Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 105
Offentligt
1894114_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til B 105 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus
Nordqvist (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til B 105:
Vil nationale myndigheder kunne få adgang til sygdomsoplysninger på ansøgere i
ETIAS, og forventes disse oplysninger i så fald at måtte udveksles med andre nati-
onale myndigheder?
Svar:
Ved vurderingen af risikoen for folkesundheden anvender ETIAS-systemet nogle
specifikke risikoindikatorer til sammenligning af ansøgerens personoplysninger
med sundhedsdata fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Det Europæi-
ske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.
Hvis den nationale ETIAS-enhed under en manuel behandling af en ansøgning om
ETIAS-rejsetilladelse ikke umiddelbart kan vurdere, om en ansøger udgør en risiko
for folkesundheden, vil enheden have mulighed for at anmode ansøgeren om
yderligere oplysninger eller dokumentation.
Det er hensigten, at oplysninger, som opbevares i ETIAS-systemet, skal anvendes
til at vurdere, om en ansøger udgør en risiko for sikkerheden, ulovlig indvandring
eller folkesundheden. Grænsemyndigheders og udlændingemyndigheders adgang
til oplysninger lagret i ETIAS-systemet vil derfor også være begrænset til de oplys-
ninger, som er relevante for den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Samtidig vil udpegede nationale retshåndhævende myndigheder have ret til at
anmode om søgning i de oplysninger, der er registreret i ETIAS-systemet, med
henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger eller andre alvor-
lige strafbare handlinger.
15. maj 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 6548
413105
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
1/1