Undervisningsudvalget 2017-18
B 96 Bilag 2
Offentligt
1942554_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 96
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af Undervisningsudvalget den 29. maj 2018
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetssikring af særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (stu) og oprettelse af en tilhørende overbygning til
uddannelsen
[af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. marts 2018 og
var til 1. behandling den 26. april 2018. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Undervis-
ningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, EL, ALT, RV og SF) finder,
at stu (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) er et unikt
uddannelsestilbud til unge med særlige behov. Uddannelsen
er i overvejende grad en succes blandt de unge og deres på-
rørende, hvilket en evaluering fra september 2017 også kort-
lægger.
Flertallet noterer dog, at der stadig er betydelige udfor-
dringer med stu´en, hvilket evalueringen også påpeger. Ud-
fordringerne handler bl.a. om, at både forældre og unge fin-
der det svært at overskue reglerne omkring stu, herunder
hvad man har ret til, og hvilke muligheder der eksisterer for
den enkelte unge. Der er også store forskelle på, hvordan
kommunerne forvalter tilbuddet om stu, hvilket kan betyde,
at der er stor forskel i kvaliteten på stu-tilbud fra kommune
til kommune. Evalueringen viser også, at en stor del af for-
ældrene til unge, der bruger stu-tilbud, er utilfredse med ud-
slusningen fra uddannelsen.
På baggrund af disse udfordringer finder flertallet det
nødvendigt dels at drøfte, hvordan man fremover kan sikre
en større og mere ensartet kvalitet i stu-tilbuddene, dels at
drøfte mulighederne for at oprette en overbygningsuddan-
nelse til det eksisterende stu-tilbud.
Flertallet i udvalget pålægger derfor undervisningsmini-
steren til sammen med beskæftigelsesministeren at indkalde
Folketingets partier til forhandlinger og med udgangspunkt i
beslutningsforslag nr. B 96 drøfte, hvilke tiltag der kan bi-
drage til at sikre en udvikling af stu’en og dermed imøde-
komme de udfordringer, der eksisterer på området.
Et
mindretal
i udvalget (V, LA og KF) finder, at evalue-
ringen ikke umiddelbart giver anledning til at gennemføre
større initiativer i relation til stu, idet evalueringen samlet
set peger på, at kommunerne løfter opgaven som forudsat,
og at uddannelsen er implementeret i overensstemmelse
med de politiske hensigter. Det bemærkes i den sammen-
hæng, at regeringen allerede har taget initiativ til mindre ini-
tiativer i form af en benchmarkanalyse af overgange og ud-
slusning fra stu, et best practice-katalog og en stu-portal til
brugere for at synliggøre stu-tilbud samt viden om best prac-
tice.
P.u.v.
Pernille Rosenkrantz-Theil
formand
AX021794