Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 85
Offentligt
1898418_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til B 85 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 85:
I hvor høj grad bliver de redskaber til at opretholde ro og orden på
indkvarteringssteder brugt, som blev vedtaget med L 204 i folketingssamlingen
2016-17?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Lovforslag
nr. L 204, som blev fremsat den 27. april 2017, blev vedtaget
ved lov nr. 702 af 6. juni 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (ro og
orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge
m.v.).
Der blev ved loven indført hjemmel til bl.a. at sanktionere overtrædelser
af husordenen, at gennemføre frivillig rusmiddeltest, at fysisk guide en
beboer, magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
kortvarigt at fastholde en beboer eller føre en beboer væk, at
tilbageføre en rømmet beboer, at undersøge en beboers person eller
opholdsrum samt at tage effekter i bevaring, jf. udlændingelovens §§ 62
b
62 i.
Disse dele af loven trådte i kraft den 1. september 2017, jf.
bekendtgørelse nr. 1012 af 28. august 2017.
Udlændingestyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra de indkvarteringsoperatører, som aktuelt driver
indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige, dvs. Røde Kors,
Vesthimmerlands Kommune og Tønder Kommune.
22. maj 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 7574
422005
Side
1/3
B 85 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om i hvor høj grad de redskaber til at opretholde ro og orden på indkvarteringssteder brugt, som blev vedtaget med L 204 i folketingssamlingen 2016-17, til udlændinge- og integrationsministeren
1898418_0002.png
Røde Kors har oplyst, at der på Børnecenter Gribskov har været fem
tilfælde af magtanvendelse, mens der i den særlige afdeling for
uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd på Center
Sandholm ikke er forekommet tilfælde af magtanvendelse.
Røde Kors har endvidere oplyst, at muligheden for at tage effekter i
bevaring har været anvendt i to tilfælde
et tilfælde med hash og et
tilfælde med en kniv
og at politiet derudover i nogle tilfælde har
konfiskeret genstande fra beboere af hensyn til centermedarbejdernes
sikkerhed.
Endelig har Røde Kors oplyst, at centerpersonalet jævnligt afholder
samtaler med beboerne om centerhusorden, og at disse samtaler har en
præventiv effekt.
Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at kommunen indtil videre ikke
har anvendt de ved loven indførte redskaber til at opretholde ro og
orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge.
Tønder Kommune har oplyst, at kommunen ikke fører statistik over
antallet af iværksatte sanktioner for overtrædelse af centerhusorden,
men at kommunen har sanktioneret overtrædelse af husordenen ved at
udelukke beboere fra konkrete aktiviteter og ved at reducere beboeres
tillægsydelse.
Tønder Kommune har endvidere oplyst, at kommunen i et tilfælde har
foretaget undersøgelse af en beboers opholdsrum på grund af mistanke
om tyveri.
For så vidt angår anvendelse af reglerne om anbringelse af uledsagede
mindreårige udlændinge på døgninstitution, der ligeledes blev indført ved
lovændringen, har Udlændingestyrelsen oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
har ved en telefonisk rundspørge [den 17. maj
2018] vedrørende anvendelsen af de nye bestemmelser om anbringelse
efter kapitel 9b, § 62 l og frem, modtaget oplysninger om, at én
kommune (Vesthimmerland Kommune) i 2 tilfælde har anvendt
bestemmelserne i forhold til anbringelse af uledsagede mindreårige
udlændinge efter 1. september 2017.
Styrelsen har alene foretaget rundspørge til de 5 værtskommuner, hvor
der er beliggende et center eller afdeling, der aktuelt huser uledsagede
mindreårige udlændinge
Der tages således forbehold for, at styrelsen ikke har indhentet
oplysninger fra samtlige af de kommuner, der siden 1. september 2017
Side
2/3
B 85 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om i hvor høj grad de redskaber til at opretholde ro og orden på indkvarteringssteder brugt, som blev vedtaget med L 204 i folketingssamlingen 2016-17, til udlændinge- og integrationsministeren
har været værtskommuner for et center eller afdeling, der huser
uledsagede mindreårige udlændinge. Styrelsen har ikke hørt samtlige
værtskommuner for centre eller afdelinger, hvor der har boet
mindreårige asylansøgere (børn i familier) siden lovens ikrafttræden. Der
kan således være sket anbringelser efter bestemmelserne i kapitel 9b, §
62 I og frem, der ligger ud over de to konstaterede tilfælde, der er oplyst
om i forbindelse med rundspørgen.”
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
3/3