Til beslutningsforslag nr.
B 75
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 0. maj 2018
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at inddrage
forældremyndighedsindehavers opholdstilladelse, hvis vedkommende sender
sit barn på genopdragelsesrejse i udlandet
[af Martin Henriksen (DF), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. februar 2018
og var til 1. behandling den 18. april 2018. Beslutningsfor‐
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud‐
lændinge- og Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til udlændinge- og inte‐
grationsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har
besvaret. ]
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, LA, SF og KF) er enige om, at
det skal have alvorlige konsekvenser for forældre, der tvin‐
ger deres barn på genopdragelsesrejse.
Regeringen har som et element i sit parallelsamfundsud‐
spil fremlagt et forslag, der går ud på at kriminalisere gen‐
opdragelsesrejser. Regeringen har derudover i forbindelse
med førstebehandlingen af beslutningsforslaget tilkendegi‐
vet, at regeringen er indstillet på at undersøge, om der i til‐
læg til regeringens eget forslag kan peges på andre initiati‐
ver som værn mod genopdragelsesrejser, som kan indarbej‐
des i det kommende lovforslag, der fremsættes i næste fol‐
ketingssamling. I den forbindelse har ministeren lovet at se
nærmere på, om der juridisk set kan bygges videre på be‐
slutningsforslagets forslag om adgang til at inddrage foræl‐
drenes opholdstilladelse.
Flertallet bemærker, at det ikke er udformningen, men
derimod intentionen om at ramme forældrene og nedbringe
antallet af genopdragelsesrejser, der er vigtig. Flertallet er
derfor positivt indstillet over for ministerens tilkendegivelse
om, at regeringen vil indkalde til forhandlinger om øvrige
tiltag mod genopdragelsesrejser. Flertallet bakker således op
om, at der søges en fælles og bredere løsning, hvor alle for‐
ældre mødes af en sanktion, når de sender deres barn på
genopdragelsesrejse i hjemlandet.
Regeringen vil indkalde repræsentanter for de partier,
som er fælles om beretningen samt forslagsstillerne bag be‐
slutningsforslaget, til drøftelse heraf, inden et lovforslag
fremsættes i næste folketingssamling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget står fast på det
beslutningsforslag, som DF har fremsat sammen med S og
SF. Dansk Folkeparti mener, at en vedtagelse af beslutnings‐
forslaget er at foretrække fremfor en beretning, hvor mini‐
steren ikke forpligter sig på at gennemføre forslaget, men
blot forpligter sig på at undersøge muligheden for forskelli‐
ge tiltag. DF diskuterer gerne, om de forskellige forslag,
som har været fremme, kan kombineres. Men det kræver
netop, at dette konkrete forslag bliver stemt igennem af et
flertal i Folketinget. At S og SF vælger at trække støtten til
deres eget forslag, et forslag som er stillet sammen med DF,
udgør et problem i forhold til indsatsen mod genopdragel‐
sesrejser. Socialdemokratiets og SF’s vaklen i en så alvorlig
sag er uforståelig og kritisabel. Det faktum, at Udlændinge-
og Integrationsministeren har arbejdet målrettet på at brem‐
se en helt igennem rimelig stramning af udlændingeloven, er
også kritisabelt. Dansk Folkeparti ønsker på den baggrund
DokumentId
Journalnummer