Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 134
Offentligt
1907797_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-4309
Den 7. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til B 134, forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod neonikotinoider stillet den 29. maj af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 11
”Ministeren
har i et svar på MOF alm. del - spørgsmål 671 oplyst, at Institut for Agroøkologi, Aarhus
Universitet har foretaget en opdateret beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, det vil have
hvis der ikke gives dispensation til bejdsning af rapsfrø. De erhvervsøkonomiske konsekvenser
vurderes at være ca. 25-30 mio. kr. om året i produktionstab. Det lyder umiddelbart af mange penge,
men fordeler man det tab på 177.000 ha med raps bliver det et tab på 141-169 kr. pr. ha. Mener
ministeren på den baggrund, at det har været rimeligt at sætte det produktionstab der kan være hvis
man ikke bruger neonikotinoider op som en afgørende faktor for at få dispensation”
Svar
Når Miljøstyrelsen vurderer en dispensationsansøgning sker det på baggrund af en miljø- og
sundhedsmæssig vurdering af de konkrete anvendelser, der ansøges om. Det indgår ikke direkte som
en del af beslutningsgrundlaget, hvad et evt. produktionstab vil være uden den pågældende
dispensation, men det er et element i forhold til, om det er nødvendigt at give en dispensation. I
forhold til dispensationer til bejdsning af rapsfrø med neonikotinoider er der i den angivne beregning
tale om gennemsnitstal. For de enkelte landmænd kan der være tale om tab af en hel afgrøde og
dermed store individuelle tab. Endvidere vil der på sigt være tale om betydeligt større tab, hvis der
udvikles resistens mod pyrethroider.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk