Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til B 75 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til B 75:
Hvordan forestiller ministeren sig, at man styrke den forebyggende indsats ved at
opbygge kompetencerne i børnenes nærmiljø - både i skole og i fritid?
Svar:
Vi står ikke på bar bund på dette område, men bygger videre på den eksisterende
indsats, som er under stadig udvikling.
Tilbage i 2012 blev der som led i udmøntningen af den nationale strategi mod
æresrelaterede konflikter iværksat en række initiativer med henblik på at styrke
indsatsen for de børn og unge, der er i risiko for eller som allerede er sendt på
genopdragelsesrejser. Der blev bl.a. udarbejdet informationsmaterialer til skoler-
ne om genopdragelsesrejser og sendt informationsbrev til kommuner, ligesom
ambassadepersonalet blev opkvalificeret til at kunne håndtere sager på området.
Senest er der iværksat en række tiltag, der er relevante for indsatsen mod genop-
dragelsesrejser i forbindelse med den nationale handlingsplan for forebyggelse af
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol fra 2016. Sidste år lancerede
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) således et nationalt
rejsehold, der tilbyder strategisk og faglig rådgivning til kommuner og frontperso-
nale om forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol. Desuden har SIRI netop uddannet seks særlige sikkerhedskonsulenter fra
henholdsvis København, Odense og Aarhus Kommune, der skal rådgive i konkrete
sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i egen kommune
samt regionalt.
16. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 7455
421244
Side
1/2