B 89 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvor stor en del af det samlede provenutab på 5,7 mia. kr. ved en forhøjelse af cigaretafgiften svarende til en gennemsnitlig købspris på 90 kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
B 89
Offentligt

Skatteudvalget 2017-18

B 89 endeligt svar på spørgsmål 5

Offentligt

26. juni 2018

J.nr. 2018 - 1795

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 31. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Marlene Borst Hansen (RV).

Karsten Lauritzen

/ Kristina Astrup Blomquist

B 89 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvor stor en del af det samlede provenutab på 5,7 mia. kr. ved en forhøjelse af cigaretafgiften svarende til en gennemsnitlig købspris på 90 kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren uddybe det empiriske belæg for svaret på spørgsmål 1, hvor ministeren an-

tager, at en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil medføre et mindsket arbejdsudbud set i

lyset af, at forskning har vist, at de dårlige helbredseffekter af rygning medfører, at folk er

mere syge i deres arbejdsliv og i gennemsnit arbejder mindre i løbet af deres arbejdsliv?

Svar

Skatteministeriet har netop offentliggjort

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018,

der belyser for-

skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter

på nydelsesmidler. I

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018

indgår bl.a. også en ny analyse af ar-

bejdsudbudsvirkningen ved en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak.

På baggrund af analysen er skønnet for selvfinansieringsgraden forbundet med den af-

ledte arbejdsudbudsvirkning af en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak ændret fra

ca. 4 pct. til ca. -7 pct. Det betyder, at en forhøjelse af cigaretafgifterne nu skønnes at in-

debære en positiv arbejdsudbudsvirkning, hvor der tidligere har været forudsat en negativ

arbejdsudbudsvirkning. Analysen beskrives nærmere nedenfor.

Afgifter, som pålægges forbruget, virker som en indirekte skat på arbejdsindkomst og på-

virker derfor arbejdsudbuddet, ligesom indkomstskatterne. Virkningen på arbejdsudbud-

det af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel at svare til virkningen af en tilsva-

rende ændring af indkomstskatterne, som påvirker fordelingen af befolkningens købekraft

på samme måde.

I forbindelse med de økonomiske ministeriers effektvurderinger af ændrede afgifter anta-

ges ofte, at ændringer i en generel afgift

–

som fx momsen

–

har nogenlunde samme virk-

ning på familiernes købekraft og samme afledte arbejdsudbudsvirkning som en ændring i

arbejdsmarkedsbidraget. Det afspejler, at en ændring i arbejdsmarkedsbidraget påvirker

lave og høje disponible indkomster

–

herunder både lønindkomster og overførselsind-

komster

–

relativt lige meget, og således har nogenlunde de samme fordelingsmæssige

egenskaber som momsen.

En ændring af satsen for arbejdsmarkedsbidraget skønnes at indebære en selvfinansie-

ringsgrad på ca. 4 pct. (via afledte effekter på arbejdsudbuddet). Denne selvfinansierings-

grad anvendes typisk som mål for de afledte arbejdsudbudsvirkninger af

generelle

afgiftsæn-

dringer.

Ændringer i

specifikke

afgifter kan dog have en anden virkning på købekraften på tværs af

befolkningen. Analysen i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 viser, at en reduktion af ci-

garet- og tobaksafgiften indebærer omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle

indkomstgrupper. Det afspejler, at afgiftsbetalingen knyttet til forbruget af cigaretter mv.

stort set ikke har nogen sammenhæng med indkomstniveauet.

Side 2 af 3

Den ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lavere afgift for cigaretter og to-

bak svarer omtrent til at forhøje personfradraget (for samme umiddelbare provenuvirk-

ning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget er netop, at alle får omtrent

samme skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau. Selvfinansieringsgraden fra den

afledte arbejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften på cigaretter og tobak skønnes

derfor at udgøre knap -7 pct., svarende til niveauet for personfradraget.

Negative helbredseffekter som følge af rygning indgår ikke i Skatteministeriets skøn over

arbejdsudbudseffekten af ændringer i tobaksafgifter. Ved opgørelse af virkningerne på de

offentlige finanser af afgiftsændringer ses generelt bort fra eventuelle afledte eksterne om-

kostninger (fx helbredsomkostninger). Årsagen hertil er blandt andet, at den isolerede

virkning på de offentlige finanser af ændringer i de afledte eksterne omkostninger er van-

skelig at fastlægge præcist. I de samfundsøkonomiske beregninger indgår imidlertid skøn

for de samlede samfundsmæssige konsekvenser, herunder også helbredseffekter, jf. svar

på SAU B 89

–

spørgsmål 3.

Side 3 af 3