Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87:

Forslag til folketingsbeslutning om Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege Natura 2000-områder.

Af Trine Torp (SF), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT) og Ida Auken (RV).

(Fremsættelse 13.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren.

Tak for det – det er også længe siden – og tak for ordet. Enhedslisten og Alternativet og Radikale Venstre foreslår, at kommunerne fremover skal have formel adgang til at fremsætte forslag om udpegningen af Natura 2000-områder.

Forslaget fra de fire partier er udtryk for en helt anden model for udpegningen af Natura 2000-områder, end vi hidtil har haft i Danmark. Udpegningen sker som led i gennemførelsen af EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, og de direktiver forpligter alle EU-medlemslande til at medvirke til oprettelsen af et sammenhængende økologisk net i Europa af de særlig bevaringsværdige Natura 2000-områder. Danmark har udpeget 252 Natura 2000-områder, og Europa-Kommissionen har efterfølgende godkendt den danske udpegning.

Hvis kommunerne får mulighed for selv at gennemtvinge forslag om en udpegning, vil vi rundtomkring i landet kunne se udpegning på vidt forskellige grundlag. Det ønsker regeringen ikke. Regeringen ønsker derimod et ensartet niveau for direktivimplementering i hele landet. Med udpegning af Natura 2000-områder følger krav om forvaltning og særlige betingelser for behandling af ansøgninger om tilladelser, dispensationer og tilsvarende. Det betyder, at en udpegning vedrører mange andre forhold end naturindholdet på et areal.

En Natura 2000-udpegning har ikke mindst betydning for de mennesker, der lever af og arbejder i nærheden af naturen. En udpegning kan f.eks. have store konsekvenser for en lodsejer og lodsejerens naboer, når der søges om en husdyrgodkendelse, eller der ønskes en anden anvendelse af en ejendom end den, man har i dag. Så der er mange hensyn at tage, når der overvejes nye udpegninger. Regeringen mener, at alle disse hensyn bedst afvejes i en national model, som også sikrer et ensartet niveau for regulering og direktivimplementering i hele landet.

Samtidig kan den enkelte kommune få direkte indflydelse på politiske prioriteringer, som i dag foretages af Folketingets partier – det kan der selvfølgelig være noget fristende i for nogle. Det skyldes, at der med udpegningen af et Natura 2000-område følger en forpligtelse til at sikre, at naturtilstanden ikke går tilbage, og sådan en forpligtelse kan altså kræve en aktiv indsats, og sådan en indsats er ikke gratis. Prioritering af midler til en Natura 2000-indsats sker i dag i Folketinget, og det gælder f.eks. aftaler om anvendelse af landdistriktsmidler, og det ønsker regeringen ikke at lave om på.

Derudover er det vigtigt at sige, at der ikke vil komme flere penge i landdistriktsprogrammet, selv om man skulle følge beslutningsforslaget og lade kommunerne udpege de her arealer inden for det grønne danmarkskort til at være Natura 2000-områder. Der kommer heller ikke flere nationale midler til medfinansieringen EU-LIFE-projekter, fordi der udpeges flere arealer. Allerede med den nuværende udpegning sker der en skarp prioritering af, hvilke konkrete arealer og projekter der kan finansieres indsatser på. Beslutningsforslaget giver altså ikke flere penge til naturformål.

Derfor vil den foreslåede model heller ikke ændre på den økonomiske virkelighed for kommunernes realisering af det grønne danmarkskort. Jeg vil også tilføje, at det grønne danmarkskort er et nationalt redskab i henhold til planloven, som skal sikre varetagelse af de statslige naturbeskyttelsesinteresser på tværs af kommunegrænser. På den måde skal naturen indgå i afvejningen sammen med andre interesser i kommuneplanlægningen. Grønt danmarkskort er en indsats for større og mere sammenhængende naturområder, men der skal samtidig tages hensyn til alle interessenter.

Der blev ved vedtagelsen af grønt danmarkskort således lagt vægt på, at en udpegning af områder til grønt danmarkskort ikke i sig selv ville kunne få betydning for lodsejernes anvendelse af arealerne. Jeg mener ikke, at man skal kunne omgå det, ved at kommunerne i stedet kan udpege arealerne til Natura 2000-områder med de eventuelle begrænsninger, det kan medføre.

Afslutningsvis vil jeg lige henlede opmærksomheden på den oprydningsproces, der er i gang – det har jeg forstået at min forgænger har sat i gang – hvor de eksisterende Natura 2000-områder tilpasses, som det blev aftalt med naturpakke 2016, som blev vedtaget af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Vores plan går ud på at udtage intensive jordbrugs- og byarealer uden naturmæssig værdi og tilføje værdifuld natur i tilknytning til eksisterende Natura 2000-områder.

Miljøstyrelsen har forud for udarbejdelse af høringsforslaget indhentet bidrag til grænsejustering fra kommunerne, som altså har fået en særlig mulighed for at bidrage her. Under høringen har såvel kommuner som borgere og lodsejere samt interesseorganisationer haft mulighed for at komme med indspil til udvidelser og indskrænkninger af områderne. Arbejdet med justering af Natura 2000-grænserne er et godt eksempel på, at det er muligt for kommunerne at komme med konkrete forslag.

Samlet set er regeringen af den klare opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at ændre på den eksisterende model for udpegning af Natura 2000-områder, og jeg mener derfor, at forslaget bør afvises. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Trine Torp. Værsgo.

Jamen altså, ministerens eget parti, Venstre, plejer faktisk at have rigtig stor tillid til kommunerne, og regeringen er jo allerede i gang med den helt store udflytning af opgaver og ansvar til kommunerne. Jeg kan nævne planlov og kystbeskyttelse osv. Hvad er det, der gør, at regeringen synes, at kommunerne er inkompetente, når det så gælder naturområdet?

Ministeren.

Vi mener bestemt ikke, at kommunerne er inkompetente, og heller ikke på det her område. Men jeg synes, der er god mening i, at den, der bestiller, også betaler regningen. Altså, det her vil jo betyde, at man fra kommunal side kan udpege nogle områder, og at man fra Folketingets side derefter ender med regningen. Det er en af årsagerne, som jeg også nævnte i min tale. Og det synes jeg ikke er rimeligt.

Jeg skal lige sikre mig, om fru Trine Torp vil have ordet igen. Der bliver trykket ind. Værsgo.

Jamen altså, mange af kommunerne efterlyser faktisk – i deres høringssvar til udpegningen af Natura 2000-beskyttelse, hvor regeringen sådan set tager nogle arealer ud – at man kan sikre landmanden adgang til de her naturstøttemidler, og de vil egentlig gerne have en mere aktiv rolle i forhold til det her med at udpege områderne.

Så jeg vil bare høre, om det også betyder, at regeringen ikke kan imødekomme de ønsker, der er indkommet fra kommunerne i forbindelse med høringen af regeringens forslag til reduktion af Natura 2000.

Ministeren.

Altså, selve det med reduktionen og udvidelsen af Natura 2000-områder er jo en selvstændig proces, hvor man må se på, hvad det er for nogle områder, hvor man rimeligvis skal sige, at det her ikke er rimeligt at kategorisere på den måde, som det er blevet hidtil, og hvor man samtidig kan finde nogle nye områder, hvor man siger, at det her til gengæld er noget, der kan komme ind. Selvfølgelig skal man lytte til, hvad der kommer af input rundtomkring. Men det er jo sådan, at der allerede er præsenteret et oplæg til, hvad det er for områder og arealer, der skal indgå. Derudover er det uhensigtsmæssigt, når der går nogle kommunegrænser, at man altså ikke får de samme store naturarealer, som vi har et ønske om.

Den sidste til kort bemærkning, jeg har noteret mig, er hr. Øjvind Vilsholm. Værsgo.

Tak. Har ministeren meddelt EU, at regeringen agter at sløjfe 23.000 ha af Natura 2000-beskyttelsen? Og mener ministeren, det er sandsynligt, at EU vil godtage så stor en reduktion af Natura 2000-arealet i Danmark? Vi har jo i forvejen for lidt beskyttet natur i landet.

Ministeren.

Jeg har simpelt hen ikke personligt nået at være i Bruxelles endnu. Jeg blev udnævnt i går. Så nej, det har jeg ikke drøftet. Så vidt jeg er bekendt med det, har min forgænger på posten drøftet det her.

Spørgeren.

Hvilke tiltag vil regeringen så tage, hvis EU ikke godkender den store planlagte reduktion af Natura 2000-områderne?

Ministeren.

Det har jeg en forventning om at man gør. For det her handler jo altså om, at vi ønsker at kalde en spade for en spade. Vi skal have områder, som er Natura 2000-områder. De områder skal jo altså ikke være bymæssig bebyggelse eller på anden måde udnyttet på en vis, som ikke er rimelig forhold til den her kategorisering. Så det handler jo ikke om at inddrage natur; det handler om at kalde tingene det, de er, og sætte den rigtige mærkat på vores områder.

Vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrunden. Vi starter med hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er fremsat et beslutningsforslag om en formalisering af kommunernes forslag til udpegning af nye Natura 2000-områder over for regeringen. Hvis forslagene om fredede områder lever op til de formelle krav om tilstedeværelse naturtyper og arter, vil beslutningsforslaget forpligte regeringen til at viderebringe kommunernes forslag til EU.

I Socialdemokratiet deler vi ambitionen om mere fredet natur og bedre beskyttelse af naturtyper. En sammenhængende og vild natur og et grønnere danmarkskort er helt afgørende, hvis vi skal standse tilbagegangen af biodiversiteten i Danmark. Derfor er det også ærgerligt at være vidne til den politik, som den nuværende regering har ført på det her område. Der er bestemt ikke kommet mere eller bedre beskyttet natur. Med regeringens såkaldte naturpakke har man endda reelt foreslået at fjerne naturbeskyttelsen for 23.000 ha natur i Danmark. Det er ikke godt nok.

Vi har sammen med SF fremlagt et meget ambitiøst forslag til, hvordan vi kan gøre det meget bedre. I Danmark skal vi have meget mere urørt skov – meget mere. Vi skal have bedre sammenhængende natur og naturparker med en stærk naturbeskyttelse, og vi skal også udpege flere arealer til beskyttet natur. Det er faktisk sådan, at i dag, mens vi har behandlet lovforslag og beslutningsforslag her på området, har vi i Socialdemokratiet lanceret vores udspil, som hedder »Danmark skal igen være en grøn stormagt«. Jeg har taget et eksemplar med til ministeren – og har skrevet en lille hilsen i øvrigt også, men det er jo så lige meget. Men deri ligger der ambitioner, som er høje, på vegne af natur, på vegne af biodiversitet, på vegne af det, som forslaget i dag også kredser om.

Vi mener, at kommunerne i dag har gode muligheder for at komme med forslag til regeringen, når det kommer til udpegningen af naturområder, som skal beskyttes. Men om der er behov for at give kommunerne en formel adgang til over for regeringen at fremsætte forslag om udpegning af Natura 2000-områder, er vi for at være helt ærlige i tvivl om hvorvidt er det helt rigtige at gøre. Derfor ser vi gerne, at vi i første omgang i fællesskab får afdækket i udvalget, hvordan vi skaber de bedste rammer for et Danmark med både mere og bedre sammenhængende natur.

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak. Socialdemokratiets ordfører lagde nok selv lidt op til, at jeg er nødt til at stille et par spørgsmål. For det gør mig egentlig lidt ked af det, at Socialdemokratiet ikke anerkender, at netop naturpakken, som den borgerlige regering fremsatte, jo var historisk ambitiøs. Er det ikke noget, som ordføreren godt kan bekræfte?

Ordføreren.

Jeg kan godt bekræfte, at der har været tiltag i naturpakken, som trækker i den rigtige retning. Men jeg vil ikke kalde naturpakken samlet set for historisk ambitiøs. Jeg ved heller ikke, hvor ordføreren selv får den opfattelse fra. Det er ikke det indtryk, jeg har. Jeg nævnte selv nogle konkrete tal – om en masse hektarer, som bliver flyttet i forbindelse med naturpakken. Så nej, det kan jeg ikke bekræfte.

Anni Matthiesen.

I bl.a. naturpakken udlægger vi jo væsentlig flere hektarer urørt skov. Det er jo noget af det, som vi alle sammen ved er rigtig vigtigt. For det er der, mange af arterne også trives. På det område har vi jo netop været utrolig ambitiøse. Derfor kan jeg ikke forstå, at vi skal have den her diskussion i salen i dag. Jeg havde egentlig ønsket i stedet for, at man måske kunne anerkende, at der valgte vi at tage et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om det ikke er rigtigt, at hver eneste gang man vil lave nye tiltag, skal man selvfølgelig også finde pengene.

Ordføreren.

Jo, det er helt rigtigt. Man skal altid finde pengene til det, når man skal lave nye tiltag. Hvis ordføreren gerne vil have noget, der er historisk ambitiøst, har jeg også en kopi med til ordføreren af Socialdemokratiets nye udspil i dag, hvor vi lægger op til 75.000 ha urørt skov. For det er rigtigt, at urørt skov har en betydning og kan gøre en forskel. Men hvis man vil det, skal man også turde være ambitiøs omkring det. Det er vi. Det hører jeg også ordføreren være interesseret i. Derfor kan vi måske være fælles om at indfri nogle af de høje ambitioner, som vi er kommet med, så de også bliver til virkelighed.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Forslagsstillerne fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre ønsker, at kommunerne fremover får mulighed for at foreslå udpegninger af Natura 2000-områder. Kan de egentlig ikke det i dag? Det foreslås, at kommunerne får en formel adgang til dette, samt at regeringen forpligtes til at viderebringe kommunernes forslag til Europa-Kommissionen, hvis forslagene opfylder de formelle krav om tilstedeværelse af naturtyper og arter.

På nuværende tidspunkt er ministeriet i gang med en større gennemgang af de eksisterende Natura 2000-udpegninger, som ikke har været set på, siden de blev udpeget. Det blev aftalt i forbindelse med naturpakken 2016, som Dansk Folkeparti er en del af. I Dansk Folkeparti er det vores forventning, at der vil blive udtaget arealer, for det drejer sig om arealer, der ikke opfylder de krav, der skal til, for at være udpeget som Natura 2000-områder. Det mener vi er sund fornuft. Det giver ikke mening at udpege landbrugsjord og byarealer, som ikke indeholder noget bevaringsværdigt.

Vi støtter ikke forslaget, da det efter vores opfattelse ikke vil være en god idé, at kommuner kan gennemtvinge forslag. Så vil udpegninger nemt kunne ske på vidt forskellige grundlag rundtom i landet. I dag foretages de politiske prioriteringer af Folketinget, således at udpegninger af Natura 2000-områder foregår på samme måde, uanset hvor i landet det er.

Som sagt: Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Trine Torp.

Det er bare sådan lige for at præcisere, at det jo ikke er et spørgsmål om at gennemtvinge og lade kommunerne trække Natura 2000 ned over lodsejerne. I virkeligheden handler det om, at mange landmænd gerne vil have mere natur på deres ejendom, men der er rigtig mange ordninger og regler, der forhindrer det. Så jeg vil gerne høre, om ordføreren vil være med til at se på at fjerne nogle af de negative incitamenter, der er, for at have natur på sine arealer.

Ordføreren.

Jeg synes først og fremmest, vi skal vente og se, hvad der kommer ud af, at det er ude i høring nu med at udtage nogle arealer og lægge nye arealer ind, så det bliver de rette – de ting, det virkelig handler om. Der er ingen grund til at tage noget landbrugsjord ud og lægge det ind som de her Natura 2000-områder. Det skal være rigtige naturområder.

Trine Torp.

Jo, men ud af de i alt 340.000 ha Natura 2000-arealer i Danmark foreslår regeringen, at der skal udtages ca. 28.000 ha. Arealerne er fortrinsvis landbrugsarealer i drift, men det er også bebyggede områder. Derudover foreslås det at udvide de eksisterende Natura 2000-områder med ca. 5.000 ha. Det vil altså sige, at det er et nettoudtag på 23.000 ha. Så jeg vil bare høre: Hvordan skaber det mere natur?

Ordføreren.

Det skaber den rigtige natur. For bymæssig bebyggelse er jo ikke natur, så det giver ingen mening, at det ligger i det. Det skal være den rigtige natur.

Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre i rækken til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak, formand. Med beslutningsforslaget, som vi behandler i Folketingssalen her i dag, er der tale om et forslag, som skal tilvejebringe hjemmel til, at kommunerne får adgang til at fremsætte forslag om udpegning af Natura 2000-områder. Forslagsstillerne påpeger i deres beslutningsforslag, at kommunerne og deres udmøntning af Natura 2000-planerne konkret skal have lov til at komme med målsætninger, og det synes de på nuværende tidspunkt bliver vanskeliggjort.

Det er sådan, at jeg også må starte her med at sige, at vi i Venstre ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Jeg tvivler på, at flere danske udpegninger af Natura 2000-områder vil være vejen frem. Her mener jeg, at det i højere grad er utrolig vigtigt, at vi fokuserer på den tilstand og de målsætninger, som der er for de områder, vi allerede har udpeget. Jeg mener ikke, der er behov for, at vi skal udpege endnu flere. De danske udpegninger er jo allerede godkendt.

Derudover finder jeg det faktisk også vigtigt at påpege, at udpegningen af Natura 2000-områder er – og jeg mener også bør være – en national opgave, altså ikke et kommunalt anliggende. Det fremgår jo faktisk også af artikel 3 i habitatsdirektivet, at en medlemsstat ved udpegning af Natura 2000-områder bl.a. skal se på, hvor stor en andel af den samlede nationale forekomst af en naturtype der indgår i netværket. I den forbindelse er jeg overbevist om, at det nationale perspektiv, som udpegningen tydeligvis kræver, faktisk vil gå tabt, hvis kommunerne tildeles retten til at fremsætte de her forslag om udpegning.

Til slut vil jeg gerne påpege, at beslutningsforslaget ikke er i overensstemmelse med habitatsdirektivet. Det er ikke hensigten med habitatsdirektivet, at Natura 2000-udpegningen løbende skal revideres. Det er jo faktisk sådan, at det er et tungt arbejde, der foregår. Derfor mener vi simpelt hen også, at det vil være måske næsten praktisk umuligt, hvis der foregår en løbende udpegning fra kommunernes side.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Øjvind Vilsholm, Enhedslisten.

Tak for det. Først og fremmest en stor tak til SF for at tage initiativet til det her beslutningsforslag. Vi er i Enhedslisten rigtig glade for at være medforslagsstillere af det her forslag. Forslaget er særdeles vigtigt, fordi det vil gøre det muligt for kommunerne at komme med forslag til nye Natura 2000-områder, og dermed får vi en vigtig aktør på banen som medspiller i processen med at skabe mere natur i Danmark.

Ifølge Europa-Kommissionens Natura 2000-barometer er Danmark det land blandt samtlige EU-medlemslande, der har udpeget den laveste andel af landarealet som Natura 2000-beskyttet. Kun 8,3 pct. af landarealet i Danmark er Natura 2000-områder. Det er mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU-landene, der ligger på 18,1 pct. Så det er uden for enhver diskussion, at vi skal i gang med at udpege flere områder, og her er kommunerne en vigtig og central aktør.

Vores natur er i en alarmerende ringe tilstand. Den danske natur er fragmenteret, og der mangler sammenhæng mellem isolerede små, skal vi kalde det øer af natur. Vi har brug for, at naturen får mere plads, og en af nøglerne til det er flere og større Natura 2000-områder. Ikke færre og mindre, som regeringen ellers har lagt op til med den besynderlig øvelse, hvor regeringen netto vil sløjfe 23.000 ha Natura 2000-områder, en øvelse, hvor man sætter naturbeskyttelsen over styr på et areal, der er lige så stort som Langeland.

De nuværende Natura 2000-områder er 25 år gamle, og i visse tilfælde kan regeringen have ret i, at udpegningen er formålsløs i forhold til naturen, men omfanget af udtagningen og den diffuse begrundelse for udtagningen står på ingen måde mål med, at der nogle steder er uhensigtsmæssige udpegninger. Det kolliderer tværtimod med hensigten med Natura 2000, nemlig at få skabt et naturnetværk, der bevarer og styrker naturen.

Det må siges at være intet mindre end en hovedløs øvelse, regeringen har gang i, når den netto er i gang med at fjerne en beskyttelse på så stort et område og blankt afviser at udpege nye områder for de naturtyper, vi i forvejen har udpeget alt for lidt af. Vi skal i stedet sørge for at få udpeget mere beskyttet natur i Danmark. Det Grønne Danmarkskort skal være mere end en registrering af eksisterende natur. Naturens tilstand i Danmark gør det bydende nødvendigt, at vi får udmøntet målet om sammenhængende natur, et mål, der er centralt i både EU-lovgivningen og for formålet med et Grønt Danmarkskort.

Det er meget uvist, om Kommissionen vil godkende regeringens omfattende reduktion af Natura 2000-områdets areal. Derfor bør regeringen støtte op om det her beslutningsforslag, så man ved drøftelserne med EU kan tilkendegive, at Danmark agter at supplere de nuværende udpegninger med både udvidelser af eksisterende Natura 2000-områder, men også med nye udpegede områder for de arter og naturtyper, som Danmark har udpeget alt for lidt af. Og det er denne nye udpegning, som bl.a. kan ske gennem det her forslag, altså som er udarbejdet af en udmøntende myndighed, nemlig kommunerne i samarbejde med de berørte ejere.

Det ville klæde regeringen at være åben over for den mulighed, både fordi det er meget tvivlsomt, om EU vil godtage den massive reduktion af Natura 2000-områderne, men også fordi vi i den høringsproces, der var i forbindelse med regeringens manøvre med at justere Natura 2000-områderne, kunne se, at der indkom ufattelig mange høringssvar fra kommunerne, der gerne ville have mulighed for at foreslå nye Natura 2000-områder. Der er mange kommuner derude, der rent faktisk gerne vil have mere beskyttet natur i deres kommune. De kommuner skal vi selvfølgelig give lov til at fremsætte forslag om udpegning af Natura 2000-områder. Kommunerne har jo i forvejen ansvaret for at udmønte Natura 2000-planernes konkrete målsætninger, så Danmark kan opfylde habitatsdirektivets overordnede målsætning om opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Og så er det helt oplagt, at kommunerne med deres lokalkendskab også skal gives mulighed for at komme med forslag til nye udpegninger. Det opfylder forslagene; der er formelle krav om tilstedeværelse af naturtyper og arter, og så er det oplagt at forpligte regeringen til at viderebringe kommunernes forslag til EU.

Enhedslisten bakker selvfølgelig som medforslagsstiller hundrede procent op om forslaget, og vi håber, at man i den kommende udvalgsbehandling kan samle en række partier, herunder Socialdemokratiet, omkring en beretning, der giver håndslag på at give kommunerne den bemyndigelse, når regeringsmagten skifter efter et valg.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen.

Tak for talen. Tænker Enhedslistens ordfører ikke, at beslutningsforslaget og den model, som der her bliver fremlagt, er i strid med habitatsdirektivets artikel 3?

Ordføreren.

Det tænker jeg ikke umiddelbart, men det vil jeg da se nærmere på, når nu det bliver påpeget, at det kunne være en mulighed.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg tænker igen lidt, at det jo er fint nok at fremsætte et beslutningsforslag som det her, men det skal jo også fungere i praksis, hvis man skal tænke det til ende. Og hvis man løbende skal få input fra kommunerne, som derefter skal godkendes i Kommissionen, så må jeg sige, at jeg simpelt hen ikke kan forestille mig, hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Det er egentlig det, jeg godt vil have en kommentar til fra Enhedslistens ordfører. Altså, hvordan vil det gå, når det jo, som vi godt er bekendt med, også kan være en lidt tung proces at få tingene godkendt i EU? Er der så ikke en fare for, at det her jo aldrig vil kunne lykkes?

Ordføreren.

Der er en fare for alting, men hvis ikke vi prøver, så sker det jo ikke. Og jeg tænker, at man vel kunne samle det lidt i bunker, så vi ikke sender det drypvis af sted, men faktisk gør det i flere større samlede pakker.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Helt overordnet mener jeg ikke, at beslutningsforslaget her er i tråd med EU's habitatsdirektiv, hvori der mig bekendt ikke lægges op til en løbende områdeudpegning af Natura 2000. I direktivet lægges der derimod op til, at der skal ske én udpegning, og når den er godkendt af Kommissionen, vil der efterfølgende være mulighed for at justere eventuelle fejl og mangler. Der er f.eks. den aktuelle justering af grænserne for Natura 2000-områderne, der har haft det helt klare formål at tage landbrugsjord i helt almindelig omdrift ud af Natura 2000-udpegningen. Der er således ikke tale om, at naturværdierne i områderne forringes. Tværtimod lægges der faktisk også op til, at der visse steder udpeges nye Natura 2000-områder med høj naturværdi.

Der er altså ikke tale om en proces med løbende udpegninger, og derfor vil jeg betragte beslutningsforslaget her som en overimplementering af EU-direktivet, hvilket regeringen og Liberal Alliance i særdeleshed er modstandere af.

Betyder det så, at Liberal Alliance er modstander af mere natur i Danmark? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Jeg og Liberal Alliance har i lang tid plæderet for meget mere fri og vild natur på statens arealer, meget mere urørt skov i statens skove og meget mere højværdinatur på statens lysåbne arealer. Derfor skal vi også løbende afvikle kommerciel aktivitet som skovbrug og landbrug på statens arealer, både fordi det er statsligt opgavetyveri, men mest af alt, fordi det fortrænger fri og vild natur og fjerner fokus fra det, der bør være statens kerneopgave på de statsligt ejede arealer, nemlig at fremme pleje og udvikle fri og vild natur.

Men i forhold til det aktuelle beslutningsforslag må jeg sige, at den danske udpegning af Natura 2000-områder er godkendt af Europa-Kommissionen. Men fejl og mangler ved udpegningerne kan der selvfølgelig gennemføres ændringer på baggrund af. Natura 2000-netværket skal afspejle forekomsten af natur på nationalt niveau. Det er derfor en statslig opgave at sikre, at Natura 2000-netværket er repræsentativt for natur i Danmark. Og jeg mener ikke, at kommunerne af selv samme årsag har det fornødne overblik over naturen i hele landet.

I stedet for at udpege nye områder bør indsatsen jo faktisk i langt højere grad, som det også er Liberal Alliances politik, målrettes mod at fremme pleje og udvikle naturværdierne på statens arealer og i allerede udpegede Natura 2000-områder. Derfor støtter Liberal Alliance ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det er helt uvant at få lov til at komme på så tidligt, men det gør jeg med glæde. I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne takke for det her beslutningsforslag og for anledningen til at diskutere Natura 2000-områder. Der har været mange ordførere på talerstolen før mig, som har redegjort meget fint for indholdet i det her beslutningsforslag.

Sidst jeg var inde for at tjekke det, havde vi i Danmark 252 Natura 2000-områder. De dækker 8,3 pct. af vores landareal og 17,7 pct. af vores havareal. Så er det rigtigt, at der er andre lande rundtomkring i Europa, som vi kan sammenligne os med, som har udpeget væsentlig mere Natura 2000-natur, men det kan være ekstremt svært at sammenligne på tværs af lande. Vi har ikke store bjergkæder eller andet i Danmark, som optager areal.

Forslaget går jo ud på at give kommunerne mulighed for at indstille Natura 2000-områder til udpegning, som regeringen så forpligtes til at formidle videre. Det synes vi grundlæggende ikke er nogen særlig god idé. Det gør vi ikke, fordi vi egentlig gerne vil have, at der er en eller anden form for kommunal ensretning eller kommunal standard på det her område, så man kan være sikker på, at det, der er en Natura 2000-værdi i den ene kommune, også er det i den anden kommune. Vi synes ikke, at kommunerne selv skal sidde med det. Vi skal sikre, at der er et nationalt overblik i forhold til de her udpegninger. Så skal vi naturligvis også have blik for, at bare fordi vi udpeger mere Natura 2000-natur, er det altså ikke ensbetydende med, at der kommer flere støttekroner til at pleje og vedligeholde den Natura 2000-natur. Det kan ret beset bare betyde, at man smører leverpostejen lidt tyndere ud.

På baggrund af det kan vi ikke i Det Konservative Folkeparti bakke op om det her beslutningsforslag. Flere andre ordførere har peget på det her med, om det i det hele taget er i tråd med ånden i habitatdirektivet og ikke mindst teksten. Jeg kan sagtens følge, at der kan sættes spørgsmålstegn ved det, uden dog at gøre mig til dommer over det.

Meget af debatten i dag har jo i virkeligheden ikke drejet sig om det her beslutningsforslag, men derimod om regeringens justering af Natura 2000-områderne, hvilket egentlig er lidt galt, for det er ikke det, der er et beslutningsforslag om i dag. Men for bare at knytte en kommentar til det synes jeg, at det er fuldstændig sundt, at vi går de områder efter, som er blevet udpeget tilbage i 1990, som ikke er blevet gennemgået siden da. Det kan devaluere Natura 2000-områderne generelt, hvis der er nogle udpegede arealer, som ikke lever op til den naturværdi og naturkvalitet, som skal være standarden for vores Natura 2000-områder. Så på den måde kan jeg faktisk frygte, at vi devaluerer hele ordningen med Natura 2000-natur, hvis vi ikke sikrer en vedvarende høj kvalitet i udpegningerne.

Men Det Konservative Folkeparti kan ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi har stadig væk en ordfører inden ordføreren for forslagsstillerne, og det er endnu en gang hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Tak. Jeg beklager igen, formand. Formanden kom også med en spids bemærkning, men jeg har 13 ordførerskaber og 3 møder på samme tid i øjeblikket, så jeg beklager, at jeg lige måtte løbe frem og tilbage her. Jeg holder talen her i fru Ida Aukens fravær, og hun vil være ordfører gennem udvalgsbehandlingen og er også medforslagsstiller på beslutningsforslaget.

Vi skal have mere natur i Danmark, og den natur, der er i landet, skal have det bedre. I Radikale Venstre har vi en vision om at få taget flere af de marginaljorde, der ikke giver meget udbytte til landmændene, ud af drift og kunne belønne flere landmænd for at skabe natur på deres arealer, så de har et klart incitament til at give naturen mere plads. Den danske natur er under pres, og over 2.000 af de danske arter står på rødlisten, og det betyder, at vi er i fare for at miste dem. Natur kræver plads og sammenhæng. Derfor har det været en radikal mærkesag i mange år, at vi fik lavet Grønt Danmarkskort, der gav os et overblik over, hvor der i dag er natur, og som gav kommunerne ansvar for at udpege de arealer, der kan få vores natur til at hænge bedre sammen.

Forslaget, som vi behandler i dag, har til formål at give kommunerne mulighed for at udpege Natura 2000-områder og melde dem ind. Regeringen er på vej med en ophævelse af 230 km² store områder, der ikke længere skal være Natura 2000-områder. Det kan være fornuftigt nok, hvis den natur, man skulle beskytte, er forsvundet, men når man kan fjerne Natura 2000-fredningen, hvis der ikke længere er noget natur at beskytte, skal man naturligvis også kunne udpege ny værdifuld natur, når den er opstået. Derfor er vi i Radikale Venstre medforslagsstillere på det her forslag om Grønt Danmarkskort og Natura 2000, som vi selvfølgelig kan støtte.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Torp, SF.

Tak for det. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vores natur er under pres. Vi har for meget usammenhængende natur, og vi trænger til at få kvaliteten af den natur, vi har, op, og det er bl.a. også en af grundene til, at vi fremsætter det her forslag.

For i 11 ud af de 17 naturtyper, som vi har overvågningsdata fra i perioden 2014-15, er der tegn på en forværring af tilstanden, og ifølge den nationale rødliste er 2.262 danske arter rødlistede og dermed i fare for på sigt at forsvinde, og det siger jo noget om, at vi har brug for at gøre en indsats på det her område. Og ret skal være ret: Regeringen har jo endnu ikke besluttet, hvor mange kvadratmeter Natura 2000-områder der skal tages ud af beskyttelsen, eller hvor mange kvadratmeter der skal lægges til. Regeringen er ikke færdig med at vurdere bl.a. kommunernes høringssvar. Man kan jo håbe, at en ny minister med højst et års tid til valget vil være imødekommende over for kommunernes høringssvar og udpege flere Natura 2000-områder, samtidig med at åbenlyst fejlplacerede arealer fjernes. For vi er jo sådan set også enige i, at hvis det ikke giver mening at have udpeget Natura 2000, så er det fint, men vi ville jo gerne have mere natur, og det er det, som forslaget her går ud på.

Kommunernes høringssvar er egentlig også interessante i den her sammenhæng, for de bør indgå i behandlingen af det her beslutningsforslag. For det er meget klart, at mange kommuner meget gerne vil udlægge mere Natura 2000, og man kan sige, at kommunerne sådan set har foregrebet beslutningsforslaget og foreslået regeringen konkrete udvidelser af Natura 2000 rundtom i landet. Ved bare en simpel søgning kunne jeg i hvert fald finde 253 udvidelser, 25 nye områder og deroverfor kun 62 indskrænkninger.

Så kommunerne er altså vældig optaget af at få mere natur, og derfor vil jeg selvfølgelig også gerne under udvalgsarbejdet have ministeriet til at fremsende en opsummering af de høringssvar, der er fra kommunerne, sådan at vi rent faktisk kan lytte til de ønsker. Regeringen kan naturligvis vælge at imødekomme kommunernes ønsker, hvis det er fagligt dokumenteret i overensstemmelse med direktiverne, uden at støtte det foreliggende beslutningsforslag, som jo kommer fra oppositionen.

Regeringen kan også vælge at ignorere kommunernes ønsker, selv når de er veldokumenterede og opfylder betingelserne. Kommunerne har ikke nogen formel adgang til at forelægge deres forslag til EU-beskyttelse af naturtyper og arter for Europa-Kommissionen via regeringen.

Vi mener, at kommunerne skal spille en langt større rolle i naturbeskyttelsen, også når det gælder den naturbeskyttelse, vi har tilsluttet os i EU. Det gælder den formelle lovgivning, og det gælder målsætningen om at stoppe tilbagegangen i arter og levesteder fra 2010, som blev til 2020, da det ikke blev nået, og som ikke nås inden 2020 heller.

I den korte periode med et grønt flertal fra 2011 til 2014 fik vi Naturplan Danmark med en forpligtelse til kommunerne om at kortlægge det grønne danmarkskort. Det grønne danmarkskort skal være mere end nogle streger, som viser den eksisterende natur, for det skal også være udgangspunktet for at planlægge større og vilde naturområder. Men det skal kommunerne jo så også have nogle redskaber til at gøre, og her ligger udpegningen af Natura 2000-områder i en naturlig forlængelse af den pligt og mulighed, som kommunerne allerede har, når de skal tegne det grønne danmarkskort, og det er sådan set også lidt utopisk at forestille sig, at vi får mere natur, hvis kommunerne og de lokale og lodsejerne ikke er med. Derfor er det vigtigt, at kommunerne er med i en aktiv rolle, også når der skal udpeges natur af europæisk og international betydning.

Så har der i debatten her været sådan lidt snak om det her med den løbende udpegning, og også hvorvidt det overhovedet var i overensstemmelse med habitatdirektivet. Habitatdirektivet forudsætter jo, at landene udpeger tilstrækkeligt, og det gør Danmark ikke. Hvor mange gange har Danmark egentlig udpeget Natura 2000-områder? Så det er den forpligtelse, vi har. For det er jo rigtigt, at det der med sådan drypvis at have en masse udpegninger godt kan blive en lidt besværlig praktisk manøvre, men man kunne jo også vælge at pulje dem og lave det første gang og så lave en revision hvert femte år, hvor man har en eller anden frist for at komme med de her indstillinger. Så det skulle nok kunne lade sig gøre.

Men jeg kan jo også godt høre, at der ikke sådan lige er den store opbakning i hvert fald fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets side. Et forslag kunne også være, at regeringen forlænger de nuværende øvelser og forberede det faglige grundlag og så opfordrer kommuner til at komme med konkrete forslag til udvidelser inden for et år – derefter kunne man jo gøre det løbende. Men vi mener sådan set, at kommunerne er dem, der er mest bekendt med, hvor der er naturkvaliteter i deres område; det er også dem, der er i den bedste dialog med lodsejerne, og som vil være helt oplagte – hvad kan man sige – samarbejdspartnere i forhold til at få skabt mere natur i Danmark.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg kan jo starte med at sige, at det grønne flertal, som vi er lige nu, også holder af naturen. Jeg håber også, at SF's ordfører har lagt ekstra godt mærke til, at Venstre jo virkelig er et grønt parti, som passer på naturen.

Når det så er sagt, vil jeg gerne spørge: Hvis man ikke bevarer den nationale oversigt, er der ikke en fare for og risikerer man ikke, at der fra kommunernes side også bliver udpeget noget natur, som man kan sige ikke er værd at satse på? Det kunne jeg godt tænke mig en kommentar til fra ordføreren.

Ordføreren.

Jo, men den her indstilling skal jo heller ikke gå direkte fra kommunerne til Europa-Kommissionen. Den kommer jo ind over regeringen. Der skal selvfølgelig være det overblik, og det skal naturligvis også leve op til de kriterier, der er, for naturkvalitet, men det kan kommunerne jo også godt. Jeg synes i hvert fald, det er lidt at have mistillid til kommunerne, at man ikke tænker, at de kan vurdere deres naturområder. Hvis de kender kriterierne for, hvad for naturkvaliteter der er, så vil de jo også kunne komme med de indstillinger. Det er jo også det, vi har lagt op til i forhold til det grønne danmarkskort. Så det er jo et forsøg på at sige: Giv dem endnu et redskab til at leve op til den forpligtelse, der også ligger i det grønne danmarkskort, til at få mere natur og mere sammenhængende natur.

Fru Anni Matthiesen.

I Venstre har vi jo som udgangspunkt også den holdning, at vi gerne vil sikre mest mulig natur for pengene, altså at vi også er nødt til at prioritere, hvor det er, vi sætter ind. Der vil jeg høre, om SF's ordfører ikke er enig i det, at det også er vigtigt at prioritere, så vi får bedst muligt og mest muligt for pengene.

Ordføreren.

Jo, bestemt, men jeg kan bare ikke se, at det forslag, vi fremsætter her, er i modstrid med det. Det er jo klart, at der vil være et ekstra træk på støttemidlerne finansieret af EU, bl.a. LIFE- og landdistriktsmidlerne, for det er fuldstændig rimeligt, at lodsejerne kompenseres og tilskyndes til naturbeskyttelse og -pleje. Det går vi sådan set ind for. Så det er klart, at det vil det gøre. Men jeg kan ikke se, at det her forslag er i modstrid med tanken om, at vi selvfølgelig skal prioritere.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg skal hermed foreslå, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Nu er vi nået til det sidste punkt på dagsordenen, men som det fremgår af den udsendte dagsorden, kan dette punkt først behandles efter kl. 16.15. Jeg skal derfor udsætte Folketingets møde i dag til kl. 16.15.

Mødet er udsat. (Kl. 15:21).