Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
B 14
Offentligt
1930136_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. august 2018
2018-6841
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. august 2018 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende B 14 - Forslag til folketingsbeslutning om en
statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af almene ungdomsboliger i
2018 og 2019, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren bedes på baggrund af svar på B 14 - spørgsmål 5 oplyse følgende:
• Hvilken tidshorisont dækker beregningen?
• Er beregningen foretaget i nettonutidsværdi, og hvilken diskonteringsrente er
i så fald anvendt?
• Hvilken rente, obligationskurs,
bidragssats og løbetid er antaget for de real-
kreditlån, der optages til finansiering af ungdomsboligerne?
• Hvilken gennemsnitlig størrelse antages ungdomsboligerne at have, og hvad
er baggrunden herfor?
•Tager den beregnede udgift til ydelsesstøtte
højde for, at beboerbetalingen i
år 31-40 efter nybyggeriet går til staten og dermed reducerer den samlede ud-
gift til ydelsesstøtte?
• Hvorfor medregner ministeren kommunernes grundkapital, eftersom denne
jo netop ikke er en merudgift, da kommunerne jo også i dag afholder grundka-
pitaltilskuddet, når kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om nybyggeri?
• Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige årlige udgift i nettonutidsværdi i
perioden 2018-2057.
• Ministeren bedes oplyse den akkumulerede og gennemsnitlige
årlige indtægt
ved at afskaffe rentefordele ved virksomhedsordningen ved forældrekøb
i perioden 2018-2057.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Transport-, Bygnings- og Boligmi-
nisteriet indhentet en udtalelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har
oplyst følgende:
B 14 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om uddybning af ministerens svar på B 14 - spørgsmål 5, til transport-, bygnings- og boligministeren
1930136_0002.png
”De
enkelte underspørgsmål besvares i den rækkefølge, de er stillet. Spørgsmål
og svar relaterer sig til besvarelsen af spørgsmål 5, ad B14.
De beregnede udgifter til ydelsesstøtte (som er angivet i tabel 1 i besvarelsen af
spørgsmål nr. 5) er i overensstemmelse med Finanslovens budgetteringspraksis
opgjort over en 40-årig periode. Udgifterne inkluderer såvel den statslige
ydelsesstøtte i projekternes 30-årige låneforløb som den efterfølgende
beboerbetaling (tilbagebetaling af ydelsesstøtte) i 10 år til staten.
I besvarelsen af spørgsmål 5 er angivet, at beregningerne i regneeksemplet er
foretaget på baggrund af FFL 2018-forudsætninger. Det gælder også den
anvendte diskonteringsrente på 4,25 pct. p.a.
Af
”Forslag til finanslov for finansåret 2018”
fremgår det i øvrigt af
anmærkningerne til § 28.81. om den anvendte
budgetteringspraksis:
”Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen anvender tilsagnsbudgettering, hvor der udgiftsføres,
når staten påtager sig forpligtelsen. Det betyder, at samtlige fremtidige udgifter
forbundet med et givet tilsagn indbudgetteres i tilsagnsåret. For de konti, hvor
der foretages en løbende støtteudbetaling, eksempelvis i forbindelse med
ydelsesbetalingen på et realkreditlån, er bevillingen fastsat på baggrund af et
nutidsværdiprincip. Princippet indebærer, at der - for det enkelte tilsagnsår
foretages en tilbagediskontering af de skønnede løbende støtteudgifter til
tilsagnstidspunktet, hvor støtten alternativt kunne være udbetalt som et
engangstilskud.”.
Herudover fremgår det under § 28.81.01 Ydelsesstøtte til almene boliger (FFL
2018), at det forudsættes, at:
”Byggerier med tilsagn i 2018 og frem belånes
med 30-årige
realkreditlån med rentetilpasning hvert 5. år.”
Bidraget på realkreditlån betales fuldt ud over huslejen, og den maksimale sats
som erfaringsmæssigt anvendes
udgør 0,27 pct. årligt af lånets hovedstol.
Regneeksemplet anvender i øvrigt følgende budgetterings-forudsætninger fra
FFL 2018:
Den effektive finanseringsrente for hele låneforløbet (RTL-5) er 3,9 pct. p.a.
Den langsigtede inflation (40 år) er 2,0 pct. p.a.
Den gennemsnitlige boligstørrelse for ungdomsboliger antages at være 43
m², hvilket svarer til den gennemsnitlige boligstørrelse for de faktiske
tilsagn til ungdomsboliger i 2015-2016.
Da de beregnede udgifter til ydelsesstøtte
i overensstemmelse med
budgetteringspraksis
er opgjort over en 40-årig periode, tages der som nævnt
højde for, at beboerbetalingen i 10 år efter, at det 30-årige realkreditlån er
afdraget, indbetales til staten.
I svaret på spørgsmål 5 antages, at der er tale om et merbyggeri på 10.000
almene ungdomsboliger. Opgørelsen af udgifterne medtager derfor de
kommunale udgifter til grundkapital.
Side 2/3
B 14 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om uddybning af ministerens svar på B 14 - spørgsmål 5, til transport-, bygnings- og boligministeren
1930136_0003.png
Side 3/3
Vedrørende spørgsmålet om nutidsværdier af betalingerne skal der gøres
opmærksom på, at der er tale om en profil (endda med skift af fortegn) over de
40 år. Et indblik i nutidsværdien af disse betalinger kan bedst gives ved at
henvise til besvarelsen af TRU alm. del. spørgsmål 606, hvor tabel 3 viser de
beregnede fremtidige betalinger af ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag for en
gennemsnitlig ungdomsbolig, der påbegyndes i 2018. Tabellen er opgjort i
årlige nutidsværdikroner i perioden 2020-2059.”
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har desuden anmodet Skatteministeriet om
bidrag til besvarelsen af delspørgsmålet vedrørende den akkumulerede og
gennemsnitlige årlige indtægt ved at afskaffe rentefordele ved
virksomhedsordningen ved forældrekøb i perioden 2018-2057.
Skatteministeriet har i den anledning oplyst følgende:
”Det
skønnes med usikkerhed, at en afskaffelse af muligheden for at anvende
virksomhedsordningen ved udlejning af en- og to-familiehuse og lejligheder til
beboelse vil medføre et merprovenu på ca. 140 mio. kr. årligt efter tilbageløb og
adfærd i varig virkning. Det svarer til vurderingen i besvarelsen SAU alm. del
363 af 19. april 2018, når der opregnes til 2019-niveau.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen