Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 96:

Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetssikring af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) og oprettelse af en tilhørende overbygning til uddannelsen.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslag B 96. Det giver os anledning til at diskutere indhold og kvalitet af en godt nok lille, men meget vigtig del af vores uddannelsestilbud, nemlig den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, også kaldet stu.

Dansk Folkeparti ønsker med forslaget at pålægge regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte de nødvendige lovforslag og gennemføre de nødvendige administrative ændringer, der kan forbedre og kvalitetssikre stu'en. Desuden ønsker Dansk Folkeparti, at vi opretter en tilhørende overbygning til uddannelsen. Regeringen kan ikke støtte forslaget.

Dansk Folkeparti begrunder forslaget med et ønske om at kvalitetssikre stu-tilbuddene og sikre mere kontinuitet og gennemskuelighed af uddannelsestilbuddene for de involverede unge og deres forældre. Forslaget skal også give stu-elever adgang til erhvervsrettet uddannelse i form af en overbygning til stu. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at der er stor lokal forskel på, hvordan stu'en bliver praktiseret i kommunerne, og at forældrene har svært ved at få overblik over mulighederne.

Stu'en er for nylig blevet evalueret. Evalueringen viser, at kommunerne løfter opgaven, som de skal, og at uddannelsen er implementeret efter de politiske hensigter. Hvis noget virker, skal der gode grunde til at ændre på det alligevel. Evalueringen viser sort på hvidt, at stu'en fungerer rundtomkring i kommunerne. Derfor ser vi i regeringen ikke grund til at ændre i rammerne for uddannelsen eller reguleringen af kommunerne eller i øvrigt gennemføre større ændringer i relation til stu. Så er der forslaget om at oprette en ny særlig kompetencegivende overbygningsuddannelse. Det mener vi ikke er en god idé, og det begrunder vi med, at de stu-elever, der kan få glæde af en anden ungdomsuddannelse, allerede i dag har muligheden.

Lige nu behandler Folketinget lovforslagene til aftalen om den nye forberedende grunduddannelse, også kaldet fgu. I denne aftale er der bl.a. lagt op til, at stu-elever efter afslutningen af stu kan målgruppevurderes til fgu. Der er også det økonomiske aspekt. En overbygningsuddannelse vil medføre betydelige merudgifter, hvis udgangspunktet for sådan en uddannelse er samme vilkår og rammer for eleverne som på den nuværende 3 årige stu-uddannelse.

Dansk Folkeparti ønsker også, at det over for kommunerne skal indskærpes, at den enkelte stu-elev skal have det tilbud, der imødekommer den enkeltes ønsker og muligheder. Hertil vil jeg understrege, at det allerede er fastsat i loven, at Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene udarbejder en individuel uddannelsesplan. Denne plan laves på baggrund af et op til 12 ugers afklaringsforløb. Det er kommunalbestyrelsen, som godkender den endelige uddannelsesplan, men hvis den unge ikke er enig i uddannelsesplanen, kan sagen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. I 2017 har nævnet kun modtaget få klager.

Samlet set mener regeringen ikke, at Dansk Folkepartis begrundelser vejer tungt nok til at ændre på stu'en, som den er i dag. Dansk Folkepartis forslag vil desuden betyde væsentlige merudgifter til stu-ordningen, udgifter, som forslagsstillerne ikke har fundet finansiering til.

Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at jeg den 27. februar holdt møde med stemmeaftalekredsen. Her aftalte vi, at ministeriet ville arbejde videre med understøttende initiativer, som kan igangsættes uden lovændringer. Initiativerne er: En benchmarkinganalyse af overgange, udslusning fra stu, et best practice-katalog og en stu-portal til elever og forældre for at synliggøre stu-tilbud og udbrede viden om best practice. På den måde har vi i fællesskab forsøgt at finde veje til at gøre noget ved de enkelte opmærksomhedspunkter, som evalueringen peger på. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Mange tak for det. Og tak for ministerens kommentarer, må jeg vel hellere sige. Jeg spekulerer over, om det er den samme evaluering, vi har læst, for når jeg læser evalueringen fra sidste sommer, læser jeg, at ja, der er ting, der fungerer godt – og heldigvis for det – men at der også er rigtig, rigtig meget, der ikke er godt nok. Der er meget stor variation i kvaliteten af de tilbud, der er rundtomkring, og det er jo ikke så underligt, for der er ikke nogen form for krav, der er ikke nogen, der kontrollerer, hvordan niveauet er – det afhænger udelukkende af, hvad kommunerne måtte ønske.

Derfor vil jeg egentlig gerne spørge ministeren, om ministeren virkelig ikke ud af evalueringen læser, at der er nogle udfordringer, som vi er nødt til at gøre noget ved i forhold til at sikre kvaliteten af de enkelte tilbud, og om vi ikke også er nødt til at sikre, at overgangene fungerer, da det jo helt tydeligt står beskrevet, at overgangen efter stu'en i meget, meget vid udstrækning ikke fungerer. Og når der ikke kommer mange klager, mon så ikke det handler om, at det her er en relativt svag gruppe, der måske ikke lige har nogen, der sørger for at klage for dem?

Ministeren

Tak. Jeg mener, at evalueringen i hovedtræk er ganske positiv over for stu-uddannelsen og også kommunernes varetagelse af den. Det er rigtigt, at der er kommunale forskelle, ligesom der i øvrigt er på mange andre uddannelser. Bl.a. er der på folkeskoleområdet, som kommunerne jo også drifter, meget, meget store forskelle, selv om de er underlagt den samme lovgivning.

Det, vi netop ønsker at gøre for at assistere kommunerne i deres arbejde med stu'en og styrke forældrenes indsigt i, hvilke muligheder der er, er jo bl.a. at lave en stu-portal, sådan at vi kan synliggøre stu-tilbud og udbrede viden om best practice, så de kommuner, som ikke har været helt lige så gode som de bedste, kan lade sig inspirere og forbedre deres praksis.

Værsgo, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo interessant, at ministeren lige nævner folkeskoleområdet, for vi sidder jo lige for tiden i en anden sammenhæng og diskuterer, hvordan vi kan lave indgreb over for de skoler, der ikke præsterer godt nok. Den diskussion vil vi aldrig komme til at få om stu'en, fordi der ikke er nogen kontrol eller nogen krav til niveauet. Vi har i aftalekredsen fået et svar fra ministeren, der beskriver, at hvis man indfører et kvalitetsniveau på det her område, vil det medføre en ekstraudgift på op mod 200 mio. kr. Er det ikke, fordi man vurderer, at tilbuddene faktisk ikke lever op til en rimelig kvalitet? For ellers var der jo ikke behov for ekstra penge.

Ministeren.

Det, der er særligt ved stu'en, er jo, at den, som det fremgår af dens fulde ordlyd, er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det vil sige, at den er individuelt tilrettelagt, og det gør det også sværere at lave nogle standarder i forhold til lige præcis den uddannelse. Så det er en uddannelse, som skal tilrettelægges til nogle unge, som har nogle særlige behov eller handicap, og det er kommunen, der sammen med familien skal gå ind og sammensætte et forløb, der passer til den enkelte unge. Det er det, der er væsentligt, men det, at det er individuelt tilrettelagt, er også noget af det, der gør det svært at lave nogle præcise standarder.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger til undervisningsministeren, så vi går videre i ordførerrækken. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Fra Socialdemokratiets side vil vi gerne anerkende Dansk Folkepartis initiativ med at fremsætte dette beslutningsforslag. Jeg synes, det er på sin plads lige at læse op fra beslutningsforslaget: »Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte de nødvendige lovforslag og gennemføre de nødvendige administrative ændringer, der kan forbedre og kvalitetssikre den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu), og oprette en tilhørende overbygning til uddannelsen.«

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er en vigtig brik i bestræbelserne på at give unge med særlige forudsætninger gode muligheder i tilværelsen. Vi har også hæftet os ved, at der i ministeriets evaluering løftes adskillige pegefingre. Det drejer sig om kommunernes uensartede brug af den særligt tilrettelagte undervisning, den manglende information om den særligt tilrettelagte undervisning og den manglende langtidsplanlægning i tilknytning til et ungt menneskes særligt tilrettelagte undervisningsforløb. Det er ærgerligt, når man kan opleve den glæde, et ungt menneske kan udtrykke ved at have nået en position, hvor hver dag byder på noget nyt, noget at stå op til, en mulighed for at udfylde en plads på arbejdsmarkedet og en mulighed for at spille hovedrollen i sin egen tilværelse og stoltheden herover.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at det her er virkeligheden, så skulle de have overværet den konference, som blev holdt, hvor LEV's KLAP-projekt blev præsenteret og fremlagt resultater af, hvor man oplevede unge mennesker, som i den grad struttede af selvtillid over at kunne udfylde en rolle i vores samfund. Personligt møder jeg på Skovsgård Hotel i det nordjyske en gruppe af disse borgere, og de har en fantastisk oplevelse på et levende traditionelt stationsbyhotel, der ellers ville være nedlagt. Hvis ikke disse borgere udfyldte rollen som tjenere, opvaskere og i andre servicefunktioner, ville det ikke være en mulighed, og de ville ikke have en god dagligdag med noget at stå op til. Ligeledes oplever jeg, at lokalområdets glæde over stadig at have et hotel som ramme om fødselsdage og andre familiære mærkedage er markant.

Konklusionen er, at vi som samfund går glip af god energi og glæde ved ikke at sikre, at en stu-uddannelse når helt i mål. Således støtter vi intentionerne bag beslutningsforslaget, og vi medvirker gerne til at finde et fælles grundlag for at sikre dette gennem en beretning i udvalget. Når det gælder det økonomiske, vil vi gerne have noget mere sikker grund under fødderne end en bemærkning om, at omkostnings- og finansieringsbehovet for kvalitetssikringssystemet og stu-overbygningen tages op forud for finanslovsforhandlingerne for 2019 og frem, og derfor kan vi ikke stemme for, men vi medvirker altså gerne til en beretning i udvalget.

Tak. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for støtten, og tak for tilsagnet om at indgå i det videre arbejde. Når vi fra Dansk Folkepartis side siger, at vi gerne vil finde midlerne til det her i forbindelse med finansloven, handler det jo om, at når vi har stået imod skattelettelser af forskellig art, er det for at etablere et råderum, som man kan bruge til det, der er rigtig, rigtig vigtigt. Derfor er finansieringen lagt an på den måde.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvordan Socialdemokratiet vil gå ind i og sikre, at vi også får gjort noget ved det her. For man siger, at vi ikke lige har helt styr på økonomien. Nej, det har vi jo ikke, før vi har besluttet at gå videre med at finde ud af, hvad der så skal ske. Så hvordan forestiller Socialdemokratiet sig, at vi kommer videre med at få det her til at ske inden alt for lang tid?

Værsgo.

Jamen jeg skal bare sige, at der skal lidt håndfast tilsagn til fra den regering, der bliver pålagt at tage den her opgave til sig, om, at den regering også vil finde økonomien til det. For det er jo det, der er situationen. Desværre er det sådan, at vi ikke bliver inviteret med til finanslovsforhandlingerne. Så vi vil gerne være sikre på, at vi ikke bruger nogle penge, som ikke er til rådighed. Og det er såmænd bare det, vi giver udtryk for. Og stærkere er det ikke, ud over at vi jo støtter intentionerne bag forslaget.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men så vil jeg gerne have bekræftet, at Socialdemokratiet vil bakke op om, at det her skal der afsættes penge til i det omfang, Socialdemokratiet får magt til det – hvis vi tager det med som en del af det, vi vil bruge råderummet til – fordi det her er så vigtigt.

Værsgo.

Jamen det, jeg har givet tilsagn om i dag, er, at vi gerne medvirker til en beretning i Undervisningsudvalget med henblik på at sikre de intentioner, som Dansk Folkeparti har givet udtryk for. Det er vi helt indstillet på. Men der er jo desværre ikke tradition for, at vi bliver inddraget i de nuværende finanslovsforhandlinger, og det må vi jo så se på hvordan vi håndterer, set fra et udvalgsperspektiv, når vi gerne vil nå frem til målet.

Tak. Så er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for imødekommelsen i forhold til intentionerne. Jeg vil godt fortsætte lidt med det spørgsmål, som min kollega stillede om det økonomiske i det her netop i forhold til råderummet. Ordførerens argumentation er, at man ikke deltager i finanslovsforhandlingerne, men hvis man er enig i, at det her er vigtigt, og at det vil man gerne være med til, så kan man vel også være med til at sige, at det skal finansieres i forhold til råderummet.

Værsgo.

Med sådan en lidt frisk bemærkning kunne jeg jo sige, at de partier, der har medvirket til at køre grønthøsteren hen over de offentlige budgetter med 2 pct., kunne lade være med at sætte grønthøsteren til 2 pct., men sætte den på en lavere procentsats.

Fru Karina Adsbøl.

Det synes jeg ikke er helt rimeligt, for jeg tror da nok, at Socialdemokratiet stod i spidsen for budgetloven dengang.

Jeg vil godt spørge, hvor ordføreren vil være med til at finde nogle penge, hvis man gerne vil være med til at fuldføre det her forslag, som er vigtigt for rigtig mange mennesker, og som der også er mange mennesker der ønsker – ordføreren nævnte selv bl.a. den konference, der var, men jeg kan også nævne det satspuljeprojekt, vi satte i gang for netop at lave et forsøg med en overbygning, som jo har haft rigtig, rigtig gode resultater.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at Dansk Folkeparti skal være lidt tilbageholdende, i forhold til at vi sådan taler os væk fra hinanden på det her område. Jeg har givet et klart tilsagn om, at vi gerne vil medvirke til at opfylde intentionerne bag det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Den samlede finanslov er jo et noget broget kludetæppe, som skal sættes sammen på forskellig vis, og der er jeg bare ikke i stand til på nuværende tidspunkt at sige, hvor det er, pengene skal prioriteres.

Jeg kan sige, at vi fra socialdemokratisk side jo har lagt vægt på at prioritere velfærd frem for skattelettelser, og det er så en af de overvejelser, som Dansk Folkeparti også må gøre sig, altså om de er med på velfærdsdagsordenen eller de er med på skattelettelsesdagsordenen.

Tak for det. Så går vi videre til den næste ordfører, som er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Vi behandler her et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti, og jeg må starte med at sige, at Venstre kommer til at stemme imod forslaget. Men jeg vil også sige, at vi i Venstre er fuldstændig enige med forslagsstillerne i mange af de ting, som også er skrevet ind i beslutningsforslaget.

Det med at sikre en god kvalitet i stu'en og for den sags skyld også, at der er gennemskuelighed, er noget af det, som også betyder rigtig meget for os. Elever på stu'en og deres forældre står nemlig tit i den situation, at der er store udfordringer, og jeg mener egentlig også, at de fortjener, at systemet hjælper dem så godt på vej som overhovedet muligt. Både som Venstres børne- og undervisningsordfører, men også som mor er det noget af det, som ligger mig rigtig meget på sinde. Så jeg er sådan set rigtig glad for, at Dansk Folkeparti nu fremsætter det her forslag, fordi vi så også får muligheden for at diskutere det her i Folketingssalen i dag.

Det er regeringens vurdering, at de konkrete forslag, som Dansk Folkeparti kommer med i dette beslutningsforslag, måske ikke er helt gennemregnet; i hvert fald har jeg ikke kunnet finde noget om, hvad det egentlig vil koste. Det er nok noget af det, som får mig til at sige, at det jo bl.a. også er derfor, at vi er nødt til afvise beslutningsforslaget.

Noget af det, som ministeren også var inde på, og som jeg også gerne vil understrege, er, at regeringen jo har fremført nogle ting i forlængelse af evalueringen, som man vil tage fat på, så der bliver en øget gennemsigtighed. Det er i hvert fald noget af det, som jeg mener er vigtigt at følge til dørs, både af hensyn til de unge mennesker selv, men måske også især af hensyn til deres hjælpere, som jo ofte er deres familie; altså så der på en eller anden måde bliver en større gennemsigtighed i forhold til de forskellige tilbud, der er rundt omkring i landet.

Med disse ord vil jeg slutte med at sige, at vi desværre ikke kan stemme for beslutningsforslaget her. Og så har jeg også lovet at hilse fra De Konservative, som desværre var nødt til at gå, og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg synes, det er beklageligt, at ordføreren siger, at Venstre ikke kan støtte forslaget. Jeg ved, at ordføreren er meget optaget af området, og jeg kan også høre, at der trods alt er en vis anerkendelse af, at der er nogle problemstillinger på det her område, som skal løses.

Så kan man selvfølgelig putte det ind under, at vi ikke lige helt i detaljer ved præcis, hvad det her kommer til at koste. Derfor vil jeg egentlig gerne spørge ordføreren: Hvad skulle der justeres på i det her forslag, for at Venstre kunne stemme for forslaget, når man nu egentlig er enig i intentionerne, enig i delelementerne? Jamen hvad skulle vi så justere på, for at vi havde Venstre med os på det her?

Ordføreren.

Åh, det ville jeg synes var rigtig vanskeligt at skulle stå og remse op her i Folketingssalen i dag, altså hvad der helt nøjagtig så skulle til, for at vi kunne stemme ja. Men jeg vil i hvert fald sige, at det havde været et godt skridt på vejen, hvis man også havde indsigt i, hvad tingene i det hele taget ville koste. For det er jo klart, at sådan, som det er fremstillet her i dag, så synes jeg det for mig i hvert fald er vanskeligt at gennemskue, hvad det kan løbe op i, bl.a. sådan en ting som det, der bliver foreslået, nemlig at lave en overbygningsuddannelse. Hvad skal der til af kroner for at få det til at hænge sammen?

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nu står vi også med regeringens og ministerens udspil til kredsen, som man meget kan sige er nogle tiltag, man godt kan lave for at synliggøre nogle ting, men det er ikke noget, der reelt griber ind og gør noget ved kvaliteten af tilbuddet – det tror jeg også ordføreren er enig med mig i. Men kunne man så forestille sig, at man pålagde regeringen at udarbejde de her modeller og lave nogle beregninger på, hvad det vil koste? Og så tager man stilling, når man har beskrivelsen af, hvordan vi sikrer kvaliteten, hvordan vi sikrer overgangen, hvordan vi sikrer en overbygning på det her, altså når vi ved, hvad det koster – og så kan vi vedtage det på det tidspunkt.

Ordføreren.

Altså, nu synes jeg ikke lige, det er min opgave her at komme med rigtig gode ideer til Dansk Folkepartis ordfører, i forhold til hvilke spørgsmål osv. han eventuelt kunne stille til ministeren. Jeg kan kun sige, at det her betyder rigtig meget for os i Venstre, og det betyder rigtig meget for mig som ordfører, at vi får sikret en god kvalitet, og at vi fortsat også understøtter stu'en.

Evalueringen påpegede jo nogle forskellige ting, men jeg vil også gerne her til slut sige, at der heldigvis også var rigtig mange gode ting i evalueringen. Jeg siger ikke, at vi dermed når i mål, men det er jo formentlig et område, vi skal blive ved med at følge tæt.

Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der synes jeg at ordføreren modsiger sig selv, når det her er virkelig vigtigt for ordføreren, netop i forhold til at sikre kvaliteten, men også i forhold til at kigge på en overbygning af stu'en. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Hvad må det koste at investere i mennesker? Hvad må det koste at investere i mennesker, som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse?

Værsgo.

Jeg mener ikke, at man på den måde kan pege på et bestemt beløb og sige, at så er det det, man skal investere, for det er også vidt forskelligt fra menneske til menneske. Noget af det, som jeg i hvert fald mener er rigtig vigtigt, er, at vi sikrer nogle bedre overgange, også når man er færdig med stu'en; at vi sikrer, at væsentlig flere unge kommer i gang med enten beskæftigelse eller en form for uddannelse. Der vil jeg sige, at Venstres beskæftigelsesminister heldigvis netop har taget fat på den del, hvilket forhåbentlig også kommer til at hjælpe rigtig mange af de unge mennesker med særlige behov til at få et job og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er nogle af de ting, som jeg synes er vigtige at fremhæve her i salen i dag, for der er jo ikke meget ved som ung at få et stu-bevis, hvis man ikke kommer videre i systemet.

Værsgo, fru Karina Adsbøl.

Så er der lyd igennem! Jamen det her beslutningsforslag handler netop om det med en overbygning og det med at sikre kvalitet i stu'en. Derfor siger jeg bare til ordføreren: Det må da være svært for ordføreren at stå og være imod sådan et fantastisk beslutningsforslag, som er fremsat her fra Dansk Folkepartis side, netop når ordføreren siger, at det her er vigtigt for ordføreren. Derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå ordførerens begrundelse. For det her beslutningsforslag handler netop om det, som ordføreren taler om, nemlig at sikre kvalitet og sikre overgange.

Værsgo.

Men det kan man jo gøre på flere forskellige måder. Som jeg nævnte for lidt siden, synes jeg faktisk, at noget af det, som vores beskæftigelsesminister har taget fat på, er noget af det, som er vigtigt at vi tager fat på. Jeg har selv haft beskæftigelsesministeren med på besøg i skåneafdelingen i LEGO, hvor man netop har taget fat på, hvordan man kan hjælpe unge mennesker, som har fået en stu-uddannelse. Så mange steder rundtomkring i landet er man i gang med at sikre bedre overgange imellem stu og beskæftigelse. Jeg siger bare, at det i beslutningsforslaget, som handler om at lave en overbygningsuddannelse, måske er noget, jeg ikke er helt enig i. Det er ikke nødvendigvis den rette vej at gå, og det er derfor, jeg kommer til at sige nej til det her beslutningsforslag.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Min frygt er lidt, at stu-evalueringen går i glemmebogen. Vi lavede den og fandt ud af, at der var nogle problemer, på trods af at det er en god uddannelse, vi har fået skabt her, og så bliver der aldrig rigtig gjort noget ved det, og om et års tid kommer der et folketingsvalg, og så forsvinder det lidt i glemslen.

Så havde jeg egentlig tænkt, at lige det her nok sandsynligvis var et område, hvor vi kunne blive enige om at gøre i hvert fald nogle ting. Nu hørte jeg ordføreren lægge meget vægt på den her overbygningsuddannelse, som jo uden tvivl koster nogle penge, men der er også en del af beslutningsforslagets forslag, som det sandsynligvis ikke koster særlig meget at gennemføre, hvis det overhovedet koster noget. Så kunne ordføreren være med på at lave en eller anden form for beretning, hvor man måske gennemfører nogle af de ting, der ikke koster penge, eller som minimum sikrer, at vi tager en forhandling om det her eller en runde om det her, så det ikke går i glemmebogen?

Værsgo.

Jeg kan i hvert fald love SF's ordfører, at det her ikke kommer til at gå i min glemmebog. Det er noget af det, som betyder rigtig meget for mig, så det er noget af det, der ligger øverst på mit skrivebord. Jeg vil ikke her og nu stå og love forskellige ting, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg rigtig gerne vil være med til også at arbejde videre på det her område, og det har jeg også tilkendegivet over for Dansk Folkepartis ordfører.

Hr. Jacob Mark.

Nu handler det her forslag jo også om at give overblik over de muligheder, de unge har, og så ville jeg egentlig gerne have et overblik over vores muligheder, hvis vi gerne vil diskutere det her. Så hvad forestiller ordføreren sig? Ordføreren siger, at det ligger øverst på bordet, men hvornår tænker ordføreren så at vi kunne tage den debat – et eller andet sted, hvor ordføreren tænker det skal være?

Ordføreren.

Jeg kan starte med at sige, at SF's ordfører altid er velkommen til en kop kaffe og en snak på mit kontor. Ellers kan jeg også sige, at det selvfølgelig kræver, at ministeren inviterer inden for til en eventuel videre drøftelse.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Når man læser den evaluering af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, som blev offentliggjort i september sidste år, så tænker jeg, at man sidder tilbage med et indtryk af, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er en succes. Det er også de meldinger, jeg får, og som jeg er sikker på andre ordførere får, når man taler med dem, der er involveret, dem, der er tæt på den, altså handicaporganisationerne. Vi har fået en uddannelse, som eleverne, børnene og de unge, er glade for, og som deres pårørende er rigtig glade for. Derfor synes jeg, det er vigtigt – og jeg hører heller ikke andet – at vi generelt siger, at her har vi fået lavet et fremragende uddannelsestilbud til en gruppe, der tidligere ikke havde noget.

Når det er sagt, synes jeg, det er vigtigt at bemærke, at evalueringen jo også peger på forhold, hvor der er brug for justeringer. Det handler måske på mange måder om forhold, som kan reguleres på det lokale niveau, men jeg synes også, at det er en rigtig god idé, at vi får kigget på, hvor det kan være muligt at forbedre de nationalt fastlagte rammer.

Når vi ser på evalueringen, kan vi konstatere, at der er meget store forskelle på, hvordan uddannelsen håndteres fra kommune til kommune. Vi kan se, at der er meget betydelige forskelle på omkostningerne pr. elev. Man kan ikke automatisk opgøre et kvalitetsniveau, for det kan være meget forskellige grupper af elever, man har i den pågældende kommune, men alligevel giver det i hvert fald mig en ret tydelig fornemmelse af, at der er store forskelle på den kvalitet, der er i uddannelsen i den enkelte kommune. Man kan sige, at det jo er forskelle, som er interessante, set i lyset af, at der ikke er et fungerende tilsyn med uddannelsen. Så jeg synes, at et af de elementer, det kunne være rigtig fornuftigt at få kigget på, var, om vi kunne finde en form for tilsynsmodel, som garanterer, at der er en rimelig kvalitet i uddannelsen i al den forskellighed, den må have, i forhold til hvilke målgrupper den helt konkret retter sig mod på det enkelte tilbud.

Så kan vi også se på evalueringen, at udslusningen fra uddannelsen ikke er problemfri. Når vi ser på, hvad forældrene har svaret i evalueringen, så siger hver fjerde af forældrene, eller lige knap – 24 pct. er det vist – at de er utilfredse med udslusningen, og derfor vil det være en god idé at få set nærmere på, hvad der kan gøres på det område. Kan der arbejdes med udvikling af kontaktpersonordninger? Kan der lægges nogle klare rammer, f.eks. i form af udarbejdelse af en form for udslusningsbekendtgørelse? Der kan være adskillige muligheder.

Det er endelig også mit indtryk, at hvis man spørger de unge og i hvert fald de pårørende, er der en meget klar melding om, at der er brug for noget efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse; der er behov for en form for overbygning.

Så alt i alt vil jeg sige, at samtidig med at vi kan glæde os over, at vi har fået lavet et rigtig godt uddannelsestilbud, så bør vi, hvis vi vil have respekt for de meldinger, der kommer fra interessenterne på området, gå ind og kigge på, hvilke ændringer vi kan foretage. På den baggrund kan vi i Enhedslisten helt klart støtte det forslag, der ligger fra Dansk Folkeparti. Det vil vi stemme for, hvis det bringes til afstemning her i salen. Skulle det være sådan, at Dansk Folkeparti vurderer, at en beretningsmulighed ville bringe det videre frem – det skal jeg ikke blande mig i; jeg vil helt støtte den vurdering, der kommer fra Dansk Folkeparti, hvad det angår – så medvirker vi meget gerne til en beretning, hvis det er det, der kan drive udviklingen frem på en fornuftig og ordentlig måde.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Mange tak. Det forslag, som vi behandler her, er fremsat af Dansk Folkeparti og handler om en lidt overset del af vores uddannelsesvæsen, nemlig stu, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Dansk Folkeparti lægger i beslutningsforslaget op til at kvalitetssikre stu-tilbuddene for at sikre kontinuitet og gennemskuelighed for de involverede og de unges forældre. Stu'en er for nylig blevet evalueret, og evalueringen peger på, at kommunerne løfter opgaven ganske godt, og at uddannelsen er blevet implementeret efter hensigten. Derfor mener vi i Liberal Alliance ikke, at det giver mening at ændre på stu'en i sin nuværende form.

Dansk Folkeparti foreslår derudover at oprette en tilhørende overbygning til uddannelsen, et forslag, som forslagsstillerne ikke har fundet nogen finansiering til. I Liberal Alliance noterer vi os, at der i aftalen om den nye forberedende grunduddannelse er lagt op til, at stu-elever efter afslutningen af stu kan målgruppevurderes til fgu i stedet for.

På den baggrund kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Der er en kommentar. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for det. Det er jo så Liberal Alliance, der siger det samme, som ministeren sagde. Det, jeg kan undre mig en lille smule over, og som jeg kan glæde mig over at de fleste andre ordførere anerkender, er, at evalueringen peger på nogle problemstillinger. Liberal Alliance kan åbenbart ikke se, at der er nogen problemstillinger i den her uddannelse. Vi har en uddannelse, hvor der ikke er nogen former for kvalitetskontrol. På alle andre områder, alle uddannelsesinstitutioner, sociale institutioner osv., er der former for kontrol og tilsyn, der sikrer, at kvaliteten er i orden. Vil Liberal Alliance ikke medgive, at det er mærkeligt, at vi har sådan en lille uddannelse for nogle af de svageste i samfundet, som vi ikke sikrer kvaliteten på?

Ordføreren.

Jeg vil medgive, at der er nuancer i den evaluering, som er blevet lavet af det. Det synes jeg også at ministeren tilkendegav. Men jeg synes også, at det er værd at anerkende, at det kan være vanskeligt at lave en generel evaluering på noget, som er så skræddersyet, som er så individuelt lavet til den enkelte borger. Så kan man jo kigge på, at der er noget, der tyder på, at der er nogle kommuner, der løfter den her opgave bedre end andre kommuner. Og der er det selvfølgelig helt oplagt at kigge på, om man på en eller anden måde kan sikre, at de kommuner, som løfter opgaven godt, inspirerer de kommuner, som løfter opgaven mindre godt.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det kan godt være, at det ikke er den nemmeste løsning lige at lave en kvalitetsstyring. Omvendt tænker jeg, at vi har kvalitetsmodeller på vores sociale institutioner, vi har et tilsyn, som fungerer, og vi sidder lige i øjeblikket og diskuterer på folkeskoleområdet, hvordan vi kommer efter skoler, der ikke gør det godt nok. Hvordan skal vi sikre, at vi kan komme efter de stu-tilbud, der ikke gør det godt nok?

Ordføreren.

Jeg synes lidt, at spørgeren tegner et billede af, at stu'en generelt ikke fungerer godt. Det er simpelt hen ikke et billede, jeg kan genkende eller er enig i. Jeg synes heller ikke, det er det, der står i den evaluering, som man lavede af den. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal sætte ind de steder, hvor der er problemer, og der mener jeg at det helt oplagte jo selvfølgelig er, at dem, som stadig væk har noget at lære, lærer af dem, som faktisk gør det rigtig fint.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag. I Alternativet er vi meget optaget af, at Danmarks unge får et godt uddannelsesforløb, som er meningsfuldt for den enkelte. Og den her særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, stu, er jo et tilbud til unge med særlige behov, som er skabt for at sikre, at de her unge kan deltage i et uddannelsesforløb, som passer til deres udgangspunkt og ønsker. Undervisningsministeriets evaluering af ordningen har vist, at der er plads til forbedringer, og dette arbejde er Alternativet helt klar på at deltage i.

Vi er enige i, at det skal indskærpes over for kommunen, at det er kommunens ansvar at oplyse og orientere forældre og elever om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og dens muligheder. Det er vigtigt, at kommunerne forstår, at det er elevens behov og ønsker, der skal stå i centrum, og at eleven skal præsenteres for et tilbud, som matcher det. Elever med særlige behov skal selvfølgelig også have valgmuligheder og valgfrihed, når det kommer til uddannelse. Vi er ligeledes enige i, at der skal kigges på, hvordan man kan støtte elever med særlige behov over i et meningsfuldt voksenliv efter endt stu-uddannelse. Derfor synes vi, det er en rigtig god idé at oprette en overbygning på uddannelsen, så de elever, der ønsker at videreuddanne sig, også får mulighed for det.

Derfor vil jeg gerne igen takke Dansk Folkeparti for det, som vi synes er et særdeles konstruktivt forslag, og vi bakker op om det. Og som en tidligere ordfører fra Enhedslisten gjorde opmærksom på, kan man, hvis Dansk Folkeparti skulle ønske det, lave en beretning, og det er vi også med på.

Tak til ordføreren. Den radikale ordfører er her ikke, og så er den næste ordfører hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Stu'en, som er den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, er ret unik. Den bygger på tanken om, at uanset hvilken type ungt menneske du er, uanset hvor du kommer fra, hvad du kan, eller hvad du ikke kan, tror vi på, at du skal et eller andet, og vi tror på, at man skal have en eller anden form for mening i sit liv. Stu'en er sådan en helt særlig type uddannelse, som mennesker fra andre lande kommer til Danmark for at se hvordan og hvorfor vi har skabt. Læser man evalueringen og spørger dem, der ligesom oplever stu'en, er den også en succes. Vi har i Folketinget fået skabt et rigtig godt uddannelsestilbud, og dem, der driver det, gør det langt de fleste steder på en måde, der er rigtig god for de unge. Uddannelsen gør dem mere selvhjulpne, og den gør dem mindre ensomme.

Nogle gange har jeg ment, at der har været lidt rigelig fokus på, at de unge på stu'en skulle i beskæftigelse efter færdiggørelse af den. Faktisk – og det mener jeg også står i formålet for stu'en – var det primære formål at give de unge mening i livet, men også gøre, at de kunne få en meningsfuld tilværelse efter stu'en, når de kom ud på den anden side, og det synes jeg fortsat er det vigtigste ved stu'en.

Evalueringen viser, at der er en række problemer, og det er også det, Dansk Folkeparti beskriver i partiets beslutningsforslag; både at det er uoverskueligt for både forældre og unge, hvad reglerne for stu egentlig er, hvad man har ret til, og hvilke muligheder man har. Og for nogle af de unge, som har rigtig ondt i livet, er det bare rigtig, rigtig vigtigt, at vi gør det helt tydeligt, hvad mulighederne for dem er. Det kan vi lære noget af.

Vi har lært, at overgangsudfordringen er massiv. Altså, når man kommer ind i så beskyttet et forløb med helt særligt tilrettelagt uddannelse, er det at komme ud på den anden side, hvor der ikke rigtig er noget, hvor man nogle gange endda kan blive kastebold i kommunen, faktisk ret skræmmende. Vi skal ikke acceptere, at de unge står i den situation, hvor de overlades til sig selv. Man kan gøre flere forskellige ting. Man kan lave en overbygningsuddannelse, som Dansk Folkeparti har foreslået, og jeg har også hørt, at der er nogle i sektoren, der mener, at der skal laves sådan en hel udslusningsbekendtgørelse, hvor man siger, hvad mulighederne skal være for de her unge, eller at der skal laves et særligt tilrettelagt jobforløb. Ligesom man har en særligt tilrettelagt uddannelse, kunne der for de enkelte unge, som måske kunne komme i job eller i beskyttet beskæftigelse, laves et særligt tilrettelagt jobforløb. Jeg synes, det er vigtigt at arbejde videre med, at de unge er forskellige, så det også skal være forskellige muligheder. For nogle vil uddannelsen måske ikke være den rigtige, om end jeg synes, det er en god idé.

Så mener jeg, der er brug for mere viden om de unges frafald. Der er 25 pct. af dem, der starter på stu'en, som ikke gennemfører. Vi ved, det er en sårbar ungegruppe, men vi ved ikke, hvor de går hen. Det skal vi heller ikke acceptere, så det skal vi finde ud af. Endelig, som også fylder meget i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, skal vi sikre kvaliteten på uddannelsesinstitutioner, og selv om jeg mener, at der er rigtig, rigtig mange gode stu-tilbud, er det altså også nogle steder lidt en jungle, hvor det er meget forskellige typer uddannelsesinstitutioner, og jeg mener godt, man kan skærpe både kvalitets- og godkendelseskravene til de her uddannelsesinstitutioner. Det er jo også noget af det, Dansk Folkeparti er inde på.

Så alt i alt er jeg og SF meget optaget af, at stu'en ikke går i glemmebogen, særlig ikke på et tidspunkt, hvor man lige har lavet en ny fgu-uddannelse, som risikerer at tage rigtig meget af kommunernes fokus, og hvor man måske nogle steder vil spekulere i, hvad der er det billigste tilbud, i stedet for hvad der er det bedste tilbud for de unge. Så jeg mener også, vi er nødt til at overvåge den udvikling, der vil være her.

Vi kan godt støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men jeg vil dog sige, at hvis SF må komme med en anbefaling, så er det nok i virkeligheden, at man laver en beretning og forsøger at samle bred tilslutning til at få lavet nogle af de her ændringer, for jeg oplever egentlig, at alle partier har en interesse i det, og jeg tror, det kunne være interessant at få inddraget sektoren. Det er en ret samlet sektor på det her område, og de har nogle fælles forslag, så at få inddraget dem i det arbejde og se, om ikke vi kan finde ud af noget, kunne være interessant. Evalueringen må i hvert fald ikke bare blive glemt, og derfor er det et rigtig godt beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Tak for debatten, og tak for de trods alt mange gode ord om vores forslag. Når vi nu står her i dag, er det jo, fordi Dansk Folkeparti faktisk længe har haft et ønske om at udvikle og forbedre stu'en. Vi fik sidste sommer langt om længe en evaluering af ordningen – en evaluering, som i hvert fald i mine øjne og heldigvis også i de fleste ordføreres øjne pegede på en række specifikke områder, hvor stu'en i sin nuværende form kan blive meget bedre. Jeg skal ikke sige, at der var ret meget af det, der kom bag på mig eller Dansk Folkeparti, men det er godt at få dokumentation for udfordringerne – selv om det er skidt, at der var noget, der ikke var godt – for det giver faktisk et grundlag for, at vi kan sætte en udvikling i gang. Det gjorde det i hvert fald for os i Dansk Folkeparti. Vi blev helt klar på, at vi er nødt til at gøre noget.

Evalueringen sagde heldigvis også, som det også er blevet nævnt tidligere, at der er rigtig meget, som fungerer godt i stu'en, og det skal vi naturligvis ikke glemme. Det er også vigtigt at sige, at der ud over hele landet er rigtig mange stu-tilbud, som gør det rigtig godt til glæde for de mange elever og deres familier, og også kommuner, som gør en stor indsats for at få overgangen efter stu til at lykkes. Men hvad er det så egentlig, den her evaluering siger? Jo, den peger på, at der jo er huller i osten, bl.a. at kvaliteten i tilbuddene er for varierede. Der er i dag ikke nogen regler for, hvem der kan udbyde stu. Det er helt op til den enkelte kommune, som benytter et stu-tilbud, at vurdere, om de tror, at tilbuddet er godt nok. Og det er jo lidt mærkeligt, for vi har kvalitetsstyring og -tilsyn på alle andre uddannelsestilbud, og vi har det på vores sociale institutioner. Her har vi bare lige en institution, hvor vi siger: Det går nok. Det er ikke godt nok.

Samtidig dokumenterer evalueringen også, at tilbuddene ofte ikke er målrettet den enkeltes fremtidsperspektiv. Ofte bliver man tilbudt det, den enkelte lokale kommune har som stu-tilbud. Og her er der jo rent faktisk blevet behov for – på samme måde som vi netop har aftalt i den nye fgu-uddannelse – at der er en langsigtet plan for den unges udvikling og perspektiv, således at stu-tilbuddet bliver relevant i forhold til den langsigtede plan. Hvis man som ung stu-elev har en realistisk drøm om at komme til at arbejde i landbruget, giver det ikke så meget mening, hvis man kommer på en stu, hvor det tilbud, der er, er at blive trænet i at stå i butik. Det er muligvis i første omgang et billigere tilbud for kommunen, men i det lange løb er det spild af de offentlige ressourcer, og ikke mindst kan det være spild af flere år af den unges liv og i værste fald bryde mere ned, end det bygger ressourcer og kompetencer op.

Et andet område, der peges på i evalueringen, er overgangen til livet efter stu'en. Dem, det går nemmest for, er dem, der på forhånd har en pension og dermed ved, hvordan deres forsørgelse er i det videre forløb. Der, hvor der generelt er store problemer, er i forhold til de unge, der efter en afsluttet stu går over til kommunens beskæftigelsesafdeling og muligvis kommer i et ressourceforløb med forskellige afprøvninger af beskæftigelse. Det er et område, som vi skal kunne koordinere og samordne bedre. Der er steder i dag, hvor man godt kan finde ud af, at hvis der i løbet af en stu er fundet job hos en arbejdsgiver, som passer ind til den unges udfordringer, så kan det godt lade sig gøre at fortsætte der, uden at skulle afprøves andre steder.

Jeg ved godt, det er et område, der skal gå på tværs af ministerier, og jeg ved også, at vi fra Dansk Folkepartis side har bragt det op ovre i Beskæftigelsesministeriet, og jeg tror også, at det blev nævnt af en ordfører tidligere i dag, i forhold til at man der heldigvis er i gang med at se på, om der er nogle ting, man kan gøre. Men det centrale er jo, at den beskæftigelsesmæssige indsats for de stu-elever, hvor det er relevant, starter i stu'en. Der er jo ingen grund til at gøre en stu færdig, før man starter på de afprøvninger, der reelt skal bruges i forhold til f.eks. et fleksjob eller tilsvarende.

Endelig ser vi også behov for en erhvervsrettet overbygning på stu for den gruppe af de unge, som kan profitere af det. Her forestiller vi os så, at man tager udgangspunkt i Glad Fondens uddannelsesmodeller, som netop er lavet på grundlag af et forsøg, der er blevet lavet, og der ligger en evaluering, som siger, at det faktisk har en rigtig god effekt, og at det bringer de unge videre og tættere på et reelt erhverv. I den sammenhæng er det selvfølgelig også vigtigt at sige – det har også været nævnt i dag – at vi lige har lavet en fgu, hvor vi jo efterfølgende har sikret, at hvis der er en stu-elev, der er færdig med sit forløb og kan profitere af at komme på en fgu, kan det også være en mulighed.

Men jeg synes, at det, jeg hører på diskussionen i dag, trods alt er en relativt bred enighed om, at her er nogle udfordringer, vi skal arbejde med. Så kan man diskutere, hvordan vi kommer videre, men det, jeg synes er helt, helt centralt, er, at det ikke må gå i stå. Det har været rigtig svært at få noget skabt og få regeringen med på, at vi faktisk kan gøre nogle reelle tiltag for at få det her til at lykkes. Derfor vil jeg da arbejde på – om det så bliver med en beretning, eller om det bliver en vedtagelse her i Folketinget – at få skabt et så bredt flertal som muligt, for at vi rent faktisk kommer videre. Og hvis regeringen ikke vil være med på det, håber jeg, at vi kan finde et flertal uden om regeringen, der i hvert fald vil sige, at det skal lade sig gøre.

Så sent som i går blev jeg interviewet af TV Glad, og det er altid en stor fornøjelse at blive interviewet af dem, for det er så livsbekræftende. Der kom en journalist, han var uddannet via en stu, og vi diskuterede det her forslag, som vi skulle behandle i dag. Så siger han på et tidspunkt: Når jeg nu går på min stu og pædagogen siger, at jeg skal det og det, og jeg ikke synes, det passer med, hvad jeg skal, hvor går jeg så hen? Så tænkte jeg lidt: Ja, hvor gå du hen? Du kan måske gå til din kommunalbestyrelse, du kan måske gå til mig. Og så slog det mig bare, at den, der sidder i den situation ude i en stu, har jo ikke ressourcerne til at gå nogen steder hen. Derfor er vi nødt til at sikre et system og sikre en kvalitet og en plan, som gør, at den enkelte unge bliver taget alvorligt i hele sit forløb, og derfor er vi nødt til at gå videre med at få forbedret stu'en, så den kommer til at virke.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Da jeg synes, at vi skal starte på en frisk efter frokostpausen, udsætter jeg mødet. Det genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:51).