Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til B85 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til B 85:
Er det ministerens holdning, at det ville være rigtigt at indføre et udgangsforbud,
og at det er et spørgsmål om at afklare, hvordan man kan gøre det i
overensstemmelse med de internationale forpligtelser?
Svar:
Jeg mener, at det er uacceptabelt, hvis udlændinge, som kommer til Danmark for
at søge asyl, ikke kan opføre sig ordentligt.
Asylansøgerne bliver tilbudt mad, tryghed og sikkerhed, mens deres asylansøgning
behandles af myndighederne her i landet. Det er derfor også kun rimeligt, at disse
asylansøgere overholder de regler, der gælder i her i landet.
Det er også vigtigt, at vi sikrer, at myndighederne har de rigtige redskaber til at
gribe effektivt ind, hvis asylansøgere skaber uro og utryghed eller begår
kriminalitet.
Jeg er bestemt ikke afvisende over for at indføre et udgangsforbud. Det kræver
dog bl.a. en vurdering af, om det er muligt at indføre et udgangsforbud inden for
rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som det er oplyst i
besvarelsen af spørgsmål 4 ad B 85, forventes det, at dette spørgsmål er afklaret
inden sommerferien.
22. maj 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 7598
422452
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1