Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 94:

Forslag til folketingsbeslutning om betaling efter indbrud.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi byder velkommen til justitsministeren.

Tak. Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti går ud på, at indbrudstyve fremover skal pålægges at betale for udbedring af de skader, de forvolder under indbrud, herunder skal indbrudstyve pålægges at betale for efterfølgende tyverisikring af det sted, hvor indbrudstyven har skaffet sig adgang til boligen. De foreslåede sanktioner skal ifølge forslagsstillerne gælde ved siden af de almindelige strafferetlige sanktioner.

Indbrudskriminalitet er en alvorlig forbrydelse, som frarøver helt almindelige mennesker den tryghed og sikkerhed, som er og skal være forbundet med hjemmet. Man berøres meget kraftigt af at blive udsat for tyveri i sit eget hjem og kan blive efterladt med en frygt, der er svær at slippe igen. Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser med stor alvor på indbrudskriminalitet, og derfor fremsatte vi også sidste år et lovforslag om en ny og selvstændig bestemmelse i straffeloven om indbrudstyveri. Det blev vedtaget af Folketinget i december sidste år. Med en selvstændig indbrudsparagraf i straffeloven markerer vi forbrydelsens alvor, og vi sender samtidig et klart signal om, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre former for tyveri såsom simpelt lommetyveri, cykeltyveri eller lignende. Samtidig skærpede vi straffen med en tredjedel for indbrudstyveri begået, mens beboerne var hjemme.

Indbrud i privat beboelse er desuden et prioriteret indsatsområde for politiet. Rigspolitiet har på den baggrund lanceret en flerårig national operativ strategi om indsatsen mod indbrud i privat beboelse. Politiet skal bl.a. sikre en mere efterretnings- og analysebaseret tilgang til bekæmpelse af indbrudskriminalitet og en øget teknologisk understøttelse i efterforskningen deraf.

I 2017 blev der desuden etableret to særlige efterforskningsfællesskaber, Særlig Efterforskning Øst og Vest, med henblik på at styrke indsatsen mod navnlig den organiserede indbrudskriminalitet. Samtidig har vi set et tydeligt fald i antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse over de seneste år. I 2016 var antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse på det laveste niveau siden 2007, og den positive tendens ser ud til at fortsætte. Det faldende anmeldelsestal betyder imidlertid ikke, at vi på nogen måde skal slippe grebet om indbrudskriminelle. Derfor er det også min forventning, at politiet fastholder og løbende tilpasser indsatsen mod indbrud, så det netop ikke er risikoen værd for indbrudstyvene.

Lad mig nu vende mig mod beslutningsforslaget og den del, der handler om, at en indbrudstyv skal pålægges at betale for udbedring af de skader, tyven har forvoldt under indbruddet. Som erstatningsreglerne er i dag, kan man pålægges at betale erstatning for skader, man forvolder på andre mennesker eller deres ting, hvis skaden er forvoldt med vilje eller ved uforsvarlig adfærd. Det gælder naturligvis også for den indbrudstyv, der slår en rude itu for at skaffe sig adgang til en bolig. En boligejer, der har været udsat for indbrud, vil oftest gå til sit forsikringsselskab og få dækket skaderne ved indbruddet. Som reglerne er i dag, er den skadevoldende tyv dog erstatningsansvarlig, selv om skaderne er dækket af en tingforsikring, f.eks. en indboforsikring, hvis skaden er forvoldt med vilje eller ved groft uforsvarlig adfærd.

Der er jo næppe tvivl om, at en tyv, der forvolder skade under et indbrud, vil kunne siges at have udvist i hvert fald groft uforsvarlig adfærd. Forsikringsselskabet, der ofte i første omgang har dækket skaderne, kan derfor rette kravet videre mod indbrudstyven. Og det kan f.eks. ske i forbindelse med straffesagen mod den pågældende. Boligejeren eller dennes forsikringsselskab, hvis selskabet har dækket skaden, kan så anmode om, at kravet behandles i forbindelse med straffesagen. Boligejeren eller vedkommendes forsikringsselskab undgår derved besværet ved selv at skulle anlægge en civilsag. Så vi har allerede regler, der pålægger indbrudstyve at betale erstatning for det økonomiske tab, der er lidt.

Så vil jeg vende mig mod den del af forslaget, der handler om betaling for efterfølgende indbrudssikring. Man må forstå beslutningsforslaget sådan, at indbrudstyve pålægges en ekstra straf eller erstatning, der går ud over det økonomiske tab, der er lidt, og det kan vi ikke støtte. Jeg forstår forslaget sådan, at der lægges op til, at der alene skal ske indbrudssikring det sted, tyven er brudt ind, f.eks. en kælderdør, og ikke af boligen som helhed. Det er tvivlsomt, om den form for indbrudssikring vil have en effektiv præventiv virkning. Men en sådan begrænset indbrudssikring af et enkelt vindue eller en enkelt dør kan jo næppe heller i praksis forhindre nye indbrud – så kan tyven jo vælge at trænge ind et andet sted i boligen, hvor der endnu ikke er foretaget sikring.

Så har regeringen også det synspunkt, at vi ønsker at fastholde dansk rets udgangspunkt, altså at der kun kan ydes erstatning, hvis der er et faktisk økonomisk tab og ikke som her, hvor det faktisk er en tillægsstraf eller en overerstatning, eller hvordan man nu kan supplere det. Og derfor kan vi ikke støtte forslaget

Tak til ministeren. Der er par korte bemærkninger fra forslagsstillerne, og i første omgang er det fra fru Karina Due, Dansk Folkeparti. ( Karina Due (DF): Jeg har ikke bedt om ordet).

Så tager vi hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. For nogen tid siden, nej, det er noget tid siden, lancerede regeringen en indbrudspakke, som er gået igennem i Folketinget, og jeg vil høre, om regeringen har planer om at foretage nye initiativer på det her område.

Altså i forhold til hvor højt besunget den indbrudspakke og de initiativer, der lå i den, var, så er den, tror jeg godt man kan sige, lidt tynd, men det er jo også i en tid, hvor antallet af indbrud er faldende, og det er selvfølgelig dejligt, men vi har stadig væk et ønske om, at der sættes ind over for det. Så hvis man afviser det her, vil jeg høre ministeren, om der kommer noget nyt fra regeringen om det her, altså om indbrud, og om, hvordan man har tænkt sig at håndtere de sager fremadrettet. Tak.

Ministeren.

Vi har ikke noget på tapetet lige nu af den grund, at det blev vedtaget i december, og nu er vi i april. Så vi vil først godt lige se det virke. Men det er klart, at vi hele tiden følger det, og virker tingene ikke efter hensigten, skal jeg ikke være den, der holder mig tilbage med kigge på nye initiativer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren for dagens indsats, i hvert fald i den her omgang. Og vi siger velkommen til hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det forslag, vi behandler her, handler jo bl.a. om betaling efter indbrud, og justitsministeren har igen på meget fin vis redegjort for indholdet af det. Der er ingen tvivl om, at er man udsat for indbrud, er det selvfølgelig dybt krænkende. Det er det ikke bare at få sit hjem gennemrodet og stjålet sine værdifulde genstande, som jo altså ofte er genstande, som har en stor affektionsværdi, men som offer føler man sig også krænket. Og jeg tror, at når man har prøvet det og man åbner skuffen og ser, at nu er der noget mere, der er væk, så bliver man mindet om, hvor krænkende et indbrud rent faktisk er. Derfor er der behov for konstant at have fokus på, hvad vi kan gøre for at sikre, at antallet af indbrud falder, og at efterforskningen er så effektiv som overhovedet muligt.

Hvad skal målet være med indsatsen mod indbrud? Der er Socialdemokratiets holdning meget klar: Et indbrud er et for meget. Men spørgsmålet er, om indholdet af det her beslutningsforslag så også er det rigtige. Vi har lavet en række tiltag på tværs af regeringsskiftet; den nuværende regering har gjort det; den tidligere regering har gjort det. Og her kommer der så et forslag om at indføre en tillægsstraf, hvor gerningsmanden pålægges en økonomisk straf, som indebærer et krav om betaling for eksempelvis en ny og bedre sikret dør til offeret. Man kan sige, at det så skal være en del af svaret på, hvordan gerningsmanden lader være med at begå indbrud igen. Jeg er ikke helt sikker på, at det forholder sig sådan, ikke mindst når man ser på, hvem det er, der begår indbrud. Så er det sjældent, at de her folk begår bare et indbrud og så tænker sig bedre om, næste gang de begår indbrud.

Derfor skal vi måske prøve at kigge lidt andre steder hen. Og virkeligheden er jo den, at selv om vi ser et fald i antallet af indbrud – og det er meget glædeligt, og det tror jeg i høj grad kan tilskrives de rigtig mange initiativer, vi har taget, og politiets dygtige arbejde med det – er der andre lande, som minder meget om os, som har en langt lavere indbrudsrate. Det er en diskussion, vi har haft før, men det handler jo om, om man kan stille krav til sikringen af boligen. Det gør man i andre lande, og resultatet er jo meget, meget klart, at antallet af indbrud ligger langt lavere, end det gør i Danmark.

Det har vi som sagt diskuteret mange gange. Jeg synes – og vi synes i Socialdemokratiet – at vi skal have en fornyet diskussion af det. Jeg er helt sikker på, at det ikke nødvendigvis betyder, at boligejere kommer til at stå over for voldsomme regninger og højere priser for vinduer og døre og andet. Jeg er helt sikker på, at hvis man får en konstruktiv dialog, eksempelvis med forsikringsselskaberne, er det noget, som de vil tage alvorligt. Og så kan man få en dialog ad den vej.

Men virkeligheden er den, at jeg tror, det er den type af initiativer, vi skal til at diskutere, hvis vi for alvor skal have antallet af indbrud bragt dramatisk ned. Og det er der behov for. For vi har i bred enighed skærpet straffen, og vi har etableret en selvstændig indbrudsparagraf, og derfor er det også, at Socialdemokratiet mener, at vi nok så gerne vil se flere initiativer i den retning. Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi har for øje, at selv om vi har vedtaget mange ændringer, ligger vi stadig væk på et højt niveau, og der er behov for ikke mindst at se på, hvordan vi kan styrke forebyggelsen af indbrud. Og der er sikringen af boligen et afgørende svar på det.

Med de ord erklærer Socialdemokratiet sig enig i, at vi skal se på, hvad vi kan gøre for at få antallet af nedbrud ned; et indbrud er et for meget. Men Socialdemokratiet kan altså ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Jeg synes faktisk, at ordføreren særlig i slutningen af ordførertalen er inde på noget, der er spændende, og det går på indbrudssikring. Det er noget, vi har diskuteret i denne valgperiode, og det endte jo med, at forslaget om indbrudssikring blev stemt ned. Det var også derfor, at jeg tænkte, at Socialdemokratiet burde være ellevilde efter at vedtage netop det her forslag, for det åbner jo for en flig af muligheden for, at man kan få det afprøvet under danske forhold. Man kan tilmed få nogle kriminelle til at betale for det, og de bedste til at finde ud af, hvor det er nemmest at bryde ind i et hus, må netop være dem, der har erfaringen med det. Så i princippet kan jeg ikke forstå, at Socialdemokratiet ikke slår til og siger, at det her er en oplagt mulighed for Socialdemokratiet for at prøve at se, om den politik, som man selv har foreslået i Folketingssalen, har en reel effekt.

Ordføreren

Det tvivler vi på at det her forslag vil have. Hvis man ser på, hvem der begår indbrud, tvivler jeg også på, at det har en voldsom præventiv effekt, hvis de en gang får lov til at betale for en ny lås eller hoveddør. Det tror jeg desværre ikke rigtig på. Det, jeg tror kunne have en stor effekt, var, hvis man kunne sikre den pågældende hoveddør, så det tog længere tid for dem at komme ind. Det er det, vi har set har givet de store resultater på indbrudsstatistikken i andre lande. Det synes jeg at vi skulle prøve at tage en fornyet diskussion af. Hvis det, Dansk Folkeparti siger, er, at man er klar til at se på det, tror jeg – og det er altså helt alvorligt og seriøst ment – virkelig, vi kan få bragt antallet af indbrud ned.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Indledningsvis skal jeg nævne, at jeg tillige taler på vegne af hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti; for et lille parti er det ikke nemt at være alle de steder, hvor der foregår noget, her i huset.

Forslaget vedrører forskellige forhold omkring indbrud, og jeg skal da medgive med det samme, at indbrud ikke er noget, vi kan negligere i Danmark. Vi ligger, så vidt jeg erindrer, på andenpladsen lige efter Grækenland i det forholdsmæssige antal af indbrud i Europa. Det er en kedelig placering, og man kan jo ikke undlade at undre sig over, hvad det er, der eksempelvis kan få østeuropæiske bander til at rejse temmelig langt og igennem det velhavende Tyskland for at komme til Danmark. Det kunne jo indikere, at vi måske skulle gøre noget ved indbrud, og det gør regeringen så også. Som justitsministeren har nævnt, kommer der en særlig indbrudspakke og hvad deraf følger, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her.

Forslaget her indebærer jo to forhold. Det indebærer for det første det forhold, at man ud over de strafferetlige sanktioner skal pålægge indbrudstyve at bekoste udbedring af de skader, de har forvoldt under indbruddet, og den nødvendige sikring af boligen. Jeg må i den forbindelse sige, at vi jo har et system her i Danmark, der siger, at når en indbrudstyv bliver dømt, får han sin straf. Han får ikke bare straffen, men i ni ud af ti tilfælde vil der jo ud over straffebestemmelsen i dommen stå det civilretlige krav, altså hvad han skal betale. Det fremgår af retsplejeloven, at man kan nedlægge det krav under sagen, og det bliver selvfølgelig nedlagt i de her situationer.

Men at man så skal til at betale mere end det tab, husejeren har lidt – altså dels får man straffen, dels skal man betale tabet – eksempelvis i form af en indbrudssikring af huset strider i hvert fald mod de sædvanlige erstatnings- og strafferetlige principper, som vi har her i Danmark. Jeg ville ikke have spor imod, at bøden var højere, hvis det er en bøde, der takseres, eller straffen var højere, men så skal vi kalde det, hvad det er. Vi kan ikke sådan trylle et tab, som erstatningsretligt gøres gældende, til pludselig at blive endnu større – det ville i hvert fald stride imod sædvanlig erstatningsret her i kongeriget.

Nu tror jeg så ikke, at vi helt behøver at få grå hår i hovedet over det her problem i relation til tab og tyvens forpligtelse til at erstatte og tyvens forpligtelse til at betale for ekstra sikring af boligen. Jeg tror ikke, der er en ud af tusind tyve, der har betalt. Det er i hvert fald mit løselige gæt. De fleste er desværre fra udlandet, og der tror jeg det er helt umuligt at komme igennem med noget krav, og for så vidt angår danskere, der begår indbrud i Danmark, kan jeg slet ikke forestille mig, at der er noget at komme efter.

Så på det foreliggende grundlag må jeg sige, at Venstre desværre ikke kan støtte forslaget.

Det var klar og tydelig tale, som ikke førte til nogle spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Jeg kan på en måde godt forstå, at det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti taler til retsfølelsen. Når man har haft et indbrud, kan jeg godt forstå, at man ligesom for at tilfredsstille sin retsfølelse gerne vil pålægge en indbrudstyv endnu mere straf. Jeg er bare ikke sikker på, at det hjælper. Hr. Morten Bødskov var også inde på det. Det her kommer ikke til at virke præventivt, tror jeg. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at en indbrudstyv jo allerede vil have fået sin straf, og derfra gælder det så om at resocialisere indbrudstyven, sådan at det ikke sker igen. Det tror jeg bliver gjort sværere med det her forslag, for hvis indbrudstyven har været straffet eller har været fængslet, vil vedkommende jo have mistet noget indtægt og har haft svært ved at tjene penge. Og hvis man så pålægger den her indbrudstyv en yderligere gæld, vil det blive sværere at resocialisere vedkommende.

Derudover mener vi heller ikke, at det her forslag i øvrigt lever op til de almindelige strafferetlige og erstatningsretlige principper, så vi kan ikke støtte det.

Der var ikke nogen, der er ønsket korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Rosa Lund og går videre til fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Mange tak. I Liberal Alliance mener vi ikke, at Dansk Folkepartis forslag om at pålægge indbrudstyven at betale for indbrudssikring er den rigtige vej at gå. Vi mener, at der er langt mere effektive og meningsfulde måder at komme indbrudskriminalitet til livs på. I Liberal Alliance glæder vi os eksempelvis over regeringens udspil mod indbrud i folks private hjem, som blev lanceret for et års tid siden. Der ligger mange gode elementer i udspillet, f.eks. det her med at indsætte en selvstændig paragraf i straffeloven, der omhandler indbrudskriminalitet, ligesom vi besluttede os for at skærpe straffen for indbrud begået, mens der er nogen hjemme, med en tredjedel.

I Liberal Alliance hæfter vi os også ved Rigspolitiets offentliggjorte strategi for indsatsen mod indbrud i private hjem. I den strategi beskrives det, hvordan man vil arbejde målrettet for et reduceret antal af indbrud i privat beboelse, opklare flere indbrud og styrke indsatsen mod hælerne. Regeringen gør en stor indsats for at bekæmpe og reducere indbrudskriminalitet, og i Liberal Alliance kan vi altså ikke støtte Dansk Folkepartis forslag.

Der er ikke korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi skal drøfte Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning om betaling efter indbrud. Dansk Folkeparti ønsker at pålægge indbrudstyven ud over de strafferetlige sanktioner ligeledes at bekoste en udbedring af de skader, man har forvoldt under indbruddet, og så efterfølgende betale for den nødvendige sikring af boligen.

Det er jo sådan i dag, at når en indbrudstyv bliver dømt, kan man blive pålagt et erstatningsansvar, og det vil sige at blive påkrævet at betale erstatning for de skader, man har forvoldt. Så den del af beslutningsforslaget har jeg i virkeligheden lidt svært ved at forstå.

Så er der den anden del af beslutningsforslaget, som handler om, at indbrudstyven skal betale efterfølgende for den nødvendige sikring af boligen, og det kan da være et tiltalende forslag. Man kan jo så sige, at det i hvert fald er en ekstra form for straf, der pålægges den pågældende. Nu har jeg sådan dykket lidt ned i, hvor meget staten egentlig får hjem af f.eks. sagsomkostningerne, når man lægger sag an mod en indbrudstyv, og jeg kan sige, at det er en tredjedel af gælden, som staten ikke får hjem, og jeg ser nok det her lidt som sådan et slag i luften. For jeg tror, man plukker hår af en skaldet, om man så må sige. Altså, jeg tror, det vil være vanskeligt at finde pengene hos de pågældende til at betale for en efterfølgende indbrudssikring af det sted, de har været.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det jo ikke nødvendigvis skal afholde en fra at forsøge det, men vi tror i Alternativet ikke, det er den rigtige vej at gå på den her måde. Vi tror snarere på det, som Liberal Alliances ordfører også nævnte, altså Rigspolitiets meget direkte indsats i øjeblikket over for indbrudstyve, og hvordan vi styrker det, og det, at folk sikrer deres hjem ved nybyggeri og ombygning i forhold til at sikre vinduer og døre osv. Men der er ingen tvivl om, at det er rigtig ubehageligt at få et indbrud i sit hjem. Det tror jeg alle dem, der har prøvet det, eller kender nogen der har prøvet det, ved. Så på den måde er det et positivt forslag, men desværre kan Alternativet ikke bakke det op

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Selvfølgelig skal man erstatte ting, man har ødelagt, om det så er en dør eller en vase, når man har begået indbrud, og det bliver opklaret. Desværre er der jo rigtig mange indbrud, der ikke bliver opklaret, men forslaget om, at man så også lige skal bidrage med en alarmsikring af huset eller en helt ny type dør, mener jeg både er et brud med den måde, vi normalt håndterer de her sager på, men det er måske altså også meget svært at administrere og måske heller ikke helt fair.

Det er jo ikke, fordi det på nogen som helst måde kan forsvares at begå indbrud, men det er jo også derfor, at man både bliver bedt om at give erstatning, men jo som regel også får en frihedsstraf. Det er selvfølgelig helt fair, men at man også pludselig skal stå for, at der bliver installeret alarmsystem og lavet særlige døre, kan vi ikke lige se for os og synes heller ikke det er helt rimeligt, uden så overhovedet at forsvare indbrudstyve. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og da jeg ikke ser nogen ordfører fra SF, går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for bemærkningerne og det samme til ministeren. Fru Zenia Stampe sagde det jo ret godt: at det her var en ny kurs, hvis man ville det her, for at straffe indbrudstyve hårdere. Jeg synes også, at det for nogle af partierne i Folketingssalen er – det burde det være – en spændende kurs, fordi det her jo alt andet lige vil betyde, at den vej, som nogle partier gerne vil gå med hensyn til indbrudssikring, kunne man få prøvet gradvist af og se, om det havde den her ønskede effekt, som der jo jævnligt er diskussioner om i Folketingssalen om det har.

Der er ingen tvivl om, at det er utrolig grænseoverskridende at have et indbrud, særlig hvis man er hjemme, særlig hvis ens ting bliver gennemrodet, ødelagt, og der måske er meget personlige ting, der bliver gået igennem. Der er ingen tvivl om, at det er noget, der virkelig sætter sig hårdt i mennesker, og derfor var det også glædeligt, da regeringen lancerede sin indbrudspakke tidligere i den her folketingssamling for at sikre, at der bliver slået hårdere ned på de her indbrudstyve.

Men jeg må også bare sige, at jeg ikke nødvendigvis tror, at det, man besluttede i indbrudspakken, var nok. Jeg tror, det er vigtigt, at vi bliver ved med at afsøge det og gå nye veje for at sikre, at der simpelt hen bliver slået hårdt ned på indbrudstyve, og det her var så vores forslag til noget, man kunne gøre, hvis man havde et ønske om at gå en ny vej. Det er der så tilsyneladende ikke noget flertal for i Folketinget.

Det er rigtigt, at vi har skærpet straffen. Der har været fokus på hæleriet og på, hvordan politiet skal sørge for at få opklaringsprocenten presset op, og det er alt sammen fine initiativer. Der er en diskussion om sikring, som hr. Morten Bødskov rejste. Det er måske en diskussion, vi skal tage igen på et tidspunkt. Det vil vi være friske på, særlig hvis Socialdemokratiet har nogle nye tal på området, som måske kunne give en ny vinkel i den her diskussion.

Men der er heller ingen tvivl om, at det bedste middel mod indbrud efter vores mening vil være en markant stærkere grænsekontrol. Hvis vi kigger historisk på antallet af indbrud igennem de sidste 20 år, ser vi altså en eksplosion i antallet af indbrud, efter at man har indlemmet en række østlande i Schengen – en eksplosion. Det skaber jo altså en bølge, hvor man har nået toppen, og hvor vi kan se at antallet er begyndt at falde igen, og det er selvfølgelig glædeligt. Men der er ingen tvivl om, at østudvidelsen har skabt massive problemer på det her område. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jamen det er vedrørende den sidste bemærkning om grænsekontrol, så jeg vil bare spørge, om hr. Peter Kofod Poulsen er klar over, at antallet af indbrud faktisk steg, da regeringen indførte grænsekontrollen.

Ordføreren.

Hvis man kigger tilbage og i et længere perspektiv går 20 år tilbage og ser på, hvornår indbruddene er foregået, hvor mange indbrud der er pr. år, ser man, at i det år, hvor man indlemmer en stribe østeuropæiske lande i EU, eksploderer antallet af indbrud. Det kan kun forklares ved det. Så er det rigtigt, at der er forskydninger fra år til år, men den samlede tendens er, at da man indlemmer de her lande i Schengen, ser man en eksplosion i antallet; så kan der være udsving fra år til år, der kan være ganske små udsving, men set 20 år tilbage, er det den helt klare tendens. Det tror jeg slet ikke der kan herske tvivl om.

Fru Zenia Stampe til sin anden korte bemærkning.

Ja, og samtidig ved vi jo, at det, der virkelig virker i forhold til at nedbringe antallet af indbrud, er risikoen for opklaring. Det er klart, at opklaringsrisikoen bliver lidt mindre, når politiet står og hilser folk velkommen, når de kommer ind over grænsen, hvor de i stedet for skulle forfølge dem de 50 km op i Jylland og gribe dem i at begå indbrud eller skulle bruge tiden på at efterforske indbruddene. Det er jo også en konsekvens af grænsekontrollen, at politiet ikke har tid til at opklare og efterforske de her sager, og det er bl.a. det, der gør det attraktivt at begå indbrud i Danmark.

Ordføreren.

Det er fuldstændig forkert. Nu gør vi jo begge dele. Der er stadig væk de her baglandspatruljer, som fru Zenia Stampe henviser til. Der er skærpet kontrol, i forhold til hvad der var tidligere, og så er vi i gang med en stor styrkelse af Dansk Politi. Og jeg spørger bare: Hvad skete der dengang, da fru Zenia Stampe og vennerne havde magten i det her land? Man skar på antallet af politibetjente, en fuldstændig katastrofal beslutning – altså, fuldstændig katastrofal. Vi har et ønske om at gå i den stik modsatte retning, fordi vi ønsker, at der skal være politibetjente nok til at tage sig af vores grænser, til at tage sig af indbrud, men også nok til at tage sig af rigtig mange andre ting, for Danmark skal selvfølgelig være et trygt land.

Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Så vidt jeg kan se, er der heller ikke andre, der ønsker ordet, og da det er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.