Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 86:

Forslag til folketingsbeslutning om automatisk inddragelse af opholdstilladelse for udlændinge, der har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i 3 år.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.03.2018).

Forhandlingerne er åbnet, og det er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg sådan set er enig i tanken bag beslutningsforslaget. Udlændinge, der kommer her til landet, skal naturligvis som det helt klare udgangspunkt forsørge sig selv og deres familier, og sådan er reglerne også langt hen ad vejen allerede i dag, for der stilles i vidt omfang krav om selvforsørgelse i udlændingeloven. Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti helt konkret, at udlændinge, der har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i 3 år, automatisk skal have inddraget deres opholdstilladelse. Der skal være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, men det klare udgangspunkt skal altså være, at en opholdstilladelse inddrages, hvis en herboende udlænding har modtaget dansk kontanthjælp eller starthjælp i 3 år.

Lad mig indledningsvis oplyse, at den tidligere S-ledede regering jo afskaffede starthjælpen tilbage i 2011. Regeringen genindførte så starthjælpen i 2015 i form af den såkaldte integrationsydelse, som ydes til personer, der i øvrigt ville opfylde betingelserne for kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 8 år. Integrationsydelsen blev indført for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og for at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til netop at arbejde og til at integrere sig. Niveauet for integrationsydelsen pr. 1. juli i år kommer til at svare til niveauet for dansk SU minus 3 pct., og oven i det kan der ydes en danskbonus til personer, der har bestået dansk 2 eller tilsvarende. Det gør vi, fordi vi mener, at det er nødvendigt yderligere at tilskynde modtagerne af ydelsen til at påtage sig et arbejde, blive selvforsørgende og dermed selvfølgelig også at lade sig integrere i den helt almindelige danske hverdag. Jeg kan jo se, at indførelsen af integrationsydelsen har virket, for antallet af lønmodtagere og beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er nærmest fordoblet fra fjerde kvartal 2015, hvor andelen var 20 pct., til 38 pct. i fjerde kvartal i 2017. Om end flere ting kan have påvirket fremgangen, må nedsættelsen af forsørgelsesydelsen, altså indførelsen af integrationsydelsen, antages at have vejet tungt.

Som jeg startede med at sige, stilles der allerede i dag i vidt omfang krav om selvforsørgelse i udlændingeloven. Det gælder i sager om ægtefællesammenføring, hvor det som hovedregel er en løbende betingelse for opholdstilladelsen, at hverken udlændinge eller dennes herboende ægtefælle modtager offentlig forsørgelse. Det gælder, indtil udlændingen måtte opnå permanent opholdstilladelse, hvilket jo bl.a. så kræver, at udlændingen som udgangspunkt har haft lovligt ophold her i landet i mindst 8 år. Det løbende forsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring stilles, medmindre ganske særlige grunde taler afgørende imod, herunder hensynet til familiens enhed. Kravet om selvforsørgelse kan desuden stilles til herboende forældre, der søger familiesammenføring med deres børn, hvis væsentlige hensyn taler derfor. Også til udlændinge, der kommer her til landet for at arbejde eller studere, stilles der krav om, at de skal forsørge sig selv og deres medfølgende familier, og desuden vil jeg nævne, at det er et krav for at opnå permanent opholdstilladelse, at udlændinge ikke har modtaget offentlig forsørgelse i de seneste fire forudgående år, inden ansøgningen herom, og der stilles derudover også krav om, at udlændinge skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3½ år inden for de seneste 4 år.

Som supplement til de allerede gældende regler ønsker Dansk Folkeparti altså at indføre en regel om, at modtagelse af offentlig forsørgelse i en periode på 3 år skal betyde, at opholdstilladelsen inddrages. Det skal dermed gælde, som jeg forstår det her forslag, uanset på hvilken baggrund udlændingen er meddelt opholdstilladelse i Danmark, og uanset hvor længe udlændingen har boet her, og om udlændingen i øvrigt har udvist vilje til at arbejde og integrere sig og uanset udlændingens familieforhold her i Danmark.

En sådan regel vil imidlertid skulle fraviges i en række tilfælde på grund af vores internationale forpligtelser, herunder i forhold til EU, flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og det betyder så også, at der i en lang række tilfælde ikke vil kunne ske en inddragelse. Det vil eksempelvis være tilfældet for EU-borgere, der opholder sig her i landet som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller EU-borgere, som har en permanent opholdsret. Også flygtninge vil skulle undtages fra det foreslåede krav, da det ikke vil være i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser at udsende flygtninge til områder, hvor deres liv eller frihed kan være i fare, alene på baggrund af modtagelse af f.eks. kontanthjælp.

For andre udlændinge – det kan f.eks. være ægtefællesammenførte – der i strid med et stillet forsørgelseskrav har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse, skal det konkret vurderes, om udlændingens tilknytning til Danmark taler imod at inddrage opholdstilladelsen, og hvis Danmarks internationale forpligtelser medfører, at udlændingen har krav på fortsat ophold i Danmark, ja, så skal det respekteres.

For udlændinge, der har opnået permanent opholdstilladelse, vil en inddragelse af en opholdstilladelse på baggrund af modtagelse af f.eks. kontanthjælp ofte ikke være proportional ud fra den afvejning, der skal foretages efter Danmarks internationale forpligtelser, og det hænger sammen med kravene til permanent opholdstilladelse, som også bl.a. som udgangspunkt kræver, at udlændingen har haft forudgående lovligt ophold i Danmark i mindst 8 år og forinden har været i fuldtidsbeskæftigelse i 3½ ud af de seneste 4 år.

Der vil derfor være en lang række tilfælde, hvor det foreslåede krav om automatisk inddragelse af opholdstilladelsen til en udlænding, der har modtaget offentlig forsørgelse i 3 år, skal fraviges. Vurderingen er også, at en indførelse af det foreslåede selvforsørgelseskrav alene må forventes at ville få en begrænset betydning for antallet af inddragelser.

Så for afslutningsvis at opsummere er jeg altså enig i tanken bag beslutningsforslaget. Man skal som det helt, helt klare udgangspunkt selvfølgelig forsørge sig selv og sin familie, når man kommer her til landet. Man skal ikke ligge den danske stat til last. Derfor har vi strammet reglerne på området, og det har vi jo gjort sammen med Dansk Folkeparti – og tak for det.

Som jeg jo netop også har gennemgået, er det altså vurderingen, at det her forslag vil have en meget begrænset betydning, og det er derfor heller ikke noget, jeg aktuelt mener vi skal følge. Derimod har vi netop strammet reglerne for integrationsydelsen, da vi har grund til at tro, at det vil medvirke til, at endnu flere udlændinge, især flygtninge, vil komme i arbejde, og regeringen kan på den baggrund så ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg sad og tænkte på, om det var sådan en del af skolingen til at blive minister, at man skulle gå på en eller anden skole, hvor man lærte at sige Danmarks internationale forpligtelser meget hurtigt mange gange – for det gjorde ministeren godt nok. Og regeringen er glad for konventionerne, kunne man forstå – det er der jo ingen tvivl om. Hvis nu man legede med den tanke, at de internationale konventioner ikke var der, eller at man kunne komme ud af dem eller tage forbehold for dem – det sidste kan man jo godt – ville regeringen så mene, eller ville ministeren så mene, at det var et rimeligt forslag? Altså, jeg prøver lidt at få ud af ministeren, om det er en politisk holdning, der gør, at man ikke vil støtte Dansk Folkepartis forslag, eller om det er, fordi man har accepteret den her spændetrøje, som konventionerne er.

Ministeren.

Altså, som sagt mener jeg, at man er forpligtet til at forsørge sig selv, når man kommer hertil – jeg synes, det er helt indlysende, at sådan burde det være. Men hvis man nu f.eks. tager flygtninge, som så ikke har formået at komme i arbejde inden for 3 år, så har jeg altså meget svært ved at se, at man f.eks. skulle sende en syrisk familie til Syrien lige nu, hvis der ikke er fred, og hvis man står til eventuelt ikke at overleve, at man bliver udsendt. Det mener jeg ikke at vi kan have på os. Men vi skal udsende flygtninge, lige så snart der er fred i deres område. Det er jo den afvejning, der hele tiden skal ske.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg er ikke sikker på, at det var et svar på mit spørgsmål. Altså, ministeren siger, at man skal have en forpligtelse til at forsørge sig selv. Og det kan vi jo godt stå herinde og sige, lige så tosset vi vil, men hvis ikke man lever op til den forpligtelse, skal det have en konsekvens. Og der foreslår vi jo så, at det får den konsekvens, at så får man inddraget sin opholdstilladelse, fordi man har hevet for mange penge ud af det danske samfund og man ikke er i stand til at bidrage til samfundet, i det her tilfælde økonomisk. Og så kunne jeg bare godt tænke mig at vide, om ministeren politisk mener, at det her forslag er en god idé. Så kan der være forskellige undtagelser med forskellige begrundelser – konventionerne, politiske argumenter for at lave nogle undtagelser. Men mener ministeren og regeringen grundlæggende, at det er et rimeligt forslag? Og hvis man svarer ja til det spørgsmål, vil ministeren så undersøge, om der er områder, hvor man kan implementere det?

Ministeren.

Jeg mener som sagt, at substansen i det her er rimelig, netop at man skal forsørge sig selv. Men man kan sige, at vi jo bare – og det er heldigvis også med Dansk Folkepartis stemmer – har håndteret det på en lidt anden måde, hvor vi netop i mange tilfælde stiller nogle barrierer op for, at man overhovedet får lov til at komme hertil, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Derudover har vi jo f.eks. indført integrationsydelsen ved at skrue på kontanthjælpen, så den er halveret, fordi det jo netop er noget af det, der giver et meget, meget klart incitament til at komme ud på arbejdsmarkedet og dermed komme til at forsørge sig selv. Og det kan vi jo se har virket. Så det er ligesom to måder at angribe det samme udgangspunkt på, netop at udlændinge skal forsørge sig selv. For det er jeg jo helt enig i.

Tak til ministeren. Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet, der er på vej mod talerstolen. Værsgo.

Med dette beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti skal udlændinge miste retten til at opholde sig i Danmark, hvis de har gået arbejdsløse i 3 år og derfor har fået kontanthjælp. Dansk Folkeparti foreslår også, at deres mindreårige børn skal sendes ud af landet, medmindre en samlevende eller ægtefælle kan overtage ansvaret for børnene. Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Det danske velfærdssamfund kan ikke holde til ukontrolleret indvandring og manglende integration, hverken økonomisk eller kulturelt, og derfor er det helt afgørende, at Folketinget sikrer en lovgivning, der så vidt muligt holder indvandring på et kontrolleret niveau og aktivt understøtter en god integration. Det kan somme tider kræve svære beslutninger i den her sal, men det kræver også, at vi holder tungen lige i munden, og det her forslag er udtryk for det modsatte.

Det skal ikke være let at få en permanent opholdstilladelse, og det er heller ikke let. Vi stiller bl.a. krav til folks beskæftigelse i Danmark, ligesom vi stiller krav om en nogenlunde uplettet straffeattest og danskkundskaber på et vist niveau. Men når vi har givet folk den her ret til at opholde sig permanent i Danmark, så skal der noget meget alvorligt til, før vi skal inddrage den her opholdstilladelse. Det kan f.eks. være voldtægt eller mord. Men vi skal ikke begynde at smide folk ud, fordi de har været arbejdsløse – den går ikke. Nogle af dem kan have arbejdet i Danmark i årtier og har måske mistet deres dagpengeret og er endt på kontanthjælp. De har indbetalt til det danske velfærdssamfund gennem størstedelen af livet, og nu har de så brug for velfærdssamfundet, og så smider vi dem bare ud. Det er den forkerte vej at gå, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Så vidt jeg husker, plejer Socialdemokratiet at sige, at man skal yde for at kunne nyde, så hvorfor vil Socialdemokratiet acceptere, at der er nogle udlændinge, der ikke vil det? Man kan selvfølgelig diskutere, hvor grænsen skal være, om det skal være 3 år, 4 år, eller 5 år, eller hvad det nu kan være, når man har den holdning fra Socialdemokratiets side, at man skal kunne yde noget for at kunne nyde på et eller andet tidspunkt i tilværelsen. Men vi har jo mennesker i det her land, som har været på offentlig forsørgelse i rigtig, rigtig mange år – rigtig, rigtig mange år. Hvorfor er det i orden? Lad os sige, at man kunne gå ind og tage opholdstilladelsen fra dem – man kunne også godt sige, at det skulle være 10 år for den sags skyld, vi ville gerne have, at det skulle være mindre, men det kunne man også godt sige, altså 10 år – ville det så være en grænse, der var acceptabel for Socialdemokratiet? For på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at sige, at nu har I simpelt hen hevet så mange penge ud af den danske statskasse, og så må vores veje skilles.

Ordføreren.

Vi er af den opfattelse, at folk, der f.eks. er kommet hertil i 1970'erne og har arbejdet i industrien i 30 år og så er blevet fyret i krisen og røget ud af dagpengesystemet og kommet på kontanthjælp, ikke lige pludselig skal miste deres opholdstilladelse. De har gået og betalt til det her velfærdssamfund i årtier. Der er for mange, der har fået en permanent opholdstilladelse tidligere, og derfor er der for mange nu, der har en permanent opholdstilladelse, selv om de aldrig har været i beskæftigelse. Men det har vi jo rettet op på. De nuværende regler for en tidsubegrænset opholdstilladelse forudsætter jo netop, at man har været i beskæftigelse.

Hr. Martin Henriksen.

Men hvis nu der er en person – man kan jo finde mange forskellige eksempler, og det anerkender jeg sådan set også – som ikke har bidraget til det danske samfund, som måske har været 10 år på offentlig forsørgelse og har fundet ud af, hvordan man kan snyde systemet, dem er der jo nogle af, og stort set ikke har været på arbejdsmarkedet, vil det så være rimeligt set med Socialdemokratiets øjne, at man så dér tog opholdstilladelsen fra vedkommende og sagde, at så må vores veje altså skilles? Eller synes Socialdemokratiet, det er rimeligt, at så kan man bare fortsætte med at være på offentlig forsørgelse i Danmark i, ja, indtil den dag, hvor man går på pension?

Ordføreren.

Jeg synes måske, at diskussionen bliver lidt for generel, for vi er nødt til at diskutere, hvad det er for et opholdsgrundlag, folk er her på. Altså, er de her som flygtninge eller familiesammenførte, eller er de kommet hertil på nogle andre opholdsordninger? Jeg beklager, for nu kan spørgeren jo ikke komme ind og svare. Jeg kan bare sige, at helt generelt er vi ikke tilhængere af, at folk med en permanent opholdstilladelse skal kunne miste den, fordi de har været på offentlig forsørgelse.

Tak for det. Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak. Jeg er jo glad for ordførerens overordnede hensigt om, at man selvfølgelig skal bidrage og arbejde, når man er i Danmark. Hvad angår den linje, har et af vores helt centrale virkemidler været integrationsydelsen. Jeg kan jo forstå på Socialdemokratiet, at man på udlændingeområdet er kommet frem til at foretage et større skift, men hvorfor er det, at Socialdemokratiet ikke vil tage klar stilling til, hvad man vil i forhold til det helt centrale spørgsmål, når det handler om at få flere ud på arbejdsmarkedet og færre til Danmark, nemlig integrationsydelsen?

Ordføreren.

Det skyldes, at vi ikke mener, at den integrationsydelse, som er etableret nu, har fundet den rigtige balance, når det gælder børnefamilier. Vi kunne godt have tænkt os, at man i lovgivningen havde kompenseret nogle af børnefamilierne, fordi vi har den oplevelse, at der er for mange af de børn, der vokser op med for voldsomme afsavn. Derfor har vi den politik, at hvis vi vinder valget og kommer i regering, vil vi inden for det første år få udarbejdet en analyse af alle de nuværende ydelser og forhåbentlig få etableret et bredt flertal i Folketinget bag et nyt ydelsessystem, som på den ene side fastholder det incitament – også et stort incitament – der er til at komme ind på arbejdsmarkedet, og på den anden side sikrer, at der ikke er nogen børn, som vokser op med de afsavn, som nogle børn i familier på integrationsydelse vokser op med nu.

Hr. Marcus Knuth.

Nu er det jo efterhånden lang tid siden, at vi indførte den første, oprindelige integrationsydelse, men vi har jo justeret på den undervejs, og man har kunnet se, hvad effekten har været, både i forhold til at få folk i arbejde og i forhold til at få bremset tilstrømningen hertil. Og så sent som for nogle få uger siden justerede vi jo igen integrationsydelsen, og der kunne man jo, hvis man er så indædt modstander af den måde, den fungerer på, have stemt imod, eller man kunne have stemt for, hvis man synes, at det overordnet set går godt. Men som jeg husker det, stemte Socialdemokratiet jo hverken for eller imod – man stemte gult. Er det ikke at løbe fra sit ansvar som politisk parti ikke at ville tage stilling? Altså, man kan vel stemme ja eller nej, hvis man mener, at man kan gøre det bedre eller ikke kan gøre det bedre.

Ordføreren.

Vi anerkender, at integrationsydelsen har haft en positiv effekt på beskæftigelsen. Man kan diskutere omfanget af den effekt, men vi anerkender, at det har en effekt. Vi anerkender også, at det har en betydning for tilstrømningen, og det vejer helt sikkert i den ene vægtskål for os, og det er også derfor, vi har sagt, at vi ikke vil forpligte os til at rulle tilbage til de gamle kontanthjælpsniveauer, hvis vi vinder valget.

Men vi vil bare fastholde, at det altså også har haft en betydning for nogle af børnene, og det er derfor, vi siger, at hvis vi vinder valget, vil vi finde den balance, som forhåbentlig vil kunne skabe ro om de her satser, som jo er røget frem og tilbage over de sidste 16 år. Det er derfor, vi har sagt, at vi hverken kommer til at rulle dem tilbage eller fastholde systemet i sin nuværende form – vi ønsker et system, som tager hensyn til nogle af de børn, der vokser op i de her familier.

Tak. Så er det hr. Christian Langballe.

Tak. Ordføreren nævnte selv eksemplet fra 1970'erne, de såkaldte gæstearbejdere. Jeg går ud fra, at det er dem, der var tale om. Og jeg har aldrig nogen sinde kunnet forstå det udgangspunkt, at fordi man kommer for at arbejde, er man på en eller anden måde berettiget til ydelser fra det sociale velfærdssystem. Der synes jeg sådan set det bør være sådan, at hvis man er kommet hertil og mister sit arbejde og falder ud af det her system, så må man jo rejse hjem igen til dér, hvor man kom fra. Og det synes jeg sådan set også bør gælde i forhold til permanent opholdstilladelse.

Jeg hører til blandt dem, der mener, at der bliver givet alt for mange permanente opholdstilladelser. Og det er jo så en måde, hvorpå vi løser et problem. Det bliver jo et problem i de kommende år at sikre, at velfærdsstaten ikke forløfter sig, fordi den tror, at den kan favne hele verden. For det jo det, der er sket i dag.

Ordføreren.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad spørgsmålet var. Men jeg kan da sige, at det gjaldt for de mennesker, der kom hertil fra 1. april 1967 og indtil man lukkede grænsen i november 1973 – og som altså kom hertil som indvandrere – at deres opholdstilladelse ikke var betinget af, at de kunne fastholde deres job, på samme måde som den er i dag. Og det var jo helt sikkert en fejltagelse.

Det var faktisk sådan, at hvis bare man stod ved grænsen og havde penge nok på lommen til en returbillet, blev man lukket ind og kunne søge arbejde, hvor man ville. Det ville vi jo aldrig indføre i dag. Men i dag har vi jo også nogle erfaringer, som man ikke havde dengang.

Så er det hr. Christian Langballe.

Jo, men jeg giver bare udtryk for, at jeg synes, at det er helt i sin gode orden, at man, hvis man, som det jo er foreslået, efter 3 år ikke har arbejde, så mister sin permanente opholdstilladelse. Det synes jeg sådan set er rimeligt ud fra det forhold, at folk, der kommer her til landet, ikke nødvendigvis skal blive her permanent. De kommer måske hertil som indvandrere for at arbejde, og når det så er færdigt, må de tage hjem igen. Det er jo det, vi diskuterer.

Ordføreren.

Men kommer vi ikke til at rode lidt for meget rundt i det her? Altså, enten har man en midlertidig opholdstilladelse, eller også har man en permanent opholdstilladelse. Og så kan vi så diskutere kriterierne for at få en permanent opholdstilladelse. Her har vi støttet, at der f.eks. skal være nogle ret hårde beskæftigelseskrav. Det synes vi er fornuftigt, for vi synes, det giver god mening, at folk har bidraget til den stat, de ønsker et permanent ophold i. Men det ophold er jo ikke permanent, hvis de kan miste det, fordi de bliver arbejdsløse.

Altså, jeg synes, det giver god mening, at man skal have begået forholdsvis alvorlig kriminalitet, før man mister sin permanente opholdstilladelse. Og hvis Dansk Folkeparti ønsker, at flere skal miste deres opholdstilladelse, så tror jeg vi skal diskutere kriterierne for at få den permanente opholdstilladelse og ikke lige pludselig begynde at gøre den permanente opholdstilladelse mindre permanent. For så mister den ligesom sin funktion.

Med det siger vi tak til hr. Mattias Tesfaye og går videre til hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Lad mig begynde med at sige, at jeg sådan set er enig i tanken bag beslutningsforslaget, nemlig at dem, der kommer hertil fra udlandet, ligesom os andre selvfølgelig, skal bidrage til samfundet, så vidt det er muligt. Der er dog en række grunde til, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det foreligger her.

For det første stiller vi allerede store krav om selvforsørgelse blandt de udlændinge, der er kommet hertil, og jeg mener, at den her regering om nogen har taget nogle markante og store skridt til en reform af bl.a. hele integrationsprocessen, jeg tænker ikke mindst på bl.a. integrationsydelsen, som i hvert fald, i forhold til hvordan den tidligere regering håndterede situationen, er en helt, helt ny måde at tænke på. Integrationsydelsens effekt kender vi alle sammen. Den har bidraget positivt til et markant lavere asylpres i Danmark, det laveste i 9 år, og den har bidraget markant til, at vi har fået utrolig mange flere i arbejde.

For det andet stiller vi, som ministeren var inde på, allerede krav om selvforsørgelse i sager om bl.a. ægtefællesammenføring, i forhold til permanent opholdstilladelse osv.

Så vil der jo være en række tilfælde, hvor forslagsstillernes ønske om automatisk inddragelse af en udlændings opholdstilladelse ikke kan finde sted af juridiske hensyn. Det kunne f.eks. være i forhold til flygtninge, som er kommet hertil og har fået ophold, fordi deres liv er i fare i hjemlandet. Der taler det juridiske hensyn selvfølgelig sit eget sprog, og det gør det moralske også.

Sluttelig kan jeg desuden forstå, at ministeriet vurderer, at forslaget her, hvis det blev indført, ville have en forholdsvis begrænset effekt på antallet af inddragelser, da vi for det første allerede har et lavt asylpres, og da vi for det andet er kommet rigtig, rigtig langt i forhold til at få folk i arbejde, og da der for det tredje vil være anselige grupper, som ganske enkelt ikke vil blive berørt af det her forslag.

Så selv om jeg er enig i hensigten, er regeringen kommet med utrolig mange tiltag, som har gjort, at historisk mange er kommet i arbejde, og at historisk få er kommet hertil, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Marcus Knuth. Og så er det hr. Pelle Dragsted som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Vi står jo med endnu et forslag fra Dansk Folkeparti, der vel grundlæggende har til formål at sætte flygtninge og familiesammenførte i et dårligt lys som nogle, der kommer hertil for at modtage sociale ydelser og nasse på alle os andre – det er jo i sig selv ærgerligt.

Det er jo sådan, at der allerede i dag er regler, som betyder, at der ved familiesammenføring stilles krav om, at hverken den herboende ægtefælle eller den familiesammenførte må modtage ydelser, og det er efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven – som ministeren allerede har været inde på, mister den familiesammenførte opholdstilladelsen og skal forlade landet. Vi har jo nogle stramme regler, som ikke er nogle, vi fra Enhedslistens side støtter. De har nogle voldsomme konsekvenser.

Hvis vi ser på Dansk Folkepartis forslag, kan man sige, at det selvfølgelig lyder af meget, at man kan gå arbejdsløs i 3 år. Men vi har lige været igennem en finanskrise, der varede en 6-7 år, og selvfølgelig kan man, som også Socialdemokraternes ordfører var inde på, være en person, der har arbejdet her hele sit liv, og så kommer der en krise, og så stiger arbejdsløsheden til et par hundredetusinde, og så står man uden arbejde, og man skal selvfølgelig ikke have frataget sin opholdstilladelse af den grund. Man kan også blive ramt af sygdom; det kan ramme os alle sammen.

Jeg synes også, at Dansk Folkeparti i de her diskussioner – og det gælder sådan set også i forhold til den eksisterende lovgivning – ser bort fra, hvilke konsekvenser der vil være for alle andre på arbejdsmarkedet, når man skaber en gruppe på arbejdsmarkedet, for hvem det at modtage ydelser kan føre til, at man mister sin opholdstilladelse. Altså, man får jo en gruppe på arbejdsmarkedet, som er parat til at acceptere næsten hvad som helst for ikke at blive arbejdsløs; dårlige arbejdsforhold, farlige omgivelser. Det er ikke gavnligt for andre lønmodtagere i Danmark, at der er sådan en gruppe, som reelt ikke tør sige arbejdsgiverne imod eller tør stille krav. Så jeg tror også, at Dansk Folkeparti i al sin iver – eller påståede iver – efter at hjælpe danskerne, kommer til at skabe nogle forhold, der ikke er til fordel for almindelige lønmodtagere i Danmark.

Som flere også har været inde på, er det sådan, at når det gælder flygtninge, vil det jo være i strid med både konventioner, men sådan set også almindelig menneskelighed, at fratage en flygtning opholdstilladelsen, fordi personen har modtaget sociale ydelser. Det er jo mennesker, vi har en forpligtelse til at beskytte mod krig og forfølgelse. Altså hvor man siger: Nå, du har været arbejdsløs? Jamen så sender vi dig da tilbage til Assads torturkamre. Det går jo bare ikke, og det tror jeg de fleste mennesker kan forstå.

Så Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag. Selvfølgelig skal folk arbejde, og det gælder, uanset hvad ens herkomst er. Hvis der er arbejdspladser og man har evnerne og ikke er syg eller af andre grunde ikke kan, så skal man selvfølgelig have et arbejde. Og derfor er det også glædeligt, at Berlingske i dag kan fortælle, at hver tredje af de nye job, der er skabt inden for de seneste år, rent faktisk er gået til folk med ikkevestlig baggrund. Det burde Dansk Folkeparti glæde sig lidt mere over, synes jeg. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, og det er selvfølgelig et personligt ansvar for dem, der er arbejdsløse, at søge arbejde. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at det i Danmark har været og sikkert også stadig væk er sværere at få et arbejde, når man har et navn, der klinger fremmed. Og der må vi jo også se indad, og arbejdsgiverne og det offentlige må se indad. Men hensigten om, at folk skal bidrage til fællesskabet, er der ingen, der kan være uenige i. Vi kan så være uenige om, hvordan man bedst sikrer det.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Det beslutningsforslag, vi behandler her, handler om, at Dansk Folkeparti ønsker, at man automatisk skal inddrage opholdstilladelsen for udlændinge, som har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i 3 år. I Liberal Alliance glæder vi os over, at regeringen på forskellige måder har øget incitamentet for nytilkomne flygtninge og udlændinge til at arbejde og forsørge sig selv og deres familie samt integrere sig. For os er det en selvfølgelighed, at udlændinge, som kommer hertil, skal forsørge sig selv. Og der er jo allerede i vidt omfang stillet krav til selvforsørgelse i den nuværende lovgivning. Det er desuden også værd at notere sig, at der ved ansøgning om permanent opholdstilladelse er et krav om, at man ikke må have modtaget offentlig forsørgelse de seneste 4 år.

Regeringen har allerede gjort meget for, at flere udlændinge skal i arbejde, og det er ved kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen. Vi hæfter os også ved, at ministeriet på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser vurderer, at forslaget her vil have en meget begrænset betydning for antallet af inddragelser af opholdstilladelser.

Liberal Alliance støtter ikke forslaget, selv om vi er helt enige i forslagsstillerne i præmissen om, at man skal forsørge sig selv og sin familie, når man kommer til Danmark. Og grunden til, at vi ikke støtter forslaget, er, at den måde, det er sat op på her, simpelt hen er for firkantet. En del af kontanthjælpsmodtagerne er ikke jobparate – man kan så diskutere antallet af aktivitetsparate i forhold til jobparate – men der er altså nogle af dem, der er på kontanthjælp, som ikke kan arbejde. Og der synes vi faktisk ikke, det er rimeligt at sende dem ud af landet ved at inddrage deres opholdstilladelse.

Så vi er enige i præmissen og synes også, at det vil være rigtig fint, hvis vi sammen med Dansk Folkeparti kan fremsætte nogle forslag og komme tættere på, hvordan vi får flere over i selvforsørgelse. Men lige præcis det her forslag støtter vi ikke.

Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Det ligger jo ellers lige til højrebenet for Liberal Alliance, for Liberal Alliance har jo den opfattelse, kan jeg både høre her i dag og læse mig til andre steder, at vi skal have udlændinge i Danmark, som kan forsørge sig selv. Det er jo det, som det her forslag lægger op til, nemlig at de udlændinge, som er i Danmark, og som ikke kan forsørge sig selv, på et tidspunkt skal have inddraget opholdstilladelsen. Vi har sagt efter 3 år, men man kan godt finde en anden grænse, og man kan også godt gå ind og undtage bestemte grupper, hvis det er det, der skal til, for at fru Laura Lindahl kan støtte op om forslaget.

Hvis det er, man går ind og laver nogle undtagelser, f.eks. for visse grupper af kontanthjælpsmodtagere, og man siger, at det måske ikke er 3 år, men at det er 4 år, vil det så være noget, Liberal Alliance vil kunne se sig selv i? For det her, må jeg forstå, er hjerteblod for Liberal Alliance, altså at man skal kunne forsørge sig selv, og at det kun er dem, der kan det, vi vil have til Danmark. Det er jo sådan set det, vi lægger op til her.

Ordføreren.

Hvis man taler om jobparate kontanthjælpsmodtagere, er vi i Liberal Alliance villige til at gå rigtig langt. Altså, dem, som kan forsørge sig selv, skal forsørge sig selv. Men det betyder bare, at man på en eller anden måde skal indhegne det her. Det er også derfor, jeg siger, at vi synes, det her er for firkantet i den måde, det er formuleret på, for 3 år kan sådan set også være for meget for dem, som er jobparate, men det kan være for lidt, hvis man er syg.

Hr. Martin Henriksen.

Vi kan sagtens sige, at det gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere og så sige, at så har de måske et år eller noget i den stil. Det kan vi sagtens gøre.

Mit spørgsmål er bare: Vil Liberal Alliance være indstillet på at rette forslaget til, sådan at man f.eks. siger, at det så gælder kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet til at være jobparate, og så skal det måske være i en kortere periode? Vil man så være indstillet på at bakke op om forslaget fra Liberal Alliances side?

Jeg er med på, at man sidder i regering, men det kan jo være, at man fritstiller folketingsgruppen, hvem ved? Men vil man så inde i regeringen arbejde for, at det her bliver til regeringens politik, så man i hvert fald i visse situationer har mulighed for at gå ind at sige: Så tager vi opholdstilladelsen, fordi du er vurderet til at være jobparat, men du tager ikke et arbejde, du forsørger ikke dig selv – staten forsørger dig, og vi har givet dig en opholdstilladelse, du har fået en fair chance, men nu må du så ud, vores veje må skilles?

Ordføreren.

Politisk er der jo ikke nogen tvivl om, at det er der, vi i Liberal Alliance står. Nu er der jo så lige det her med de internationale forpligtelser, som ministeren også var inde på, og der må vi jo bare erkende, at det også spiller ind i det her forslag. Man vurderer ikke, at der med den brede målgruppe vil kunne inddrages særlig mange, og hvis vi så indsnævrer målgruppen, hvor mange opholdstilladelser vil vi så reelt kunne inddrage ved det? Men vi vil meget gerne drøfte med Dansk Folkeparti, hvordan vi kan slå hårdere ned på folk, der kan forsørge sig selv, men som ikke gør det.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det, vi diskuterer i dag i Folketingssalen, er Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning om automatisk inddragelse af opholdstilladelsen for udlændinge, som har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i 3 år. Jeg kan starte med det samme med at sige, at Alternativet ikke bakker op om forslaget, og jeg skal også hilse fra De Radikale, som heller ikke bakker op om forslaget.

Grunden til, at Alternativet ikke bakker op om det her forslag, er, at der for det første kan være rigtig mange årsager til, at mennesker på flugt, som er kommet til Danmark og har fået flygtningestatus, ikke er på arbejdsmarkedet og ikke har mulighed for at være det, fordi de enten har traumer eller fysiske skader. Det kan også være, at de mister arbejdet, ligesom alle mulige andre mennesker kan risikere at miste arbejdet, og ifølge det her forslag vil de så ryge hjem, hvis de har modtaget kontanthjælp i 3 år.

Vi synes for det andet heller ikke, at det her vil være fremmende for integrationen, altså at have sådan en trussel hængende over hovedet, og der er det ikke kun den, der kommer hertil, som har ansvaret for integrationen, det er også os som samfund og os som Folketing, som skal sørge for at lave nogle gode ordninger, der hjælper med at få de her mennesker ud på arbejdsmarkedet. Det har vi jo heldigvis gjort med bl.a. igu-ordningen, som bl.a. er med til at sikre, at flygtninge har mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Derudover, som nogle også har været inde på, kan vi jo slet ikke sende folk, som har beskyttelsesbehov, ud af landet. De kan ikke hjemsendes.

Jeg synes også, at det, der står i forslaget om børn, altså at børnene også mister deres opholdstilladelse, medmindre der er nogle, der kan overtage dem, om jeg så må sige, ikke kan være i barnets tarv. Og jeg synes jo ellers, at Dansk Folkeparti normalt tager hensyn til børnenes tarv, i hvert fald når det drejer sig om etnisk danske børn. Jeg synes igen, at man er ude på et overdrev her.

Så igen synes jeg faktisk, det er et rigtig udansk forslag, fordi Danmark er et land, som hjælper andre; Danmark er et land, som tager godt hånd om de borgere, der bor her. Og det synes jeg bestemt ikke at det her forslag gør.

Tak til fru Josephine Fock. Så er vi faktisk nået til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi har i Danmark mange udgifter til forsørgelse af indvandrere og flygtninge. Finansministeriet har regnet sig frem til, at hvis ikkevestlige indvandrere var i arbejde i samme omfang som danskere, ville skatteyderne have sparet ca. 17 mia. kr. i 2015. Jeg erkender, at der siden 2015 er kommet flere i arbejde, men det er primært mænd. Det gør sig ikke gældende for kvinder. Dem er der mange af der er på overførselsindkomst. Det er ikke en rimelig prioritering af samfundets ressourcer. Det er penge, der kunne gå til skattelettelser, til sundhed, til uddannelse og til politiet. Vi skal have flere i arbejde, ikke kun på grund af udgifterne, men også fordi det er godt for integrationen, også børnenes integration, og for tilknytningen til det danske samfund.

Jeg er enig i forslagsstillernes intention. Der skal være et klart krav om selvforsørgelse for indvandrere og flygtninge. Det er simpelt hen udgangspunktet for at være i Danmark. Det er derfor, vi har indført integrationsydelsen; det er derfor, udlændingeloven er fyldt med beskæftigelseskrav. Og ja: Vi kan stadig blive bedre til at få indvandrere i arbejde, og vi skal også tage hårde midler i brug. Den konkrete sanktionsmulighed, som fremgår af forslaget, er, at opholdstilladelsen automatisk skal inddrages for flygtninge og indvandrere, der har været på kontanthjælp eller starthjælp i 3 år. Der ligger allerede mange krav om beskæftigelse i udlændingeloven, og dette tiltag vil ikke have betydning for særlig mange. Tværtimod vil det i de fleste tilfælde være i strid med vores internationale forpligtelser, som vi selvfølgelig skal respektere.

Jeg vil meget, meget gerne have, at flere indvandrere og flygtninge kommer i arbejde, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at skatteydernes kroner skal gå til at finansiere et liv uden for samfundet. Derfor skal vi beholde integrationsydelsen, som allerede har haft en meget positiv effekt på beskæftigelsen blandt indvandrere. På samme måde skal vi fortsætte med at stille strengere krav til danskundervisning og tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med opholdstilladelse.

Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, men ser frem til dets videre behandling. Vi vil i hvert fald meget gerne se på alle tænkelige værktøjer, der kan bruges til at få flere flygtninge og indvandrere i beskæftigelse.

Tak til hr. Naser Khader. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg lige kommentere nogle af de bemærkninger, der har været. Jeg noterer mig selvfølgelig, at flere ordførere, både fra Liberal Alliance og Konservative, og ministeren sådan set tilkendegiver, at de sådan set synes, at Dansk Folkeparti har en pointe, men at man så desværre ikke kan støtte forslaget alligevel. Det skal jeg selvfølgelig ærgre mig over, så det er hermed gjort.

Så er der flere, der har været inde på, at det her forslag ville ramme få, hvis det blev vedtaget. Det er ikke Dansk Folkepartis vurdering, at det vil ramme få. Men det er jo, fordi vores forslag sådan set ville skulle gælde, også selv om man vurderede, at det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Hvis man implementerede det på den måde, som det ligger her, så ville det jo ramme bredt i samfundet.

Så har der også været nævnt, at det kun skulle gælde for etniske borgere. Det kan jeg så afvise. Forslaget handler ikke om etnicitet, det handler om, hvor lang tid man har modtaget offentlig forsørgelse, og så handler det om, hvilket opholdsgrundlag man har. Danske statsborgere er naturligvis undtaget i det her forslag, og det vil en dansk statsborger i øvrigt være, uanset hvilken etnicitet den pågældende danske statsborger har. Så det her handler om, hvor lang tid man har bidraget til samfundet, og om man har bidraget til samfundet, og det handler om, hvilket opholdsgrundlag man har. Og der er selvfølgelig på den ene side forskel på at have en midlertidig opholdstilladelse eller en permanent opholdstilladelse og på den anden side at have indfødsret.

Når vi har fremsat det her forslag, har vi gjort det, fordi vi mener, at Danmark er et unikt land med et helt særligt velfærdssystem, som sikrer borgerne mulighed for rimelige økonomiske og sociale forhold. Det er jo det, som vi i det daglige omtaler som velfærdssamfundet. Og mange generationer af danskere har været med til at opbygge vores velfærdssamfund. Og systemet er baseret på, at man bidrager til det økonomiske fundament gennem skatter og afgifter, og omvendt kan borgeren så få hjælp og støtte, hvis vedkommende har behov for det på et tidspunkt – et helt igennem rimeligt og fornuftigt system, hvor alle yder for på et tidspunkt at kunne nyde, hvis det er nødvendigt.

Velfærdssystemet er baseret på en omfordeling, som bl.a. skal sikre lige adgang til sygehusvæsenet og uddannelsessystemet og andre sociale goder, og som selvfølgelig også skal sikre en værdig alderdom, når man når dertil. Hensigten med velfærdssystemet er helt grundlæggende at varetage danskernes interesser og tryghed. Og det skal ikke betragtes som et udvidet socialkontor for andre landes borgere; velfærdssystemet er først og fremmest lavet af danskere og til danskere. Danmark er et rigt land, men det betyder ikke, at vi af den grund skal agere som andre landes socialkontorer, uanset hvor stor sympati man nu engang kan have for borgere fra andre lande, hvor de så har forskellige sociale og økonomiske problemer.

Velfærdssystemet er under et stort og voksende pres fra både indre og ydre faktorer, og de voksende udgifter til personer med især ikkevestlig baggrund er stærkt bekymrende. Der er desværre mange udlændinge, som bidrager negativt til samfundet. Der er selvfølgelig også nogle, som bidrager positivt, men vi ser desværre igen og igen, at der kommer beregninger. Og senest har Finansministeriet jo regnet sig frem til, at den ikkevestlige indvandring udgør en årlig belastning på 36 mia. kr. Og en væsentlig del af denne udgift skyldes jo ganske enkelt, at mange, som er kommet udefra, er på offentlig forsørgelse, hvilket er urimeligt. Der ønsker vi fra Dansk Folkepartis side at gøre det klart over for de pågældende, at de ikke kan regne med livslang forsørgelse af den danske stat af dem og deres familier. Der skal være grænser.

Så hvis man har fået en opholdstilladelse og man samlet set har været på kontanthjælp eller starthjælp, altså integrationsydelse, i en periode på 3 år, så mener vi, at man har fået en rimelig chance, samfundet har rakt hånden frem til en og givet en mulighed for at være i Danmark. Og hvis man så har ligget samfundet til last i en bestemt årrække, så må vi så sige, at man får inddraget opholdstilladelsen, og så må man vende tilbage til sit hjemland.

Jeg skal selvfølgelig ærgre mig over, at der ikke er flertal for det på nuværende tidspunkt, men jeg kan dog forsikre om, at Dansk Folkeparti fortsat vil arbejde for en skærpelse af reglerne på dette område, og så kan det jo være, at fornuften rammer de andre partier på et eller andet tidspunkt. Det plejer jo at ske, desværre med et par års forsinkelse.

Tak til hr. Martin Henriksen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.