Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 15
Offentligt
1828545_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 15 forslag til folketingsbeslutning om
gennemførelse af en 10-årig skovplan, der skal få Danmark tilbage på sporet med hensyn til en
fordobling af skovarealet. stillet den 9. oktober 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål nr. 6 til B 15
”Ministeren
fremførte under 1. behandlingen, at der allerede i dag er krav om, at kommuneplanerne
skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder i planloven. Vil ministeren
uddybe, hvordan det sikres, at dette krav efterleves, og at der rent faktisk sker skovrejsning i
kommunerne?”
Svar
Planloven hører under erhvervsministerens ressort. Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Erhvervsministeriet.
Erhvervsministeriet oplyser følgende:
”Det
fremgår af planlovens § 11 a, nr. 12, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Loven
indeholder dog generelt ikke kvantitative mål for omfanget af skovrejsningsområder.
Det fremgår endvidere af den tidligere Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen fra
2015, at statslige myndigheder har kunnet gøre indsigelse mod forslag til kommuneplanlægning, når
disse har været i strid med den statslige interesse i skovrejsning samt det statslige mål for omfanget af
skovlandskaber.
På baggrund af moderniseringen af planloven vil der blive udarbejdet en ny Oversigt over nationale
interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten udarbejdes i samarbejde med alle relevante
sektormyndigheder og vil blive drøftet i aftalekredsen bag planloven.”
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk