Redegørelse om lokale retningslinjer for håndtering af trofæbilleder og mi-
stanke om brud på den humanitære folkeret og/eller menneskerettighe-
derne
Baggrund
Værnsfælles Forsvarskommando er den 29. september 2017 anmodet om at
fremsende en redegørelse for anvendelsen af lokale retningslinjer på Al Asad Air
Base (AAAB) i relation til håndtering af trofæbilleder og mistanke om brud på den
humanitære folkeret og/eller menneskerettighederne.
Baggrunden for, at der er fokus på de lokale retningslinjer ved kapacitetsopbyg-
ningsbidraget i Irak, er, at der i forbindelse med en aktindsigtsanmodning fra jour-
nalist Charlotte Aagaard, Information, blev udleveret akter, hvoraf det fremgik, at
danske soldater aktivt afviste at ville se de trofæbilleder og filmklip, som irakiske
soldater ville vise de danske instruktører. Dette er tolket som, at danske soldater
bevidst undgik at se krænkelser af menneskerettighederne.
Sammenfatning
Værnsfælles Forsvarskommando har gennemgået alle befalinger, bestemmelser
og direktiver, der er udgivet og anvendt ved kapacitetsopbygningsbidraget i Irak
under Operation Inherent Resolve fra hold 1 til og med hold 6 i perioden fra primo
2015 til i dag. Der er konstateret én enkelt kritisabel passage i de Standing Ope-
rating Procedures
1
, der har været anvendt ved hold 5 i perioden fra februar 2017
til august 2017. Den lokale retningslinje er ændret og således ikke længere gæl-
dende. Forsvaret overvejer, om der permanent eller periodevis skal udsendes en
militærjuridisk rådgiver til den udsendte styrke i Operation Inherent Resolve, lige-
som Forsvarets bestemmelser om handlepligt og meldepligt gennemgås.
Bestemmelsesgrundlaget
Forsvaret er underlagt handlepligt og meldepligt, hvilket betyder, at personellet
generelt skal være opmærksomt på, om der begås overtrædelser af den humani-
tære folkeret og/eller menneskerettighederne, herunder om der udøves tortur
eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Hvis der er
kendskab til eller mistanke om, at nogen overtræder eller har til hensigt at over-
træde disse regler, skal dette om muligt forhindres. Hvis det konstateres, at så-
1
Dato: 24. oktober 2017
Sagsnr.: 2017/034733
Dok.nr.: 1409168
Tillæg: Ingen
Bilag: Ingen
Sagsbeh.: VFK-O-CHJ3IL
Værnsfælles
Forsvarskommando
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: 728 40402
Standing Operating Procedures er den indsatte enheds standardprocedurer til at løse daglige,
administrative og operative opgaver, der befales og anvises af foresatte myndigheder. Enhedens
Standing Operating Procedures anvendes til at tilsikre en struktureret, stringent og ensrettet opga-
veløsning samt angiver forholdsordre over for særlige fokusområder. Det er chefen for enheden,
der er ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse af Standing Operating Procedures. I Standing
Operating Procedures må der ikke indføres bestemmelser eller retningslinjer, der tilsidesætter de
mandater, bestemmelser, cirkulærer, direktiver, bemyndigelser eller befalinger, der er udgivet af
foresatte myndigheder.
Side 1 af 4