Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af straffelovens racismeparagraf.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne begynde med at takke Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget. Det er jo ikke første gang, vi har debat om straffelovens racismeparagraf. Racismeparagraffen har været genstand for debat igennem de sidste mange år. Det er der en god grund til, for grænserne for ytringsfrihed er en højaktuel problemstilling i den tid, vi lever i.

Jeg er glad for at få lejlighed til her i Folketinget at understrege, at ytringsfriheden er en borgerlig-liberal kerneværdi, som ligger mig personligt og regeringen meget på sinde. Ytringsfriheden er noget, vi skal værne om, og regeringen er ligesom forslagsstillerne optaget af at sikre den. Ytringsfrihed er en grundlæggende forudsætning for demokratiet og fundamentet for den politiske debat – en grundsten, der sikrer, at holdninger kan udveksles, og at vi som samfund og individer udvikler os.

Derfor kan jeg også sagtens se det umiddelbart fornuftige i dette beslutningsforslag, som har til formål at indsnævre racismeparagraffens anvendelsesområde og dermed i højere grad frede den offentlige debat. Netop fordi ytringsfriheden ligger denne regering så stærkt på sinde, har vi jo valgt at nedsætte en Ytringsfrihedskommission. Ytringsfrihedskommissionen skal vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark, og racismeparagraffen vil indgå i den vurdering.

Racismeparagraffen er jo, som dagens drøftelse også viser, et eksempel på en bestemmelse, der løbende skaber debat om grænserne for ytringsfriheden, herunder hvilke ytringer man som borger må tåle. Kommissionen kan komme med generelle anbefalinger, og kommissionens arbejde skal danne grundlag for en politisk debat om ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Det følger af kommissoriet for Ytringsfrihedskommissionen fra december 2017, at man skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2018. Det har jo hele tiden stået klart, at det var en meget stram og ambitiøs tidsplan, som satte kommissionen under et betydeligt pres, ikke mindst med tanke på bredden i kommissoriet. Kommissionen indledte sin møderække i januar i år, og nu efter et antal møder er der en erkendelse af hos kommissionen, at en grundig behandling af alle de temaer, som det er forudsat at kommissionen skal beskæftige sig med, vil tage længere tid end det lille år, der oprindelig var afsat.

Når det så er sagt, kan jeg forsikre om, at kommissionen arbejder på højtryk, og det er min klare forventning, at man ved at holde kadencen vil kunne nå i mål med arbejdet i løbet af første halvdel af 2019. Og til den tid vil der således foreligge et solidt grundlag for en politisk og – håber jeg – mere bred folkelig debat om ytringsfrihed.

Regeringen er enig i, at der er behov for at se på, om racismeparagraffens anvendelsesområde skal indskrænkes, men det er regeringens indstilling, at en endelig stillingtagen til, om og i givet fald hvordan straffelovens § 266 b skal ændres, bør afvente Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger. Der er dog ikke noget til hinder for, at vi, mens kommissionen arbejder, undersøger de retlige rammer for en ændring af paragraffen. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om allerede nu at indlede de juridiske overvejelser om forholdet mellem straffelovens § 266 b og Danmarks internationale forpligtelser, så vi er klar, når Ytringsfrihedskommissionen afslutter sit arbejde.

Med denne begrundelse kan jeg oplyse at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, men jeg vil dog samtidig sige, at vi i regeringen vil gå åbent til de videre drøftelser med Folketinget om dette vigtige og vedkommende spørgsmål. Jeg ser frem til at modtage Ytringsfrihedskommissionens indspark til også denne debat. Tak for ordet.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for besvarelsen, selv om jeg jo kan ærge mig over, at den ikke går vores vej i forhold til det konkrete beslutningsforslag.

Men det er noget andet, jeg vil spørge ministeren om, og det drejer sig om, at ministeren ønsker at afvente Ytringsfrihedskommissionen. Jeg mener jo godt, at man samtidig og parallelt med det arbejde sagtens kan have en debat om, hvordan vi vil indrette de her rammer, og så selvfølgelig på et senere tidspunkt finde ud af, hvad kommissionen siger, når den måtte være klar engang i løbet af 2019.

Jeg vil bare spørge ministeren: Skal vi tolke det her sådan, at vi generelt, hver gang der bliver nedsat en kommission, lige skal afvente konklusionerne fra den kommission, før vi kan lave noget om? For mig bekendt skal der også nedsættes en anden kommission, en straffelovskommission – skal vi så også afvente spørgsmålet om at ændre andre dele i straffeloven, indtil den her kommission måtte komme med en konklusion? For så må jeg bare sige, at så får vi ikke meget at se til i Retsudvalget i den kommende tid. Så jeg skal bare høre, om det er noget, der vil danne præcedens fra regeringens side.

Ministeren.

Jeg tror, man må sige, at det kommer meget an på, hvad det er for nogle tidsrammer, vi arbejder med. Spørgeren ved udmærket godt, at § 266 har været gældende i mange år, så at vi skal vente lidt endnu på at få det foldet ud, når vi har bedt nogen om at undersøge det, synes jeg er fair nok.

Vi har jo, kan man sige, måske lidt af samme grund holdt lidt tilbage med at nedsætte straffelovskommissionen. Den er ikke nedsat endnu, og det er den netop ikke, fordi jeg er meget enig i, at vi skal passe på, at det ikke betyder, at vi så f.eks. ikke kan vedtage nogle stramninger som eksempelvis strafskærpelser – det må det jo ikke betyde. Så derfor har jeg, for nu at være helt ærlig, trådt lidt vande med den, og det må vi jo så tage en snak om hvordan vi håndterer.

Det er bare for at sige, at med den tidshorisont, og når der er tale om en lovgivning, der har været diskuteret så meget, så kan vi nok vente på det. Og jeg synes egentlig, at jeg var ret imødekommende i mit oplæg her om, hvordan vi skal prøve at kigge på det efterfølgende.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det sidste kan jeg bekræfte, og jeg vil også gerne kvittere for, at det var et imødekommende svar på nogle punkter. Men min forundring går egentlig på, at det her jo er et, kan man sige, relativt afgrænset spørgsmål. Det er jo ikke hele straffeloven, man kigger på – det er § 266 b. Derfor skulle man jo tro, at det var relativt konkret at forholde sig til, da der ikke er tale om en overflyvning af hele strafferetten. Kan ministeren ikke se, at det kunne være fint nok at justere på den her enkelte del? Og så er det jo rigtigt, at der skal sættes et arbejde i gang i forhold til resten, og det er sikkert noget, vi løbende vil komme til at diskutere.

Værsgo.

Det er jo, fordi vi har lagt det her ind under Ytringsfrihedskommissionen. En straffelovskommission vil jo ikke kunne barsle så hurtigt, som en Ytringsfrihedskommission kan, og når vi beder nogle gode mennesker og nogle eksperter om at sætte sig ned og lave et stykke arbejde, så vil vi i respekt for det gerne vente. Men det er også derfor – og det håber jeg at spørgeren har bemærket – jeg sagde, at mens den arbejder, kan vi jo godt undersøge både internationalt og herhjemme, om der er nogle barrierer og nogle rammer, vi skal kigge nærmere på, og når kommissionen så barsler med sit resultat, må vi tage diskussionen, også gerne mens det kører, for vi skal da have en fri og åben debat om det, selvfølgelig skal vi det.

Tak. Så er det hr. Morten Bødskov som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Som justitsministeren rigtigt nok har påpeget, er ytringsfriheden et meget, meget vigtigt grundelement for og i vores demokrati. Det er en rettighed, som vi skal både værne om, men også hver dag kæmpe for at beskytte. Det er vigtigt, at vi som samfundsborgere og som debattører, politikere, almindelige borgere og andre benytter os af den ytringsfrihed, som vi har, og som andre har kæmpet for. Der skal være plads til en åben debat, hvor meninger kan brydes, og hvor holdninger kan testes, og det er vigtigt, at borgerne kan rette kritik, både i almindelig debat med hinanden og ikke mindst med os politikere, mod samfundets institutioner og også mod religioner. Det skal et moderne samfund som vores kunne rumme, og det skal der selvfølgelig være plads til.

Men jeg tror også, at hvis man lytter lidt til den offentlige debat og måske særlig ser lidt på de sociale medier, vil man se, at meget har ændret sig de senere år. Debatten er blevet mere hård, sprogbrugen er blevet mere stødende, meget er blevet mere krænkende, og ikke mindst på de sociale medier er det selvfølgelig en udvikling, vi kan se.

Vores grundholdning er den, at vi skal have en hård debat, vi skal kunne tåle en hård debat, men vi skal også passe på den kedelige tendens, som har udviklet sig. Og det er en ødelæggende tendens for vores debatkultur; en debatkultur, som jo traditionelt i et moderne demokrati og et moderne samfund som det danske har været med til at drive holdninger og vores samfund fremad. Det er en tendens, som vi skal passe på, fordi vi ikke mindst som politikere har et ansvar for at tage dialogen og tage konfrontationen og også kæmpe for vores ytringsfrihed. Vi skal være opmærksomme på, hvordan vi taler til hinanden. Vi skal sikre, at vi kan have en god og konstruktiv, men også hård debat, men gerne i en ordentlig tone.

Derfor er jeg også glad for, at vi nok engang får en debat her i Folketingssalen om racismeparagraffen, altså straffelovens § 266 b. For den er med til at sikre, at vi kan ytre os, men den er også med til at sikre, at man ikke kan sige hvad som helst, og at man også skal stå til ansvar for det, man siger.

Ingen kan være uenig i, at ytringsfriheden er et væsentligt fundament i vores demokrati. Men jeg håber også, at vi alle sammen kan være enige om, at der må være en nedre grænse for, hvad man kan sige om andre i den offentlige debat uden at stå til ansvar for det. Der må være en grænse for, hvad man kan sige om andre menneskers – borgeres – baggrund, hvad enten det handler om race, nationalitet, etnicitet, seksuel orientering eller religion. Den nedre grænse er racismeparagraffen jo i dag med til at sikre fastholdes.

Nu handler forslaget jo ikke om en fuldstændig afskaffelse af racismeparagraffen, som vi tidligere har set, men om en tilpasning eller en indsnævring af paragraffen. Det ændrer nu ikke Socialdemokratiets holdning til forslaget. Vi mener, at racismeparagraffen som sagt er med til at sikre en nedre grænse for, hvad man kan sige om andre, uden at man skal stå til ansvar for det, og vi synes, at der er gode grunde til at fastholde racismeparagraffen, som den er i dag, og ser ikke noget grundlag for hverken at indsnævre den eller at afskaffe den.

Vi har fuld tillid til, at domstolene – og det kan vi jo også se i deres virke i dag – sagtens kan foretage en enkel og individuel vurdering af de sager, som kører ved domstolene, når ytringer skal testes, når straffen skal bedømmes, og når domstolene altså skal tage stilling til, om man i de enkelte sager er gået for langt eller ej.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen.

Ja, nu ærgrer jeg mig. For ordføreren var jo faktisk inde på noget, der var ret rigtigt, i sin tale, og det var det her spørgsmål om, at forslaget jo ikke lægger op til en fuldstændig afskaffelse, men tværtimod en indsnævring, og jeg havde jo det fromme håb – kan det være – eller naive håb, da jeg mødte op her i salen i dag, at det måtte Socialdemokratiet da kunne se sig selv i. For på den ene side får hr. Morten Bødskov jo, kan man sige, hvis man vedtager det her forslag, garantien for, at bestemmelsen stadig væk vil findes – der vil så godt nok blive sat hegn op omkring den – og på den anden side må jeg jo så leve med, at den stadig væk er der, at det ikke er en total afskaffelse, men at man kan bruge den i færre tilfælde, så man kunne bremse den inflation, der er i sagerne. Så når jeg hører hr. Morten Bødskov ordførertale, synes jeg jo egentlig, at den lægger op til, at man så netop burde vedtage det, som Dansk Folkeparti foreslår med forslaget her.

Værsgo.

Nej, egentlig ikke. For hvis man læser, hvad der står i forslaget, vil man se, at der står, at der altså fremover udelukkende skal kunne dømmes efter § 266 B, hvis der er tale om ytringer, der klart og utvetydigt opfordrer til had. Hvad så med trusler, som står i paragraffen i dag?

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det kan hr. Morten Bødskov jo få lejlighed til at spørge mig om, når jeg skal på talerstolen senere på dagen, for det vil jeg da gerne redegøre for. Men sagen er jo, når det handler om den her bestemmelse, at vi med forslaget her siger – og det synes jeg jo egentlig kunne være godt at få afprøvet – at vi på den ene side lever med, at forslaget findes, for vi accepterer jo, at der ikke er et flertal for at afskaffe racismeparagraffen fuldstændig, men på den anden side bliver der også sat nogle klare værn op, så der ikke sker den her inflation, som der altså er gang i i øjeblikket, hvis man kigger på antallet af domme.

Værsgo.

Vi er meget med på at tage en diskussion af det her. Vi har jo også haft en diskussion af det her forslag adskillige gange i Folketingssalen efterhånden. Det er ganske udmærket, at synspunkterne bliver luftet, og at vi jo så også med de debatter, vi har i Folketinget, får en diskussion af, hvor grænsen går her. Det synes jeg bestemt er relevant.

Det, der er årsagen til, at vi ikke kan støtte det her forslag, er, at det som sagt set med vores briller er et forslag, som på afgørende vis selvfølgelig vil forandre paragraffen, som vi kender den i dag, og dermed åbne for ytringer, som vil betyde, hvis man læser det, der står her, at det vil blive mere tilladeligt at true folk, at håne folk og at tale nedværdigende om folk på baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller seksuelle orientering. Det vil Socialdemokratiet ikke være med til, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Britt Bager, Venstre.

Beslutningsforslaget her handler om at ændre straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf. Som både ministeren og den tidligere ordfører har sagt, har bestemmelsen til formål at beskytte udsatte grupper mod hadtale, som grupperne kan tænkes at føle sig forhånet eller nedværdiget af. Forslagsstillerne lægger op til, at der fremover udelukkende kan dømmes efter denne bestemmelse, når der er tale om ytringer, der klart og utvetydigt opfordrer til had mod en bestemt befolkningsgruppe, og som risikerer at forstyrre den offentlige orden. Forslaget til ændring af paragraffen kommer i forlængelse af en flerårig debat om, hvordan vi sikrer ytringsfriheden bedst muligt, samtidig med at vi beskytter minoriteter og skærmer mod hadtale.

Ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende demokrati og for udviklingen i samfundet generelt, og jeg er helt enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at fremme en konstruktiv demokratisk dialog. Det er helt uomtvisteligt, at vi skal værne om den fri og åbne debat, som vores folkestyre bygger på, og jeg er overbevist om, at vi bekæmper racisme, intolerance og fordomme igennem den fri debat.

Men det er en meget hårfin balance, som vi har med at gøre her. For selv om vi støtter fuldt op om den fri dialog og debat, har vi grupper i samfundet, som oplever had og diskrimination. Det er derfor meget vigtigt, at vi sikrer, at der fortsat er bestemmelser i straffeloven, der fanger eksempelvis grove racistiske ytringer og lignende. Det kræver en grundig overvejelse, og det kræver et oplyst grundlag, når vi skal diskutere det. Derfor glæder jeg mig også over, at Justitsministeriet har nedsat den Ytringsfrihedskommission, som er en del af regeringsgrundlaget.

I kommissoriet fremhæves netop denne paragraf, § 266 b, og at kommissionen skal undersøge brugen af paragraffen. Det arbejde forventes afsluttet i løbet af første halvår 2019. I Venstre er vi enige i, at der er behov for at se på racismeparagraffens anvendelsesområde. Vi mener også, at det arbejde skal ske på et oplyst grundlag, og derfor vil vi afvente det forestående arbejde i Ytringsfrihedskommissionen.

Vi støtter ikke op om Dansk Folkepartis forslag om at ændre racismeparagraffen på nuværende tidspunkt, men vi ser frem til en diskussion, når Ytringsfrihedskommissionen kommer med sit oplæg.

Tak til ordføreren. Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Egentlig ville jeg takke ordføreren, for ordføreren er medlem af et parti, der har været med til at afskaffe blasfemiparagraffen, og det er vi jo i Dansk Folkeparti godt tilfredse med. Vi synes, det kunne være en god indledning på det, der forhåbentlig kunne blive en folketingssamling, hvor vi var med til at fjerne nogle af de klare og negative begrænsninger, der er af ytringsfriheden. Så i første omgang tak for det i forhold til blasfemiparagraffen.

Når nu den her Ytringsfrihedskommission bliver færdig og der selvfølgelig kommer en grundig konklusion til os og vi skal diskutere det, og hvis nu kommissionen kommer frem til noget, der smager af det samme som det, der er i det her beslutningsforslag, så er jeg nysgerrig på, om Venstre vil sige: Det er fint nok, for det er der nogle kloge folk, der har arbejdet meget lang tid med, og de foreslår det. Altså, jeg skal bare finde ud af, om det er det holdningsmæssige i forslaget, man tager afstand fra, eller om det bare er, fordi man sådan rent lavpraktisk siger: Der ser vi lige tiden an.

Værsgo.

Det er korrekt, som Dansk Folkepartis ordfører siger, at vi har været med til at afskaffe blasfemiparagraffen, og det sender jo også et signal om, at vi er indstillet på at diskutere, hvad vi skal gøre med racismeparagraffen. Så når jeg siger, at vi vil afvente det arbejde, der foregår i Ytringsfrihedskommissionen, så er det alene af respekt for, at når vi sætter et arbejde i gang, skal vi også se, hvad der kommer ud af det. Og det er også, fordi vi i Venstre ønsker at have et veloplyst fundament at stå på. Det her er en paragraf, der har eksisteret siden 1971, og derfor er det mere afgørende for os, at vi træffer den rigtige beslutning, end hvornår vi gør det. Om det bliver i dag, eller om det bliver om et år, er ikke så afgørende. Det, der er afgørende, er, at vi gør det her ordentligt og grundigt.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Som flere ordførere har været inde på, omhandler det her lovforslag en begrænsning af straffelovens § 266 b, racismeparagraffen, til kun at omhandle ytringer, der forstyrrer den offentlige orden. Der er flere ting ved beslutningsforslaget, som undrer mig. Først er forstyrrelse af den offentlige orden jo allerede reguleret et andet sted i straffeloven. Derfor synes jeg, det ville være mærkeligt, at det også skulle falde ind under den her paragraf, eller at den her paragraf skulle ændres til at have det fokus. Så det er den første ting.

Den anden ting er, at som jeg læser beslutningsforslaget, er det blevet til på baggrund af, at antallet af sager, hvor der er dømt efter den her paragraf, er steget. For det første er der jo tale om meget små tal. For det andet ved vi ikke, hvad tallene bunder i. Altså, vi ved ikke, om det her bunder i en ændret retspraksis eller det bunder i, at der er kommet flere anmeldelser, fordi der er kommet større fokus på bl.a. hate crime, eller om det handler om, at retorikken er blevet voldsommere, at vi ytrer os på en lidt grovere måde nu, fordi samfundsdebatten har rykket sig. Der kan altså være mange årsager til, at vi har set en stigning i antallet af sager, hvor der bliver dømt efter den her paragraf, og før vi ligesom kender baggrunden, synes jeg – synes vi i Enhedslisten – at det ville være mærkeligt at gå ind og ændre paragraffen.

I den bedste af alle verdener ville det selvfølgelig slet ikke være nødvendigt med en racismeparagraf, for i den bedste af alle verdener levede vi i en verden, hvor minoriteter ikke blev udsat for hadefuld tale eller hetz eller blev nedgjort på baggrund af deres hudfarve, religion eller seksualitet. Desværre er det bare ikke sådan en verden, vi lever i. Vi lever desværre ikke i en verden uden racisme og diskrimination, og derfor har vi brug for straffelovens § 266 b.

I Enhedslisten er vi, som tidligere ordførere også er, store tilhængere af ytringsfriheden, men vi er også store tilhængere af, at minoriteter skal beskyttes, og i den her sag er der jo tale om to rettigheder, som på en måde står over for hinanden, og hvor vi skal finde den rigtige balance. Og i Enhedslisten mener vi, at den balance er fundet i den nuværende racismeparagraf. Det er ikke hindrende for den offentlige debat, at man ikke må udtale sig racistisk. I Danmark er det heldigvis sådan, at man sagtens kan komme frem med sine synspunkter og sine holdninger, og – vigtigst af alt – at vi sagtens kan have en debat uden at komme med racistiske ytringer, som opildner til had. Selv om en racistisk ytring ikke forstyrrer den offentlige orden, kan den stadig godt opildne til had og dæmonisering, og derfor ville Dansk Folkepartis definition i det her beslutningsforslag ikke sætte den stopklods op, som racismeparagraffen skal kunne.

Dæmonisering af samfundsgrupper er et problem, fordi den kan føre til racistiske handlinger, både mindre forbrydelser som diskrimination, som flere minoriteter desværre oplever, men også meget alvorlige forbrydelser som hate crime og overfald på mennesker på baggrund af deres etniske baggrund eller seksualitet. Og hvis vi skubber grænserne herinde for, hvad man politisk og socialt acceptabelt kan sige, så rykker vi også grænserne for, hvad der er acceptabelt at gøre. Derfor mener vi i Enhedslisten, det er vigtigt, at vi har racismeparagraffen som den yderste stopklods, for vi kan ikke have et samfund, der taler minoriteter ned. Racismeparagraffen er der jo netop af den grund, nemlig til at hindre de groveste og mest generaliserende udtalelser.

En sidste ting, som også undrer mig rigtig meget, er, at jeg synes, vi mangler nogle konkrete eksempler på, hvad det er for nogle holdninger, som Dansk Folkeparti ikke synes der er plads til i den offentlige debat med den nuværende racismeparagraf.

Vi kan i Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, og den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Forslagsstillerne ønsker med forslag B 76 at indskrænke racismeparagraffen på en måde, så den kun kan anvendes på ytringer, der risikerer at forstyrre den offentlige orden. Og det synes vi jo i LA grundlæggende er et rigtig godt forslag, for jeg er sikker på, at hr. Peter Kofod Poulsen har et indgående kendskab til LA's arbejdsprogram og således også er klar over, at der i dette arbejdsprogram står, at vi ønsker en afskaffelse af racismeparagraffen.

Når vi så ikke stemmer for forslaget, er det af nogle lidt kedelige proceduremæssige eller procesagtige årsager, for det er nemlig sådan – hvad vi også har hørt om tidligere – at der er nedsat en ytringsfrihedskommission. Det har vi selv været med til at foranledige, fordi vi jo ønsker at styrke ytringsfriheden i Danmark. Og der ser vi altså sådan på det, at når man nu har nedsat en kommission for at undersøge det her spørgsmål, er det altså meget rimeligt at vente på dens endelige konklusioner og se, hvad den kommer frem til. Den her praksis, som man så i 00'erne med at nedsætte kommissioner og så i øvrigt afvise dem dagen før, de offentliggjorde deres afsluttende rapport, er ikke en god måde at gøre tingene på. Vi har sådan set betydelig sympati for forslaget og er meget enige i præmissen. Men vi vil altså sætte stor pris på, at kommissionen gør sit arbejde færdigt, og derfor kan vi ikke støtte forslag B 76. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om ændring af straffelovens racismeparagraf. De foreslår, at der fremover kun kan dømmes efter den bestemmelse, hvis der er tale om ytringer, som klart og utvetydigt opfordrer til had mod en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af race, nationalitet, etnicitet, seksuel orientering eller religion, og som risikerer at forstyrre den offentlige orden. Og det vil sige, at det, man foreslår her, er, at man ikke ønsker at afskaffe paragraffen, men man indsnævrer dens anvendelsesområde til, at der skal være tale om ytringer, som kan forstyrre den offentlige orden. Sådan som jeg har fulgt med i debatten, har Dansk Folkeparti som udgangspunkt ønsket at afskaffe paragraffen helt, men da der ikke er et flertal i Folketinget for det, har man så i stedet valgt at foreslå den her ændring. Som justitsministeren også har sagt, er der blevet nedsat en kommission, som skal se på, hvordan og hvorledes man kan anvende den her racismeparagraf, og den redegørelse vil vi gerne afvente, før vi tager stilling.

Når det så er sagt, synes jeg, at det jo er en rigtig, rigtig interessant diskussion, altså diskussionen om det at have en racismeparagraf. For man kan jo helt klart sige, at der vil være nogle argumenter for en afskaffelse af en racismeparagraf. Det betyder jo dybest set, at man indskrænker ytringsfriheden, fordi man siger til folk, at der er nogle ting, de ikke må sige, og det vil sige, at det er til skade for den fri, offentlige debat. For hvis man skal have et samfund, hvor meninger brydes, uanset hvor barske de kan være, så skal man have en total ytringsfrihed.

Man kan også sige, at det kun er i totalitære lande, at statsmagten i virkeligheden forsøger at kontrollere folks ytringer og sætter begrænsninger for dem. Man kan også sige, at racismeparagraffen i virkeligheden er med til at øge fokus på de her udtalelser, fordi der netop bliver anlagt en sag, og der kommer måske en dom. Så i virkeligheden kan nogle af de udtalelser, som bude ties ihjel, få meget større offentlig bevågenhed.

Det, jeg så synes, der er at sige imod en afskaffelse af racismeparagraffen, er, at den ikke indskrænker individets ret til at ytre sine meninger om f.eks. en religion eller en seksuel orientering, men den beskytter befolkningsgrupper mod generaliseringer og racistiske udtalelser på grund af f.eks. etnicitet, religion, nationalitet, seksuel orientering, hudfarve eller race. Den beskytter med andre ord mod racisme, fordi det bliver forbudt at forhåne eller krænke en bestemt befolkningsgruppe gennem sine udtalelser.

Et andet argument for at være imod er også, at ord jo ikke er harmløse. Og det er vigtigt at beskytte minoritetsgrupper mod hatespeech, som netop er defineret ved, at den offentligt har til formål at nedgøre eller true eller på anden måde stigmatisere personer og samfundsgrupper på grund af deres – igen – etniske baggrund, tro eller seksuelle orientering.

Man kan så også sige, at hverken den danske grundlov eller den europæiske menneskerettighedskonvention giver en ubetinget ytringsfrihed. Vi har jo i forvejen i vores strafferet en række bestemmelser, som sætter grænser for ytringsfriheden. Det er f.eks. injuriebestemmelsen eller trusler og verbale opfordringer til vold. Så der er altså både for og imod.

Jeg synes ikke, at argumentet om, at der er et stigende antal sager, gør, at vi skal afskaffe den nu og her. I Alternativets folketingsgruppe har vi ikke taget stilling til det, for der er som netop sagt for og imod, og det er også derfor, at vi synes, at det vil være præmaturt at tage stilling til det nu. Vi vil meget, meget gerne se den redegørelse, der kommer fra Ytringsfrihedskommissionen, og derfor afventer vi at tage stilling.

Dermed kan vi ikke bakke op om det beslutningsforslag, der her er fremsat af Dansk Folkeparti.

Tak. Der er ingen kommentarer. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi har også en lillebitte smule svært ved at forstå motivationen for det her forslag. Den er, så vidt jeg kan forstå, at der er sket en stigning i antallet af sager. Man kunne jo også vælge at se den stigning af antallet af sager og domme som udtryk for, at der florerer mere racisme eller flere racistiske ytringer i vores samfund, og det synes jeg egentlig ikke er svært at forstå efter en flygtningekrise og også efter de sociale mediers fremkomst, som jo giver en meget mere åben og også nogle gange mere spontan debat. Så derfor undrer det mig egentlig ikke, at vi har set den stigning. Det er sådan set ikke racismeparagraffens skyld; det har måske mere noget at gøre med samfundsudviklingen, og der synes jeg netop at racismeparagraffen er med til at trække en streg i sandet.

For at komme videre til næste punkt, nemlig forslaget til, hvordan man så kan ændre den her paragraf, altså ved at man kan knytte den til et krav om, at det skal forstyrre den offentlige orden, vil jeg sige, at jeg faktisk allerede ser vores racismeparagraf som et værn mod at forstyrre den offentlige orden. For det handler netop om, at vi i Danmark er blevet enige om, at vi ikke vil have en offentlig orden, hvor det er legitimt at opildne til had mellem grupper. Den offentlige orden består netop af en – hvad kan man sige – fælles overenskomst om, at man ikke bruger race, afstamning, seksualitet osv. til at opildne til had mod hinanden. Det er den offentlige orden, og det er den, vi har vedtaget. Derfor synes jeg sådan set, at paragraffen allerede imødekommer det krav i dag.

Hvis man endelig skulle kigge på paragraffen, synes jeg måske, at der er nogle formuleringer, som kan virke en smule forældede i dag, også den aktuelle debat taget i betragtning. Det giver måske ikke helt mening med ord som at nedværdige – ordet true giver mening – men i stedet for at sige nedværdige og forhåne skulle man måske hellere snakke om at dæmonisere eller dehumanisere, hvilket jeg i virkeligheden synes er det mest problematiske. For efter hele diskussionen om Muhammedtegningerne er vi jo enige om, at alle skal kunne tåle at blive latterliggjort osv., men der, hvor man bliver dehumaniseret eller dæmoniseret, synes jeg er der, hvor det bliver problematisk. Derfor er vi jo sådan set ikke afvisende over for at se på nye formuleringer, men det, der for os er helt afgørende, er, at vi har en paragraf, der sætter en helt klar grænse for, i hvor høj grad man kan tillade sig at opildne til had til hinanden eller til forskellige grupper i samfundet.

Man kan jo egentlig også udlægge racismeparagraffen som en injurieparagraf for en gruppe. Altså, hvis der er nogle, der kommer og kalder mig for børnemishandler eller noget lignende, så kan jeg jo anlægge en injuriesag. Det samme kunne man jo så sige i forhold til racismeparagraffen, altså at det er den mulighed, man har som en hel gruppe. Hvis der er nogle, der kommer med den type beskyldninger mod en, så kan man anlægge en racismesag, eller nogle andre kan gøre det på ens vegne. Det, jeg også synes er vigtigt med racismeparagraffen, er, at den vedrører flertallets forpligtelse til at beskytte mindretallet. Det er altså ikke mindretallet, der selv behøver at gå i retten og føre en sag, men flertallet er faktisk forpligtet til at trække den her streg i sandet for mindretallet.

Så er jeg egentlig også lidt nysgerrig efter at vide, hvad det er for en type ytringer, man gerne vil have tilladt. Var det spyttemanden, som ikke skulle have en bøde, fordi han spyttede på de her flygtninge og kom med nogle racistiske tilråb til dem? Eller hvad med sådan nogle myter fra gamle dage, hvor der var mange, der troede, at jøder bortførte kristne drenge for at drikke deres blod? Det, der er konteksten for racismeparagraffen, er jo, at der har floreret den type myter, som har opildnet til had og også affødt diskrimination og voldelige overgreb mod minoriteter. I dag gælder det måske ikke i lige så høj grad jøderne, og så er der jo alligevel et udtalt jødehad og en antisemitisme i vores samfund, men det er selvfølgelig også muslimer, der i høj grad bliver ramt i dag af i virkeligheden mange af de samme type udsagn og generaliseringer.

Derfor synes jeg, at vi har brug for racismeparagraffen. Der er ingen tvivl om, at jeg ikke ser den som et forbud imod at have bestemte holdninger. Man kan godt være racist, men i det øjeblik man instrumentelt forsøger at spekulere i at opildne til had mellem grupper, så kommer man på kant med racismeparagraffen. Derfor synes jeg, det er helt på sin plads, at vi som samfund har den, ikke bare for at beskytte minoriteter, men også for at beskytte den offentlige orden.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Tak til DF for at rejse det her, om end jeg synes, at det er en lille smule præmaturt, fordi vi netop har en Ytringsfrihedskommission, der skal arbejde med det her, et forslag, som SF præsenterede i januar 2016, og som kom ind i den nye regerings nye regeringsgrundlag. Det er rigtig godt, fordi tingene skal ses i sammenhæng, og jeg synes, det er fint, at man diskuterer det her og bliver færdige med den diskussion, inden vi går videre.

Men lige kort lidt historik. Racismeparagraffen blev indført i Danmark i 1971 på baggrund af en FN-konvention, og dengang var både Socialdemokraterne, Venstre og Konservative faktisk kritiske og sagde: Er det her den bedste måde at imødegå usympatiske holdninger på? Er det ikke i den demokratiske debat, vi skal tage det her? Den største kritiker var dengang faktisk SF's Poul Dam, der sagde: Usympatiske udtalelser skal bekæmpes på frihedens vilkår.

I Danmark har vi det jo også sådan, at vi ikke i hvert fald i vid udstrækning forbyder hverken racistiske eller nazistiske organisationer, selv om de fleste af os jo synes, at deres holdninger er forfærdelige. Det er, fordi vi synes, at det er bedre at få det ud i lyset og kunne bekæmpe de holdninger med ord end at have det i mørket. Derfor er vi fra SF's side også positivt indstillet over for at ændre racismeparagraffen og skære den til. Justitsminister Thestrup sagde i 1971, da man netop også debatterede det her, at anklagemyndigheden skulle være forsigtig med at rejse sager. Altså, når man indførte det her, skulle der virkelig være en begrænsning i forhold til det, fordi usympatiske holdninger eller noget, vi kan være uenige om, skal vi tage i den offentlige demokratiske debat.

Så summa summarum, jeg kan ikke se, at et forslag, som DF har fremsat, skulle betyde, at det ikke fortsat selvfølgelig vil være ulovligt med injurier, at det ikke fortsat vil være ulovligt at opfordre til vold mod bestemte grupper. Alle de ting har vi beskyttelse for i straffeloven allerede. Jeg synes, at vi skal vente på, at Ytringsfrihedskommissionen bliver færdig med sit arbejde og så tage det op igen, men jeg ville også gerne lige redegøre for, hvordan vi i SF ser på det her. Tak.

Tak, der er ikke nogen kommentarer. Så er den næste hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Vi i Det Konservative Folkeparti er principielt også tilhængere af en lempelse af racismeparagraffen. Vi står på ytringsfrihedens side i det her spørgsmål. Der findes ingen reel politisk debat uden ytringsfrihed. Der findes ikke noget demokrati uden ytringsfrihed. Hvis man har demokrati uden ytringsfrihed, er man en bananrepublik.

Regeringen har allerede taget et stort og vigtigt og principielt skridt i kampen for ytringsfrihed. Vi har afskaffet blasfemiparagraffen – det religiøse har ikke brug for en særlig beskyttelse mod blasfemi på bekostning af ytringsfriheden. Det Konservative Folkeparti har også en vision om at lempe på racismeparagraffen, for det er ikke alle konflikter, der kan løses med straf og lovgivning. Principielt mener vi, at den eneste ytring, der skal kriminaliseres, er, når der opfordres til vold eller ulovligheder.

Vi skal i Danmark med vores stærke civilsamfund kunne tale racismen midt imod, også selv om det ikke er kriminelt. Jeg tror, at vi er stærke nok til det i Danmark. Derfor mener vi også, at vi konstant skal være opmærksomme på, hvordan ytringsfriheden har det i Danmark. Og netop derfor har regeringen nedsat en kommission, der skal vurdere, hvordan det egentlig går med ytringsfriheden i Danmark.

Så hvorfor ikke bakke op om DF's forslag i dag? Det gør vi ikke, fordi det vil kortslutte processen for udvalget. De sidder i øjeblikket og arbejder med at se på racismeparagraffen – fordele og ulemper – og derfor vil det på nuværende tidspunkt være utidig indblanding. Lad os vente på kommissionens arbejde, så kan vi tage stilling. Tak.

Tak for det. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Danmark hylder vi vores ytringsfrihed. Vi bryster os af at kunne sige præcis, hvad vi mener, hvad vi tænker, hvad vi tror, og hvad vi føler; men det er jo ikke helt rigtigt, for i Danmark har vi straffelovens § 266 b, racismeparagraffen.

Vi har igennem de sidste år set en stigning i antallet af sager, hvor man bruger straffelovens § 266 b til at komme efter bestemte ytringer. I Dansk Folkeparti synes vi, at det er bekymrende, at vi ser en stigning. Vi betragter paragraffen som en dårlig begrænsning af det frie ord, hvor der jo fra tid til anden selvfølgelig kan være meget bramfri verbale skudvekslinger mellem folk, men selvfølgelig også plads til den frie debat. Vi så allerhelst, at § 266 b blev helt afskaffet. Det har vi flere gange forsøgt på uden held, og det er vi naturligvis ærgerlige over.

Nu forsøger vi os så med en ny vej, for selv om vi er arge modstandere af paragraffen, kan vi jo også godt tælle antallet af mandater i det danske Folketing og se, at der er et flertal, der vil bevare den. Derfor forsøger vi nu at komme med det her forslag.

Vi ønsker, at man alene kan bruge paragraffen, hvis der er tale om ytringer, der utvetydigt opfordrer til had mod en bestemt gruppe mennesker og samtidig rummer en risiko for at forstyrre den offentlige orden – så vi altså freder de fredelige ytringer. Vores forslag går derfor ud på, at man sætter klare hegnspæle op omkring brugen af den her paragraf. Vi håber, hvis forslaget vedtages, at det så vil medvirke til at bremse den inflation, der ser ud til at være gået i brugen af netop racismeparagraffen.

Den her valgperiode markerer en meget stor glædelig begivenhed, når det kommer til ytringsfrihed, nemlig at blasfemiparagraffen blev gjort til fortid. Dengang skabte afskaffelsen af paragraffen stor debat. Dansk Folkeparti stemte selvfølgelig for det glimrende forslag, der var fremsat, om at afskaffe blasfemiparagraffen, da vi anså den for at være forældet og høre fortiden til. Dengang fik vi at vide, at det kunne være farligt at afskaffe paragraffen, for man kunne risikere alt muligt. Man kunne risikere, at folk lige pludselig ville benytte sig af, at der var straffrihed på det her område, og at man ville se en opblussen af antallet af danskere, der begyndte at brænde hellige bøger af. Jeg tror, at vi i dag kan konstatere, at det jo gik fint nok; faktisk gik det meget stille og roligt.

Jeg tør godt sige, at jeg i hvert fald ikke indtil videre er stødt på tilfælde, hvor der har været massive afbrændinger af nogles hellige bøger eller alt mulig andet – faktisk har jeg ikke hørt noget som helst om det, siden vi i sin tid lavede reglerne om. Derfor mener jeg heller ikke, at man altid skal være så bekymret for at give danskerne et større ansvar og en større frihed i forhold til egne ytringer. Jeg tror grundlæggende godt, at danskerne kan rigtig meget selv.

Lad ikke afskaffelsen af blasfemiparagraffen blive den sidste glædelige begivenhed på ytringsfrihedsfronten i den her valgperiode – lad den blive den første. Og lad en begrænsning af § 266 b blive den næste vigtige markering. Det er vores klare opfordring.

Tilhængerne af den nuværende paragraf, som jo ikke tæller os, vil jo kunne berolige sig selv med, at hvis man vedtager vores forslag, vil paragraffen stadig væk findes, mens modstanderne – som jo absolut er os i Dansk Folkeparti – vil kunne glæde sig over, at den forhåbentlig vil blive brugt i færre sager og altså mere begrænset, end den bruges i dag.

Jeg vil også takke ministeren for talen i starten af debatten. Jeg synes på mange måder, selv om ministeren ikke ville love støtte til forslaget, at det var en imødekommende tale, og det vil jeg gerne kvittere for, ligesom jeg også gerne vil sige tak til fru Lisbeth Bech Poulsen for historiegennemgangen – den syntes jeg faktisk var utrolig tjenlig for den her debat, og det var meget positivt.

Jeg kan jo så forstå, at der lige nu er flertal for, at man afventer den kommission, der er sat i gang. Vi vil selvfølgelig holde fast i vores forslag – vi synes i al beskedenhed, at det er et udmærket forslag – og så må vi jo afvente det arbejde, der er i gang. Tak for ordet.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak. Der er lidt med at overskue retsstillingen, hvis Dansk Folkeparti får sit forslag igennem, så jeg spørger med et konkret tilfælde: Den 9. marts 2007 blev der afsagt en dom i Østre Landsret. Det var en dame, der stod og ventede ved et busstoppested sammen med ti andre personer, og så var der en person, der sagde til hende, citat: Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være at glo på mig – sig til dit perkerafkom, at de skal lade være at glo på mig. Vedkommende blev dømt for racisme, og det var under den nugældende lovgivning. Hvordan vil sådan en udtalelse stille sig, hvis Dansk Folkepartis forslag kommer igennem? Vil den så også være ulovlig?

Ordføreren.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen, der ud over at være folketingsmedlem jo også er advokat, hvorfor hr. Preben Bang Henriksen jo nærmest må kunne give et mere dækkende svar, end jeg som ikkejurist vil være i stand til. Men sagen er jo bare den, at jeg da ikke har sympati for sådan et udsagn. Jeg kan ikke have sympati for, at man taler grimt til hinanden. Jeg kan heller ikke have sympati for det, hvis nogle i den her sal eller kollegaer taler grimt til hinanden, uanset hvad det så måtte være, man taler grimt om, eller hvorfor man måtte gøre det.

Spørgsmålet er bare, om det skal være ulovligt at gøre det. Og med forslaget her sigter vi jo klart efter, at man så siger, at jo, hvis der er en risiko for, at det forstyrrer den offentlige orden, hvis det er det, som domstolene kan vurdere sker, og hvis det samtidig er en utvetydig hadytring mod en bestemt gruppe, så er det sådan set der, hegnspælene står. Så håber vi jo bare på, at der vil være færre sager i fremtiden, hvor man bruger den her paragraf. Jeg tror, at min taletid er gået – det er jeg bange for.

Det er den lige præcis nu. Værsgo, hr. Preben Bang Henriksen.

Ja, det stod mig ikke lysende klart, om det fortsat var ulovligt. Omstændighederne er jo helt klare. Ti mand står og venter ved et busstoppested, og en mand siger de citerede ord til damen. Jeg spurgte, om det ville være ulovligt i fremtiden. Det blev jeg ikke rigtig helt klog på, så jeg prøver med et andet eksempel, også fra 2007. Her er vi til en fodboldkamp på Søborg Stadion, og der er en tilskuer, som i overværelse af 10-15 personer råber, citat: Negersvin, negerbolle, sorte svin efter en af spillerne. Vedkommende bliver dømt efter straffelovens racismeparagraf. Vil han også blive dømt, hvis Dansk Folkeparti skriver bestemmelsen?

Ordføreren.

Nej, altså, hvis Dansk Folkeparti havde 90 mandater, så havde man afskaffet bestemmelsen fuldstændig. Det kan jeg godt love. Nu prøver vi så at indsnævre, hvad vi kan bruge den her bestemmelse til, men jeg kan under ingen omstændigheder have sympati for sådan nogle udsagn. Men bare fordi jeg ikke har sympati for dem eller synes, at man skal tale ordentligt, er det jo ikke sikkert, at jeg behøver at forbyde det.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Kan jeg så ikke få ordføreren til alligevel at komme lidt nærmere ind på, hvad det her med, at det skal forstyrre den offentlige orden, betyder? Hvad er det for nogle udsagn, der ikke længere vil være omfattet af racismeparagraffen? Hvad skal vi lægge i det at forstyrre den offentlige orden?

Ordføreren.

Vores træthed over den her paragraf kommer først og fremmest af, at vi har set, at den bliver anvendt i flere og flere tilfælde, og at vi har et ønske om at forsøge at finde en eller anden vej til, hvordan vi kan begrænse brugen af den, samtidig med at vi jo respekterer, at der er et flertal i Folketinget, som faktisk vil holde fast i den. Det er sådan set det, der er det klare udgangspunkt. Når vi så taler om konkrete tilfælde, som den tidligere spørger var inde på, er det jo svært for mig at stå og vurdere hver enkelt konkrete tilfælde og sige, hvor det snit lige præcis skal ligge henne. Men vores forsøg her er jo, at vi prøver at sige, at vi trækker os lidt tilbage, hiver det i en anden retning og siger, at det her skal bruges mindre end i dag.

Fru Zenia Stampe.

Det var meget, meget ukonkret. Hvis man skal overbevise i hvert fald os og måske også nogle flere, skulle man måske blive lidt mere konkret om, hvad det her med at forstyrre den offentlige orden handler om.

Så kunne jeg bare godt tænke mig at høre: Det er heldigvis ikke sådan mere, men i mange år og for nogen tid siden var det en vedholdende myte, at jøder bortførte kristne børn og drak deres blod. Hvis vi nu forestiller os den situation, at der er nogle, der begynder at sprede det rygte, at det skete indtil for nylig, som delte løbesedler ud om det og lavede en facebookgruppe om det, hvordan ville ordføreren så forholde sig til det?

Værsgo.

Vi har et klart ønske om, at man straffer for det, der måtte være reelle trusler. Man kan så diskutere, om det er en trussel, og om det vil være noget, der forstyrrer den offentlige orden, som f.eks. det her forslag sigter efter. Der vil stadig væk være forskellige begrænsninger. Altså, jeg står ikke på den her talerstol og siger, at alting skal være frit, at alle begrænsninger af ytringsfriheden skal væk. Det her er om § 266 b, som vi foreslår skal fjernes. Men det er jo ikke det samme som at sige, at man bare kan gå rundt og sige hvad som helst, og at man kan rende rundt og true folk, og at så skal folk leve med det. Sådan vil det jo ikke være.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Det er helt korrekt, at vi har set en stigning i antallet af sager, men det kan jo også være et argument for, at det er nødvendigt at have § 266 b, som den er formuleret i dag.

Men mit spørgsmål til hr. Peter Kofod Poulsen går mere på, at der jo er en baggrund for, at man i Dansk Folkeparti har fremsat det her forslag. Så må man vel have nogle konkrete eksempler, hvor man mener at § 266 b har stået i vejen for den offentlige debat eller stået i vejen for ytringsfrihed, som hr. Peter Kofod Poulsen indledte sin tale med at sige noget om. Kan vi ikke prøve at høre nogle af de konkrete eksempler?

Værsgo.

Jeg vil ikke stå på Folketingets talerstol og læse konkrete domme op. Men det er jo sandt nok, at hvis du indfører de her kriterier, som vi foreslår, jamen så vil der være en del af den paragraf i dag, som falder bort. Så det vil sige, at du vil kunne bruge det mere snævert, end du kan i dag, og det kan jo også have effekt på antallet af domme, der vil opstå i fremtiden. Men jeg kommer ikke til at stå og læse en konkret dom op fra Folketingets talerstol.

Fru Rosa Lund.

Så vil jeg prøve at omformulere mit spørgsmål. Hvis vi holder os til ytringsfriheden, hvilke holdninger og faktuelle ting er det så, Dansk Folkeparti mener at § 266 b står til hindring for i dag? Vi mener sådan set i Enhedslisten, at vi sagtens kan have en debat, hvor alle kommer til orde og alle holdninger og faktuelle ting kommer frem, uden at det kommer til at stride mod § 266 b, som vi jo netop mener er yderste stopklods. Men når Dansk Folkeparti fremsætter det her forslag, må det jo være, fordi I mener i Dansk Folkeparti, at der er nogle faktuelle ting og nogle holdninger, som ikke kommer frem i debatten. Og der undrer det mig bare, at Dansk Folkeparti ikke har nogen konkrete eksempler på, hvad det er for nogle ting, vi mangler i debatten i dag.

Værsgo.

Spørgsmålet er ikke, om de kommer frem eller ej. Spørgsmålet er, hvordan samfundet agerer på de her ting. For jeg mener som udgangspunkt, at samfundet skal kunne rumme fredelige holdninger, fredelige ytringer, men det er klart, at i det øjeblik, at det bliver drejet over på eksempelvis trusler, at det bliver drejet over på, at man søger aktivt at forstyrre den offentlige orden, ja, så er det klart, at det jo ikke er ytringer, der er passive meningstilkendegivelser; så er det jo noget aktivt, og så er de et problem.

Men jeg synes, at samfundet i højere grad, end det er tilfældet i dag, bør være i stand til at kunne acceptere holdninger, som fremsættes fredeligt, og hvor der ikke er noget voldeligt i det eller andre formål end det.

Tak. Og så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.