Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 105
Offentligt
1897650_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til B 105 (alm. del) efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til B 105:
Vil ministeren redegøre for debatten i Europa-Parlamentet om forslaget, herunder
beskyttelsen af personfølsomme oplysninger?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der navnlig henvises til drøftelserne mel-
lem Rådet og Europa-Parlamentet.
Den 25. april 2018 blev der opnået politisk enighed mellem Europa-Parlamentet
og Rådet om det endelige indhold af ETIAS-forordningen.
I de forudgående forhandlinger var der navnlig fem områder, hvor det var vanske-
ligt at opnå enighed. Det drejede sig om 1) i hvilket omfang busselskaber skulle
pålægges transportøransvar ved mangelfuldt tjek af ETIAS-rejsetilladelser, 2) om
det i forbindelse med afgivelsen af en ETIAS-ansøgning kan pålægges ansøgeren at
oplyse adressen for det første planlagte ophold, 3) hvad der skal ske med evt.
overskydende indtægter fra ETIAS, 4) ETIAS-komitéens mulighed for at nedstem-
me Europa-Kommissionens udkast til gennemførelsesretsakter, og 5) hvilke be-
stemmelser og hvilken beskyttelse, der skal finde anvendelse for behandlingen af
personoplysninger i ETIAS i situationer, hvor informationerne anvendes til formål,
der falder inden for anvendelsesområdet for retshåndhævelsesdirektivet ((EU)
2016/680 af 27. april 2016).
18. maj 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 5949
406989
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
1/1