Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 14. marts 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1 til B 82
Vil uddannelses- og forskningsministeren (både i et skema, som absolutte tal og
som procenttal) oplyse frafaldet fra bacheloruddannelsernes sidste semester i
perioden 2013-2018? Det vil sige frafaldet på 6. semester på universitetsbachelo-
rerne og 7./8. semester på de forskellige professionsbachelorer. Tallene bedes
opgjort både pr. institution, pr. uddannelse på professionsområdet og som samlet
for alle uddannelserne.
Svar
22. marts 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Som oplyst til Uddannelses- og Forskningsudvalget i juni 2017, i svar på alm. del
spm. 179, vil Uddannelses- og Forskningsministeriet følge udviklingen i andelen af
studerende, som afbryder en ordinær, videregående uddannelse sent i uddannel-
sen og efterfølgende påbegynder en ny, ordinær videregående uddannelse på
samme eller lavere niveau. Den første opgørelse vil blive foretaget, når ministeriet
har fået data om frafald i 2017, forventeligt i løbet af foråret 2018.
Det bemærkes, at de senest tilgængelige data angår frafald sket i 2016, og såle-
des før aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft den 1. januar
2017.
Af vedlagte bilag 1 fremgår opgørelser over henholdsvis frafald på 3. år på aka-
demiske bacheloruddannelser og 4. år på professionsbacheloruddannelser samlet
set, på akademiske bacheloruddannelser fordelt på hovedområder, på professi-
onsbacheloruddannelser fordelt på uddannelser, på akademiske bacheloruddan-
nelser fordelt på institutioner og på professionsbacheloruddannelser fordelt på
institutioner.
Ministeriet kan ikke opgøre frafald fordelt på semester, men kun på år. Bilag 1
viser frafald målt mellem 2 og 3 år efter tilgangen til akademiske bacheloruddan-
nelser og mellem 3 og 4 år efter tilgangen til professionsbacheloruddannelser. Det
kan ikke ses af tallene, hvor mange ECTS-point de studerende har bestået, dvs.,
om de studerende reelt afslutter deres uddannelse efter 3 eller 4 år, eller om de
blot har været indskrevet på uddannelsen i 3 eller 4 år.
Ref.-nr.
18/015098-02
Side 1/2