Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
B 90
Offentligt
1881074_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 22. marts 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
B 90
Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive
affald.
Af uddannelses- og forskningsministeren
Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere henvendelse af 21. marts 2018 fra NOAH Friends of
the Earth Denmark, jf. B 90
bilag 2?
Svar
Jeg er naturligvis glad for den generelle opbakning fra NOAH Friends of the Earth
til regeringens forslag til folketingsbeslutning. Pressemeddelelsen giver mig der-
udover anledning til at kommentere på spørgsmålet om oprettelse af en atomaf-
faldsfond.
En atomaffaldsfond er en relevant konstruktion, hvis der findes en national atom-
energisektor, der kan bidrage til fonden, f.eks. gennem en afgift på elektricitet
produceret ved anvendelse af atomkraft. Dette er ikke situationen i Danmark.
I Danmark er det staten i sin egenskab af driftsherre for Dansk Dekommissione-
ring og tidligere Forskningscenter Risø, der er ejer af det radioaktive affald. Derfor
vil en langsigtet løsning skulle finansieres af staten ud fra princippet om, at af-
faldsproducenten skal rydde op efter sig selv.
Dette betyder, at finansieringen skal foregå over de årlige bevillingslove. Det er
der taget højde for i beslutningsforslaget, hvor udgifterne til den langsigtede løs-
ning frem til og med 2122 udgør ca. 22 mio. kr. i gennemsnit per år, inklusive for-
rentning og afskrivning.
Eftersom en langsigtet løsning vil blive dimensioneret til opbevaring og slutdepo-
nering af det forventede fremtidige radioaktive affald fra sundhedsvæsen, industri
og forskning, vil løsningen også komme fremtidige generationer til gode.
16. april 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/017644-02
Side 1/2
B 90 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-18 fra NOAH Friends of the Earth Denmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1881074_0002.png
Med det foreslåede udgiftsniveau er det regeringens opfattelse, at fremtidige ge-
nerationer ikke bliver pålagt en urimelig økonomisk byrde ved gennemførelse af
forslaget til folketingsbeslutning.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side2/2