Miljøstyrelsen har for nylig offentliggjort i alt 1090 høringssvar på sin hjemmeside (https://fugle-habitat-2017.hoering.mfvm.dk/Menu.aspx) i forbindelse med den offentlige høring af forslag til justerede Natura2000-grænser. Vil ministeren foranledige udarbejdelsen af et sammenfattende notat, som angiver:
- Hvor mange kommunale høringssvar, der i alt er indkommet under høringen?
- Hvordan disse kommunale kommentarer i høringssvarene fordeler sig antalsmæssigt i henholdsvis ønsker om enten
o 1. yderligere reduktion af det pågældende Natura2000-område (i forhold til høringsudkastet),
o 2. ikke at udtage (hele eller dele af) arealer, som i høringsudkastet er foreslået udtaget,
o 3. udvidelse af området (nyt, ikke tidligere udpeget areal beliggende i tilknytning til det pågældende eksisterende Natura2000-område), eller
o 4. udpegning af helt ny (selvstændigt beliggende) Natura2000-område?
- Vil ministeren foranledige en samlet oversigt over de respektive Natura2000-områder fordelt i de 4 kategorier ovenfor med angivelse af, hvilken kommune der har fremsat ønsket?
- Hvor mange kvadratkilometer accepterer kommunerne udtages hhv. udvides som foreslået af regeringen? Og hvor mange kvadratkilometer har kommunerne modsat sig?
- Hvor mange kvadratkilometer ny Natura2000-areal har kommunerne herudover foreslået fordelt på ny Natura2000 og udvidelse af eksisterende Natura2000?
- Vil ministeren ligeledes redegøre for, hvilke kommuner der har kritiseret det faglige grundlag for regeringens forslag, generelt eller konkret?
Dato: 14-05-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne:
naturbeskyttelse og kystsikring