B 133 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af børn og unges mentale trivsel ved indførelsen af et klippekort til fritidsaktiviteter.

Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2017-18
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-03-2018
1. behandlet/henvist til udvalg 04-05-2018
Ministerområde:
Børne- og Socialministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget indebærer, at der inden udgangen af 2018 skal iværksættes et 2-årigt forsøg med en pulje til forebyggelse af ensomhed, stress og mental mistrivsel blandt børn og unge. Puljen skal anvendes til at tilbyde børn og unge i alderen 3-18 år, der ikke i forvejen deltager i fritidsaktiviteter, et klippekort til fritidsaktiviteter såsom dans, musik og idræt. Klippekortet skal give forældrene økonomisk hjælp og vejledning i forhold til fritidstilbud og hjælp til at skabe kontakt til relevante foreninger og lave praktiske aftaler, så barnet kan komme til at dyrke en fritidsinteresse.