Tak.
Tak for debatten, og tak for de trods alt mange gode ord om vores forslag.
Når vi nu står her i dag, er det jo, fordi Dansk Folkeparti faktisk længe har haft et ønske om at udvikle og forbedre stu'en.
Vi fik sidste sommer langt om længe en evaluering af ordningen – en evaluering, som i hvert fald i mine øjne og heldigvis også i de fleste ordføreres øjne pegede på en række specifikke områder, hvor stu'en i sin nuværende form kan blive meget bedre.
Jeg skal ikke sige, at der var ret meget af det, der kom bag på mig eller Dansk Folkeparti, men det er godt at få dokumentation for udfordringerne – selv om det er skidt, at der var noget, der ikke var godt – for det giver faktisk et grundlag for, at vi kan sætte en udvikling i gang.
Det gjorde det i hvert fald for os i Dansk Folkeparti.
Vi blev helt klar på, at vi er nødt til at gøre noget.
Evalueringen sagde heldigvis også, som det også er blevet nævnt tidligere, at der er rigtig meget, som fungerer godt i stu'en, og det skal vi naturligvis ikke glemme.
Det er også vigtigt at sige, at der ud over hele landet er rigtig mange stu-tilbud, som gør det rigtig godt til glæde for de mange elever og deres familier, og også kommuner, som gør en stor indsats for at få overgangen efter stu til at lykkes.
Men hvad er det så egentlig, den her evaluering siger?
Jo, den peger på, at der jo er huller i osten, bl.a.
at kvaliteten i tilbuddene er for varierede.
Der er i dag ikke nogen regler for, hvem der kan udbyde stu.
Det er helt op til den enkelte kommune, som benytter et stu-tilbud, at vurdere, om de tror, at tilbuddet er godt nok.
Og det er jo lidt mærkeligt, for vi har kvalitetsstyring og -tilsyn på alle andre uddannelsestilbud, og vi har det på vores sociale institutioner.
Her har vi bare lige en institution, hvor vi siger:
Det går nok.
Det er ikke godt nok.
Samtidig dokumenterer evalueringen også, at tilbuddene ofte ikke er målrettet den enkeltes fremtidsperspektiv.
Ofte bliver man tilbudt det, den enkelte lokale kommune har som stu-tilbud.
Og her er der jo rent faktisk blevet behov for – på samme måde som vi netop har aftalt i den nye fgu-uddannelse – at der er en langsigtet plan for den unges udvikling og perspektiv, således at stu-tilbuddet bliver relevant i forhold til den langsigtede plan.
Hvis man som ung stu-elev har en realistisk drøm om at komme til at arbejde i landbruget, giver det ikke så meget mening, hvis man kommer på en stu, hvor det tilbud, der er, er at blive trænet i at stå i butik.
Det er muligvis i første omgang et billigere tilbud for kommunen, men i det lange løb er det spild af de offentlige ressourcer, og ikke mindst kan det være spild af flere år af den unges liv og i værste fald bryde mere ned, end det bygger ressourcer og kompetencer op.
Et andet område, der peges på i evalueringen, er overgangen til livet efter stu'en.
Dem, det går nemmest for, er dem, der på forhånd har en pension og dermed ved, hvordan deres forsørgelse er i det videre forløb.
Der, hvor der generelt er store problemer, er i forhold til de unge, der efter en afsluttet stu går over til kommunens beskæftigelsesafdeling og muligvis kommer i et ressourceforløb med forskellige afprøvninger af beskæftigelse.
Det er et område, som vi skal kunne koordinere og samordne bedre.
Der er steder i dag, hvor man godt kan finde ud af, at hvis der i løbet af en stu er fundet job hos en arbejdsgiver, som passer ind til den unges udfordringer, så kan det godt lade sig gøre at fortsætte der, uden at skulle afprøves andre steder.
Jeg ved godt, det er et område, der skal gå på tværs af ministerier, og jeg ved også, at vi fra Dansk Folkepartis side har bragt det op ovre i Beskæftigelsesministeriet, og jeg tror også, at det blev nævnt af en ordfører tidligere i dag, i forhold til at man der heldigvis er i gang med at se på, om der er nogle ting, man kan gøre.
Men det centrale er jo, at den beskæftigelsesmæssige indsats for de stu-elever, hvor det er relevant, starter i stu'en.
Der er jo ingen grund til at gøre en stu færdig, før man starter på de afprøvninger, der reelt skal bruges i forhold til f.eks.
et fleksjob eller tilsvarende.
Endelig ser vi også behov for en erhvervsrettet overbygning på stu for den gruppe af de unge, som kan profitere af det.
Her forestiller vi os så, at man tager udgangspunkt i Glad Fondens uddannelsesmodeller, som netop er lavet på grundlag af et forsøg, der er blevet lavet, og der ligger en evaluering, som siger, at det faktisk har en rigtig god effekt, og at det bringer de unge videre og tættere på et reelt erhverv.
I den sammenhæng er det selvfølgelig også vigtigt at sige – det har også været nævnt i dag – at vi lige har lavet en fgu, hvor vi jo efterfølgende har sikret, at hvis der er en stu-elev, der er færdig med sit forløb og kan profitere af at komme på en fgu, kan det også være en mulighed.
Men jeg synes, at det, jeg hører på diskussionen i dag, trods alt er en relativt bred enighed om, at her er nogle udfordringer, vi skal arbejde med.
Så kan man diskutere, hvordan vi kommer videre, men det, jeg synes er helt, helt centralt, er, at det ikke må gå i stå.
Det har været rigtig svært at få noget skabt og få regeringen med på, at vi faktisk kan gøre nogle reelle tiltag for at få det her til at lykkes.
Derfor vil jeg da arbejde på – om det så bliver med en beretning, eller om det bliver en vedtagelse her i Folketinget – at få skabt et så bredt flertal som muligt, for at vi rent faktisk kommer videre.
Og hvis regeringen ikke vil være med på det, håber jeg, at vi kan finde et flertal uden om regeringen, der i hvert fald vil sige, at det skal lade sig gøre.
Så sent som i går blev jeg interviewet af TV Glad, og det er altid en stor fornøjelse at blive interviewet af dem, for det er så livsbekræftende.
Der kom en journalist, han var uddannet via en stu, og vi diskuterede det her forslag, som vi skulle behandle i dag.
Så siger han på et tidspunkt:
Når jeg nu går på min stu og pædagogen siger, at jeg skal det og det, og jeg ikke synes, det passer med, hvad jeg skal, hvor går jeg så hen?
Så tænkte jeg lidt:
Ja, hvor gå du hen?
Du kan måske gå til din kommunalbestyrelse, du kan måske gå til mig.
Og så slog det mig bare, at den, der sidder i den situation ude i en stu, har jo ikke ressourcerne til at gå nogen steder hen.
Derfor er vi nødt til at sikre et system og sikre en kvalitet og en plan, som gør, at den enkelte unge bliver taget alvorligt i hele sit forløb, og derfor er vi nødt til at gå videre med at få forbedret stu'en, så den kommer til at virke.
Tak for ordet.