Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 5429
Doknr.
497284
Dato
30-11-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 9. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 7 til beslutningsforslag nr. B 12 til økonomi- og indenrigsministe-
ren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvad er den
principielle forskel på valg til kommunal- og regionalvalg og Folketings-
valg? Er ministeren indstillet på at stille samme krav til begge valg?”
Svar:
Folketinget er den lovgivende forsamling, som vedtager landets love og statens årlige
budget. Folketinget fastsætter således de ordnede rammer for hele landet. Kommu-
nalbestyrelser træffer beslutninger, som har betydning for lokalsamfundet, og vedtager
kommunens årlige budget. Regionsrådene varetager blandt andet opgaver vedrøren-
de sygehusvæsenet og andre opgaver på regionalt niveau og vedtager regionens
årlige budget. Beslutninger truffet af kommunalbestyrelser eller regionsråd har også
stor betydning, men beslutningerne er begrænset til lokale og regionale områder.
Grundloven fastsætter, at det er en betingelse for valgret og valgbarhed til Folketinget,
at man har dansk indfødsret. Der gælder ikke efter grundloven samme betingelse om
dansk indfødsret for valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg.
EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser fastsætter nogle rammer for valgret
og valgbarhed til udlændinge ved lokale valg.
I forhold til nordiske statsborgere har Nordisk Ministerråd den 14. oktober 1975 beslut-
tet, at nordiske lande skulle indføre regler om valgret og valgbarhed til kommunale
valg, således at nordiske statsborgere, som i en mindsteperiode på højst 3 år har haft
ophold i det pågældende nordiske land, har valgret og valgbarhed på samme vilkår
som landets egne statsborgere.
Valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg for EU-statsborgere er regule-
ret i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som i artikel 22,
stk. 1, 1. pkt., fastslår, at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor
han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den med-
lemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne med-
lemsstat.
Reglerne om valgret og valgbarhed for udenlandske statsborgere til lokale valg følger
også af den europæiske konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske del-
tagelse på lokalt niveau, der blev tiltrådt af Danmark den 6. april 2000. Konventionen
gælder efter Økonomi- og Indenrigsministeriets umiddelbare vurdering alene for kom-
muner og ikke for regioner.