Tak.
Jeg vil gerne starte lidt anderledes, end jeg måske plejer, og end de andre ordførere her i dag er startet.
For det her med rygning er en personlig sag, og vi kender nok alle sammen nogen, der er døde af at ryge, f.eks.
som følge af kræft.
Og jeg vil gerne starte med at nævne en person, som har stået min familie meget nær, lige siden jeg var lille.
Det var en person, som var ven af mine forældre og min familie, og hun hed Jytte.
Hun blev begravet i onsdags, og jeg vil gerne sende en hilsen til hendes pårørende her fra talerstolen i dag.
For jeg havde kendt hende, siden jeg var helt lille, og når jeg husker tilbage, husker jeg hende faktisk altid som glad med flotte, lakerede negle og en cigaret i hånden uden filter.
For nogle år siden fik Jytte konstateret KOL, og hendes lungekapacitet var faktisk helt nede på 20 pct., og det betyder, at hun led af meget svær KOL.
Hun havde meget store problemer med bare at gå over et fodgængerfelt uden at blive voldsomt forpustet.
Det var i starten, og til sidst lå hun i respirator.
Jeg fortæller denne historie om Jytte, fordi jeg synes, det er så vigtigt at gøre opmærksom på, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at forebygge, at mennesker får så voldsom og hård en afslutning på livet, og fordi mellem 35 pct.
og 50 pct.
af alle rygere før eller siden udvikler KOL ifølge Lungeforeningen.
I Danmark er der, som vi har hørt tidligere i dag, ca.
14.000 mennesker, der hvert år dør som en konsekvens af rygning.
Det er altså næsten en fjerdedel af alle dødsfald i Danmark, der er relateret til rygning.
Ca.
3.000 er på grund af rygerelateret lungekræft, ca.
6.000 som følge af hjerte-kar-sygdomme, ca.
3.600 på grund af KOL, ca.
1.500 på grund af andre kræftformer.
Min egen mor døde af en blodprop i hjernen 66 år gammel – hun røg.
Og det er bl.a.
derfor, jeg står her i dag, og det er derfor, jeg vil blive ved med at stå her, indtil vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at hjælpe mennesker med at holde op med at ryge, og hjælpe unge mennesker med ikke at starte.
Til trods for flere kampagnetiltag og en stor, positiv ambition om en røgfri generation 2030 går det nemlig desværre den forkerte vej.
Ifølge den nye sundhedsprofil er antallet af rygere stagneret, og det er sådan, at for særlig de unge – som jeg kan høre her i dag vi er enige om skal lade være med at begynde at ryge – er antallet faktisk stigende.
Med den udvikling mener jeg, at man med rimelighed kan sige, at vi i Danmark er afhængige af cigaretter både fysisk og kulturelt.
For de sundhedsmæssige konsekvenser er så velkendte, men alligevel er cigaretter så fast en del af vores sociale liv, at det ikke gør en forskel, at vi ved, at vi bliver syge af det.
Viden og oplysning gør simpelt hen ikke den store forskel, fordi der er langt mere på spil.
For det første er vi jo afhængige af det.
Dem, der ryger – jeg ryger ikke mere – af afhængige af det, men ifølge Center for Ungdomsforskning har kampagner heller ikke haft nogen indflydelse på de unges rygevaner.
Og det kommer de nok heller ikke til at få.
For rygning handler jo om meget mere end den fysiske afhængighed.
Det handler også om kultur og fællesskaber og de sociale sammenhænge, som unge indgår i.
De unge kender godt konsekvenserne, men alligevel ryger de desværre videre, og en af grundene er, at der er så lang tid til, at der kan ske noget.
I en artikel i Politiken sidste år sagde en dreng ved navn Mads:
Jeg har svært ved at forholde mig til det, når jeg hører om sygdom og tidlig død.
Det ligger jo så langt ude i fremtiden for os.
Men vi ved, at det, der virker, er en økonomisk intervention, det er det, der virker på unge, og det er det, der kan stoppe den kulturelle afhængighed.
For ganske nylig udgav et internationalt forskerhold en undersøgelse i tidsskriftet The Lancet, hvor de enstemmigt konkluderede, at skatter og afgifter både er den billigste og den mest effektive måde at få folk til at leve sundere på.
Og WHO har længe sagt, at forbruget af alkohol, rygning og fede usunde fødevarer daler i takt med de høje priser.
Det har vi også fået slået fast i debatten her i dag.
Det er der ingen tvivl om.
Andelen af rygere i Storbritannien, hvor de har sat afgifter på tobak i vejret, er faldet fra 26 pct.
til 19 pct.
i løbet af de sidste 6 år.
De unge mellem 18 og 25 år er den befolkningsgruppe i Storbritannien, hvor andelen er faldet mest; 6,5 pct.
færre unge ryger.
Det er det billede, der går igen i alle de lande, der har sat prisen op:
Færre ryger, og færre unge ryger, og derfor står vi her igen i dag, hvor det er godt et år siden, jeg sidst trak jer i Folketingssalen for at tage stilling til vores beslutningsforslag om at hæve afgifterne på tobak.
Dengang hed det B 132, og det sigtede mod en forhøjelse af afgifterne på tobak med 50 pct.
I dag hedder det B 89, og det sigter mod en forhøjelse af afgifterne på tobak med 75 pct., så prisen ender på knap 65 kr.
frem for de 40 kr., som den er i dag.
Jeg kan konstatere, at vi i Alternativet er blevet mere modige siden sidste år, og det ved jeg også at flere Venstrefolk er blevet.
Danske Regioners formand, Stephanie Lose, og Venstres gruppeformand i Folketinget, Søren Gade, og selv vores statsminister er blevet meget modigere end sidste år.
Jeg vil også sige tak til skatteministeren, som også er blevet meget mere modig end sidste år og faktisk har talt om nødvendigheden af at kigge på at hæve prisen på cigaretter, for at børn og unge ikke starter med at ryge.
Det synes jeg også debatten her i dag har vist, altså at vi faktisk alle sammen er enige om, at vi skal gøre noget, for at børn og unge ikke ryger, og at vi skal have det tal ned.
Den stigning, vi har set, skal vi have til at ændre sig.
Det ærgrer mig lidt, at grænsehandelen stadig væk er det, der bliver hevet op af hatten, når vi diskuterer det her forslag.
For som jeg selv har påpeget tidligere, er der utrolig meget usikkerhed omkring effekten på grænsehandlen.
Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at hæver vi afgiften og dermed prisen, så falder forbruget af cigaretter og antallet af rygere.
Og det synes jeg er det, vi må arbejde for i Folketinget.
Hvor skulle vi ellers arbejde for det?
Tak for ordet.