlig kriminalitet, men det dækker jo så over simpel vold og grov vold, og hvis jeg forstår Dansk Folkepartis ordfører ret, vil han dog ikke gå så langt som at sige, at al simpel vold heller ikke skal kunne give samfundstjeneste, så vidt jeg har forstået. Man derfor synes jeg, at der er et vist potentiale i lige at grave sig ned i de her sager og finde ud af, hvor det er, at der er blevet givet samfundstjeneste. Er det som alternativ til fængselsstraf i sager om grov vold, eller er det reststraffen i de her sager? Eller er det mere i sager om simpel vold osv. osv.? Det ser vi frem til en god og konstruktiv debat om.

Tak til fru Zenia Stampe. Man kan jo fejre fødselsdag alle steder. Og så er det hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Samfundet skal altid være på offerets side, og vi skal altid stå side om side med vidnerne, som ved at stå frem ofte overskrider personlige grænser. Gid det dog bare var simpelt at bekæmpe kriminalitet – op med straffene, ned med vold og anden kriminalitet. Det er, som om højrefløjen tror på den her simple mekanik. Men sådan forholder det sig bare ikke i virkeligheden.

SF støtter hårdere straffe for hårde forbrydelser. Vi er ganske usentimentale over for både voldsforbrydere og økonomiske bagmænd bag handlinger, der rammer både enkeltpersoner og samfund. Vi skal straffe, for at retsfølelsen skal passe til forbrydelsen. Men det giver mening at benytte den type straf, som også kan modvirke fremtidige forbrydelser, og her kan samfundstjeneste nogle gange være det helt rigtige svar. Vi har i dag en nuanceret værktøjskasse med virkemidler, fra lukkede fængsler til fodlænke. Pointen er, at vi skal straffe på en klog måde.

Samfundstjeneste kan være netop den type straf, hvor vi opnår flere gode effekter på samme tid; den dømte oplever en konsekvens af sin handling; der er færre dømte, der vender tilbage til kriminalitet; den dømte kan trods straf bevare kontakten til det arbejds-, familie- og fritidsliv, som under alle omstændigheder venter alle dømte efter afsoning.

SF overlader det trygt til domstolene at skræddersy straffen til hver enkelt person i forhold til forbrydelsen. SF mener, det er godt, at dommerne har en værktøjskasse, der indeholder samfundstjeneste. Men det er selvfølgelig lige så klart, at det må være undtagelsen og kun under helt særlige forhold, at samfundstjeneste kan bruges i sager om grov vold. Ja, faktisk er vi overraskede over, at samfundstjeneste overhovedet tages i brug i de her sager, medmindre altså at der er nogle helt særlige vilkår.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg har ikke så meget at tilføje, i forhold til det som justitsministeren allerede har sagt. Vi er tilfredse med, at regeringen er åben for at kigge på det her emne. Vi hælder nok til at være lidt tilbøjelige til at være enige med Dansk Folkeparti i, at samfundstjeneste måske bliver brugt lidt for meget. Så vi må prøve at diskutere, om det kan justeres, og det får vi så kigget på. Så bakker vi selvfølgelig op om den vedtagelsestekst, som blev læst op af Dansk Folkepartis ordfører.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, der har været nogle klare tilkendegivelser i dag. Der har været en klar tilkendegivelse om, at samfundstjeneste er godt og giver mening, men der har været en lige så klar tilkendegivelse om, at det skal ske i den rette sammenhæng. Der er – og det kan man høre på debatten, det kunne man også på debatten før og de mange andre diskussioner, vi har om lovforslag her i salen på det retspolitiske område – et meget stort flertal i Folketinget, som ønsker at føre en klar og konsekvent retspolitik. Jeg er rigtig glad for, at det flertal er så stort. Jeg føler mig også overbevist om, at det er fuldstændig i overensstemmelse med befolkningens ønsker på det her område.

I teksten henvises der jo til, og det er det, jeg vil notere mig her i min opsamling, at der fokuseres på, at regeringen vil se kritisk på brugen af samfundstjeneste i voldssager, herunder især sager om grov vold, og løbende iværksætte de nødvendige initiativer. Det synes jeg er rigtig godt, det er jeg selvfølgelig meget enig i, og derfor må vi så drøfte det nærmere, vi må have boret det her ud og have set på, i hvilket omfang tingene bliver brugt. Skulle det så betyde, at vi skal kigge nærmere på, om der er noget, der skal rulles tilbage, vil det jo være noget, vi må se, om vi kan lave en politisk aftale om, og det vil også være noget, der eventuelt skulle findes midler til, eventuelt med en finanslov.

Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, er jeg ret enig og glad for, at Dansk Folkeparti har stillet den her forespørgsel, for jeg mener, at det her er noget, vi skal holde øje med hele tiden. Det er utrolig væsentligt for befolkningens retsfølelse, at der er en balance, der viser, hvornår vi bruger samfundstjeneste, og hvornår vi ikke gør. Men jeg er også lige så enig i, at vi lige skal have boret det mere præcist ud.

Med det siger vi tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Som nævnt vil afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse finde sted torsdag den 1. marts 2018.