Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om, at en ubetinget tidsbegrænset udvisningsdom ikke automatisk giver adgang til Danmark, når tidsperioden er udløbet.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren, værsgo.

Lad mig starte med at slå fast, at kriminelle udlændinge ikke har noget at gøre i Danmark, og det tror jeg sådan set at forslagsstillerne og jeg er meget enige om. Misbruger en udlænding sit ophold i Danmark til at begå kriminalitet, jamen så er man ganske enkelt ikke velkommen her mere. Det har derfor også fra dag et været regeringens ambition at sikre, at vi har de bedste muligheder for at udvise kriminelle udlændinge. Det er også derfor, at jeg den 28. februar i år fremsatte et lovforslag, der skal skærpe reglerne om udvisning.

Beslutningsforslaget, som vi så skal drøfte her i dag, handler ikke specifikt om udvisning, men om det indrejseforbud, der gives i forbindelse med en dom om udvisning. Forslagsstillerne foreslår konkret, at en udlænding, der er udvist af Danmark med et indrejseforbud, i en given periode ikke automatisk skal have mulighed for at vende tilbage til Danmark, når indrejseforbuddet er udløbet. Derimod skal den pågældende igennem en særlig ansøgningsprocedure.

Forslaget giver mig for det første anledning til kort at redegøre for, hvad der egentlig sker, når en udlænding udvises, for det er ikke sådan, som man jo ellers kunne forledes til at tro, når man læser det her beslutningsforslag, at en udlænding, der er blevet udvist af Danmark, blot kan vende tilbage, når indrejseforbuddet, der er blevet meddelt for en periode i forbindelse med udvisningen, er udløbet. Når en udlænding i dag udvises af Danmark, bortfalder den pågældendes visum eller opholdstilladelse, og den pågældende må ikke på ny indrejse og opholde sig her i landet, når indrejseforbuddet er udløbet, før der eventuelt etableres en ny ret hertil.

En udvist udlænding har altså ikke længere noget opholdsgrundlag i Danmark, heller ikke efter at indrejseforbuddet er udløbet. Derimod så omfattes en udvist udlænding efter indrejseforbuddets udløb af de almindelige regler for indrejse og ophold i Danmark. Det betyder også, at udlændingen skal søge om opholdstilladelse på ny, hvis den pågældende ønsker at vende tilbage til Danmark. Og i den forbindelse følger det af de gældende regler, at en udlænding ikke kan gives opholdstilladelse, f.eks. hvis udlændingen må anses for at være til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, eller hvis der er alvorlig grund til at antage, at vedkommende har begået en alvorlig ikkepolitisk forbrydelse uden for tilflugtslandet.

Så det er altså ikke sådan, at man blot kan vende tilbage til Danmark, hvis man er udvist og ens indrejseforbud er udløbet. Tværtimod er det vigtigt for mig at understrege, at man er omfattet af de samme indrejseregler og regler for opholdstilladelse, som gælder alle udlændinge. Og det omfatter altså også de såkaldte udelukkelsesregler, som jeg netop har nævnt.

Lad mig så vende mig mod den konkrete virkning af et indrejseforbud. Som nævnt betyder et indrejseforbud, at opholdstilladelsen bortfalder, og at man ikke uden tilladelse må indrejse og opholde sig i Danmark. Har man et gældende indrejseforbud, skal man altså søge om lov til at indrejse og opholde sig i Danmark, uanset hvor man kommer fra.

Jeg forstår forslaget her som et ønske om, at alle, der udvises, de facto skal have indrejseforbud for bestandig, for det er jo realiteten med det her forslag. Alle udlændinge, der udvises af Danmark, som omfattes af en særlig dispensationsadgang for at kunne indrejse i Danmark på ny, uanset hvornår det så måtte være, også selv om udlændingen i øvrigt opfylder de betingelser for indrejse og ophold, som gælder i dag, skal have indrejseforbud for bestandig. Jeg er jo sådan set enig med forslagsstillerne i, at begår man meget alvorlig kriminalitet, skal udvisningen ses som et reelt signal om, at vedkommende, der er blevet udvist, ikke længere er ønsket her i Danmark.

Men det er jo også sådan, at det allerede følger af de gældende regler. I dag er det sådan, at længden af den frihedsstraf, der bliver givet i forbindelse med en dom om udvisning, automatisk har betydning for, hvor længe et indrejseforbud gælder. Og reglerne om indrejseforbud er netop udformet sådan, at begår man meget alvorlig kriminalitet, og får man i den forbindelse en ubetinget frihedsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, jamen så er udgangspunktet altså, at man udvises med indrejseforbud for bestandig.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en udvisning skal være proportional med retten til privat- og familieliv. Og ved den vurdering spiller længden af indrejseforbud også en rolle. Vi skal selvfølgelig hele tiden se på, om vi kan gøre yderligere både for at udvise kriminelle udlændinge, der opholder sig i Danmark, og for at sikre, at kriminelle udlændinge ikke indrejser i Danmark og misbruger deres ophold til at begå kriminalitet.

Den 28. februar i år fremsatte jeg derfor også et lovforslag om skærpede regler for udvisning af kriminelle udlændinge. Lovforslaget, der bygger på de anbefalinger, som arbejdsgruppen, der var nedsat som en del af bandepakke III, kom med, skal sikre, at der i videst muligt omfang kan ske udvisning af kriminelle udlændinge. Et af elementerne i lovforslaget og en af de ting, som udvisningsarbejdsgruppen pegede på kan være med til at sikre, at der i videre omfang kan ske en udvisning, er at give domstolene mulighed for at meddele indrejseforbud af kortere varighed, end hvad der ellers følger af de gældende regler.

Det lyder måske umiddelbart mærkeligt, når målet er i videst muligt omfang at holde kriminelle udlændinge ude af Danmark, men det foreslår vi, fordi vi altså kan konstatere, at noget af det, som Menneskerettighedsdomstolen lægger vægt på i vurderingen af, om en udvisning er i strid med retten til privat- og familieliv, netop er længden af et indrejseforbud. For regeringen er sagen altså helt klar: Vi vil hellere have, at en kriminel udlænding udvises af Danmark med indrejseforbud for en kortere periode, end at den pågældende slet ikke udvises.

Så for afslutningsvis at opsummere: Jeg deler til fulde forslagsstillernes holdning til, at kriminelle udlændinge jo ikke har noget at gøre i Danmark, og jeg vil derfor også gerne kvittere for det her forslag, og for at vi kan få debatten om det her vigtige emne. Men jeg mener altså ikke, at forslaget er den rigtig vej at gå. Regeringen ser løbende på, om der er yderligere, vi kan gøre, for netop at holde kriminelle udlændinge ude af Danmark. Derfor har jeg også for nylig fremsat et lovforslag netop om skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge. Og så håber jeg selvfølgelig på, at vi kan bruge debatten her i dag til at bekræfte hinanden i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, på det her område, og at vi selvfølgelig også følger området meget, meget tæt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak til ministeren for talen. Det er rigtigt nok, at vi i fællesskab har gjort forskellige ting i forhold til at gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge eller gøre det nemmere for domstolene, og det er jo sådan set en god ting.

Det er ikke nogen hemmelighed, ministeren var også inde på det, at i Dansk Folkeparti så vi gerne, at når man var udvist, var man udvist, og så kunne man aldrig komme tilbage igen. Det ville være det bedste. Men man kunne jo også se på, om man kunne finde en eller anden form for mellemvej – og det er så spørgsmålet, om ministeren vil være indstillet på det – hvor man f.eks. sagde: Du er så udvist, det er ikke for bestandig, men du får et indrejseforbud på x antal år; når indrejseforbuddet på et tidspunkt er udløbet, kan du søge om at komme tilbage til Danmark som studerende, som familiesammenført med en i Danmark, eller hvad det nu kan være. Vil ministeren så være indstillet på undersøge, om man der ville kunne stille nogle supplerende krav i forhold til nogle, som tidligere har fået en udvisningsdom fra Danmark, så myndighederne måske kunne gå ind og vurdere, hvad de har foretaget sig i det hjemland, de har været i, om de måske har været i beskæftigelse der eller et eller andet, og lægge en ekstra vurdering ind over for udlændinge, som tidligere er blevet udvist fra Danmark, så man gør det lidt vanskeligere for dem at komme tilbage?

Ministeren.

Altså, jeg vil sige det sådan, at jeg synes, vi som udgangspunkt altid har et rigtig godt samarbejde, og det har vi også på det her felt. Men jeg er bare ikke sikker på, at det her er den rigtige vej at gå. Jeg vil sådan set hellere forsøge at gå videre ud ad den vej, som vi allerede er begyndt at betræde, og jeg synes, at det lovforslag, som blev fremsat der i februar måned, er med til det – og jeg ved godt, det ikke helt er svaret på det, hr. Martin Henriksen ønsker nu – altså at man også kan blive udvist for mindre kriminalitet for en kortere periode, hvorimod man i dag for ikke så alvorlig kriminalitet overhovedet ikke bliver udvist. For jeg synes også, det sender et meget klart signal til de mennesker, som begår kriminalitet i Danmark, om, at der ikke længere skal slet så alvorlig kriminalitet til for at blive udvist, men at det så er for en kortere periode, hvor man førhen kunne få lov til at blive her.

Hr. Martin Henriksen.

Men der er det så, jeg siger: Hvis vi er enige om, at vi synes, at når folk er udvist, ville det bedste være, hvis de forblev udvist, så er spørgsmålet bare – det kan godt være, det ikke skal være med udgangspunkt i det her forslag; det kunne også være med udgangspunkt i ministerens egne tanker, eller hvis der var nogle kloge folk i ministeriet, der havde nogle gode ideer; og det kunne også være, vi i Dansk Folkeparti eller i andre partier havde nogle andre ideer – om ministeren vil undersøge, om man kunne gøre noget, som ville gøre det vanskeligere for udlændinge, som har fået en udvisningsdom, at vende tilbage til Danmark, ikke nødvendigvis gøre det umuligt, men i det mindste bare gøre det vanskeligere?

For man kunne godt have en tanke om, at hvis nogen har fået en udvisningsdom fra Danmark og så lige pludselig ønsker at komme til Danmark som udenlandsk studerende, ville det måske være meget godt, at man kunne have en afvisningsmulighed.

Ministeren.

Jeg har det grundlæggende sådan, at jeg gerne vil diskutere alting med Dansk Folkeparti, også de ideer, som Dansk Folkeparti måtte have på det her område.

Vi siger tak til ministeren, der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går i gang med ordførerrunden, først er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Vi skal i dag behandle det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som ønsker, at personer, der er idømt ubetinget tidsbegrænset udvisning fra Danmark, ikke automatisk skal have mulighed for at vende tilbage til Danmark, når dommen er afsonet. Vi har i Socialdemokratiet læst beslutningsforslaget og bemærkningerne fra forslagsstillerne, og vi er sådan set enige i, at udvisningsdømte ikke automatisk skal have ny adgang til Danmark, men sådan opfatter vi allerede udlændingelovens § 32. Heraf fremgår det jo, at opholdstilladelse og visum inddrages ved udvisning. Dermed er dansk lovgivning allerede sådan, at udvisningsdømte skal ansøge om en ny opholdstilladelse, sådan som det ønskes af forslagsstillerne.

Vi er meget interesseret i at høre, om vi har misforstået forslagsstillerne, men umiddelbart vil vi afvise forslaget med den begrundelse, at udlændingeloven er indrettet fornuftigt på det her område.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Det, vi lægger op til fra Dansk Folkepartis side, er jo at sige: Du har fået en udvisningsdom, og du har fået et indrejseforbud på x antal år; nu er indrejseforbuddet ophørt, så du må i princippet godt rejse tilbage til Danmark og søge om at få en ny opholdstilladelse. Der vil vi gerne have, at der indføres en ny bestemmelse i udlændingelovgivningen, der gør, at myndighederne får mulighed for at afvise med den begrundelse, at man tidligere har fået en udvisningsdom fra Danmark. Det er sådan set det, vi lægger op til, og så er spørgsmålet, om ikke Socialdemokratiet synes, at det kunne være udmærket.

Ordføreren.

Det synes jeg da i hvert fald som udgangspunkt lyder som en udmærket diskussion, som vi meget gerne vil deltage i. Jeg kan ikke gennemskue, om vi støder mod nogle konventioner eller noget andet, men princippet i, at det, hvis man har begået alvorlig kriminalitet i Danmark og bliver udvist i f.eks. 8 år og man efter de 8 år søger familiesammenføring, så skal indgå som en del af vurderingen af den ansøgning, hvorvidt man tidligere har fået en udvisningsdom, synes jeg da umiddelbart lyder som noget fornuftigt noget, vi godt kunne diskutere, ja.

Vi siger tak til hr. Mattias Tesfaye og går videre til hr. Marcus Knuth, Venstre.

For mig er det vigtigt at understrege, at kriminelle udlændinge skal have klar besked om, at de ikke er velkomne i Danmark. Derudover skal vi naturligvis have en udbredt kontrol og viden om, hvilke personer der kommer til Danmark.

Som jeg ser det, er dette beslutningsforslag dog ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt. Vi har nemlig allerede gældende regler – hr. Mattias Tesfaye opsummerede dem meget fint – som betyder, at en adgang til Danmark bortfalder ved en eventuel udvisning. Derfor er det min opfattelse, at en person ikke uden den særlige tilladelse allerede efter gældende ret kan rejse ind i Danmark.

I slutningen af februar fremsatte regeringen desuden lovforslag om skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge. Med det lovforslag ønsker vi, at der skal ske udvisning i videst muligt omfang. Det her er med andre ord et område, vi allerede har fokus på. Regeringen holder hele tiden øje med, om vi har de nødvendige kontrolinstanser. Det vil vi fortsætte med, og det er årsagen til, at jeg er tryg ved det arbejde, ministeriet allerede har sat i gang tidligere i år, i februar. Derfor støtter Venstre ikke dette beslutningsforslag.

Tak til hr. Marcus Knuth. Vi går videre i ordførerrækken til fru Stine Brix, Enhedslisten.

Dansk Folkepartis liste over forslag til stramninger af udlændingelovgivningen synes uendelig. Der går ikke en arbejdsuge herinde, uden at vi behandler nye – eller gamle – forslag til stramninger fra Dansk Folkeparti. Og efterhånden som regeringen og Socialdemokratiet og i nogle tilfælde også SF begynder at støtte Dansk Folkepartis forslag, er der nye parat i skuffen – eller skulle jeg sige mappen.

Det forslag, vi behandler her, handler om personer, der har fået et indrejseforbud med en tidsbegrænsning. Dansk Folkeparti vil lave en særlig ansøgningsprocedure, så personer, der har udstået deres tidsbegrænsede indrejseforbud efter en udvisningsdom, skal ansøge om ret til at besøge Danmark igen.

Dertil er der for det første at sige, at vi i en retsstat plejer at hylde princippet om, at når en dom er udstået, er gælden til samfundet betalt. En tidsbegrænsning af et indrejseforbud mister sin mening, hvis indrejseforbuddet udstrækkes til at vare ud over tidsbegrænsningen. For det andet er det jo ikke sådan, at alverdens borgere har ret til at besøge Danmark. Danmark har i mange år håndhævet en stram visumpolitik. Hvis du er statsborger i et land, hvorfra der er asylansøgere i Danmark, er dit land kategoriseret i en særlig landegruppe, hvor der skal helt særlige grunde til, at de danske myndigheder eventuelt udsteder et visum til dig. Vi ser desværre eksempler på, at veletablerede borgere – et eksempel kunne være borgere fra Iran, som ellers ikke har nogen grunde til at søge asyl; det kan være, at de ikke har noget udestående med præstestyret; det kan være, at de har en virksomhed eller et vellønnet job i Iran – alligevel får et afslag på en ansøgning om at besøge selv nærtstående familie i Danmark.

Det billede, som forslagsstillerne tegner i bemærkningerne til forslaget, af, at Danmarks grænser er åbne for alle, og det billede af, at personer, der er udvist med tidsbegrænset indrejseforbud, automatisk kan vende tilbage til Danmark, efter at indrejseforbuddet er udløbet, har ikke så meget med virkeligheden at gøre. Hvis man er så heldig at have et EU-pas, vil man som udgangspunkt kunne rejse ind i Danmark, men i forhold til meget store dele af den tredje verden gælder en meget stram dansk visumpraksis, som jeg også sagde lige før. Derfor mener vi ikke, at der er brug for den her stramning, og Enhedslisten kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti har fremsat, handler om at indføre en ordning, der sikrer, at man efter et indrejseforbuds udløb ikke bare får automatisk adgang til Danmark. Det er Liberal Alliances klare holdning, at kriminelle udlændinge ikke har noget at gøre i Danmark. Udvises man fra Danmark, mister man også automatisk sit opholdsgrundlag i landet. Det betyder jo altså også, at udlændinge ikke bare pr. automatik kan vende tilbage til Danmark og fortsætte tilværelsen i landet, når indrejseforbuddet ophører.

Opholdstilladelse gives ikke til udlændinge, der må anses for at være en alvorlig trussel mod den offentlige orden, men det laver dog ikke om på, at der gælder de almindelige regler om indrejse i Danmark, som gælder for alle andre, når udvisningsdommen er udløbet. Men her er indrejsereglerne jo netop skruet sammen på den måde, at man, hvis man har begået meget alvorlig kriminalitet, udvises for bestandig.

I Liberal Alliance hæfter vi os ved, at det vil konflikte med Danmarks forpligtelser i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at nægte personer adgang til Danmark efter udløb af indrejseforbuddet, for det vil jo betyde, at man er blevet udvist for bestandig, og det vil ændre på det proportionelle i udvisningsdommene. Af disse grunde kan vi i Liberal Alliance ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Formålet med det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, er, at man, hvis man får en ubetinget udvisningsdom, ikke automatisk skal have adgang til Danmark, når tidsperioden er udløbet. Det vil sige, at man vil ændre reglerne for de personer, hvis dom om ubetinget tidsbegrænset udvisning af Danmark er afsonet, således at de her mennesker ikke kan vende tilbage til Danmark, men i stedet for skal ansøge herom. Som Dansk Folkeparti skriver, skal ansøgningen kunne afvises, hvis der er grunde, der taler for det. Der er ikke sådanne objektive kriterier, eksempler eller andre ting i beslutningsforslaget, der ligesom tilkendegiver, hvilken grunde det skulle være.

Helt principielt er vi i Alternativet imod det her beslutningsforslag, og det er vi, fordi vi jo har en grundsætning i det danske retssystem, nemlig at når man har afsonet sin straf, har man afsonet sin straf. Det betyder, at der ikke skal lægges alt muligt ekstra i halen på den. Og igen gør Dansk Folkeparti op med danske retsprincipper, dvs. hele grundlaget for vores demokrati, så vi kan ikke bakke det her op. Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at det kan de heller ikke.

Tak til fru Josephine Fock. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Kriminelle udlændinge skal ud, så kort kan det siges. Og det er der stort set enighed om blandt mange partier her i Folketinget. Derfor er det glædeligt, at regeringen har fremsat så mange lovforslag, som har til formål at skærpe reglerne om udvisning, så flere domme indeholder en udvisning. Der bliver udvist for få efter min smag, og er der noget, bandemedlemmer har respekt for, så er det udvisning og ikke fængselsophold, for der laver de flere bander. Derfor skal vi blive ved med at se på, hvordan vi udviser kriminelle udlændinge, indtil det kun er de allermest tungtvejende årsager, der gør, at man ikke bliver udvist ved dommen.

Nu handler det konkrete forslag ikke om selve udvisningsreglerne, men om konsekvensen af et indrejseforbud. Man ønsker, at det ikke skal være muligt umiddelbart at indrejse til Danmark igen, når indrejseforbuddet udløber. Men det er jo allerede sådan i dag, at bliver man idømt en udvisning, så bortfalder opholdstilladelse og visum. Man mister simpelt hen sin ret til lovligt ophold i Danmark, også efter et indrejseforbud er udløbet. Derfor skal man igen ansøge om ophold i Danmark på lige vilkår med alle andre.

Det, der ofte påvirker en sag om udvisning, er Danmarks internationale forpligtelser, herunder om udvisningen er proportional i forhold til forbrydelsen. Her spiller indrejseforbuddets varighed også en rolle.

Hvis vi med forslaget reelt afskaffer tidsbegrænset indrejseforbud, vil en udvisning altså rent juridisk være et stort indgreb i tiltaltes retstilstand. Det vil betyde, at domstolene vil have sværere ved at idømme udvisning på grund af Danmarks internationale forpligtelser. Så selv om jeg gerne ser, at flere kriminelle udlændinge udvises pr. definition for bestandig, så frygter jeg, at forslaget vil føre til, at domstolene vil dømme færre til udvisning, og det ønsker jeg bestemt ikke.

Derfor støtter vi ikke forslaget, men takker forslagsstillerne for at sætte fokus på den her meget vigtige problemstilling. Tak.

Tak til hr. Naser Khader. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti helst så, at når en kriminel udlænding blev udvist, var det hver gang for bestandig, sådan at hvis man var blevet dømt for kriminalitet og domstolen vurderede, at man kunne blive udvist, skulle man ikke på noget tidspunkt have mulighed for at vende tilbage til Danmark.

Sådan er reglerne jo ikke helt i dag. Nogle gange bliver man udvist for bestandig, og så må man ikke vende tilbage på noget tidspunkt. Andre gange får man en udvisningsdom, og så er det en tidsbegrænset udvisningsdom, man får, hvor man i en periode har indrejseforbud til Danmark, og i den periode må man så ikke rejse tilbage, men når perioden er udløbet, kan man sådan set godt komme tilbage til Danmark. Der så vi så helst, at det kunne man ikke. Men jeg anerkender, at flertallet herinde på Christiansborg nu er, som det er, og jeg anerkender sådan set også, at både regeringen sammen med Dansk Folkeparti og sådan set også andre partier flere gange har forsøgt at stramme op på udvisningsreglerne.

Det, vi i Dansk Folkeparti forsøger at opnå med det her, er, at vi herinde ser, om ikke vi kan blive enige om at gøre det på en ny måde og siger: Okay, reglerne er så sådan, at man i visse tilfælde får en udvisningsdom og så et indrejseforbud i en bestemt periode. Men det, vi i Dansk Folkeparti gerne vil se på, er, hvad der er af muligheder, hvis indrejseforbuddet falder bort, fordi det ikke gælder længere, og man så gerne vil tilbage til Danmark og derfor søger om at komme ind, fordi man vil studere, eller fordi man vil familiesammenføres med en, eller fordi man ønsker at komme ind som en, der ønsker at tage et arbejde i Danmark; der er jo forskellige opholdsordninger.

Vi vil altså se på, om ikke det var muligt at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovgivningen, som giver mulighed for, at myndighederne kan gå ind og vurdere, om den her person altså ville komme til at ligge samfundet urimelig meget til last, fordi vedkommende tidligere har fået en udvisningsdom i Danmark. Og jeg håber meget, at vi under udvalgsbehandlingen kan undersøge, om det vil kunne lade sig gøre. Selvfølgelig vil det kunne lade sig gøre, hvis der er flertal for det, men vi kan undersøge forskellige modeller for det.

Så det skal være ordene, og så et beskedent ønske om, at vi forhåbentlig kan finde sammen om at kigge på, om ikke vi kan gøre det bare – i visse situationer – lidt vanskeligere for kriminelle udlændinge, som er blevet udvist, at vende tilbage til Danmark.

Tak til hr. Martin Henriksen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.