Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 87
Offentligt
1915121_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 87, forslag til folketingsbeslutning om
Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege Natura 2000-områder stillet 7. juni
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 4
I svaret på spørgsmål 2 - B 87 angiver ministeren, at Miljøstyrelsen fortsat behandler de modtagne
høringssvar i forbindelse med den målrettede høring. Vil ministeren, når behandlingen er gennemført,
oplyse følgende:
- Vil ministeren med udgangspunkt i den målrettede høring oplyse:
arealet af helt nye arealer der inddrages i Natura 2000-områderne?
arealet af helt nye arealer der udtages af Natura 2000-områderne?
arealet af områder, hvor de foreslåede ændringer helt eller delvis annulleres?
- Høringen af de justerede Natura 2000-grænser som gennemførtes i perioden fra den 28. september
2017 til 3. januar 2018 tog udgangspunkt i et forslag om at udtage 28.000 hektar og medtage 5.000
hektar tilstødende arealer af de danske Natura 2000 områder. Vil ministeren oplyse det samlede areal,
der tænkes henholdsvis udtaget af eller medtaget i Natura 2000-områderne, med
udgangspunkt i den aktuelle høring og svarene ovenfor?
- Vil ministeren oplyse, hvor man i forbindelse med høringen, som grundlag for at danne sig en
vurdering af de foreslåede ændringer, kan søge faktuelle oplysninger om forekomsten af naturtyper og
arter på de arealer, hvor der i høringen foreslås en "helt ny områdegrænse"?”
Svar
Miljøstyrelsen er stadig ved at behandle de modtagne høringssvar. Når alle høringsvar er blevet
behandlet vil spørgsmålet blive besvaret endeligt.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk