Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 75
Offentligt
1897648_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til B 75 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til B 75:
Hvordan vil ministeren definere en genopdragelsesrejse, og hvilke overvejelser
gør ministeren sig i forhold til at løfte bevisbyrden ift. om at barn har været på en
genopdragelsesrejse?
Svar:
Det er regeringens klare ønske med forslaget om at kriminalisere
genopdragelsesrejser at sikre, at det er forældrene, der straffes
og ikke barnet.
Det er i dag muligt at tvangsfjerne børn, hvis der er åbenbar risiko for, at barnet
eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. På samme måde bør
det efter regeringens opfattelse også være muligt at straffe forældre, der sender
deres barn på en genopdragelsesrejse, der udsætter barnets sundhed og udvikling
for alvorlig fare.
Kriminaliseringen af genopdragelsesrejser skal reguleres i straffeloven og vil blive
gennemført ved et lovforslag, der fremsættes af justitsministeren i næste samling.
Der vil i forbindelse med det konkrete lovforslag blive redegjort nærmere for
definitionen af en genopdragelsesrejse.
Overtrædelser af en strafbestemmelse om genopdragelsesrejser vil skulle bevises
på samme måde som andre straffelovsovertrædelser. Det skal således bevises ud
over enhver rimelig tvivl, at forældrene har sendt deres barn på en
genopdragelsesrejse, der har udsat barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare.
Derudover skal forældrene have haft den fornødne tilregnelse til at begå
overtrædelsen, hvilket for straffelovsovertrædelser som udgangspunkt er forsæt.
17. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 7439
421187
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1