Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 87
Offentligt
1906533_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 87, forslag til folketingsbeslutning om
Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege Natura 2000-områder stillet den 22.
maj 2018 af Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 2 til B 87
”I
perioden fra den 17. maj til 31. maj 2018 foretager Miljøstyrelsen en såkaldt målrettet høring over et
nyt forslag til justerede Natura 2000 grænser. Miljøstyrelsen har tidligere haft et forslag til justerede
Natura 2000 grænser i høring i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018. Styrelsen oplyser på
sin hjemmeside (http://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/ justering-af-
natura-2000-omraaderne/), at de modtagne høringssvar i flere situationer har givet anledning til
ændringer i det oprindelige forslag til justerede Natura 2000 grænser.
I høringsbrevet der er udsendt til en række interessenter ud over kommuner og lodsejere oplyses, at
”nogle steder har høringssvarene resulteret i forslag om, at helt nye arealer inddrages eller udtages fra
Natura 2000 områderne. Andre steder har høringssvarene resulteret i, at de ændringer, der var
forslået i det oprindelige forslaget, helt eller delvist annulleres. Det betyder, at områdets
beskyttelsesstatus på hele eller dele af arealet vil være den samme som før høringsforslaget.
Høringen er målrettet de arealer, hvor der foreslås yderligere ændring i forhold til den nuværende
udpegning af Natura 2000 områder. Det er således ejere af de arealer, hvor der forslås en helt ny
områdegrænse, der høres. Derudover høres også
de kommuner, som arealerne ligger i”.
Vil ministeren med udgangspunkt heri oplyse:
• arealet af helt nye arealer der inddrages i Natura 2000 områderne?
• arealet af helt nye arealer der udtages af Natura 2000 områderne?
• arealet af områder, hvor de
foreslåede ændringer helt eller delvis annulleres?
Høringen af de justerede Natura 2000 grænser som gennemførtes i perioden fra den 28. september
2017 til 3. januar 2018 tog udgangspunkt i et forslag om at udtage 28.000 hektar og medtage 5.000
hektar tilstødende arealer af de danske Natura 2000 områder. Vil ministeren oplyse det samlede
areal, der tænkes henholdsvis udtaget af eller medtaget i Natura 2000 områderne, med udgangspunkt
i den aktuelle høring og svarene ovenfor?
Det fremgår af høringsbrevet,
at ”Høringen er målrettet de arealer, hvor der foreslås yderligere
ændring i forhold til den nuværende udpegning af Natura 2000 områder. Det er således ejere af de
arealer, hvor der forslås en helt ny områdegrænse, der høres. Derudover høres også de kommuner,
om arealerne ligger i”. Vil ministeren i lyset heraf redegøre for, hvorfor alene ejere og kommuner
søges hørt om ”yderligere ændringer i forhold til den nuværende udpegning af Natura 2000 områder”,
herunder oplyse hvorfor interessenternes kommentarer ikke synes relevante?
Vil ministeren oplyse, hvor man i forbindelse med høringen, som grundlag for at danne sig en
vurdering af de foreslåede ændringer, kan søge faktuelle oplysninger om forekomsten af naturtyper og
arter på de arealer, hvor der i høringen
foreslås en ”helt ny områdegrænse”?”
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
B 87 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ændrede afgrænsninger af Natura 2000-områder m.m., til miljø- og fødevareministeren
Svar
Den målrettede høring fandt sted i perioden 17.-31. maj 2018. Høringen var et supplement til den
offentlige høring, som fandt sted i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018. Den offentlige
høring har i flere situationer givet anledning til ændringer i det oprindelige forslag til justerede Natura
2000-grænser. Den målrettede høring omhandlede de arealer, hvor Miljøstyrelsen foreslår yderligere
ændringer til den nuværende udpegning, som lodsejer og kommune dermed ikke kan forudsættes
bekendt med, hvorfor de høres igen. En genhøring af berørte parter er helt sædvanlig
forvaltningsmæssig praksis.
Miljøstyrelsen er stadig ved at behandle de modtagne høringssvar, og der foreligger ikke en detaljeret
opgørelse på arealomfang, som der spørges til.
Jeg har ikke taget stilling til, hvordan den endelige afgrænsning af Natura 2000-områderne skal være.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
2