B 138 Forslag til folketingsbeslutning om børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold på anbringelsessteder.

Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2017-18
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-04-2018
1. behandlet/henvist til udvalg 23-05-2018
Beretning afgivet 13-09-2018
Ministerområde:
Børne- og Socialministeriet
Resumé:
Formålet med beslutningsforslaget er at ændre reglerne om børn og unges egenbetaling for ophold på anbringelsessteder, så anbragte børn og unge under 18 år ikke længere kan opkræves betaling af indtægter ved eget arbejde.

Udvalget afsluttede sin behandling af beslutningsforslaget ved at afgive en beretning. I beretningen opfordrede udvalget ministeren til at ændre reglerne, så anbragte børn og unge ikke længere kan opkræves betaling af indtægter ved eget arbejde. Udvalget tilkendegav samtidig, at de vil medvirke til at finde finansieringen, så en ændring af reglerne kan realiseres.