Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til B 75 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6 til B 75:
Hvilke muligheder har ambassaderne i dag for at hjælpe børn og unge, der er
sendt på genopdragelsesrejse, tilbage til Danmark?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”For
at kunne hjælpe barnet eller den unge, der er sendt på genopdragelse
eller andet ufrivilligt ophold i udlandet, er det en forudsætning, at
Udenrigsministeriet eller ambassaden får kontakt til barnet eller den unge
selv. Udenrigsministeriet forsøger i den forbindelse at få så mange
oplysninger som muligt for at vurdere, hvordan vedkommende bedst kan
bistås.
Der foretages altid en konkret vurdering af løsningsmulighederne i hver
enkelt sag under hensyntagen til, at ambassaden skal respektere
opholdslandets lovgivning.
Disse sager håndteres typisk i tæt samarbejde mellem ambassaden og
Udenrigsministeriets Borgerservice, der koordinerer med andre danske
myndigheder, f.eks. kommuner,
politi
og
andre
relevante
samarbejdspartnere. Drejer det sig om en udenlandsk statsborger med fast
ophold i Danmark, vil Udlændingestyrelsen blive kontaktet med henblik på
at få afklaret den pågældendes opholdsgrundlag i Danmark.
Udenrigsministeriet kan f.eks. bistå med at arrangere hjemrejse og udstede
rejsedokumenter. Betaling for hjemrejsen har Udenrigsministeriet dog ikke
mandat til.”
16. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 8057
426467
Side
1/2